En kat ... mere i huset

[Voldsom Volvo]

Og så en trist up-date ...
Sorte er nu vores eneste kat her i huset.
Vores gode gamle Valdemar, som selv havde en lignende historie med sig, som tilløber, kunne ikke enes med den lille.

Efter mange, lange og svære tanker om femtiden for hver af de to dejlige katte, valgte vi at tage den tunge beslutning at få Valdemar aflivet.

En rigtig øv-dag for os.

Man skal overhoved ikke kunne have levende væsner. Når man bare afliver den ene fordi der kommer noget mere interessant forbi.
Jeg håber den er chippet. Så den skal tilbage.

[Carlo]

Efter mange, lange og svære tanker om femtiden for hver af de to dejlige katte, valgte vi at tage den tunge beslutning at få Valdemar aflivet.

Hvorfor aflive? Var den gammel og skrantende?

[Carlo]

Man skal overhoved ikke kunne have levende væsner. Når man bare afliver den ene fordi der kommer noget mere interessant forbi.

Forbrugerismen omfatter også dyr. (Ikke fordi jeg tror Landboen gør det). Hvis kræet kommer ud af mode, lader man det da bare aflive. Helt i orden. Hvad blev der af alle Dalimantinere der var på mode engang?

Jeg håber den er chippet. Så den skal tilbage.

På gårdene ude på landet kommer og går kattene. Ingen bemærker når der er en væk.

[Landboen (OP)]

Efter mange, lange og svære tanker om femtiden for hver af de to dejlige katte, valgte vi at tage den tunge beslutning at få Valdemar aflivet.

Hvorfor aflive? Var den gammel og skrantende?

Valdemar havde, før vi overtog ham (sammen med huset), været ude for en ulykke, som havde smadret hans ene hofte.
Den skade var ubehandlet vokset sammen af sig selv, men gav ham problemer med at løbe, klatre i træer osv.
Den skade kunne vi se, bare gav ham flere og flere problemer med bare at hoppe op på en stol.


Gammel? Han var ca. fra sommeren 2007.
10 år er måske ikke en høj alder for en kat, men når den tydeligvis har smerter, så er det.


Vi overtog ham som sagt sammen med huset, og vi har aldrig kunne håndtere ham som vi gerne ville.
Han bed og hvæsede hvis man tog ham op! Og der var ingen, som i INGEN gæster der nogensinde har kunnet komme tæt på ham.
Men han tilpassede sig langsomt til et luksusliv her i huset, og har fået nogle gode år sammen med os - bilder vi os i hvert fald ind.


De første par dage med den lille Sorte gik rimelig godt,
Men så begyndte Valdemar at angribe ham og vi turde ikke lade dem være alene sammen.


Nogen vil sikkert mene at 14 dage ikke er lang tid til tilvænning, men vi kunne jo ikke være her til at overvåge dem konstant,
der er jo også arbejde at passe.


Jeg skrev godt nok tidligere at den Sorte ville være nem at omplacere, da han er uhyre tillidsfuld.
Men men .... internaterne er overfyldt med katte, som bare venter på et godt hjem, så han kunne jo komme til at sidde der i uvis tid.


Så frem for at kassere ham/aflevere ham på et internat, valgte vi at han skal blive her.
Han er hverken øremærket, chippet eller kastreret - så en evt. ejer har ikke fundet det nødvendigt at sikre sin kat.
Han er, siger dyrlægen, omkring et år gammel, og da han dukkede op her var han totalt afpillet - man kunne se skelettet!
Vi har fået ham fodret op til normal standard nu, og han stortrives, både ude og inde.


I morgen skal han en tur til dyrlægen og kastreres, øremærkes og chippes og registreres som vores kat.


Nogle beslutninger er meget svære, men her føler vi begge nu, støttet af dyrlægen der aflivede Valdemar, at det var det rigtige at gøre.

[Lunavecchia]

Det er altid en tung beslutning at tage i forhold til aflivning af dyr, man holder af, og nogle kan ikke få sig selv til at tage beslutningen, selv hvis dyret er sygt og døjer med smerter.
Jeg tror på, at I tog den rigtige beslutning i dette tilfælde.

[hanne]

det jeg ked af at høre men godt i har fået en kat.

[JoYo]

Efter mange, lange og svære tanker om femtiden for hver af de to dejlige katte, valgte vi at tage den tunge beslutning at få Valdemar aflivet.

Hvorfor aflive? Var den gammel og skrantende?

Valdemar havde, før vi overtog ham (sammen med huset), været ude for en ulykke, som havde smadret hans ene hofte.
Den skade var ubehandlet vokset sammen af sig selv, men gav ham problemer med at løbe, klatre i træer osv.
Den skade kunne vi se, bare gav ham flere og flere problemer med bare at hoppe op på en stol.


