Forfatter Emne: Akademikeres lønninger  (Læst 6158 gange)

Offline Carlo (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 11581
  • Activity:
    53%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Dialektisk materialist.
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #165 Dato: Januar 14, 2020, 09:00:12 am »
Du skriver i profilen, at du er dialektisk materialist.  :smile1:

Det betyder bare at jeg ser på samfundet og historien med dialektisk-materialistiske briller. Ikke at jeg har nogen ideer om hvordan noget bestemt bør være.
anti-rød: "Det er muligt at udvinde energien fra Co2."

Offline homofaber

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 4795
  • Activity:
    56%
  • Country: 00
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #166 Dato: Januar 14, 2020, 12:13:32 pm »
Der er bare sket det, at fødevarepriserne har stået stille, mens vores lønninger og huslejer er mangedoblet.

Jeg forstår det ikke, hvorfor du siger, at prisen på fødevarer har stået stille.
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=25740
https://finans.dk/okonomi/ECE11182867/foedevarepriser-traekker-dansk-prisniveau-op/?ctxref=ext

Mener du, at der er nogen, der kunstigt holder den nede, for prisen på fødevarer følger prissætningen som alle andre varer.

Jeg ved ikke, om du har ret i, at landbruget står for 20% af Vietnams bnp. Men selvom det skulle være korrekt, så er det intet imod Danmark tidligere, hvor landbruget stod for væsentlig over 50% af bnp og også dominerede vores eksport. Dengang brugte vi bare hovedparten af vores indtægt på fødevarer. Det behøver vi ikke mere, fordi overproduktionen af fødevarer har udhulet priserne, så fødevarer nu er meget billige. Dette er ikke anderledes i andre lande i den forstand, at alle lande idag vil blive fattige, hvis de satser på fødevarer i stedet for mere avanceret industri. For salg af fødevarer bringer kun meget få penge til landet. Derfor klarer lande sig idag fint, hvis bare de producerer andre ting til eksport, selvom de ikke er selvforsynende med fødevarer. For idag er det billigt at importere fødevarerne i stedet for at producere dem selv.

På denne side kan man se de forskellige sektorers fordeling af deres andel af bnp. http://statisticstimes.com/economy/countries-by-gdp-sector-composition.php Der er ikke nogen sammenhæng mellem andelen af landbrug og hvor rigt landet er, men man ser, at i de lande, hvor servicesektoren betyder mest, er også lande, der er rigest. Der er altså masser af lande, hvor landbruget har en stor betydning. En anden ting er, at eksport har ikke noget at gøre med det at gøre. Det er ikke eksport der giver økonomisk rigdom. Hele verden er jo også samlet set blevet rigere, men det er jo ikke fordi, vi eksporterer til andre planeter.

Offline homofaber

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 4795
  • Activity:
    56%
  • Country: 00
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #167 Dato: Januar 14, 2020, 12:17:20 pm »
Du skriver i profilen, at du er dialektisk materialist.  :smile1:

Det betyder bare at jeg ser på samfundet og historien med dialektisk-materialistiske briller.

Og det gør man kun, hvis man er kommunist. Andre har ingen grund til at kalde sig dialektisk materialist. På samme måde, hivs man skriver i sin profil, at man er veganer, spiser man ikke hakkebøffer og kødpølse.

Offline Forsvareren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    57.6%
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #168 Dato: Januar 14, 2020, 10:38:35 pm »
Jeg forstår det ikke, hvorfor du siger, at prisen på fødevarer har stået stille.
Fordi det er et faktum, hvis man sammenligner fødevarerprisernes udvikling fra 1960 til idag med den tilsvarende udvikling i lønninger og huslejer!

Idag bruger vi kun meget få procent af vores indkomst på mad. Hovedparten af vores indkomst bruger vi i stedet på at betale for vores bolig. Tidligere var det omvendt, og det bliver endnu tydeligere, hvis vi går endnu længere tilbage i tiden.

