Forfatter Emne: Hvad husker i fra "gamle dage"?  (Læst 5143 gange)

Offline carmen (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 137
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Klub-SUK
Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Dato: Juli 28, 2012, 02:08:02 pm »
Gamle dage er måske lidt difust og individuelt, eftersom vi ikke er lige gamle.

Men for mig, er gamle dage nok 60´erne og 70´erne  måske 80´erne. Men mest de første 2 nævnte årtier.

Jeg husker bl.a oste og fiskehandlere hvor der var vand, der løb ned af vinduet. Bilfri søndage,
salmiakstænger til 10 øre, og et søndagsBT ( ugeblad ) til 2,50 kr, samt at man kunne købe for 5 øre blandet slik.  ;D

Kærlig hilsen
Carmen
De smukkeste ting i verden kan ikke ses eller røres.  De skal føles i dit hjerte

Offline Rudolf

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 221
  • Activity:
    0%
  • Country: dk
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #1 Dato: Juli 28, 2012, 02:26:21 pm »
Gamle dage for mig er tilbage i 30erne, som jeg ikke husker meget fra. Jeg begyndte at gå i skole i 1940.
Skolen havde 3 klasser, men kun to lærere. 1 Førstelærer og en lærerinde. Første klasse gik man i i 2 år hos lærerer inden.
Anden klasse gik man i i 2 år skiftevis hos lærerinden og læreren.3die klasse 3 år hos læreren, Kun to dage om ugen om sommeren, om vinteren måtte de så gå 6 dage om ugen.

Jeg husker også den årlige eksamensdag i slutningen af marts. Dengang begyndte skoleåret første april

Men den dag kom skolekommisionen til vor skole, med præsten i spidsen. Og så blev vi overhørt, efter præstens bedste skøn. Vi havde alle vores bedste tøj på og så fik vi eksamens penge med hjemmefra = halvtres øre. Dem kunne vi få meget slik for, men de fleste købte nu også en griffel og en pen (til penneskaftet) for de var begge betydeligt bedre end dem vi fik udleveret i skolen. Men de kostede under 10 øre tilsammen.

Så var der den årlige skoleudflugt der gik med rutebilen til Aalborg, hvor vi gik i zoologisk have. Også den dag fik vi lommepenge med hjemmefra = 2 kr.  De slog rigeligt til.

I julen blev der hvert år holdt juletræsfest for børn i forsamlingshuset 3die juledag. med dans om juletræet, godteposer og så lidt almindeligt dans, til det sluttede kl 23.

I forsamlingshuset foregik der mange ting. Gymnastik, syklub og meget mere. Bla. danseskole for børn.
Her gik jeg et år, og lærte at danse polka og trekant samt mazurka. Som den mindste på holdet, fik jeg en speciel opgave. Sammen med den mindste pige skulle vi danse frierpolka. Pigen skulle gå ind m idt i salen og stå med ryggen mod døren, og så skulle komme listende bagfra, og prikke hende på skulderen inden jeg faldt på knæ for hende og gav hende en buket blomster, hvorefter vi dansede polka rundt i salen.

Nu var det jo i krigens tid hvor der  var mangel på næsten alt - det meste af vort tøj var omsyet af andre aflagte klæder. Men jeg var så heldig at have en moster der var en eminent syerske, og hun havde syet den smarteste sæt tøj til mig. Og det lige til frierpolkaen.  Det nummer gjorde stor lykke.

Men nu var det jo ikke skolegang det hele. Vi skulle hjælpe til derhjemme, så når vi kom fra skole var det ind og skifte tøj, til arbejdstøj. En af de faste opgaver var at fodre køerne og malke dem.

Om sommeren cyklede vi ofte hen til Poulstrup sø for at bade. Om vinteren spillede vi spil og lyttede til radio - og selvfølgelig læse lektier.
Da jeg havde en storebror der var 3 år ældre end mig og en storesøster der var 2 år ældre, måtte jeg jo sidde der og være stille mens de koncentrerede sig. Derfor kunne jeg læse flydende da jeg var 4 år.

Og netop i de år i fyrrerne havde vi sne - og ingen sneplove. Så vi havde en snefoged der indkaldte mandskabet til at skovle sne, når det var nødvendigt. Husmændene skulle stille med en mand og de lidt større steder skulle stille med to eller tre mand medbringende en skovl.
Ofte var snelaget så tykt at de måtte kaste sneen i reoler helt op til fire reoler. Nå sneen havde ligget nogle dage kunne vi gå ovenpå den. En dag vi var på vej i skole trådte min bror igennem i tagvindue. Huset var helt sneet til, så han kunne ikke se det.

