Forfatter Emne: Strejke - Lockout  (Læst 3627 gange)

Offline Anklageren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 19961
  • Activity:
    100%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Det fik du den anti-rød
« Svar #15 Dato: Marts 20, 2018, 06:00:10 pm »


Det kan måske fremme forståelsen hvis man gør sig klart at rækkefølgen er:

Først strejker - så lockout.



Det kan godt tænkes, at du ikke er intelligent nok, men Evalu beviste, at du tog fejl.

Frihed lad være vort Løsen i Nord
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Offline anti-rød. (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    7.4%
  • Country: 00
  • Socialisme - verdens menneskefjendske ideologi
    • Vis profil
Sv: Det fik du den anti-rød
« Svar #16 Dato: Marts 20, 2018, 06:04:41 pm »


Det kan måske fremme forståelsen hvis man gør sig klart at rækkefølgen er:

Først strejker - så lockout.



Det kan godt tænkes, at du ikke er intelligent nok, men Evalu beviste, at du tog fejl.


Jeg tager ikke fejl. Læs det du selv henviste til.

Offline Anklageren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 19961
  • Activity:
    100%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Evalu hængte dig til tørre, men du forstod det ikke
« Svar #17 Dato: Marts 20, 2018, 06:48:28 pm »


Jeg tager ikke fejl. Læs det du selv henviste til.

Evalu hængte dig til tørre, angående det jeg henviste til  :smile1:
Frihed lad være vort Løsen i Nord
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Offline Anklageren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 19961
  • Activity:
    100%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Strejke - Lockout
« Svar #18 Dato: Marts 20, 2018, 06:54:48 pm »
Du skrev; "Hvis man gør sig den ulejlighed at læse hvad du henviser til, står der hvad der gik forud:

Derimod var det samlede Omfang af
Arbejdsstandsningerne i flere af disse Aar meget betydeligt som Følge
af de ved Fornyelsen af Overenskomsterne i Aarene 1921, 1922 og
1925 etablerede Arbejdsstandsninger.


Jo anklager, man strejkedede.

Du henviser selv til det !"

Citat slut.

Arbejdsstandsninger er ikke det samme som "strejke" i denne tekst!

Du har meget svært ved at forstå akademikernes sprog.
Frihed lad være vort Løsen i Nord
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Offline anti-rød. (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    7.4%
  • Country: 00
  • Socialisme - verdens menneskefjendske ideologi
    • Vis profil
Sv: Strejke - Lockout
« Svar #19 Dato: Marts 20, 2018, 07:31:34 pm »
Du skrev; "Hvis man gør sig den ulejlighed at læse hvad du henviser til, står der hvad der gik forud:

Derimod var det samlede Omfang af
Arbejdsstandsningerne i flere af disse Aar meget betydeligt som Følge
af de ved Fornyelsen af Overenskomsterne i Aarene 1921, 1922 og
1925 etablerede Arbejdsstandsninger.


Jo anklager, man strejkedede.

Du henviser selv til det !"

Citat slut.

Arbejdsstandsninger er ikke det samme som "strejke" i denne tekst!

Du har meget svært ved at forstå akademikernes sprog.



http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Arbejdsmarkedet/strejke

strejke, midlertidig kollektiv arbejdsstandsning med det formål at udtrykke en protest eller at gennemtvinge et krav.

Offline Anklageren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 19961
  • Activity:
    100%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Du skal sørme da hjælpes meget :-)))
« Svar #20 Dato: Marts 20, 2018, 07:48:13 pm »

http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Erhvervsliv/Arbejdsmarkedet/strejke

strejke, midlertidig kollektiv arbejdsstandsning med det formål at udtrykke en protest eller at gennemtvinge et krav.

Danmarks Statistik har defineret den måde, de bruger udtrykket på, som står i forordet til publikationen - og det har Evalu gjort dig opmærksom på med citat og det hele.

