Hvad vil det sige, at være normal?

[Anklageren]

Betyder det, at man er ligesom alle de andre?

[Friluftsbøssen]

Normal vil vel sige, at man er indenfor normen eller normalområdet. At man er nogenlunde gennemsnitlig på en række parametre eller ikke skiller sig ud fra mængden på ret mange punkter.

Jeg betragter det absolut ikke som et skældsord at blive kaldt unormal. Fordi jeg har ikke noget imod at stå ved, den jeg er, og træde udenfor mængden.

At være en del af flertallet er måske nok komfortabelt. Måske giver det større popularitet. Men jeg foretrækker at turde stå ved mig selv og den jeg virkeligt er - fremfor at skulle indpasse mig for at virke "normal".

Første gang, jeg bemærkede, at jeg ikke regnes som normal, var da jeg var 13 år gammel. En skolekammerat ved navn Peter (han var vist 12, så lidt yngre end mig), spurgte mig: "Hvorfor skal du altid være så unormal og Rasmus-Modsat?". Jeg kunne dog mærke, at ham Peter i virkeligheden så op til mig og gerne ville være venner med mig. Fordi jeg fornemmede, at han netop kunne lide mig, fordi jeg bare var mig selv og ikke en kopi af de andre.

Jeg selv befinder mig også bedst sammen med unormale mennesker. Altså mennesker, der på én eller anden facon er lidt skæve eller ikke passer ind blandt flertallet. Derfor har jeg ingen venner, som lever efter villa, vovse, volvo-princippet. De typer har jeg ikke så meget til fælles med. Jo, jeg har familie, der lever sådan. Men ikke venner. Der foretrækker jeg nogle mere skæve orginal-typer. De er mest spændende.

Forum her har også sin charme netop fordi, der er så mange skæve typer herinde. Olsen, TORSKen, Tørresnoren, Carlo, Anklageren, Mak, Licensnægteren, PU, Tigermanden, Albert, Ieet, jeg selv. Seriøst er der slet ingen normale mennesker herinde.

[Anklageren]

Det er lidt problematisk, for det er også almindeligt at mene, at raske mennesker er de normale, og så kan man jo både være psykisk syg og blive helbredt.

Så er det jo lægerne, der bestemmer, hvem der er normal. Homoseksuelle bliver f.eks. ikke længere anset for at være syge, og lægerne kalder dem normale - men de er jo heller ikke ligesom de fleste.

Normal vil vel sige, at man er indenfor normen eller normalområdet. At man er nogenlunde gennemsnitlig på en række parametre eller ikke skiller sig ud fra mængden på ret mange punkter.

Jeg betragter det absolut ikke som et skældsord at blive kaldt unormal. Fordi jeg har ikke noget imod at stå ved, den jeg er, og træde udenfor mængden.

At være en del af flertallet er måske nok komfortabelt. Måske giver det større popularitet. Men jeg foretrækker at turde stå ved mig selv og den jeg virkeligt er - fremfor at skulle indpasse mig for at virke "normal".

Første gang, jeg bemærkede, at jeg ikke regnes som normal, var da jeg var 13 år gammel. En skolekammerat ved navn Peter (han var vist 12, så lidt yngre end mig), spurgte mig: "Hvorfor skal du altid være så unormal og Rasmus-Modsat?". Jeg kunne dog mærke, at ham Peter i virkeligheden så op til mig og gerne ville være venner med mig. Fordi jeg fornemmede, at han netop kunne lide mig, fordi jeg bare var mig selv og ikke en kopi af de andre.

Jeg selv befinder mig også bedst sammen med unormale mennesker. Altså mennesker, der på én eller anden facon er lidt skæve eller ikke passer ind blandt flertallet. Derfor har jeg ingen venner, som lever efter villa, vovse, volvo-princippet. De typer har jeg ikke så meget til fælles med. Jo, jeg har familie, der lever sådan. Men ikke venner. Der foretrækker jeg nogle mere skæve orginal-typer. De er mest spændende.

Forum her har også sin charme netop fordi, der er så mange skæve typer herinde. Olsen, TORSKen, Tørresnoren, Carlo, Anklageren, Mak, Licensnægteren, PU, Tigermanden, Albert, Ieet, jeg selv. Seriøst er der slet ingen normale mennesker herinde.

[genuine Troll]

Forum her har også sin charme netop fordi, der er så mange skæve typer herinde. Olsen, TORSKen, Tørresnoren, Carlo, Anklageren, Mak, Licensnægteren, PU, Tigermanden, Albert, Ieet, jeg selv. Seriøst er der slet ingen normale mennesker herinde.

Mange tak! - 

[Friluftsbøssen]

Forum her har også sin charme netop fordi, der er så mange skæve typer herinde. Olsen, TORSKen, Tørresnoren, Carlo, Anklageren, Mak, Licensnægteren, PU, Tigermanden, Albert, Ieet, jeg selv. Seriøst er der slet ingen normale mennesker herinde.

Mange tak! - 

Nej, du er da heller ikke normal. Ellers ville du da ikke være herinde på vort lille tosseforum.

[Olga_K]

Seriøst er der slet ingen normale mennesker herinde.

"You are all individuals!" - I'm not!

[Evalu]

"You are all individuals!" - I'm not!

Ja, "Life of Brian" har mange gode!! 

