Fritid > Fritid

Tillykke til Den Gamle Dame - Illuminati´s yndling!

(1/1)

politisk ukorrekt:
Her den 1. november 2017 fyldte den italienske storklub, Juventus, 120 år. Jeg vil gerne sige tillykke til Den Gamle Dame, som klubben kaldes i folkemunde på grund af klubbens lange, glorværdige historie og den elegante fremtoning og stil.

Det er dog et paradoks, at den gamle dame i virkeligheden blev grundlagt af nogle unge drenge. Det var nemlig en flok skoledrenge på Latinskolen Massimo D´Azeglio i Torino, der grundlagde klubben i 1897. De var fra 13 til 17 år gamle. Så derfor kaldte de klubben Juventus, som jo betyder ungdom på latin. Det latinske navn kom selvfølgelig af, at de gik på Torino´s latinskole. :yes:

Dengang havde de nok ikke regnet med, at Juventus med tiden ville blive én af verdens mest berømte fodboldklubber. Sammen med andre legendariske klubber som Real Madrid, FC Barcelona, Bayern München, Ajax, Manchester United, Liverpool, Benfica, Inter, Milan og med lidt god vilje også et par sydamerikanske klubber som Boca Juniors, River Plate og Flamengo. Men grunden til Juventus´storhed skal nok findes i, at FIAT i tidernes morgen gik ind og støttede klubben. FIAT er jo den mest legendariske og største virksomhed i Italien i moderne tid. Lidt Italien´s svar på Mærsk. Og med denne bilgigant i ryggen, blev Juventus selvfølgelig den rigeste og mest magtfulde klub i Italien. FIAT er jo ligesom Juventus fra Torino, så det var logisk at de gik ind og støttede klubben. Den dag i dag, i 2017, er FIAT stadig ejer af Juventus og klubbens præsident er Andrea Agnelli. Det er som bekendt Agnelli-familien, der ejer FIAT. At være en Agnelli i Italien svarer lidt til at være en Mærsk i Danmark. :yes:

Oprindeligt spillede Juventus faktisk i lyserødt. Her et holdbillede fra 1898, hvor spillerne har lyserøde trøjer og slips og det hele:



I 1903 mente man dog, at man trængte til at forny sig. Så da en af klubbens bestyrelsesmedlemmer var en englænder med rødder i Nottingham, fik han skaffet nogle trøjer fra sin hjemby. Disse trøjer tilhørte Notts County, som er én af Englands ældste fodboldklubber. De spiller i sort og hvidt, ligesom Juventus. Det vil sige, at Juventus´berømte sort-hvidstribede dragter i virkeligheden oprindeligt var Notts County´s spillerdragter.

Da Juventus indviede deres nye stadion, Juventus Stadium, i 2011, stod åbningskampen netop mellem Juventus og Notts County. For at vise den historiske forbindelse mellem de to klubber. Den dag i dag er de to klubbers fans også venner. Og til Notts County´s kampe ser man ofte fans stå i Juventus-trøjer. :yes:

Juventus er en meget fascinerende klub. Den har det hele. Historien, myten, sejrene, nederlagene. Og også okkulte forbindelser. Mange mener, at Juventus er i ledtog med Illuminati. Agnelli-familien er nok Italiens historisk set mest magtfulde familie og de har gennem årene plejet tætte personlige forbindelser/venskaber til Illuminati-eliten.

Her til højre ses Juventus´gamle overhoved, Gianni Agnelli, sammen med David Rockefeller (til venstre). David Rockefeller var i årtiker Illuminati´s uofficielle overhoved:



Og her ses Juventus´nuværende ejer, John Elkann, sammen med et andet kendt Illuminati-overhoved. Nemlig øglemanden Henry Kissinger:




Juventus´stadion har endda en Illuminati-pyramide bag målet:



Sammenlign med dette billede og ligheden er slående:



Bemærk at Juventus spiller i sort og hvidt. Frimurernes yndlingsfarver. :hyper:


Derudover er Juventus jo fra Torino. Og mange okkultister regner Torino som intet mindre end verdens mest okkulte og mystiske by. Torino er nemlig som den eneste by i verden med i både den sorte magis og den hvide magis trekanter.

Den hvide magis trekant udgøres af Torino, Lyon og Prag. Mens den sorte magis trekant udgøres af Torino, London og San Francisco. Hermed er Torino med i både den sorte og den hvide magis trekanter!




Torino er den by i verden, som har flest djævleuddrivere pr. indbygger. Simpelthen fordi djævlen menes at holde til i byen. Mange mener, at der er en port til djævlen ved Frejus-springvandet på Piazza Statuto. Ved dette springvand er der en stor skulptur. Og på toppen af skulpturen ses...LUCIFER!!! :hyper:



Her zoomes ind på Lucifer:




Men den hvide magi findes også i Torino. I Torinos domkirke finder vi jo selveste Jesu Ligklæde. Derfor er Torino også blevet et slags mekka for kristne fanatikere, der valfarter til byen, når Jesu Ligklæde en sjælden gang stilles til skue for offentligheden i byens domkirke, hvor det er gemt:




Det er hele denne blanding af Juventus´egen gloværdige historier og byen Torinos mystik, der gør, at jeg selv i mange år har haft fascination for Juventus. Det er en klub, der både er elsket og hadet. Attrået og frygtet. Jeg har også selv lidt blandede følelser. På den ene side er jeg draget mod klubbens storhed og mystik. Men der er også en mørk side. En okkult side. Men den slags fascinerer mig jo også....

Derfor har jeg da også selv et par gange været i Torino. Både for at se Juventus spille. Og for at snuse til den okkulte bys magiske stemning. Og efter at have været der et par gange, kan jeg bekræfte, at der er noget magisk og mystisk ved byen. Overalt hvor man færdes fornemmer man byens storhed og magi. Der er ingen by, jeg har besøgt, hvor der har været så mange okkulte symboler. Men byens er også fyldt med gloværdige paladser, slotte og flotte gamle kirker o.s.v. Vidste I f.eks., at verdens næststørste egyptiske museum, Museo Egizio, er at finde i Torino?



Konspirationsteorien går ud på, at det er HELT bevidst, at både vestens største egyptiske museum og Jesu Ligklæde samt Lucifer-statuen på Piazza Statuto er at finde i netop Torino. Illuminati er jo besatte af den slags okkulte symboler og ting, så derfor har de bevidst valgt Torino som centrum for alt det dersens okkulte magi. Og måske var de frimurere dem i Juventus´ledelse, der i 1903 besluttede, at klubben skulle spille i sort og hvidt? Frimurernes egne farver....

Men nu er Torino jo som sagt med i både den sorte og den hvide magis trekanter. Så set i det lys giver Juventus´sort-hvide dragter jo fuldstændigt mening. :yes:

Michael Laudrup var med på det legendariske 1986-hold, der vandt VM for klubhold:

MMQ:


COYS !

Navigering

[0] Emneindeks

Skift til fuld version