I denne bestemte publikation betyder "arbejdsstandsning" lockout eller strejke - og det vil sige, at lockout også bliver kaldt "arbejdsstandsning" i den publikation, som jeg har linket til.

###


For at det ikke skal være løgn, så bruger Gyldendals leksikon begrebet "arbejdsstandsning" på den samme måde.

Under Fredspligt står der i Gyldendals leksikon: "... ikke etableres arbejdsstandsning (strejke, blokade, lockout eller boykot), medmindre ..."

Du kan selv læse det her:

http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Arbejdsret/fredspligt







Frihed lad være vort Løsen i Nord
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Offline anti-rød. (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    7.4%
  • Country: 00
  • Socialisme - verdens menneskefjendske ideologi
    • Vis profil
Sv: Strejke - Lockout
« Svar #21 Dato: Marts 20, 2018, 08:07:55 pm »
Som der står.

Under Højkonjunkturen 1919—20, da Lønforhøjelser
som oftest kunde overvæltes paa Vareprisen, og enhver
Standsning i Produktionen betød Tab af Fortjeneste, hjemsøgtes Industrien
af et stort Antal Arbejdsnedlæggelser, for Størstepartens Vedkommende
uvarslede. Efterhaanden som Forudsætningen for disse
spredte Lønkampe bortfaldt, aftog deres Antal, og de spiUede kun en
ringere Rolle i de følgende Aar. Derimod var det samlede Omfang af
Arbejdsstandsningerne i flere af disse Aar meget betydeligt som Følge
af de ved Fornyelsen af Overenskomsterne i Aarene 1921, 1922 og
1925 etablerede Arbejdsstandsninger.

Altså først strejker, så lockout.
Uanset hvor meget du end forsøger.

Offline Anklageren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 19961
  • Activity:
    100%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Strejke - Lockout
« Svar #22 Dato: Marts 20, 2018, 08:28:30 pm »
Som der står.

Under Højkonjunkturen 1919—20, da Lønforhøjelser
som oftest kunde overvæltes paa Vareprisen, og enhver
Standsning i Produktionen betød Tab af Fortjeneste, hjemsøgtes Industrien
af et stort Antal Arbejdsnedlæggelser, for Størstepartens Vedkommende
uvarslede. Efterhaanden som Forudsætningen for disse
spredte Lønkampe bortfaldt, aftog deres Antal, og de spiUede kun en
ringere Rolle i de følgende Aar. Derimod var det samlede Omfang af
Arbejdsstandsningerne i flere af disse Aar meget betydeligt som Følge
af de ved Fornyelsen af Overenskomsterne i Aarene 1921, 1922 og
1925 etablerede Arbejdsstandsninger.

Altså først strejker, så lockout.
Uanset hvor meget du end forsøger.

Du er da en nar. Arbejdsstandsninger betyder ikke strejke! Lockout er også en arbejdsstandsning.

Frihed lad være vort Løsen i Nord
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Offline anti-rød. (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    7.4%
  • Country: 00
  • Socialisme - verdens menneskefjendske ideologi
    • Vis profil
Sv: Strejke - Lockout
« Svar #23 Dato: Marts 20, 2018, 08:35:34 pm »
Som der står.

Under Højkonjunkturen 1919—20, da Lønforhøjelser
som oftest kunde overvæltes paa Vareprisen, og enhver
Standsning i Produktionen betød Tab af Fortjeneste, hjemsøgtes Industrien
af et stort Antal Arbejdsnedlæggelser, for Størstepartens Vedkommende
uvarslede. Efterhaanden som Forudsætningen for disse
spredte Lønkampe bortfaldt, aftog deres Antal, og de spiUede kun en
ringere Rolle i de følgende Aar. Derimod var det samlede Omfang af
Arbejdsstandsningerne i flere af disse Aar meget betydeligt som Følge
af de ved Fornyelsen af Overenskomsterne i Aarene 1921, 1922 og
1925 etablerede Arbejdsstandsninger.

