Forfatter Emne: Vi høster, som politikerne såede  (Læst 1988 gange)

Hellefred

  • Gæst
Vi høster, som politikerne såede
« Dato: Januar 30, 2015, 10:17:00 pm »
Der er nu ingen tvivl om, at IS sender jihad-krigere ind i Europa smuglet mellem de store mængder af syriske asylsøgere.
Én ting er, at den amerikanske efterretningstjeneste har opsnappet et og andet, det sker også, at folk fra den islamiske side lader munden løbe:

https://www.document.no/2015=1/is-gjemmer-seg-blant-asylsokere-til-europa/

En person, som af forståelige sikkerhedsgrunde kun benævnes "en afhopper", har til NRK fortalt om "sovende terrorceller", der venter på at få besked fra IS om, hvor de skal slå til.
Næsten 150.000 syrere er blevet garanteret asyl i Europa siden krigen brød ud. Siger nogle. Men tallet af illegale indtrængere er langt større, måske over det dobbelte, fordi der kommer så mange, at de europæiske myndigheder har mistet kontrol og overblik.

Jo, vi høster, som "vores" vesteuropæiske politikere såede.
Nu, hvor det bliver tydeligere og tydeligere, at en ny og helt anderledes tid (end vi voksede op med) venter os, vil der ligesom sidst i 1930'erne være en del af disse politikere, vi har været så gode til at belemre os selv med, som maner til "ro og besindighed". Så sent som 5. april 1940 udtalte den socialdemokratiske "forsvarsminister" Alsing Andersen, at indkaldelser til hæren "kun var egnede til at vække uro."

I dag hedder det, hvis borgerne ængstes: "Det har jo ingenting med islam at gøre."
 
« Senest Redigeret: Januar 30, 2015, 10:19:43 pm af Hellefred »

Offline Landboen

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2951
  • Activity:
    0%
  • Country: 00
    • Vis profil
Sv: Vi høster, som politikerne såede
« Svar #1 Dato: Januar 30, 2015, 10:34:20 pm »
Husk nu din sølvpapishat.

Anklageren

  • Gæst
Får vi så endelig det terrorangreb, som du sådan sukker efter?
« Svar #2 Dato: Januar 30, 2015, 11:12:43 pm »
Nu er vi blevet advaret sådan cirka hver dag i mange år, og i starten var jeg meget spændt - især efter bomberne i London og Madrid for ti år siden - og så en dag flød debatten over med beretninger om, at muhamedanere havde sprunget en bombe i Oslo. Skuffelsen over at det alligevel ikke var muhamedanere, som stod bag bomben, var ligefrem til at tage at føle på, og så blev der helt stille et par dage, mens den bagatel blev fejet ind under gulvtæppet.

Vi vendte nu hurtigt tilbage til de daglige forudsigelser om, at NU kommer bomberne, og det bliver frygteligt. Efterhånden som årene gik begyndte jeg dog igen at sove roligt om natten - men du mister aldrig modet, og om ikke andet, må man beundre dig for din ihærdighed.

Nu skal vi så straffe muhamedanerne for en sikkerheds skyld, fordi bomben garanteret kommer en dag, men er det ikke et brud på de danske værdier - for sæt nu, at du aldrig får din vilje i den sag?



« Senest Redigeret: Januar 30, 2015, 11:20:54 pm af Anklageren »

popov

  • Gæst
Sv: Vi høster, som politikerne såede
« Svar #3 Dato: Januar 30, 2015, 11:26:37 pm »
Der er nu ingen tvivl om, at IS sender jihad-krigere ind i Europa smuglet mellem de store mængder af syriske asylsøgere.
Én ting er, at den amerikanske efterretningstjeneste har opsnappet et og andet, det sker også, at folk fra den islamiske side lader munden løbe:

https://www.document.no/2015=1/is-gjemmer-seg-blant-asylsokere-til-europa/

En person, som af forståelige sikkerhedsgrunde kun benævnes "en afhopper", har til NRK fortalt om "sovende terrorceller", der venter på at få besked fra IS om, hvor de skal slå til.
Næsten 150.000 syrere er blevet garanteret asyl i Europa siden krigen brød ud. Siger nogle. Men tallet af illegale indtrængere er langt større, måske over det dobbelte, fordi der kommer så mange, at de europæiske myndigheder har mistet kontrol og overblik.