Gammel? Han var ca. fra sommeren 2007.
10 år er måske ikke en høj alder for en kat, men når den tydeligvis har smerter, så er det.


Vi overtog ham som sagt sammen med huset, og vi har aldrig kunne håndtere ham som vi gerne ville.
Han bed og hvæsede hvis man tog ham op! Og der var ingen, som i INGEN gæster der nogensinde har kunnet komme tæt på ham.
Men han tilpassede sig langsomt til et luksusliv her i huset, og har fået nogle gode år sammen med os - bilder vi os i hvert fald ind.


De første par dage med den lille Sorte gik rimelig godt,
Men så begyndte Valdemar at angribe ham og vi turde ikke lade dem være alene sammen.


Nogen vil sikkert mene at 14 dage ikke er lang tid til tilvænning, men vi kunne jo ikke være her til at overvåge dem konstant,
der er jo også arbejde at passe.


Jeg skrev godt nok tidligere at den Sorte ville være nem at omplacere, da han er uhyre tillidsfuld.
Men men .... internaterne er overfyldt med katte, som bare venter på et godt hjem, så han kunne jo komme til at sidde der i uvis tid.


Så frem for at kassere ham/aflevere ham på et internat, valgte vi at han skal blive her.
Han er hverken øremærket, chippet eller kastreret - så en evt. ejer har ikke fundet det nødvendigt at sikre sin kat.
Han er, siger dyrlægen, omkring et år gammel, og da han dukkede op her var han totalt afpillet - man kunne se skelettet!
Vi har fået ham fodret op til normal standard nu, og han stortrives, både ude og inde.


I morgen skal han en tur til dyrlægen og kastreres, øremærkes og chippes og registreres som vores kat.


Nogle beslutninger er meget svære, men her føler vi begge nu, støttet af dyrlægen der aflivede Valdemar, at det var det rigtige at gøre.

Vi har to gamle høns i flokken, næsten 5 år med "typiske" hofte problemer, og vi slår dem ikke ihjel, og tager dem hellere ikke til dyrlægen, de får lov at halte og lide, og jeg begraver dem på grunden når de ikke bevæger sig mere.
Synes du det er umenneskeligt.

[hanne]

Efter mange, lange og svære tanker om femtiden for hver af de to dejlige katte, valgte vi at tage den tunge beslutning at få Valdemar aflivet.

Hvorfor aflive? Var den gammel og skrantende?

Valdemar havde, før vi overtog ham (sammen med huset), været ude for en ulykke, som havde smadret hans ene hofte.
Den skade var ubehandlet vokset sammen af sig selv, men gav ham problemer med at løbe, klatre i træer osv.
Den skade kunne vi se, bare gav ham flere og flere problemer med bare at hoppe op på en stol.


Gammel? Han var ca. fra sommeren 2007.
10 år er måske ikke en høj alder for en kat, men når den tydeligvis har smerter, så er det.


Vi overtog ham som sagt sammen med huset, og vi har aldrig kunne håndtere ham som vi gerne ville.
Han bed og hvæsede hvis man tog ham op! Og der var ingen, som i INGEN gæster der nogensinde har kunnet komme tæt på ham.
Men han tilpassede sig langsomt til et luksusliv her i huset, og har fået nogle gode år sammen med os - bilder vi os i hvert fald ind.


De første par dage med den lille Sorte gik rimelig godt,
Men så begyndte Valdemar at angribe ham og vi turde ikke lade dem være alene sammen.


Nogen vil sikkert mene at 14 dage ikke er lang tid til tilvænning, men vi kunne jo ikke være her til at overvåge dem konstant,
der er jo også arbejde at passe.


Jeg skrev godt nok tidligere at den Sorte ville være nem at omplacere, da han er uhyre tillidsfuld.
Men men .... internaterne er overfyldt med katte, som bare venter på et godt hjem, så han kunne jo komme til at sidde der i uvis tid.


Så frem for at kassere ham/aflevere ham på et internat, valgte vi at han skal blive her.
Han er hverken øremærket, chippet eller kastreret - så en evt. ejer har ikke fundet det nødvendigt at sikre sin kat.
Han er, siger dyrlægen, omkring et år gammel, og da han dukkede op her var han totalt afpillet - man kunne se skelettet!
Vi har fået ham fodret op til normal standard nu, og han stortrives, både ude og inde.


I morgen skal han en tur til dyrlægen og kastreres, øremærkes og chippes og registreres som vores kat.


Nogle beslutninger er meget svære, men her føler vi begge nu, støttet af dyrlægen der aflivede Valdemar, at det var det rigtige at gøre.