Altså først strejker, så lockout.
Uanset hvor meget du end forsøger.

Du er da en nar. Arbejdsstandsninger betyder ikke strejke! Lockout er også en arbejdsstandsning.



Hvad er en arbejdsnedlæggelse.
Hvad mon det kan være, når nogen nedlægger arbejdet.
Næppe at arbejderne arbejder.

Er vi der hvor du igen vil diktere sandheden, så den passer på anklager fantasierne.

Offline Anklageren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 19961
  • Activity:
    100%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Strejke - Lockout
« Svar #24 Dato: Marts 20, 2018, 09:12:08 pm »


Hvad er en arbejdsnedlæggelse.
Hvad mon det kan være, når nogen nedlægger arbejdet.
Næppe at arbejderne arbejder.

Er vi der hvor du igen vil diktere sandheden, så den passer på anklager fantasierne.

Du skulle tage en boglig uddannelse - kan du nå det endnu?

Når der i forordet står, at arbejdsstandsning betyder strejke eller lockout, så skal det tages helt bogstaveligt i hele publikationen - fordi den er skrevet af akademikere.

Det fremgår ret tydeligt, at i årene under 1. verdenskrig og frem til midten af 1920, var der mange strejker og få eller slet ingen lockouter - og derefter var der en del lockouter.

Det skyldtes, at konjunkturerne vendte meget dramatisk i 1920, som der også står.



Frihed lad være vort Løsen i Nord
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Offline Anklageren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 19961
  • Activity:
    100%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
En nøje beskrivelse af lønnedsættelsen på 15% i 1922
« Svar #25 Dato: Marts 20, 2018, 11:54:17 pm »
Teksten i linket er jo meget længere, og her har jeg moderniseret sproget, men ikke ændret noget. Det er jo let i Word, hvis man bruger de avancerede funktioner.

Det er meget tydeligt, at anti-rød har fået det galt i halsen. Det er en lang tekst, men siden anti-rød er så stædig ...  :yes:

Her er fra side 10 og nogen sider frem:

Citat: De i året 1921 afsluttede overenskomster var kun gældende for et år, og i 1922 fandt fornyelse af så godt som alle overenskomsterne sted igen. Foruden lønspørgsmålet var der ved denne fornyelse af overenskomsterne forskellige andre spørgsmål til forhandling, hvoraf det vigtigste angik arbejdstiden, idet den mellem hovedorganisationerne afsluttede arbejdstidsoverenskomst af 17. maj 1919, der fastsatte en arbejdsdag på 8 timer, den 17. dec. 1921 blev opsagt af arbejdsgiverforeningen.

Året begyndte med en lockout overfor litograferne, hvilken konflikt dog kun varede nogle få dage, idet et forslag til ny overenskomst, som man ved forhandlingerne var enedes om allerede inden lockoutens ikrafttræden, blev godkendt ved afstemning i forbundet, i øvrigt gik forhandlingerne i stå i de fleste fag, hvorefter forligsinstitutionen — i anledning af udstedte omfattende lockoutvarsler — foranledigede forhandlingerne genoptaget om de for fagene særlige forhold, medens forskellige almindelige spørgsmål (herunder løn og arbejdstid) optoges til forhandling i forligsinstitutionen.

Den 3. februar stillede forligsmændene et mæglingsforslag til ordning af hele den faglige situation for de under de samvirkende fagforbund hørende organisationer. Efter dette forslag skulde lønningerne nedsættes med 15 pct., og der skulde foretages lønregulering i august i overensstemmelse med pristallets bevægelse; overarbejdstillægget for de første to timer blev ansat til højst 25 pct., og der skulde optages forhandlinger om forlængelse af arbejdstiden for sæsonarbejdere og opsyn m. v. samt om vilkårene for etablering af arbejde i 2- og 3-holdsdrift, eventuelt med afgørelse af et nævn.