Jo, vi høster, som "vores" vesteuropæiske politikere såede.
Nu, hvor det bliver tydeligere og tydeligere, at en ny og helt anderledes tid (end vi voksede op med) venter os, vil der ligesom sidst i 1930'erne være en del af disse politikere, vi har været så gode til at belemre os selv med, som maner til "ro og besindighed". Så sent som 5. april 1940 udtalte den socialdemokratiske "forsvarsminister" Alsing Andersen, at indkaldelser til hæren "kun var egnede til at vække uro."

I dag hedder det, hvis borgerne ængstes: "Det har jo ingenting med islam at gøre."



Der er ingen nemme løsninger
"Fra Information"

Det var i en taxa i København forleden. Chaufføren en ung mand i arabisk klædedragt med stort sort skæg. I det ydre en yngre Osama bin Laden-klon eller IS-jihadist. En smule utryghed banker på, der på forsædet ved siden af ham.

Chaufføren er klar over det og fortæller af egen drift, hvor fortvivlet han er over tosserne, der drager til hellig krig hos Islamisk Stat i Syrien og Irak og via deres gerninger gør det så svært for ham at leve i Danmark som dansker med muslimske rødder.

»De ødelægger alt for os, jihadisterne,« siger han.

Så skifter emnet til passagerens baggrund – noget med miljø og journalistik.

»Miljø og det at passe på det skabte er helt centralt i Koranen,« siger chaufføren og bliver ivrig i sin beskrivelse af, hvordan en god muslim skal værne om naturen.

Sådan finder chauffør og passager hinanden. Omme bag store forskelle i det ydre og i kulturel ballast er der en fælles interesse, et fælles engagement, et fælles sprog.



Få dage efter angriber to unge ekstreme islamister, født og opvokset i Frankrig, satiremagasinet Charlie Hebdo i Paris og myrder med koldt blod 12 mennesker. Udåden kalder på stærke reaktioner i alle lejre. På én fløj råber højreorienterede røster i Frankrig og andre steder på stramninger. Mere kontrol, mere overvågning, færre indvandrere, dødsstraf, flere bombetogter i Irak og Syrien. På en ganske anden fløj – anonymt på de sociale medier – hyldes gerningsmændene for at have hævnet Muhammed, udslettet de vantro, straffet forhånelsen af islam.

Imellem dem står de mange, som er rådvilde. Hvorfor hører dette ikke op? Hvorfor fortsætter denne blodige konflikt, som blev synlig for alle den 11. september 2001, og som siden da har ændret form – nye former for islamistisk terror, nye vestlige krigsførelser – men er uændret i sin intensitet, ondartethed og udsigtsløshed. Hvad gøres forkert? Hvad kan gøres anderledes?

Fortvivlende koldblodighed

Der er, selvfølgelig, ingen nemme svar. Deri er to kompetente kendere af mødet mellem Vesten og islam ganske enige. Jørgen Bæk Simonsen og Ingmar Karlsson.

Jørgen Bæk Simonsen er professor i historie ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, tidligere direktør for Det Danske Institut i Syriens hovedstad Damaskus og forfatter til en stribe bøger og videnskabelige artikler om islam.

Ingmar Karlsson er idéhistoriker og seniorforsker ved Lunds Universitet, tidligere bl.a. Sveriges chargé d’affairs i Damaskus og Amman samt generalkonsul i Istanbul, foruden forfatter til en lang række bøger om Mellemøsten, islam og Europa.

»Man bliver fortvivlet over denne koldblodighed. Og vi må desværre antage, at det vil gentage sig,« siger Ingmar Karlsson om terrorattentatet i Paris.