De store omvæltninger i landbruget startede for alvor i 1960 med mekaniseringen af landbruget. Min far havde et statshusmandsbrug, der var udstykket fra en herregård i 1920 sammen med en masse andre statshusmandsbrug. Denne udstykning skete i 1920 for at give karlene på gårdene mulighed for at få deres eget husmandssted, når de stiftede familie. For de havde jo ikke råd til at købe en større gård, og der var ikke små husmandssteder af betydning. Husmandsstederne blev gjort akkurat store nok til, at en husmand kunne forsørge sin familie og uden at have ansat hverken karle eller malkepiger. Min far købte et sådant husmandssted kort efter WW2 og levede fint af det op gennem 1950’erne ligesom alle de mange naboer, der også hovedsageligt var husmænd. Deres indtægt var ikke enorm høj. Men faktisk tjente de alligevel flere penge end de mange ufaglærte arbejdere på fabrikkerne.

Efter 1960 gik det derimod lynhurtigt nedad for husmændene på grund af mekaniseringen, der gjorde husmandsbrugene fuldstændigt urentable. I løbet af få år røg deres indtægter så langt ned, at de nærmere kun tjente halvt så meget som de ufaglærte fabriksarbejdere. Nu skulle der pludselig langt større gårde til for, at landbrug overhovedet kunne løbe rundt. Så min far og masser af andre husmænd lejere deres jord ud og blev fabriksarbejdere i stedet for, fordi der, som min mor udtrykte det, ingen fremtid var i landbruget. Du kan læse meget mere om husmænd og reformen i 1920 på https://da.wikipedia.org/wiki/Husmand

Siden 1960’erne er fødevarepriserne sakket endnu mere bagud i forhold til lønninger og huslejer, der til gengæld et steget voldsomt. Derfor frådser vi nu i mad og kasserer også gigantiske mængder, og der findes heller ikke mere mad, som vi aldrig kan få råd til. For 100 år siden var det stik modsat. For da var det sult, som folk frygtede og ikke huslejen, der nærmest kun var symbolsk dengang.

Der var dog en anden ting, der også ændrede sig, og det var slagteriernes og butikkernes avancer. Jeg husker stadig, da mine forældre leverede en hel gris til slagteriet og gerne ville have den halve gris tilbage og blev chokerede, da det viste sig, at den halve gris, som slagteriet beholdt ikke engang var nok til at betale slagteriet for slagtningen. Så de fik en regning i stedet for at få penge for grisen. Går vi 65-100 år tilbage, ville dette have været uhørt. For hverken butikkerne eller slagteriet beholdt mere end nogle få procent af varernes værdi som fortjeneste. Idag er det nok mere almindeligt, at butikken beholder mindst 2/3 af salgspriserne og højst betaler den sidste trediedel til deres leverandør for de varer, de sælger. Så producenterne tjener ikke ret meget mere, medmindre de producerer gigantiske mængder af deres varer.  :smile1:

« Senest Redigeret: Januar 14, 2020, 11:02:14 pm af Forsvareren »

Offline Carlo (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 11581
  • Activity:
    53%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Dialektisk materialist.
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #169 Dato: Januar 15, 2020, 08:40:42 am »
......................... mange af landene var så underudviklet at selv Anders And kunne lede dem.

Du udviser her et stykke borgoerligt-liberalt syn på samfundet og historien og deres udviklinger. Samfund ledes ikke af nogen. De udviklinger der finder sted, finder sted nedefra. Ikke oppefra. Regeringer, parlamenter, præsidenter og hvad der ellers bimler og bamler, er  snarere afspejlinger af hvad der sker i basis. Sociale og materielle basis.

Det er tydeligt i disse tider med globalisering. De politiske eliter, hvad enten de er parlamentariske eller diktatoriske, skal tilpasse deres samfund til den globale, kapitalistiske økonomi. De skal udføre de nødvendige beslutninger.