[Anklageren]

Hvis man skriver på debatten, eller gør det samme i den virkelige verden - og hele tiden får at vide, at man er unormal - og giver igen - så er man normal.

Det fortsætter somme tider dag efter dag, og det kan efterhånden forme sig som en forhandling, om man er normal eller unormal.

Så længe man forhandler, er man normal.

I det øjeblik man giver op og accepterer, at man er afviger - er man ikke længere normal.

Det kan også være ægtefællen, der hele tiden fortæller sit hjertes udkårne, at han/hun ikke er noget værd ...

[DOjo]

Hvis abnormal er alternativet, så er jeg vel yderligtgående normal, og så lidt til venstre.

Hvis man skriver på debatten, eller gør det samme i den virkelige verden - og hele tiden får at vide, at man er unormal - og giver igen - så er man normal.

Det fortsætter somme tider dag efter dag, og det kan efterhånden forme sig som en forhandling, om man er normal eller unormal.

Så længe man forhandler, er man normal.

I det øjeblik man giver op og accepterer, at man er afviger - er man ikke længere normal.

Det kan også være ægtefællen, der hele tiden fortæller sit hjertes udkårne, at han/hun ikke er noget værd ...

[Me]

Det store spørgsmål er:
Kan det være normalt at være normal?????

[Anklageren]

Hvis abnormal er alternativet, så er jeg vel yderligtgående normal, og så lidt til venstre.

Det ved jeg ikke, om det er. Det kan da også godt være, du mener - at det er dem, der har magten, som bestemmer, hvad der er normalt.

Det er der jo nogen, som gør.

[Friluftsbøssen]

Jeg betragter det som et æresprædikat at blive kaldt unormal.

Det fandt jeg ud af allerede omkring 4. klasse, da alle de børn i klassen, der af de voksne blev kaldt normale, var dem, der mobbede andre. Der var en dreng i klassen, der var helt hvidhåret og havde et lidt kikset udseende. Høj, tynd, slap, hvidhåret og så skulle han kanøfles. Og dem, der mobbede ham, var dem, som kaldtes normale. Mens vi var to i klassen, der ikke deltog. Os mente lærerne var unormale, fordi vi ikke bare fulgte flertallets/pøblens adfærd.

Der fandt jeg ud af, at det da skam er en ære at være unormal.

Mit indtryk blev bekræftet i teenagealderen, da alle de normale børn og unge begyndte at drikke sig fulde hver weekend. Vi, der ikke gad den slags simple adfærd, blev igen kaldt unormale. Det normale var at være en fulderik. Mens at være ædru blev betragtet som unormalt.

Så, hvad der er normalt, defineres af flertallet. Men hvad flertallet gør og bedriver, er ikke altid noget at stræbe efter. Ergo er der ingen grund til at stræbe efter normalitet.

[Anklageren]

Jeg betragter det som et æresprædikat at blive kaldt unormal.

Det fandt jeg ud af allerede omkring 4. klasse, da alle de børn i klassen, der af de voksne blev kaldt normale, var dem, der mobbede andre. Der var en dreng i klassen, der var helt hvidhåret og havde et lidt kikset udseende. Høj, tynd, slap, hvidhåret og så skulle han kanøfles. Og dem, der mobbede ham, var dem, som kaldtes normale. Mens vi var to i klassen, der ikke deltog. Os mente lærerne var unormale, fordi vi ikke bare fulgte flertallets/pøblens adfærd.

Der fandt jeg ud af, at det da skam er en ære at være unormal.

Mit indtryk blev bekræftet i teenagealderen, da alle de normale børn og unge begyndte at drikke sig fulde hver weekend. Vi, der ikke gad den slags simple adfærd, blev igen kaldt unormale. Det normale var at være en fulderik. Mens at være ædru blev betragtet som unormalt.

Så, hvad der er normalt, defineres af flertallet. Men hvad flertallet gør og bedriver, er ikke altid noget at stræbe efter. Ergo er der ingen grund til at stræbe efter normalitet.

Det kaldes "det statistiske normalitetsbegreb" - som går ud på, at hvad de fleste gør, er det normale.

Det er det mest almindelige normalitetsbegreb du bruger - men der er andre måder, man kan se på normalitet.

Man kan derfor sige, at lige på det her punkt er du på en måde helt gennemsnitlig 

[Anklageren]

Man vil gerne have et normalitetsbegreb, som altid er gyldigt.

Problemet ved det statistiske normalitetsbegreb, som Reptil Formskifter anvender er bl.a. - at når der er krig, er det normale at slå ihjel.

- men når der bliver skrevet under på en fredsslutning, så er de der slår nogen ihjel pludselig unormale.

Der er noget som vi er sprunget elegant henover - og det er sammenhængen imellem at være normal - og samvittigheden.

Er det samvittigheden, der får et menneske til at opføre sig normalt - eller er det noget andet?

[Friluftsbøssen]

Man vil gerne have et normalitetsbegreb, som altid er gyldigt.

Problemet ved det statistiske normalitetsbegreb, som Reptil Formskifter anvender er bl.a. - at når der er krig, er det normale at slå ihjel.

- men når der bliver skrevet under på en fredsslutning, så er de der slår nogen ihjel pludselig unormale.

Jamen, så kom da med din egen definition af normalitet? Hvis du da skam har nogen.