»Men det er vigtigt at minde om, at attentatet i Paris og konflikten med Islamisk Stat i Irak og Syrien ikke handler om civilisationernes krig, som Samuel Huntington skrev tilbage i 1993. Der findes samme type kriser i alle civilisationer mellem en tolerant og åben tænkning på den ene side og religiøs fanatisme på den anden.«

Jørgen Bæk Simonsen siger tilsvarende, at det til alle tider og alle steder har været mere end vanskeligt »at få fanatiske individer bragt til kollektiv fornuft. Det er lige meget, om det handler om det, vi så i Paris, eller om noget andet: Der er ingen traditioner, ingen kulturer, ingen religioner og ingen filosofiske systemer, som til fulde har indfriet målet om at få det onde til at forsvinde.«

»Derfor er det et stort problem, hvis attentatet fører til, at hele den muslimske verden igen dæmoniseres. Der er jo millioner af muslimer, som ingen vanskelighed har med at være del af en moderne, mangfoldig verden. At bruge det brutale angreb til en generel karakteristik af islam er meningsløst,« siger Jørgen Bæk Simonsen.

De historiske rødder

Ingmar Karlsson påpeger, at forklaringer på ekstrem islamisme og jihadismen er komplekse og til dels skal søges meget længere tilbage i historien, end da Osama bin Laden blæste til hellig krig mod Vesten op til 11. september.

»Det går f.eks. tilbage til Sykes-Picot-aftalen i 1916, hvor Frankrig, England og Rusland aftalte grænserne for opdeling af det osmanniske rige efter 1. verdenskrigs afslutning,« fortæller han med henvisning til de unaturlige grænsedragninger, der blev foretaget i regionen omfattende bl.a. Syrien, Libanon og Irak. Det skete ud fra kolonimagternes interesser og skabte enheder uden fælles historie.

»Demokratisering forudsætter fælles historie og nationalt tilhørsforhold. Derfor er det Arabiske Forår forløbet nogenlunde i nationer som Tunesien og Marokko med en historisk, national identitet, og derfor gik det helt galt med præsident Bush’s forestilling i 2003 om, at vi udefra skulle kunne indføre vor form for politisk demokrati i et Irak, der savnede en sådan nationalt identitet.«

Og derfor har sunnier og shiiter ligget i konflikt med hinanden både før og efter Irak-krigen og gør det i dag, hvor de sunnimuslimske ekstremister i IS myrder såvel shiamuslimer som Vestens repræsentanter. Det er en direkte del af IS’ programerklæring for kalifatet at gøre op med Sykes-Picot-aftalens grænsedragninger.

»Historien om, hvordan Det Osmanniske Rige holdtes sammen af religionen, og hvad der skete med det siden, lever stadig i bevidstheden,« påpeger Karlsson som del af forklaringen på nogle islamisters forbitrelse.

Jørgen Bæk Simonsen ser tilsvarende kritisk på følgerne af Vestens militære indsats i regionen.

»Den måde, den vestlige verden har ageret siden terrorangrebet den 11. september, rummer efter min bedste vurdering ingen konkrete eksempler på succes. Vi efterlod et Irak fuldstændig maltrakteret, vi efterlader et Afghanistan, der om føje tid vil falde sammen. Og intet tyder på, at indsatsen med luftbombardementer mod IS alene vil kunne gøre en forskel. Tværtimod vokser uhensigtsmæssigt radikaliserede individer og grupper frem i lyset af det.«

Ingmar Karlsson påpeger, at selve det kaos, som efterhånden længe har præget Afghanistan, Irak, Syrien m.m., har givet anledning til en del af den øgede indvandring til Europa, som blandt nogle få har ført til radikalisering og ekstremisme.

Integrationen

»Det er jo interessant, at de unge attentatmænd i Paris er født og opvokset i Frankrig,« siger Jørgen Bæk Simonsen.

»Det minder os om, at det ikke blot er det, at de er muslimer, der forklarer deres handlinger. Der må også være noget, der ikke slår til i måden, det franske samfund forvalter sin rolle over for sin befolkning. Forudsætningen for at Islamisk Stat kan fremstå som et tilbud for nogle unge, er et stykke af vejen knyttet til muslimske problemstillinger, men også til de nederlag eller utilstrækkeligheder af forskellig art, som det enkelte individ har oplevet.«

Franske medier skrev i går om de to forældreløse brødre bag Charlie Hebdo-mordene, at de som yngre var arbejdsløse, fattige, hashrygende og involveret i småkriminalitet. De fandt et holdepunkt i en moské, hvor de gradvist blev radikaliserede og knyttet til et jihadist-netværk.