Vi ser de i disse tider med global opvarmning og klimaforandringer. Jeg har peget på at simple besparelser vil kunne reducere udledningerne betragtelig med simple besparelser. Grunden til at man ikke gør det, er at man er nødt til at udføre beslutninger der bevarer kapitalismen og dens profit.

De simple besparelser vil sønderlemme den kapitalistiske økonomi. Og det er derfor man ikke gør det.

Det er derfor jeg er anti-parlamentarisk. Jeg går dog hen og stemmer på de mindst ringe, men mere for at se dem som et spejl.

Parlamenter kan dårligt nok bestemme knallerters hastigheder og den slags.

« Senest Redigeret: Januar 15, 2020, 08:53:18 am af Carlo »
anti-rød: "Det er muligt at udvinde energien fra Co2."

Offline Forsvareren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    57.6%
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #170 Dato: Januar 15, 2020, 08:47:48 am »
......................... mange af landene var så underudviklet at selv Anders And kunne lede dem.

Du udviser her et stykke borgoerligt-liberalt syn på samfundet og historien og deres udviklinger. Samfund ledes ikke af nogen. De udviklinger der finder sted, finder sted nedefra. Ikke oppefra. Regeringer, parlamenter, præsidenter og hvad der ellers bimler og bamler, er  snarere afspejlinger af hvad der sker i basis. Sociale og materielle basis.

Det er tydeligt i disse tider med globalisering. De politiske eliter, hvad enten de er parlamentariske eller diktatoriske, skal tilpasse deres samfund til den globale, kapitalistiske økonomi. De skal udføre de nødvendige beslutninger.

Parlamenter kan dårligt nok bestemme knallerters hastigheder og den slags.
Jeg er til dels enig. Men også kun til dels. Men du undervurderer folks ønske om at lade sig lede og følge ledere nærmest ukritisk. Ledere kan derfor slippe godt fra at være diktatorer eller hytte deres egne interesser i stedet for at tage beslutninger, der gavner folket.

Offline Carlo (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 11581
  • Activity:
    53%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Dialektisk materialist.
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #171 Dato: Januar 15, 2020, 09:01:20 am »
Min far havde et statshusmandsbrug, der var udstykket fra en herregård i 1920 sammen med en masse andre statshusmandsbrug. Denne udstykning skete i 1920 for at give karlene på gårdene mulighed for at få deres eget husmandssted, når de stiftede familie. For de havde jo ikke råd til at købe en større gård, og der var ikke små husmandssteder af betydning. Husmandsstederne blev gjort akkurat store nok til, at en husmand kunne forsørge sin familie og uden at have ansat hverken karle eller malkepiger.

Det lyder som noget kommunisme!

Fra 50'erne var de husmænd nødt til at tage arbejde som daglejere på nabolagets større gårde. Hvis de ikke ligefrem kvittede deres husmandsbrug og tog lønarbejde i den voksende industri. Min far fik en traktor i 1952 og den gav ham store muligheder med at udføre arbejder som en slags maskinstation. Og køre mælk til mejeriet, for det gik tjep i forhold til at gøre det med hestevogn.
anti-rød: "Det er muligt at udvinde energien fra Co2."

Offline Forsvareren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    57.6%
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #172 Dato: Januar 15, 2020, 09:37:14 am »
Min far havde et statshusmandsbrug, der var udstykket fra en herregård i 1920 sammen med en masse andre statshusmandsbrug. Denne udstykning skete i 1920 for at give karlene på gårdene mulighed for at få deres eget husmandssted, når de stiftede familie. For de havde jo ikke råd til at købe en større gård, og der var ikke små husmandssteder af betydning. Husmandsstederne blev gjort akkurat store nok til, at en husmand kunne forsørge sin familie og uden at have ansat hverken karle eller malkepiger.

Det lyder som noget kommunisme!
Det vil jeg nu ikke kalde det. Husmændene stemte enten på de radikale eller som min far på Venstre dengang.