Forslaget blev imidlertid forkastet, hvorefter den varslede lockout blev iværksat den 15. februar. Lockouten omfattede bl. a. arbejdere i bogtrykfaget i København, chokolade- og sukkervarefabrikker, entreprenører, jernindustrien, kalk- og teglværker, margarinefabrikker, murere og tømrere, oliemøller, skotøjsfabrikker, sukkerfabrikker og tekstilindustrien.

Foruden organisationer under de samvirkende fagforbund var adskillige udenfor disse stående organisationer indbefattet under lockouten, herunder bl. a. de københavnske byggefag. For disse blev der af forligsinstitutionen foretaget et mæglingsforsøg kort tid efter lockoutens iværksættelse, hvilket dog ikke førte til noget resultat.

En i begyndelsen af marts ligeledes af forligsinstitutionen genoptaget mægling mellem hovedorganisationerne mislykkedes også, og konflikten fortsattes og udvidedes yderligere ved inddragning af flere fag under lockouten. Forhandlinger mellem parterne, såvel i enkelte fag som mellem hovedorganisationerne, fandt stadig sted, og den 4. april tiltrådte hovedorganisationerne et af forligsmændene udarbejdet forslag til en generel ordning af overenskomstforholdene. Forslaget blev underskrevet af hovedorganisationernes formænd og senere vedtaget på begges generalforsamlinger.

Lønnedsættelsen blev ligesom efter mæglingsforslaget af 3. februar på 15 pct., dog med adgang for særlig lave lønninger til at få nedgangen reduceret, til indtil 12 pct., men overarbejdstillæget blev ansat til højst 25 pct. for den første og højst 33 1/3 pct. for den anden Overtime. Overenskomsten af 17. Maj 1919 om 8-Timers Arbejdsdagen fornyedes, kun at Vagt- og Opsynstjeneste undtoges, medens Bestemmelsen om en Forhandling om Forlængelse af Arbejdstiden for sæsonarbejdere udgik. Pristalsreguleringer i Overenskomstperioden skulde finde Sted. Lockouten hævedes derefter fra og med den 10. april, men hermed var Konflikten dog ikke til Ende, idet flere af Fagforbundene, herunder Dansk Arbejdsmandsforbund, hævdede deres Ret til selvstændigt at tage Stilling til Forliget, forkastede dette og fortsatte arbejdsstandsningen.

Arbejdsgiverforeningen protesterede herimod, men de samvirkende fagforbund hævdede, at deres tiltrædelse af forliget kun betød, at de forpligtede sig til ikke at yde økonomisk støtte til de fag, der ikke vilde gå i arbejde på forligets betingelser, og at de ikke havde magt til at tvinge de enkelte forbund. Under disse forhold varslede arbejdsgiverforeningen på ny lockout overfor de samvirkende fagforbund, men aktionen nåede dog ikke længere end til udstedelse af 1ste varsel. Ved forhandlinger mellem arbejdsgiverforeningen og dansk arbejdsmandsforbund lykkedes det at komme til enighed angående arbejdsmændene, og den 26. april kunde arbejdet genoptages i fuld udstrækning i de fleste virksomheder.

Også med de øvrige organisationer, der ikke havde tiltrådt forliget, opnåedes der efterhånden overenskomst, og ligeledes med de udenfor de samvirkende fagforbund stående organisationer". For de københavnske byggefag blev der afsluttet overenskomst i de første dag af maj, og konflikten nåede sin endelige afslutning den 5. Maj. Konflikten varede i alt, fra de første fag lockoutedes til de sidste genoptog arbejdet, 66 arbejdsdage. Den berørte 4.474 arbejdsgivere, der tilsammen beskæftigede 47 958 arbejdere. Disse tabte 2.265.463 arbejdsdage. Den hertil svarende arbejdsløn er beregnet til 25,7 mio. Kr. Der må dog overfor disse opgørelser tages det forbehold, at man overalt har regnet med en arbejdsdag af 8 timer og arbejde på alle ugens dage, en forudsætning, der ikke fuldt ud holder stik. I efter følgende oversigt er for de enkelte industrigrupper anført konfliktens varighed, det antal arbejdere, den omfattede, og antallet af tabte arbejdsdage.