»Nogle af dem, der rejser til Irak eller Syrien for at kæmpe, kan ikke sproget der og ved ikke en pind om den konkrete situation, men de oplever et alternativ til at føle sig uden for og eksponeret i en europæisk dagligdag. Det er de mekanismer, vi i fællesskab skal arbejde med,« påpeger Bæk Simonsen.

»Jeg underviser på Københavns Universitet og har studerende med indvandrerbaggrund, som er født og opvokset her i landet, taler perfekt dansk og for manges vedkommende er rigtig godt intellektuelt udstyret. Men selv om de kan det hele, oplever de stadig mishagsytringer fra det omgivende samfund. Det kan jo godt påvirke ens identitet.«

»Da jeg var 18, brugte jeg stort set et år af min ungdom på at stå uden for nogle diskoteker i træsko og anmode om at komme ind. Det kom jeg ikke, men afvisningen gav mig søreme identitet og bekræftede mine billeder af de der diskotyper, der blev lukket ind.«

Både han og Ingmar Karlsson advarer kraftigt mod nu at drage forhastede konklusioner om, at integrationen af flygtninge og indvandrere er slået fejl.

»Det er ulykkeligt, at det nu igen bliver udråbt, at integrationen ikke er lykkedes. For det er direkte løgn. Når vi går rundt i det danske samfund, kan vi se, at integrationen er lykkedes fremragende,« siger Jørgen Bæk Simonsen.

»Men vi kan da finde nogle sociale grupperinger og miljøer, hvor inklusionen ikke er sket. Det kan vi også se med rockerborgene og med andre grupperinger, der ikke har noget med islam at gøre,« tilføjer han.

Mødet menneske til menneske

Ingmar Karlsson fortæller om den landsby i Småland, hvor han selv er vokset op.

»Dengang var det en lokal sensation, da den første danske familie købte hus i byen. I dag er der i byen med 800 indbyggere 80 flygtninge, og det fungerer på en måde, som ikke havde været mulig for 30-40 år siden. Så der er bestemt lyspunkter – holdningerne i Sverige er mindre fordomsfulde og indsigten og nysgerrigheden større end dengang. Det bekræftes – uanset SverigeDemokraterne – af meningsmålinger. Men selv om vi har en ganske velintegreret muslimsk befolkning, hindrede det ikke, at en svensk muslim i 2010 tog til Stockholm og udløste en selvmordsbombe,« påpeger Ingmar Karlsson.

Så ekstremismens spøgelse forsvinder ikke foreløbig, mener de to islameksperter.

»Vores udfordring er, at vi på én gang skal anerkende muslimske grupperingers bestræbelser på at etablere lokale moskeer, foreninger osv., men samtidig fastholde vor ret til at kritisere,« siger Jørgen Bæk Simonsen.

»Vi må ikke give efter for forsøg på at gøre kritiske stemmer tavse. Vi skal stå fast på ytringsfriheden,« siger Ingmar Karlsson med henvisning til udåden i Paris.

»Men vi skal samtidig holde hovedet koldt og ikke blive ramt af panik eller falde for letkøbte forklaringer om islams iboende ondskab. Ingen kollektiv skyldspålæggelse, men heller ingen naivitet omkring, hvad vi står overfor, når noget som dette sker. Det vigtigste er at undgå ghettoisering og at mødes menneske til menneske,« siger den svenske professor.



Under en nylig mellemlanding i lufthavnen i Atlanta var første møde med det amerikanske samfund en pas- og sikkerhedskontrol, hvor store, bevæbnede mænd i magtfulde uniformer mødte én med isnende kulde og kommandoudsagn om ikke at overtræde den gule streg, se ind i iris-scanneren, aflevere fingeraftryk på en måde, så man fra første øjeblik følte sig uvelkommen, mistroet og skyldig i et eller andet, sin hvide europæiske fremtoning til trods.

Fjendskab, krig og terror starter med fejlslagne menneskelige møder.

Hellefred

  • Gæst
Sv: Vi høster, som politikerne såede
« Svar #4 Dato: Januar 31, 2015, 09:46:45 am »
Jeg takker for af flere, sikkert højt begavede debattører, at blive klassificeret i samme gruppe som Winston Churchill, hvis man ser lidt historisk på det.
Han blev vist endda helt ind i det engelske parlament kaldt "gal", og i hvert fald omtalte det danske dagblad Politiken ham den 28. april 1940 som "en farlig mand".

