Forfatter Emne: En skrue løs eller for fuld skrue?  (Læst 229 gange)

Offline Anklageren (OP)

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 18476
  • Activity:
    78.2%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
En skrue løs eller for fuld skrue?
« Dato: Marts 02, 2018, 02:54:47 am »
Der er mange skruer i sproget, men her vil jeg skrive om at "brække skruen"

Anti-rød er godt hundrede år bagud, for han befinder sig åndeligt og mentalt stadig i den tid, hvor man forsøgte at brække "skruen".

Skruen er betegnelsen for den metode, som den tidlige fagbevægelse brugte til at knække arbejdsgiverne. I slutningen af 1800-tallet, foregik en strejke som en "skrue", hvor man skiftevis strejkede på forskellige arbejdspladser. Var der for eksempel 10 arbejdspladser i en branche, ramte strejken en arbejdsplads af gangen. Så var man sikker på at de ni arbejdspladser udbetalte løn, så man ikke tømte strejkekassen.

Fagforeningerne tog dem altså en af gangen. Man bruger stadigvæk udtrykket skruebrækker om en strejkebryder.

I 1899 var arbejdsgiverne blevet grundigt trætte af det, så der udbrød den mest omfattende arbejdskamp i Danmark nogensinde.

Den sluttede i september med Septemberforliget. Hovedaftalen på arbejdsmarkedet er en revideret udgave af Septemberforliget af 5.9.1899.

Det var en sejr for arbejdsgiverne, for nu fik arbejderne den såkaldte "strejkeret", som faktisk går ud på, at de kun må strejke hvert 4. år ved overenskomstforhandlingerne - den mellemliggende tid kaldes også  fredspligten, og så var det slut med skruen.

Arbejdsgiverne fik også retten til at lede og fordele arbejdet og til at anvende en passende arbejdskraft efter deres eget skøn. Stridsspørgsmål skulle afgøres ved forhandling og mægling, og hvis det ikke førte til et resultat, kunne sagen indbringes for en domstol. Arbejdsretten afløste på den måde de mange strejker.

På næsten hele arbejdsmarkedet er arbejdsgiverne organiseret og står stærkt, fordi de holder sammen. Jeg tror, at grunden til at anti-rød ikke forstår det er, at han har været beskæftiget ved små anarkistiske arbejdsgivere i randen af arbejdsmarkedet, som ikke er solidariske med arbejdsgiverne i øvrigt. De kører stadig deres eget løb, og så gælder de goder, som hovedparten af arbejdsgiverne fik sig tilkæmpet - ikke for dem.

Surt - men selvvalgt anarki.

Frihed lad være vort Løsen i Nord
Frihed for Loke saavelsom for Thor