Forfatter Emne: Når Folkedomstolen træder i karakter.  (Læst 1154 gange)

Offline Lunavecchia (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2146
  • Activity:
    1.6%
  • Country: dk
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Dato: Januar 01, 2019, 04:08:04 am »
Jeg kom til at tænke på Licensnægteren og hans "de danske dumstole", da jeg faldt over en sag fra 1723, som gik hele vejen fra Herredstinget over Det Nørrejyske Landsting til Højesteret.

I modsætning demokratiet, som til dels blev indført ved enevældens fald i 1849, har retssystemet med  to appelinstanser langt flere år på bagen. Forløberen for Højesteret, Kongens Retterting blev oprettet allerede i Middelalderen i 1200-tallet og afløst af Højesteret i 1661, og det er jo ganske mange år, vi har haft et retssystem med appelinstanser.

Første instans var By- Herreds- eller Birketing, og i sager, der handlede om liv eller ære, havde man ret til at appellere dommen til Landstinget, for Nørrejyllands vedkommende (og Nørrejylland er alt nord for Kongeåen) Landstinget i Viborg, og det var den sag, jeg faldt over, som endte der i anden omgang.
Sagen udspandt sig i Grønning sogn i Salling, og desværre er Tingbøgerne for Salliglands Herredsting fra den tid ikke bevaret. Ligeså er Dombøgerne fra Viborg Landsting heller ikke bevarede for den periode, men jeg fandt alligevel sagen beskrevet i en Justitsprotokol for Landstinghøreren for 1723, hvor vidnesbyrd for de tiltalte fremgik https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19979576#271177,51600767

Det korte af det lange er, at kvinden Dorothea Jensdatter (af nogle) var mistænkt for trolddom, idet disse folk i Øster Grønning mente, at hun var skyld i to bæsters død tillige med, at hun var skyld i to børns sygdom, hvoraf det ene barn var død. En flok bandt hende i hendes hus og forsøgte at få hende til at tilstå ved at true med ild, men det løb løbsk, og alle flygtede ud af huset, og Dorothea Jensdatter brændte sammen med huset.

Der var otte tiltalte i sagen, og ved Viborg Landsting blev to af dem, Christen Thordahl og Karen Tækkers dømt til at miste deres hoved, og deres kroppe til siden at blive kastet på ilden. Den dom blev stadfæstet at Højesteretten. Laurids Nielsen blev dømt til at miste sin fred på Viborg Landsting.
Den dom blev skærpet i Højesteretten til, at han skulle arbejde i jern på Bremerholm på livstid.

Mads Christensen var dømt til at stå åbenbar skrifte for nogle ugudelige ord i forbindelse med hændelsen. Den dom blev stadfæstet af Højesteret, og tilligemed skulle også Maren Anderdatter, Niels Clausen og Christen Clausen samt Anders Nielsen Nørbye udstå Kirkens Disciplin (=åbenbar skrifte), og de sidste to (som ikke fulgte i flok og følge) Peder Tækker og hans datter Inger Pedersdatter blev frifundet, som de også blev det i Landsretten. (Link til Højesteret)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19977480#269761,51198938

I øvrigt fik både de tiltalte i sagen samt afdøde Dorothea Jensdatters broder, Laurits Jensen, bevilget Beneficium Pauper (fri proces) til at føre sagen ved Højesteret https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19982364#273698,52246051

I'm a Troll

Online Carlo

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 10800
  • Activity:
    58.4%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Kattemorder.
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #1 Dato: Januar 01, 2019, 09:36:24 am »
Ja, en eller anden form for justits må have fungeret alligevel dengang.

Iøvrigt: jeg læser dine historiske indlæg med største interesse, selv om jeg ikke deltagerså meget i dem.
Du får ret og jeg får fred!

Offline Lunavecchia (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2146
  • Activity:
    1.6%
  • Country: dk
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #2 Dato: Januar 01, 2019, 03:47:48 pm »
Retsvæsenet fungerede forbløffende godt på den tid, og det er tiltalende, at også økonomisk mindre bemidlede kunne føre sager, i og med at de fik bevilget fri proces - hvilket jeg har set flere eksempler på.
I'm a Troll

Online Carlo

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 10800
  • Activity:
    58.4%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Kattemorder.
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #3 Dato: Januar 01, 2019, 04:13:55 pm »
Retsvæsenet fungerede forbløffende godt på den tid, og det er tiltalende, at også økonomisk mindre bemidlede kunne føre sager, i og med at de fik bevilget fri proces - hvilket jeg har set flere eksempler på.

Året 1723. Danmark var lige kommet igennem en svær krise. Vi havde lige haft Den Lille Istid forinden og landbruget havde været i krise. Jorden var så udpint at befolkningen sultede. Men så kom miraklet som fra himmelen. Støbejern. Bønderne kunne begynde at købe redskaber af jern. Før den tid havde et plovskær kostet flere års indtægt. Med redkaber af det "billige" støbejern kunne bønderne indvinde land og dræne våd jord.