Hvis man er i stand til at "oversætte" én totalitær ideologis militære oprustning og aggressive tone overfor nabolande til en anden aggressiv ideologis bestandige trusler mod Europa, ja hele verden -  så kan man også se, at det er nu, europæiske statsledere burde stå sammen om et beredskab mod islamismen. Det er det sædvanlige vrøvl, at jeg skulle ønske at "straffe muhamedanerne for en sikkerheds skyld", altså på forhånd. Hvor skulle jeg have skrevet det? Men naturligvis går jeg da ind for at udvise IS-støtter fra Danmark - det er måske det, der kaldes en straf?
Jeg er nødt til at minde om, at islam i skikkelse af de mere militante dele har erklæret Europa krig. Det ligger i selve opfattelsen af forholdet mellem "de vantro" og islam. (Muhamedanere må nemlig gerne tale om "dem og os", det er de sådan set programmeret til. "Fredens Hus" betyder der, hvor Allah råder, altså land som er erobret af islam. "Krigens Hus" er det endnu ikke erobrede. Det er der, hvor vi bor.)

Popov, det er nogle fine "eksperter" islam, du har fundet i Ingmar Karlsson og Jørgen Bæk Simonsen. Jeg kunne også nemt anbefale dig et par stykker men ved jo godt, at det ville være som spildte ord på én, der hed Lars (han kunne godt hedde Løkke Rasmussen!)

Jeg er sikker på, at I nyder jeres tilbagelænede "kommentator-roller", som mest går ud på skiftevis at udskamme og forsøge at latterliggøre os, der oplever Danmarks og Europas situation som både alvorlig og foruroligende.
I placerer jer således i klasse med anklagerens partikammerat Andersen, som jeg nævnte i min indledning, og så prominente personer som Neville Chamberlain, Peter Munch og Politikens lederskribenter. Alle disse forstandige, ansvarlige mennesker som for 75-80 år siden stod for det, vi i dagkalder apeasementpolitikken.

Jeg ved skam godt, at der er hundrede forskelle på dengang og nu, bl.a. kommer truslen mod vor frihed i dag slet ikke fra en nation, som angriber med tanks og jagerfly. Det forhindrer blot ikke i at se fornuften i, at de europæiske folk forlanger, at politikerne reagerer mod truslen og sætter ord på, hvem det er, der truer.
Det magter de stadig ikke.




Anklageren

  • Gæst
Hvad nu hvis?
« Svar #5 Dato: Januar 31, 2015, 10:50:11 am »
Vi har ofte hørt om, hvor dårligt Chamberlains eftergivende politik var (underforstået, at vi kunne have forhindret Tysklands annektering af det tyskspogede grænseområde til Tjekkoslovakiet og angrebet på Polen).

Hvad nu hvis briterne allerede havde valgt Winston Churchill i 1936, hvor tyskerne rykkede ind i det demilitariserede Rhinland?

Man kan prøve at forestille sig, hvad det havde betydet, og ikke nøjes med at fokusere på Tjekkoslovakiet og Polen, som de mere aggressive har for vane.

Det mest sandsynlige forløb havde været, at det havde forsinket krigen, indtil tyskerne havde oprustet så meget, at de havde forøget deres selvtillid tilstrækkeligt.

Tyskerne ville have udbygget deres U-bådsflåde mere, og hvad havde det betydet for briterne, hvis tyskerne havde haft V1 og V2 inden krigen eller på et tidligt tidspunkt af krigen?

Tyskerne havde et kæmpeforspring vedrørende raketteknologi ved krigens slutning, og havde sandsynligvis nået at udvikle mere træfsikre raketter med en større rækkevidde, hvis krigen havde været udsat.

Det uhyggelige ved det er, at det såkaldte 'vidundervåben', der skulle vende et knusende tysk nederlag i 1945 til sejr, var måske ikke bare et fantasifoster i den omringede Adolf Hitlers formørkede hjerne.

En tysk historiker, dr. Rainer Karlsch, der har haft betroede stillinger ved såvel Berlins Humboldt-universitet som ved byens Freie Universität, mener at kunne bevise, at videnskabsmænd i Det Tredje Rige var ganske tæt på at færdiggøre en atombombe.