Nu må jeg hellere stoppe inden det bliver alt for lang

« Senest Redigeret: Juli 28, 2012, 04:46:29 pm af Rudolf »
Jeg behøver ikke af få ret - bare jeg får min vilje

Offline Rudolf

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 221
  • Activity:
    0%
  • Country: dk
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #2 Dato: Juli 28, 2012, 08:45:51 pm »
Efter min konfimation blev jeg kusk i en tørvemose. Jeg skulle køre Slufferne med tørvedyndsbjælkerne ud på pladsen hvor de skulle ligge.

Det var et dejligt job for jeg elsker heste. Det var i 1947 hvor der ikke var meget regnvejr.
Hestene gik på græs lige ved hvor jeg boede, så det var mit job, at tage dem med hen i mosen.

Det vil sige at jeg måtte forbasket tidlig op, så der var køligt om morgenen.  Jeg plejede at spise havregryn med mælk, men det gav jo ingen varme, så jeg frøs disse morgener hvor jeg trak rundt med hestene.

Jamen så koger jeg da bare grynene sagde mor. Det var næsten ligeså galt for grøden var så sarm at det tog alt for lang tid at spise den
Så deler vi den op i 2 tallerkener sagde mor. Først 2 små portioner, men efterhånden blev det til 2 svingende fulde tallerkner. Det spiste jeg også i hele min læretid.

I slutningen af sæsonen havde jeg været i biografen og kom hjem med toget. Derfra var der en lille km. hjem af en smal grusvej uden lys af nogen art.  Jeg måtte gå lige i kanten af vejen, så jeg havde græsrabatten under den ene fod og grusvej under den anden.

Pludselig stoppede jeg - der var et eller andet foran mig og jeg var stiv af skræk - lige indtil noget dørte mig på skulderen og prustede.!  Det var min hest fra mosen. Den var kommet ud af indhegningen, og var slet ikke i tvivl om at det var mig der kom daskende.

Til november dette år gravede vi jo ikke tørv længere, så nu skulle jeg ud og tjene.  Jeg fik plads på som andenkarl på en gård på 60 tdl hvor vi var 2 karle og 1 pige + familien der bestod af far og mor og 2 børn.

Arbejdstiden begyndte kl. lort om morgenen, hvor forkarlen skulle tage sig af hestene og jeg skulle hjælpe med at malke de 40 køer vi havde. Kl. 7 var der morgenmad, og så arbejdede vi til kl. 17 hvor jeg skulle i stalden og hjælpe med at malke køer.

Så var der aftensmad, men forinden skulle vi lige vaskes. Det foregik i malkemaskinrummet i Koldt vand. Forkarlen kunne hente et krus varmt vand til barbering. Lokummet var en trækasse med en spand i og en gammel telefonbog som toiletpapir.

Værelset - som vi delte forkarlen og mig havde ingen faciliteter overhovedet. 2 senge  2 stole og et bord. Klædeskabet havde jeg selv med.

Der var jeg i et år.
Så fik jeg en læreplads.
Jeg behøver ikke af få ret - bare jeg får min vilje

Offline carmen (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 137
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Klub-SUK
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #3 Dato: Juli 29, 2012, 08:19:24 am »
Tak for beretningen Rudolf :)

Jeg føler på en gang, at I fra jeres tid måske nok har haft det barskt på mange måder, ihvertfald i forhold til vores tid,men også mange gode ting.

Det er selvfølgelig svært, helt at sammenligne. Det kan man næsten ikke, for tingene og tiderne er så forskellige. Men tænker at sammenholdet mellem mennekser var mere nært på en måde. Børn skulle måske nok arbejde ( til tider måske også for meget? ) og hjælpe til. Men forestiller mig at børn dengang i 30´erne, ja også i min barndom i 60´erne og 70´erne havde en anden og mere u-undværlig plads i familien. Børn var med i samarbejdet og sammenholdet på en anden måde end nu, hvor mange børn ser ud som om de er de rene status symboler, som får ryddet enhver lille sten væk på deres vej, af velmenende forældre, som i virkeligheden gør dem en bjørnetjeneste? Ved ikke om jeg har ret, det er bare nogle tanker :)

Kærlig hilsen
Carmen
De smukkeste ting i verden kan ikke ses eller røres.  De skal føles i dit hjerte

Offline Rudolf

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 221
  • Activity:
    0%
  • Country: dk
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #4 Dato: Juli 29, 2012, 07:50:47 pm »
En episode fra min barndom, husker jeg tydeligt, Næsten som var det i går. Jeg fik en røvfuld af min mor. Det var ikke noget der skete ellers. Vi blev aldrig koporligt afstraffede, så dette var specielt.