Vi har to gamle høns i flokken, næsten 5 år med "typiske" hofte problemer, og vi slår dem ikke ihjel, og tager dem hellere ikke til dyrlægen, de får lov at halte og lide, og jeg begraver dem på grunden når de ikke bevæger sig mere.
Synes du det er umenneskeligt.


hvor er du ond.

[JoYo]

Efter mange, lange og svære tanker om femtiden for hver af de to dejlige katte, valgte vi at tage den tunge beslutning at få Valdemar aflivet.

Hvorfor aflive? Var den gammel og skrantende?

Valdemar havde, før vi overtog ham (sammen med huset), været ude for en ulykke, som havde smadret hans ene hofte.
Den skade var ubehandlet vokset sammen af sig selv, men gav ham problemer med at løbe, klatre i træer osv.
Den skade kunne vi se, bare gav ham flere og flere problemer med bare at hoppe op på en stol.


Gammel? Han var ca. fra sommeren 2007.
10 år er måske ikke en høj alder for en kat, men når den tydeligvis har smerter, så er det.


Vi overtog ham som sagt sammen med huset, og vi har aldrig kunne håndtere ham som vi gerne ville.
Han bed og hvæsede hvis man tog ham op! Og der var ingen, som i INGEN gæster der nogensinde har kunnet komme tæt på ham.
Men han tilpassede sig langsomt til et luksusliv her i huset, og har fået nogle gode år sammen med os - bilder vi os i hvert fald ind.


De første par dage med den lille Sorte gik rimelig godt,
Men så begyndte Valdemar at angribe ham og vi turde ikke lade dem være alene sammen.


Nogen vil sikkert mene at 14 dage ikke er lang tid til tilvænning, men vi kunne jo ikke være her til at overvåge dem konstant,
der er jo også arbejde at passe.


Jeg skrev godt nok tidligere at den Sorte ville være nem at omplacere, da han er uhyre tillidsfuld.
Men men .... internaterne er overfyldt med katte, som bare venter på et godt hjem, så han kunne jo komme til at sidde der i uvis tid.


Så frem for at kassere ham/aflevere ham på et internat, valgte vi at han skal blive her.
Han er hverken øremærket, chippet eller kastreret - så en evt. ejer har ikke fundet det nødvendigt at sikre sin kat.
Han er, siger dyrlægen, omkring et år gammel, og da han dukkede op her var han totalt afpillet - man kunne se skelettet!
Vi har fået ham fodret op til normal standard nu, og han stortrives, både ude og inde.


I morgen skal han en tur til dyrlægen og kastreres, øremærkes og chippes og registreres som vores kat.


Nogle beslutninger er meget svære, men her føler vi begge nu, støttet af dyrlægen der aflivede Valdemar, at det var det rigtige at gøre.

Vi har to gamle høns i flokken, næsten 5 år med "typiske" hofte problemer, og vi slår dem ikke ihjel, og tager dem hellere ikke til dyrlægen, de får lov at halte og lide, og jeg begraver dem på grunden når de ikke bevæger sig mere.
Synes du det er umenneskeligt.


hvor er du ond.

Det er jeg.
Hvor køber du dine æg.
 

[Carlo]

Og så fik vi lige citeret den samme tekst tre gange, efterfulgt af ligegyldige, eller måske ligefrem øllede, one-linere.

[Landboen (OP)]

Vi har to gamle høns i flokken, næsten 5 år med "typiske" hofte problemer, og vi slår dem ikke ihjel, og tager dem hellere ikke til dyrlægen, de får lov at halte og lide, og jeg begraver dem på grunden når de ikke bevæger sig mere.
Synes du det er umenneskeligt.

Du er en besynderlig, latterlig drukmås, som burde fratages retten til at færdes på internettet.

[JoYo]

Vi har to gamle høns i flokken, næsten 5 år med "typiske" hofte problemer, og vi slår dem ikke ihjel, og tager dem hellere ikke til dyrlægen, de får lov at halte og lide, og jeg begraver dem på grunden når de ikke bevæger sig mere.
Synes du det er umenneskeligt.

Du er en besynderlig, latterlig drukmås, som burde fratages retten til at færdes på internettet.

Jeg elsker det når du skriver dirty

[El_Nino]

Vi har to gamle høns i flokken, næsten 5 år med "typiske" hofte problemer, og vi slår dem ikke ihjel, og tager dem hellere ikke til dyrlægen, de får lov at halte og lide, og jeg begraver dem på grunden når de ikke bevæger sig mere.
Synes du det er umenneskeligt.

Du er en besynderlig, latterlig drukmås, som burde fratages retten til at færdes på internettet.

Ja en underlig bemærkning - er han ikke iøvrigt tidligere joJO?? ..

[Landboen (OP)]

Og så er den lille Sorte kastreret, øremærket, chippet, vaccineret og har fået sig en ormekur.
Stakkels lille mis 😿