Karlschs synspunkt støttes af en amerikansk historiker, Mark Walker, der er en internationalt anerkendt ekspert, når det gælder udviklingen af atomvåben i Hitler-Tyskland.

http://politiken.dk/udland/ECE107607/hitler-havde-radioaktiv-bombe-i-1944/

Var det gået sådan? Det hen vi jo ikke vide!

Jeg mener ikke med dette, at man altid skal give efter, men blot at man skal bruge hjernen og ikke være tvunget til at være en hård hund, fordi man ligger under for en billig retorik.

Det betyder også, at jeg tvivler på dem, der selv er så overbevist om, at de kan spå.
« Senest Redigeret: Januar 31, 2015, 11:09:59 am af Anklageren »

Offline Phil

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 4009
  • Activity:
    5.4%
  • Country: ph
    • Vis profil
Sv: Hvad nu hvis?
« Svar #6 Dato: Januar 31, 2015, 11:18:59 am »
Vi har ofte hørt om, hvor dårligt Chamberlains eftergivende politik var (underforstået, at vi kunne have forhindret Tysklands annektering af det tyskspogede grænseområde til Tjekkoslovakiet og angrebet på Polen).

Hvad nu hvis briterne allerede havde valgt Winston Churchill i 1936, hvor tyskerne rykkede ind i det demilitariserede Rhinland?

Man kan prøve at forestille sig, hvad det havde betydet, og ikke nøjes med at fokusere på Tjekkoslovakiet og Polen, som de mere aggressive har for vane.

Det mest sandsynlige forløb havde været, at det havde forsinket krigen, indtil tyskerne havde oprustet så meget, at de havde forøget deres selvtillid tilstrækkeligt.

Tyskerne ville have udbygget deres U-bådsflåde mere, og hvad havde det betydet for briterne, hvis tyskerne havde haft V1 og V2 inden krigen eller på et tidligt tidspunkt af krigen?

Tyskerne havde et kæmpeforspring vedrørende raketteknologi ved krigens slutning, og havde sandsynligvis nået at udvikle mere træfsikre raketter med en større rækkevidde, hvis krigen havde været udsat.

Det uhyggelige ved det er, at det såkaldte 'vidundervåben', der skulle vende et knusende tysk nederlag i 1945 til sejr, var måske ikke bare et fantasifoster i den omringede Adolf Hitlers formørkede hjerne.

En tysk historiker, dr. Rainer Karlsch, der har haft betroede stillinger ved såvel Berlins Humboldt-universitet som ved byens Freie Universität, mener at kunne bevise, at videnskabsmænd i Det Tredje Rige var ganske tæt på at færdiggøre en atombombe.

Karlschs synspunkt støttes af en amerikansk historiker, Mark Walker, der er en internationalt anerkendt ekspert, når det gælder udviklingen af atomvåben i Hitler-Tyskland.

http://politiken.dk/udland/ECE107607/hitler-havde-radioaktiv-bombe-i-1944/

Var det gået sådan? Det hen vi jo ikke vide!

Jeg mener ikke med dette, at man altid skal give efter, men blot at man skal bruge hjernen og ikke være tvunget til at være en hård hund, fordi man ligger under for en billig retorik.

Det betyder også, at jeg tvivler på dem, der selv er så overbevist om, at de kan spå.

Vi ligger heller ikke under for din billige retorik, og vi tror heller ikke du kan spå.
Hvis briterne ikke havde valgt Churchill i 1940, ville Chamberlain have fortsat sin eftergivenhed, med det resultat og sejr til nazierne som du beskriver.
Det er netop Chamberlains eftergivenheds-politik vi ser praktiseret over for den muslimske invasion af Europa i øjeblikket.
Nazierne brugte salami-taktikken og tog en lille bid af gangen, præcis som muslimerne gør i alle de lande de indtil nu har invaderet.
Problemet er at der ikke findes nogen Churchill i øjeblikket.
Ser frem til at jordens befolkning reduceres til ca. 1% af det nuværende antal, i håb om at planeten så har en chance for at overleve.