Citér
Fra 50'erne var de husmænd nødt til at tage arbejde som daglejere på nabolagets større gårde. Hvis de ikke ligefrem kvittede deres husmandsbrug og tog lønarbejde i den voksende industri. Min far fik en traktor i 1952 og den gav ham store muligheder med at udføre arbejder som en slags maskinstation. Og køre mælk til mejeriet, for det gik tjep i forhold til at gøre det med hestevogn.
Min far klarede sig fint indtil omkring midten af 1960’erne. I 1950’erne kørte han ofte mælk fra sig selv og de øvrige landmænd til mejeriet med hestevogn. I begyndelsen af 1960’erne gjorde han det samme med traktor. Til sidst kunne det bare ikke løbe rundt mere, og han solgte dyrene og lejede jorden ud for selv at blive fabriksarbejder.

Offline Carlo (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 11581
  • Activity:
    53%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Dialektisk materialist.
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #173 Dato: Januar 15, 2020, 10:15:47 am »
Sådan fungerer det parlamentarisk demokrati.

anti-rød: "Det er muligt at udvinde energien fra Co2."

Offline Forsvareren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    57.6%
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #174 Dato: Januar 15, 2020, 11:36:34 am »
Sådan fungerer det parlamentarisk demokrati.


Jeg er ikke enig. For politikerne er ikke direkte købt af de store firmaer. I hvert fald ikke i demokratiske lande, der ikke har hård censur, men en presse der gør direkte korruption for farlig både for firmaerne og for politikerne.

Problemet her er i stedet den indirekte korruption, der går ud på, at politikerne jo gerne vil forbedre landets økonomi, så de kan genvælges, hvilket jo ville være svært, hvis økonomien brød sammen. Dette får politikerne til at lefle for de store firmaer for at beholde dem i landet og for at få dem til at udvide med endnu flere filialer. Borgerlige politikere har ganske enkelt en afgrundsdyb tro på, at hvad der er godt for de store firmaer også er godt for landet, - og flertallet af politikerne er borgerlige (også de fleste af socialdemokraterne).

I mindre grad kan korruptionen også bare gå ud på, at visse politikere håber på senere at kunne forlade politik for i stedet at blive direktører i store virksomheder.

Offline homofaber

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 4795
  • Activity:
    56%
  • Country: 00
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #175 Dato: Januar 15, 2020, 05:12:33 pm »
......................... mange af landene var så underudviklet at selv Anders And kunne lede dem.

Du udviser her et stykke borgoerligt-liberalt syn på samfundet og historien og deres udviklinger. Samfund ledes ikke af nogen. De udviklinger der finder sted, finder sted nedefra. Ikke oppefra. Regeringer, parlamenter, præsidenter og hvad der ellers bimler og bamler, er  snarere afspejlinger af hvad der sker i basis. Sociale og materielle basis.

Det er tydeligt i disse tider med globalisering. De politiske eliter, hvad enten de er parlamentariske eller diktatoriske, skal tilpasse deres samfund til den globale, kapitalistiske økonomi. De skal udføre de nødvendige beslutninger.

Vi ser de i disse tider med global opvarmning og klimaforandringer. Jeg har peget på at simple besparelser vil kunne reducere udledningerne betragtelig med simple besparelser. Grunden til at man ikke gør det, er at man er nødt til at udføre beslutninger der bevarer kapitalismen og dens profit.

De simple besparelser vil sønderlemme den kapitalistiske økonomi. Og det er derfor man ikke gør det.

Det er derfor jeg er anti-parlamentarisk. Jeg går dog hen og stemmer på de mindst ringe, men mere for at se dem som et spejl.

Parlamenter kan dårligt nok bestemme knallerters hastigheder og den slags.