Frihed lad være vort Løsen i Nord
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Offline anti-rød. (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    7.4%
  • Country: 00
  • Socialisme - verdens menneskefjendske ideologi
    • Vis profil
Sv: Strejke - Lockout
« Svar #26 Dato: Marts 21, 2018, 10:29:05 am »
Du springer bevidst første del over. Og begynder fra side 10.
Hvis du begynder med begyndelsen, vil du se der først kom strejker.

Offline Anklageren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 19961
  • Activity:
    100%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Det er altså ikke sandt
« Svar #27 Dato: Marts 21, 2018, 11:02:13 am »
Du springer bevidst første del over. Og begynder fra side 10.
Hvis du begynder med begyndelsen, vil du se der først kom strejker.

Jeg skriver ikke alt, hvad jeg gerne ville skrive, fordi det bliver for langt - og derfor citerer jeg også fra side 10.

Overenskomstforhandlingerne i 1922 endte med, at lønmodtagerne gik femten procent ned i løn - så de fleste andre end dig kan nok godt regne ud, at arbejdsgiverne var langt de mest aggressive ved den overenskomst.

Det må være centralt i forhold til, hvad vi debatterer.


Det er ikke en prosatekst, som det du skriver er.

Når der står: "Forslaget blev imidlertid forkastet, hvorefter den varslede lockout blev iværksat den 15. februar. Lockouten omfattede bl. a. arbejdere i bogtrykfaget i København, chokolade- og sukkervarefabrikker, entreprenører, jernindustrien, kalk- og teglværker, margarinefabrikker, murere og tømrere, oliemøller, skotøjsfabrikker, sukkerfabrikker og tekstilindustrien."

- så betyder det, at det ikke var en strejke, der blev "iværksat" - fordi det er skrevet af akademikere.


Akademikere kan selvfølgelig lave sproglige fejl, men her forsøger jeg på at få dig til at sætte dig i forfatterens sted, når du læser (så selv noget så småt som bisætninger skal tages alvorligt - og "huskes")  :smile1:

Sproget er mere velovervejet, end du er vant til.




Frihed lad være vort Løsen i Nord
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Offline Anklageren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 19961
  • Activity:
    100%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Når sproget er mere velovervejet end du er vant til
« Svar #28 Dato: Marts 21, 2018, 11:11:34 am »
"Arbejdsstandsning" er defineret i forordet, så hvis du havde læst teksten - som om du var akademiker - så ville du ikke kunne komme til at læse "Arbejdsstandsning", som om det betyder strejke.

Det er bare et eksempel  :yes:

Man kan jo let regne ud, hvad det kommer til at betyde for forståelsen - når du har læst 5 sider, hvor "Arbejdsstandsning" forekommer mange gange.
Frihed lad være vort Løsen i Nord
Frihed for Loke saavelsom for Thor

Offline anti-rød. (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2108
  • Activity:
    7.4%
  • Country: 00
  • Socialisme - verdens menneskefjendske ideologi
    • Vis profil
Sv: Når sproget er mere velovervejet end du er vant til
« Svar #29 Dato: Marts 21, 2018, 12:48:42 pm »
"Arbejdsstandsning" er defineret i forordet, så hvis du havde læst teksten - som om du var akademiker - så ville du ikke kunne komme til at læse "Arbejdsstandsning", som om det betyder strejke.

Det er bare et eksempel  :yes:

Man kan jo let regne ud, hvad det kommer til at betyde for forståelsen - når du har læst 5 sider, hvor "Arbejdsstandsning" forekommer mange gange.



Jeg hæfter mig mere ved de bruger udtrykket arbejdsnedlæggelse.

Du må have fat i stavepladen!