Og årsagen: Jo jeg var cyklet ned til naboen, der havde 12 børn - bogle af dem gik jeg i skole med.
De havde et brændeglas og noget celloid fra et cyklestyr. Det udvikler en voldsom røg, og det sad vi og ledesde med i grøften på den anden side af vejen.

Men forældrene der gjorde sig klar til at gå i byen får øje på røgen, og faren kom styrtende gennem haven tværs over vejen, skældende og smældende, mens han delte lussinger ud i flæng.

(Jeg forståer godt hans ophidselse, for hele ejendommen var stråtækt og hele høsten var i laden)

Jeg stod betuttet oppe på vejen ved min cykel, da han pludselig kom farende op mod mig og så vild ud.
Jeg sprang på cyklen og spurtede hjemad det bedste jeg kunne.

Men så var det at mor kom farende og gav mig den røvfuld. Og så spurgte hun om hvor jeg havde de tændstikker fra, jeg havde haft med der ned.
Naboen havde ringet til mor og sagt, at jeg havde haft tændstikker med, som han havde fundet i en af drengenes lommer.
Jeg nægtede selvfølgelig, men det blev en lang eftermiddag.

Næste dag jeg kom hjem fra skole, kom mor og gav mig en undskyldning. Tændstikkerne havde ungerne hugget fra en ældre bror der var hjemme på besøg.

Når man kun har fået en røvfuld i hele sit liv, og tilmed fået en undskyldning for den, så er det noget man husker. :'( :)
« Senest Redigeret: Juli 29, 2012, 07:54:46 pm af Rudolf »
Jeg behøver ikke af få ret - bare jeg får min vilje

Offline hanne

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 568
  • Activity:
    0.4%
  • Country: 00
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #5 Dato: Juli 30, 2012, 12:04:52 am »
jeg er ikke så gammel at der er noget der er gamle dage for mig.
religion er roden til al ondskab på jorden
og skulle forbydes.

Offline carmen (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 137
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Klub-SUK
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #6 Dato: Juli 30, 2012, 07:08:30 pm »


Ohhh 10øres salmiakstænger, som lige passede ind i propperne til mælkeflaskerne, så man kunne slikke dem i sig....
Hold fest hvor har vi unger fået mange skideballer for de "forsvundne" mælkeflaskepropper.

Som barn af tresserne (født i 1960) må vi være jævnaldrende Carmen....

Jeps, også en årgang 1960  :)

Og sad også lige og mindedes Ingrid og lillebror


og Magnus Tagmus fra kender du decembervej


Mælkeflasker kan jeg også godt huske. Og i 70´erne fik man mælk i plastkposer som skulle stå i en speciel plastikkande.

Og rødt hindbær-saftevandspulver som vi hældte ud i hånden og slikkede i os. 

Kærlig hilsen
Carmen
De smukkeste ting i verden kan ikke ses eller røres.  De skal føles i dit hjerte

Offline Rudolf

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 221
  • Activity:
    0%
  • Country: dk
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #7 Dato: Juli 30, 2012, 11:06:52 pm »
Dejlig tråd denneher, den er lige til at blive forfalden til. Man skal aldrig spørge gamle mennesker om hvad de kan huske fra gamle dage. De husker alt - jo ældre jo bedre.  ;)

Der i mod kan de/vi ikke huske hvad vi lavede i sidste uge. M en  spørger m an  så fortjener m an et svar, Så bare læs videre.

Efter mit år på gården, kom jeg hjem at bo. Jeg fik job som daglejer på en anden  gård, alt imens jeg søgte efter en læreplads.
Det var ikke let. De store værksteder havde angiveligt ventelister og så havde de en politik om, at man først skulle gå et år som arbejdsdreng inden man kunne få kontrakt. Det så ret håbløst ud.

Men en dag i januar 1949 var der en annonce der søgte en mekanikerlærling. Vi (far og mig) reagerede, og blev indbudt til samtale. Da vi kom derind var det et ganske lille værksted og mester lå i sengen med influenza.

Jeg blev ansat på betingelse af, at jeg skulle gennemgå en psykoteknisk prøve på Jysk Teknologisk Institut i Aarhus, Hvis jeg bestod den ville jeg få kontrakt.