Anklageren

  • Gæst
Sv: Hvad nu hvis?
« Svar #7 Dato: Januar 31, 2015, 01:22:38 pm »

Vi ligger heller ikke under for din billige retorik, og vi tror heller ikke du kan spå.
Hvis briterne ikke havde valgt Churchill i 1940, ville Chamberlain have fortsat sin eftergivenhed, med det resultat og sejr til nazierne som du beskriver.
Det er netop Chamberlains eftergivenheds-politik vi ser praktiseret over for den muslimske invasion af Europa i øjeblikket.
Nazierne brugte salami-taktikken og tog en lille bid af gangen, præcis som muslimerne gør i alle de lande de indtil nu har invaderet.
Problemet er at der ikke findes nogen Churchill i øjeblikket.

Det virker som om, du har lært nogen argumenter udenad om Chamberlain, og så kører du derudaf ligesom et tog, som er tvunget til at følge skinnerne.

Jeg vil derfor lægge ud med citere mig selv fra den kommentar, du svarer på:
"Jeg mener ikke med dette, at man altid skal give efter, men blot at man skal bruge hjernen og ikke være tvunget til at være en hård hund, fordi man ligger under for en billig retorik."

Vi får altid at vide, at man kunne have forhindret angrebet på Polen ved at have sat hårdt ind, da tyskerne gik ind i den demilitariserede zone i Rhinlandet - og så stopper historien der, som om verdenshistorien derved blev nulstillet og forholdet til tyskerne endte i fryd og gammen.

Troen på, at verden ville have været god - hvis nazisterne var blevet tvunget af Churchill til at holde sig inden for Tysklands daværende grænser - hvor de kunne have gasset jøderne og andre modstandere i fred og fordragelighed indtil i dag - må anses for at være meget naiv.

Det er ikke et forsvar for Chamberlains politik, men skrevet i håb om, at hjernen vil spille en større rolle  i fremtidens politik, hvor man får valgmuligheder.

« Senest Redigeret: Januar 31, 2015, 01:52:23 pm af Anklageren »

Offline Phil

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 4009
  • Activity:
    5.4%
  • Country: ph
    • Vis profil
Sv: Hvad nu hvis?
« Svar #8 Dato: Januar 31, 2015, 02:03:46 pm »
Det virker som om, du har lært nogen argumenter udenad om Chamberlain, og så kører du derudaf ligesom et tog, som er tvunget til at følge skinnerne.

Ja, og du kører derudad som en hjernevasket propagandamaskine fra DDR.
Det er tydeligt du sidder isoleret på Grønland, hvor du må læse dig til alt, helt uden kontakt med den virkelige verden.
Lige som din propaganda, hvor du prøver at give "socialisterne" hele æren for den sociale velfærd.
Vi så tydeligt i sovjet, Cambodia, Rumænien hvordan det stod til med velfærden i de "socialistiske" lande, vor herre bevares.
Vi ser det stadig i det kommunistiske paradis i Mordkorea.
Ser frem til at jordens befolkning reduceres til ca. 1% af det nuværende antal, i håb om at planeten så har en chance for at overleve.

Anklageren

  • Gæst
Argumenterne svigter og tonen bliver skinger
« Svar #9 Dato: Januar 31, 2015, 02:19:58 pm »
Det virker som om, du har lært nogen argumenter udenad om Chamberlain, og så kører du derudaf ligesom et tog, som er tvunget til at følge skinnerne.

Ja, og du kører derudad som en hjernevasket propagandamaskine fra DDR.
Det er tydeligt du sidder isoleret på Grønland, hvor du må læse dig til alt, helt uden kontakt med den virkelige verden.
Lige som din propaganda, hvor du prøver at give "socialisterne" hele æren for den sociale velfærd.
Vi så tydeligt i sovjet, Cambodia, Rumænien hvordan det stod til med velfærden i de "socialistiske" lande, vor herre bevares.
Vi ser det stadig i det kommunistiske paradis i Mordkorea.


A pro pos hjernevasket

Jeg har aldrig været kommunist, så det billige trick med at forsøge at give mig - og det jeg står for - skylden for det, der skete i sovjet, Cambodia og Rumænien taler for sig selv.

Jeg aner ikke, hvordan du vil trække tråden fra Grønland, Sovjet, Cambodia og Rumænien til Chamberlains appeacements politik - så jeg har svært ved at følge den røde tråd i debatten, hvis der er sådan en.
« Senest Redigeret: Januar 31, 2015, 02:24:10 pm af Anklageren »