Forfatter Emne: Akvariefisk kan give tuberkulose  (Læst 1729 gange)

Campanule

  • Gæst
Akvariefisk kan give tuberkulose
« Dato: August 30, 2012, 05:59:45 pm »
Jeg har i flere gange haft akvarie, og det havde jeg aldrig hørt før

Citér
Par fik tuberkulose fra akvarie

At stikke hånden i akvariet med fisk kan give alvorlig sygdom. Det har et ægtepar fra Aalborg mærket.

De blev begge ramt af tuberkulose fra akvarievandet og har været syge gennem adskillige måneder.

- Jeg begyndte at døje med min venstre pegefinger, og troede jeg havde fået betændelse i fingeren, siger 32-årige Michael Bonde.

Opereret flere gange
 Han blev opereret flere gang for det, som lægerne troede var en flis. Men han mistede energi og begyndte at få knuder på armen op til skulderen.

- Jeg var træt og uoplagt i et halvt år, fortæller han.

På et tidspunkt var han så dårlig, at han tog på skadestuen og blev akut indlagt. Efter nogen tid fandt lægerne ud af, at han havde fået tuberkulose en særlig marin tuberkulose.

- De fandt ud af, at det var en bakterie, jeg havde fået fra mit akvarie, siger Michael Bonde.

Sjælden sygdom
 Sygdommen og smitten fra akvarier er velkendt i lægeverdenen, Den er sjælden og ikke livstruende, siger professor og leder af infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Sygehus, Henrik Nielsen:

- Man får typisk kroniske sår, der ikke heler op og typisk placeret på finger og hænder, hvor man har haft kontakt med akvarievandet, siger han.

Ifølge Statens Seruminstitut bliver omkring fem danskere hvert år smittet med den særlige marine tuberkulose, der først og fremmest rammer akvarister, men også dambrugere og lystfiskere.

Beskyt dig med handsker
 Professor Henrik Nielsen har dette råd til folk med akvarier:

- At man ved eventuelle sår, eksem og rifter beskytter sig mod kontakt med akvarievandet ved at bruge handsker.

Også Michaels samlever fik tuberkulose. Da han blev indlagt overtog hun plejen af fiskene og blev smittet.

Kilde: http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Aalborg/2012/08/29/164136.htm

Offline carmen

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 137
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Klub-SUK
Sv: Akvariefisk kan give tuberkulose
« Svar #1 Dato: September 13, 2012, 10:21:17 pm »
Jeg har heller ikke hørt om det før.

Hvad så med de dér psoreasisbehandlinger eller andre former for hudlidelser hvor man skal bade med nogle fisk, som spiser eksemen og de døde hudceller??

Kærlig hilsen
Carmen
De smukkeste ting i verden kan ikke ses eller røres.  De skal føles i dit hjerte

Campanule

  • Gæst
Sv: Akvariefisk kan give tuberkulose
« Svar #2 Dato: September 14, 2012, 08:59:44 am »
Ja nogen bruger de akvarier med fisk for at få fjernet død hud på fødderne