Og så var der kløver, som man tog i brug. En mirakelplante. Den kunne tilføre jorden kvælstof og den kunne øge foderværdien af høet.

Og så kom der kartofler.

Og så tog man destilleringsprocessen i brug. Så var der billig sprut til bønderne.

Det har været ufatteligt svært at drive et justitsvæsen den gang. Man smuttede ikke bare til Viborg eller Hovedstaden med Intercitytoget. Eller sende en e-mail.

Mon den forbedrede justits skulle have noget at gøre med det rigere samfund? Det tror jeg.
Du får ret og jeg får fred!

Online Forsvareren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 1280
  • Activity:
    70.6%
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #4 Dato: Januar 01, 2019, 04:31:25 pm »
Og så kom der kartofler.
Og kartoffeltyskere, der omkring 1760 blev inviteret til Danmark af Frederik d. 5. for at hjælpe med at opdyrke den danske hede, hvor kartoflen blev anset for den nemmeste afgrøde at dyrke. Dette havde de dog kun begrænset succes med, og den danske hede blev først for alvor opdyrket efter 1864. Men vi har mange efterkommere af kartoffeltyskerne, hvor efterkommerne stadig dominerer familier som Bitsch, Braüner, Øhlenschlæger og Frank.

Offline Lunavecchia (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2146
  • Activity:
    1.6%
  • Country: dk
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #5 Dato: Januar 01, 2019, 05:02:50 pm »
Retsvæsenet fungerede forbløffende godt på den tid, og det er tiltalende, at også økonomisk mindre bemidlede kunne føre sager, i og med at de fik bevilget fri proces - hvilket jeg har set flere eksempler på.

Året 1723. Danmark var lige kommet igennem en svær krise. Vi havde lige haft Den Lille Istid forinden og landbruget havde været i krise. Jorden var så udpint at befolkningen sultede. Men så kom miraklet som fra himmelen. Støbejern. Bønderne kunne begynde at købe redskaber af jern. Før den tid havde et plovskær kostet flere års indtægt. Med redkaber af det "billige" støbejern kunne bønderne indvinde land og dræne våd jord.
Jeg tror ikke, velstanden var så stor igen i første halvdel af 1700-tallet. Kongerne var ikke færdige med at føre krige, og der var stadig kun bønderne til at betale, når kassen var tom. Derudover blev de også hårdt ramt at kvægsyge (kvægpest) flere gange i 1700-tallet.
Af fæsteprotokollerne kan jeg se, at der er en del, som bliver sat fra deres gårde, og af skifteprotokollerne fremgår det, at i de fleste tilfælde er der gæld i boet, så der intet bliver at arve.

Det er sandt nok, at man ikke bare tog intercitytoget til hverken Viborg eller København, og fæstebønderne var under alle omstændigheder bundet til deres hjemstavn, medmindre de rømte - og alligevel er det forbløffende, hvor mobile nogle er.
Postvæsenet er i øvrigt ældre, end jeg troede, og der har sikkert været brug for det med de ufattelig menge breve, der blev sendt. http://www.ptt-museum.dk/museumsposten/tidligere_artikler/post/?id=252
I'm a Troll

Online Carlo

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 10800
  • Activity:
    58.4%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Kattemorder.
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #6 Dato: Januar 01, 2019, 09:34:11 pm »
Jeg tror ikke, velstanden var så stor igen i første halvdel af 1700-tallet.

Nej, men der skete store forandringer i forhold til 20 år tidligere.
Du får ret og jeg får fred!

Online Carlo

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 10800
  • Activity:
    58.4%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Kattemorder.
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #7 Dato: Januar 02, 2019, 12:36:30 am »
Jeg skrev "støbejern" men det er faktisk smedejern.

I den tidligere historie foregik udvinding af jern i ovne med træ. Så kunne man kun få glødende jern ud, som man kunne forme. Det var afsindigt ressourcekrævende. Men i starten af 1700-tallet fandt man på at udvinde jern med kul og dobbelte blæsebælge. Så kunne man smelte rent jern ud til videre forarbejdning.

Det blev starten på den industirielle revolution. Så kunne man lave jernbaneskinner og dampmaskiner. Men også billige redskaber til landbruget.

Hmmmmmmm........ på tidspunktet, hvor Den Spanske Armada gik ned , i 1588, kendte man kun kanoner af bronze. De havde en langsom skudhastighed, fordi de skulle køle længe før der kunne lades igen. Men den engelske flåde havde hurtigtladende skibsartilleri under slaget. Af jern? Stikker der en velbevaret militær hemmelighed under og at de kunne smelte jern på det tidspunkt?
Du får ret og jeg får fred!

Offline Lunavecchia (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2146
  • Activity:
    1.6%
  • Country: dk
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #8 Dato: Januar 02, 2019, 12:54:28 am »
Retsvæsenet fungerede forbløffende godt på den tid, og det er tiltalende, at også økonomisk mindre bemidlede kunne føre sager, i og med at de fik bevilget fri proces - hvilket jeg har set flere eksempler på.

