Forfatter Emne: Nu kan du få syn for sagen  (Læst 444 gange)

Friluftsbøssen

  • Gæst
Sv: Nu kan du få syn for sagen
« Svar #15 Dato: November 26, 2018, 10:41:42 am »
@Reptil Formskifter: Mht. slægtsforskning så er det typisk lettest at følge fædrenes slægt i kirkebøgerne, og der mangler tit information om hvor mødrene kom fra. Det, sammen med muligheden for at nogen har været uartig, kan godt føre sjove indfald med sig.

Har også selv (Eller rettere: Mine bedsteforældre fik) lavet slægtsforskning, så jeg kender også dele af min linje flere hundrede år tilbage, men det er jo kun et lille udsnit af det totale antal forfædre der er listet i de bøger (I hvert fald dem jeg har).

Slægtsforskning er meget spændende. Men jeg tænker tit på, hvor sikker man egentlig kan være i sin sag. Fordi der er sikkert flere tilfælde, end man tror, hvor en kvinde har lavet noget udenom og hvor den reelle biologiske far dermed ikke står listet. Og det vælter jo hele korthuset/stamtræet, hvis bare én brik ikke passer.

F.eks. i min slægt er der masser af sømænd. Hvor sikker kan jeg være på, at mine kvindelige aner ikke har lavet noget udenom med fremmede mænd, mens manden var ude på havet? Den slags foregår jo utvivlsomt. :yes:

F.eks. min farfar. Han var totalt mørkhåret som ung, nærmest som en spanier eller franskmand. Hvorfor var han så mørkhåret? Havde hans mor haft samkvem med en eller anden sømand fra sydligere himmelstrøg? Min egen far og min bror er også helt mørkhårede, mens jeg er blond (fra min mors side, hvor alle mænd er blonde og blåøjede). Jeg undrer mig over, hvor deres mørke hår kommer fra. Min bror ligner seriøst en franskmand mere end en skandinaver. Jeg, derimod, ligner en typisk nordisk person.

Jeg fandt interesse for slægtsforskning, fordi min far en dag blev ringet op af en slægtsforsker fra København. Han var ved at lave en slægtsbog over de hollændere, der kom til Amager i 1500-tallet og min fars slægt var jo også med i den bog. Så fik vi bogen gratis mod at vi gav manden nogle oplysninger. Den bog fandt jeg vældigt spændende og jeg begyndte siden at udforske de andre grene i min slægt også. Så jeg nåede meget rundt omkring. Kom tilbage til 1500-1600-tallet med de fleste grene. Og også længere tilbage med et par grene. Bl.a. havnede jeg i Norge i 900-tallet! Spændende. Når man sådan finder ud af, at man har en del både norske, svenske, tyske og nederlandske aner, bliver man bevidst om, at man dybest set er ligeså meget nordvesteuropæer som man er dansker. At jeg ikke blot er dansker - men også er lidt norsk, svensk, tysk og nederlandsk. Så i dag ser jeg ikke længere på svenskere, nordmænd, tyskere, hollændere, belgiere som udlændinge. Men mere som en del af mig selv...
« Senest Redigeret: November 26, 2018, 10:48:46 am af Reptil Formskifter »

Offline Olga_K

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 114
  • Activity:
    1.8%
  • Country: dk
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: Nu kan du få syn for sagen
« Svar #16 Dato: November 26, 2018, 10:08:38 pm »
Jeg mener, at ca. ti procent af os har ikke den far, som moderen opgiver. Men "Pater est", hvis et barn bliver født af en gift kvinde, så skal der meget til at modbevise, at det ikke er ægtemanden der er fader til barnet.


Offline Olga_K

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 114
  • Activity:
    1.8%
  • Country: dk
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: Nu kan du få syn for sagen
« Svar #17 Dato: November 26, 2018, 10:09:13 pm »
Desuden hedder det "syn for sagn"  :dash2:

Offline Lunavecchia

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2032
  • Activity:
    4.4%
  • Country: dk
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: Nu kan du få syn for sagen
« Svar #18 Dato: November 26, 2018, 11:48:33 pm »
@Reptil Formskifter: Mht. slægtsforskning så er det typisk lettest at følge fædrenes slægt i kirkebøgerne, og der mangler tit information om hvor mødrene kom fra. Det, sammen med muligheden for at nogen har været uartig, kan godt føre sjove indfald med sig.

Har også selv (Eller rettere: Mine bedsteforældre fik) lavet slægtsforskning, så jeg kender også dele af min linje flere hundrede år tilbage, men det er jo kun et lille udsnit af det totale antal forfædre der er listet i de bøger (I hvert fald dem jeg har).

Slægtsforskning er meget spændende. Men jeg tænker tit på, hvor sikker man egentlig kan være i sin sag. Fordi der er sikkert flere tilfælde, end man tror, hvor en kvinde har lavet noget udenom og hvor den reelle biologiske far dermed ikke står listet. Og det vælter jo hele korthuset/stamtræet, hvis bare én brik ikke passer.

F.eks. i min slægt er der masser af sømænd. Hvor sikker kan jeg være på, at mine kvindelige aner ikke har lavet noget udenom med fremmede mænd, mens manden var ude på havet? Den slags foregår jo utvivlsomt. :yes:
Nej, man kan selvfølgelig ikke altid være helt sikker på, hvem faderen er.
Hvad sømændene angår, kommer det lidt an på hvor længe, de har været fraværende fra hjemmet, om vi befinder os i en større by, og i øvrigt også hvilken tid, vi befinder os i.
Indtil Grundloven i 1849 var der dåbstvang, medmindre man som udlænding tilhørte et andet trossamfund, hvilket stort set kun forekom i København og Fredericia.
Præster kendte deres sognebørn, og de kan også tælle til 9 eller 10, og en del af dem var meget nidkære, og så faldt hammeren.
I'm a Troll