Men jeg fik jo ikke resultatet samme dag. Mester skulle angiveligt selv hente det ude på kontoret - og det fik han aldrig tid til.

Men en dag fik jeg brev om, at vi kunne møde op på Ry skole på er bestem tidspunkt, så kunne vi få resultatet.

Far og jeg mødte op, men ingen mester.  Selvfølgelig havde jeg bestået, men desværre fik vi ikke noget skriftligt så mester trak stadig tiden ud.

Og en dag i september blev jeg fyret!! Jeg skulle ikke møde nåste dag.

Men samme aften ringede en gårdmand for at høre om min mor ville hjælpe med at samle kartofler op. Da han hørte at jeg gik hjemme uden arbejde kunn e jeg da følge med. Og da kartoffelhøsten var overstået, fortsatte jeg der som daglejer.

Men jeg skulle se at finde en læreplads, så derfor tog far ind på Amtsarbejdsanvisningen i Århus for at høre om havde sådan en.

De skulle jo vide hvad jeg havde lavet førhen, og da de hørte om min lovede læreplads, sagde de til Far. Din søn har allerede en læreplads, send ham på arbejde igen og hvis mester så stadig nægter så kom til os. Vi kender nemlig godt fyren, og det er ikke første gang han laver det nummer for at få billig arbejdskraft.

Næste morgen måtte jeg afsted igen - og det var ikke spor sjovt.Men der skete ikke noget mester lod som om jeg ikke var der.

Om eftermiddagen kom far derind og gik op på kontoret og snakkede med mester - kom ud og cyklede hjem (troede jeg)
Men til fyraften kom mester alligevel og sagde, at fyringen stod ved magt, og så var den ikke længere.

Lidt trist cyklede jeg hjem, for hvad pokke skulle der nu ske. Nå jeg måtte jo fortsætte henne på gården og så måtte vi se.

Men hjemme igen fik jeg så historien fra far.  I stedet for at tage til Århus ringede han derud, og fortalte at mester havde nægtet at tage mig i arbejde igen,  Ja, men så kan du ligeså godt som os gå på politistationen og anmelde et ulovligt læreforhold, sagde de til ham. Og det havde han gjort.

Kort tid efter fik vi brev fra politimesteren, at vi skulle møde op til en voldgift og vi måtte medbringe 2 bisiddere, der kunne tale vores sag.

Hvor fa'en finder man sådan nogle henne? Selvfølgelig Fagforeningen.   Far opsøgte formanden og kassereren på kontoret, og de var begge villige til at stille op.
Men så sagde kasseren: Forbundet har en sekretær der er specialist i sådanne sager skulle vi ikke få fat i ham. Han sagde ja.

Så en dag i november måned stillede vi på politistationen i Skanderbor med vore bisiddere. Mester var der også med to bisiddere. Begge mekanikermestre i Skanderbog. Deb var hans gamle læremester og den anden hans gamle lærekammerat.  Jeg kendte dem begge udmærket - og de kendte mig. Jeg var jo også bydreng og skulle hente reservedele hist og pist.

Politimesteren sad for bordenden. Men mester var hverken til at hugge eller stikke i - jeg kunne simpelthen ikke bruges.!!

Så er det jo en erstatningssag,  Jeg havde fået 15 kr. om ugen, og mester mente at en alm. arbejdsdreng skulle ha' omkring 3o kr.
Ja men det vil jeg ikke godtage, for lige siden jeg blev fyret oglige indtil nu her til middag har jeg tjent 70 kr om ugen. Men så opløftede Forbundssekretæren sin røst. I regner forkert begge to, sagen er at Rudolf bliver 9 måneder senere udlært, så det er en svendeløn i skal regne med.!

Og så var det mesters gamle læremester der tog ordet. Må jeg lige tale med Mikkelsen (mester) under fire øjne. Det måtte han så de gik uden for. Ti minutter senere kom de ind og så blev far og jeg vist udenfor.

Da vi kom ind igen spurgte politimesteren om jeg var villig til at begynde igen mod at jeg fik en lærekon trakt med tilbagevirkende kraft til første marts. Altså de seks måneders prøvetid var overstået.

En tid var stemningen lidt trykket på værkstedet med det forløb ellers meget fredeligt. Men så blev den anden  lærling (vi havde ingen svende) syg og jeg gik der alene med mester, og vi havde det godt sammen.

Mester hed J.C Mikkelsen, men i daglig tale der i byen hed han Mikkeldonner og var behæftet med adskillige tilnavne såsom Foredragsmekanikeren  Kunstknokkel og mirakelmekaniker. Han var en original.