Året 1723. Danmark var lige kommet igennem en svær krise. Vi havde lige haft Den Lille Istid forinden og landbruget havde været i krise. Jorden var så udpint at befolkningen sultede. Men så kom miraklet som fra himmelen. Støbejern. Bønderne kunne begynde at købe redskaber af jern. Før den tid havde et plovskær kostet flere års indtægt. Med redkaber af det "billige" støbejern kunne bønderne indvinde land og dræne våd jord.
Af fæsteprotokollerne kan jeg se, at der er en del, som bliver sat fra deres gårde, og af skifteprotokollerne fremgår det, at i de fleste tilfælde er der gæld i boet, så der intet bliver at arve.
Ved nærmere eftertanke må jeg lige korrigere mig selv, for der var forskel på hvor i landet, man befandt sig - nogle egne var generelt fattigere end andre, fordi jorden simpelthen var for dårlig - og ganske givet afhang forholdene også af på hvilket gods, man boede. Nogle af de private godsejere var mindre flinke end andre, for ikke at sige, at de rent ud sagt var modbydelige.

I'm a Troll

Offline dduck

  • Jr. medlem
  • **
  • Indlæg: 83
  • Activity:
    0%
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #9 Dato: Januar 03, 2019, 06:56:32 am »
Jeg skrev "støbejern" men det er faktisk smedejern.

I den tidligere historie foregik udvinding af jern i ovne med træ. Så kunne man kun få glødende jern ud, som man kunne forme. Det var afsindigt ressourcekrævende. Men i starten af 1700-tallet fandt man på at udvinde jern med kul og dobbelte blæsebælge. Så kunne man smelte rent jern ud til videre forarbejdning.

Det blev starten på den industirielle revolution. Så kunne man lave jernbaneskinner og dampmaskiner. Men også billige redskaber til landbruget.

Hmmmmmmm........ på tidspunktet, hvor Den Spanske Armada gik ned , i 1588, kendte man kun kanoner af bronze. De havde en langsom skudhastighed, fordi de skulle køle længe før der kunne lades igen. Men den engelske flåde havde hurtigtladende skibsartilleri under slaget. Af jern? Stikker der en velbevaret militær hemmelighed under og at de kunne smelte jern på det tidspunkt?

Der var saamaend ingen grund til at smelte jern for at lave kanoner I 1500 tallet
Det gik fint med at smede dem.
Der findes en replica af en smedet kanon fra 1500 tallet paa Middelaldercentret ved Nykoebing F. Den blev bygget I centrets egen smedje, og bliver fyret af hver dag i aabningsssaesonen.
Kort fortalt er den lavet ved at danne loebet af flere jernlasker med samme laengde som loebet, disse lasker laegges sammen, naermest som staverne i en toende, og derefter krympes der haandsmedede ringe ned over disse lasker.
Jeg sidder paa en gudsjammerlig langsom forbindelse, saa har ikke taalmodighed til at finde videoer paa YT, baade af selve bygningen af kanonen, men ogsaa video hvor den bliver affyret foerste gang.

Smedejern blev foerst rigtig erstattet af monostaal (staal produceret ved smeltning) da en vis herr. Bessmer opfandt Bessmerpaeren i 1856.
Don't feed the troll...

Offline genuine Troll

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 1054
  • Activity:
    8%
  • Country: dk
  • Køn: Kvinde
  • Trolle-rit, trolle-rut-
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #10 Dato: Januar 03, 2019, 10:51:40 am »
Jeg så engang en video hvor lade pinden pludselig kom susende ud af løbet fordi der stadig var gløder fra det sidste skud nede i bunden af kanonen, kanoneren (hedder det vist) der betjente kanonen undgik med nød og næppe at blive ramt,  :girl_impossible:
Fake profil, :girl_blum2:

Online Carlo

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 10800
  • Activity:
    58.4%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Kattemorder.
    • Vis profil
Sv: Når Folkedomstolen træder i karakter.
« Svar #11 Dato: Januar 03, 2019, 11:13:03 pm »
Kort fortalt er den lavet ved at danne loebet af flere jernlasker med samme laengde som loebet, disse lasker laegges sammen, naermest som staverne i en toende, og derefter krympes der haandsmedede ringe ned over disse lasker.

Det som undrer mig, hvordan man kunne lave løbet nøjagtigt nok. Jeg troede at så skulle man benytte en form for drejebænk for at lave løbet nøjagtigt. Det har man måske haft en løsning på. Men så er der drejestålene, som skal være af ret hårdt stål.

Bessemer-processen muliggjorde at forbedre stålets kvalitet.

Jeg mener at vide at processen med at smelte stål, tog man i brug i starten af 1700-tallet, med dobbelte blæsebælge. Det var forudsætningen for at kunne lave dampmaskiner og jernbaneskinner.
Du får ret og jeg får fred!