Det er noget pjat at påstå, at udviklinger finder sted nedefra. Jeg ved heller ikke, hvad det vil sige at have et borgerligt liberalt syn på samfundet. Lande, der ligger i ruiner, er nemme at genrejse uanset lederskab og de er nemme, fordi centralt styring af økonomi og ressourcer kan ske effektiv. Rumænien under Ceaușescu til at starte med er et godt eksempel. Det er et af de få steder, hvor planøkonomi kan komme til gavn. Det samme gælder krigsøkonomier. Men det er ikke et forsvar for marxismen.

Men du vil gerne politisere og polarisere debatten. Det er ikke debat.

Offline homofaber

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 4795
  • Activity:
    56%
  • Country: 00
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #176 Dato: Januar 15, 2020, 05:35:19 pm »
Jeg forstår det ikke, hvorfor du siger, at prisen på fødevarer har stået stille.
Fordi det er et faktum, hvis man sammenligner fødevarerprisernes udvikling fra 1960 til idag med den tilsvarende udvikling i lønninger og huslejer!

Prissætningen på fødevarer følger de samme mekanismer som alt andet på markedet. Du kan se forbrugerprisindekset her fra dst. Som man ser, er indekset for mad enddog faldet lidt fra november til december. Men priserne står altså ikke stille.


Offline Forsvareren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    57.6%
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #177 Dato: Januar 15, 2020, 07:24:33 pm »
Prissætningen på fødevarer følger de samme mekanismer som alt andet på markedet.
Korrekt. Men priserne afhænger altid af udbud og efterspørgsel. Husmændene fik problemer efter, at landbruget blev mekaniseret i 1960’erne, og produktionen derfor øget voldsomt. For dermed blev markedet jo overfyldt, og priserne gik ned.

Desuden steg lønningerne overalt, så mejerier, slagterier og butikker fik større lønudgifter. Derfor måtte de rationalisere og skære deres omkostninger ned. Dette gjorde de ved at betale lavere priser til små leverandører, som husmændene jo var, og kun beholde lidt højere priser, når de fik leveret fra storleverandører. Så husmandsbrugene var ikke mere rentable, og de store gårde blev desuden nødt til at specialisere sig og vælge, om de ville satse på høns, kødkvæg, malkekvæg eller svin og så udvide, hvad denne produktion angik og lukke de øvrige produktioner ned. Samtidig måtte de fyre deres ansatte, fordi lønningerne var blevet for høje, og så i stedet automatisere så meget som muligt.

Resultatet af alt dette var, at produktionen steg yderligere. Men det gjorde den også uden for Danmark, og priserne blev presset i bund. Derfor faldt værdien af landbrugets eksport voldsomt, mens industrieksporten steg i værdi i stedet for.

Så Danmark er ikke mere et landbrugsland, men derimod et land, hvor fiskeriet nu i modsætning til tidligere regnes med som “landbrug” for, at de økonomiske tal for landbruget ikke skal se endnu værre ud. Skjule, at landbruget har mistet næsten hele sin betydning, kan man dog alligevel ikke.

Offline Anti-rød

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 7016
  • Activity:
    52.2%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Socialisme - verdens menneskefjendske ideologi
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #178 Dato: Januar 15, 2020, 07:38:22 pm »
Er landbrugets produktion større end for 40-50 år siden ???

Offline Forsvareren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    57.6%
    • Vis profil
Sv: Akademikeres lønninger
« Svar #179 Dato: Januar 15, 2020, 09:03:20 pm »
Er landbrugets produktion større end for 40-50 år siden ???
Det er jeg helt sikker på, at den er. F. eks. står der på side 18 af https://tidsskrift.dk/landbohist/article/download/24663/21610 at der i 1983 var 9.253.000 svin i Danmark. Samt at der i 2013 var 12.299.000 svin i Danmark.

Antallet af landbrugsbedrifter er faldet voldsomt. Men næsten udelukkende ved at sammenlægge bedrifterne og bygge meget større og mere specialiserede stalde på de nye storgårde.