De viste sig at være den bedste læreplads i hele byen og vi lavede alt muligt, Biler selvfølgelig og det var gamle biler, Den ældste der kom var en Steyr fra 1915. Men så reparerede vi mejerimaskiner. Apotekets pillemaskine. Trykkeriets trykkerimaskiner for ikke at snakke om Amtsavisens Rotationspresse. Den havde et tandhjul der mistede tre tænder hvert halve år, og så udkom avisen ikke denne dag. For vi knoklede med at skrue tandhjulet af, får det svejset op og skåret nye tænder, og så på med tandhjulet igen.

Desuden lavede vi landbrugsvogne og motorbåde. Og hvis nogen kom og ville have slebet en saks gjorde vi også det.
Jeg behøver ikke af få ret - bare jeg får min vilje

Offline carmen (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 137
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Klub-SUK
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #8 Dato: Juli 31, 2012, 07:37:44 pm »
Dejlig tråd denneher, den er lige til at blive forfalden til. Man skal aldrig spørge gamle mennesker om hvad de kan huske fra gamle dage. De husker alt - jo ældre jo bedre.  ;)

Der i mod kan de/vi ikke huske hvad vi lavede i sidste uge. M en  spørger m an  så fortjener m an et svar, Så bare læs videre.


 ;D


Daels Varehus, Mirakelpriser

Daels Varehus er jo ikke mere, men gad vide om der stadig skulle ligge en Mirakelpriser et eller andet sted?

Kærlig hilsen
Carmen
De smukkeste ting i verden kan ikke ses eller røres.  De skal føles i dit hjerte

Offline Rudolf

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 221
  • Activity:
    0%
  • Country: dk
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #9 Dato: August 06, 2012, 10:36:39 am »
Tilbage i 1952 gik jeg på Teknisk skole (dagskole) i Horsens. Vi havde en lærer der var maskinmester på Bygholm elværk. Jeg husker ikke hans navn, men jeg kan tydeligt se ham for mig.

Han underviste i autoteori. I de nye biler der trods alt dukkede op en gang imellem var der et nyt ladesystem, som vi skulle lære om.

Han ståør oppe ved tavlen med et diagram, som han forklarer meget om hyggeligt. Men der er noget der ikke stemmer - han tager fejl.!!

Efter nogen betænkning rækker jeg en hånd i vejret og han var der som et lyn. Har du noget at sige.??

Ja joe jeg stammede lidt i det, men det du siger er forkert.!
Forkert - det må du hellere komme herop og forklare.  Jeg måtte derop - det var forsent at trække sig.

Jeg forklarede én gang, to gange, tre gange, alt imens hele klassen sad og ventede på at jeg skulle blive dukket.

Men så smilte han og sagde: Du har fuldstændig ret, Hvordan kunne jeg dog tage så meget fejl.

I resten at tiden vi havde ham sad hele klassen på spring for at være den første der opdagede en evt. fejl.

Der kom nu ikke flere fejl, men der kom adskillige markeringer, som folk så måtte op til tavlen og erkendelse af, at det var dem der nu tog fejl.
Og det er lige så sjovt at grine af elev der dummer sig som  af en lærer der dummer sig.

Han havde opnået hvad han ville - vi fulgte meget intenst med i undervisningen.!!
« Senest Redigeret: August 06, 2012, 10:38:34 am af Rudolf »
Jeg behøver ikke af få ret - bare jeg får min vilje

Offline carmen (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 137
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Klub-SUK
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #10 Dato: August 06, 2012, 10:41:10 am »
Ikke en rigtig i hvert fald:
http://dinby.dk/dragoer/det-sidste-mirakel-paa-sundbyvester-plads

Kan godt huske Mirakelpriser på Sundbyvesterplads :-) Tænkte nok at den måtte være en af de sidste, eller rettere den sidste.

Kærlig hilsen
Carmen
De smukkeste ting i verden kan ikke ses eller røres.  De skal føles i dit hjerte

Offline Rudolf

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 221
  • Activity:
    0%
  • Country: dk
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Hvad husker i fra "gamle dage"?
« Svar #11 Dato: August 06, 2012, 10:46:30 am »
Ikke en rigtig i hvert fald:
http://dinby.dk/dragoer/det-sidste-mirakel-paa-sundbyvester-plads

Det minder lidt om Peter Vævefejl i Silkeborg og jeg har kendt 2 andre forretninger af samme slags. Jeg husker ikke hvad de hed.
Jeg behøver ikke af få ret - bare jeg får min vilje