Forfatter Emne: Julekalender historie 16 december  (Læst 681 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 16 december
« Dato: December 15, 2014, 11:52:17 pm »
Julekalender historie 16 december På opdagelse

Det var atter mørkt på den gamle gård. Oppe på loftet var de stået op. Leonora kigger på de to små nisser. ”Hør nu her, jeg skal skrive en del breve i dag, og det vil jeg gerne gøre i fred og ro, kunne I to ikke tænke Jer at gå på opdagelse. I må bare ikke gå ned til søen, vi vil ikke fiske Jer op igen, lover I det”. Hun så på dem. De nikkede begge to. ”Okay, så tag Jeres overtøj på, og stik så af med Jer”.

De skyndte sig, for det skulle hun ikke sige to gange. De var hurtig i tøjet og så gik de ud og ned. Denne gang tog de gelænderet ned af trappen, og snart stod de ude i gården. ”Hvor skal vi gå hen”, Curioso kiggede på Nosy.

”Jeg vil ikke rejse hjem, når du skal blive her og tilbage til Italien, så vil jeg blive her og med dig, hvad med dig? ”  Han kiggede på hende. ”Jeg har det på samme måde, jeg vil også være hvor du er, men hvad kan vi gøre, vi er kun ung nisser”.
Hun gik lidt frem og tilbage, og så svarede hun, ”jeg har en plan, vi skal finde et sted hvor vi kan gemme os og så stikker vi af sammen. Så vi har travlt, lad os komme ud og kigge efter et sted, de andre aldrig vil finde, hverken Leonora eller dyrene”.
Han nikkede ivrigt og tog hendes hånd og så løb de af sted. Først løb de ned af den lille grusvej, og så over på den anden side af den lidt større vej. Her stod de og kiggede sig lidt omkring.

Nosy pegede på nogle træer, en slags skov, over bag ved. De løb derover. De gik ind i skoven, her var mørkt, men det gør ikke noget når man er en nisse. De har gode øjne. De satte farten ned og kiggede sig lidt omkring.
”Se”, Nosy pegede på et meget stort og gammel træ. Der var ikke mange blade det kunne rasle med, men det sagde med et. ”Hvad glor i på”. De nejede og bukkede for det gamle træ. ”Undskyld, men vi leder efter et sted hvor vi kan gemme os, men vi kender ikke stedet her”. Det var Nosy der svarede.

”Nåh, det kunne I jo bare sige. Kan I kravle i træer som mig”, spurgte det gamle træ. ”Ja, da”, svarede de på en gang. ”Okay, I skal kravle helt op til den sidste store gren, der er et hul, og her kan I komme ind i mig, det er muligt at lave en hule og leve herinde, det er der også mange dyr, der har gjort før Jer. Vil I prøve”.

De nikkede begge to, og så begyndte de at kravle op, nisser er jo dygtige til at klatre, de kaldes jo også kravle nisser, fordi de kan kravle. De kom hurtigt op i træet, og fandt det hul, det havde sagt til dem. De gik derind, det var faktisk stort, her kunne de sagtens være resten af vinteren og sommeren med.

De kravlede ud igen, og ned. ”Tak, Træ, vi vil snart komme tilbage, her vil vi bo”. Træet nikkede og sagde, ” det var så lidt, held og lykke, vi ses snart, nu vil jeg sove, jeg er jo et gammelt træ”.

De to nisser tog hinanden i hånde, men før de løb, sagde Nosy. ”Vi må løbe om på den anden side af huset, så ingen ved vi har været her. Der må ikke være spor af os”. De løb hjemad, men da de kom til grusvejen, gik de om på bagsiden af huset, nær det sted hvor søen var, og her løb de, de da mødte Lærke. ”Hallo, har I været på opdagelse”, spandt hun.

”Ja, og her er meget at kigge på, selvom vi ikke gik ned til søen, er du også på vej hjem”. Lærke nikkede, og sammen løb de hjem. Lærke over i stalden og de to små nisser op. Leonora var færdig med at skrive og sad og flettede sit hår til natten. Hun smilede da hun så dem.

”Nå, fik I set Jer om”, spurgte hun. Medens hun smilede indvendig, hun havde fået Lærke til at gå ud og kigge efter dem. De to små nisser nikkede og så begyndte de at klæde sig af for klokken var mange. Også Leonora tog nattøj på og snart lå de alle tre i deres senge. Leonora kunne ikke lade være med at tænke på at der kun var 8 dage til juleaften.