Til døden os skiller eller det åbne ægteskab

[Anklageren]

Jeg kom til at tænke over dette, fordi jeg blev nødsaget til at præcisere, at jeg er ligeglad med om Trump går til luddere. Det rager sådan set ikke mig, hvad han vil.

Pointen kommer længere nede og handler slet ikke om Trump, men om ægteskabet.

Uanset om man træffer et logisk og overvejet valg - eller ej - så kommer man ikke uden om, at utroskab får en stor betydning i et ægteskab.

Jeg går personligt ind for, at det bedst kan betale sig at være trofast.

Jeg har ikke noget imod, at andre eksperimenterer med et åbent ægteskab, men sandsynligheden for at det ender i skilsmisse, tror jeg er øget.

Man kan jo være utro og lyve om det, men sker det mange gange, bliver det altid opdaget, og det tror jeg aldrig man helt kommer over i et ægteskab. Tilliden er væk og afløst af usikkerhed, så man får kun en chance.

Man kan have et åbent ægteskab og være åbent om det, og det tror jeg heller ikke går i længden, selvom det er mindre slemt end at lyve.

I begge de to tilfælde må man være klar til at tackle jalousi, og det er svært. Det dur ikke, hvis man påstår, at man ikke kan blive jaloux og lader som ingenting.

Det skal være i orden at være jaloux - for er jalousi ikke en accepteret følelse, øger man også risikoen for at blive skilt på et senere tidspunkt. Det er jo ikke en rationel følelse, så det hjælper ikke at sige til sig selv, at konen eller manden ikke tager skade af at blive brugt.

Man kan lige så godt tage det valg, om man vil satse på at få nogen få minutters ekstase - eller om det er vigtigere at beholde sin mage.

Jeg vil hellere beholde konen, og det er ikke fordi jeg er snerpet, men jeg synes bare, det er vigtigere.

[ak31]

Jeg tror ikke på de åbne forhold.
Begge parter kan ikke være 100% lykkelige. Den der ikke går udenom vil altid har en gran af svigt.
Man kan vælge at være sammen for børnenes skyld, men det giverikke harmoni.
Selv har jeg været gift med den samme mand i 46 år, og jeg tror at det holder livet ud nu kanterne er slebet af.

[politisk ukorrekt]

Interessant nok emne.

Det er ikke fordi, jeg går ind for utroskab. Men jeg tror bare ikke på monogami. Derfor mener jeg, at monogami for mange mennesker - dog ikke alle, men MANGE - er unaturligt. Og forsøget på at holde sig til én partner vil for de flestes vedkommende kikse før eller siden. Enten blive de skilt. Eller også vil de være hinanden utro på et eller andet tidspunkt. Det tror jeg gælder for langt de fleste monogame parforhold.

Selv er jeg realistisk og ved at monogamt parforhold ikke er noget for mig og aldrig har været det. Og derfor har jeg aldrig levet i et sådant. Ok, jeg har som ung prøvet det meget kort. Men det holdt i et par måneder - jeg var dog aldrig utro, for jeg bakkede netop ud, fordi jeg indså, at det ikke var noget for mig. Og jeg har aldrig siden forsøgt at indgå i en sådan konstellation.

[GuBBi]

Jeg har en høne at plukke med sexologer generelt (eller dem af dem der passer på det følgende). Har tit set dem i medier hvor de beskriver hvordan lyst er en naturlig følelse, og derfor BØR mennesker være deres partnere utro, og jalousi er da noget fjollet noget der bør ignoreres, og at vi som art bare bør have sex med hvem vi har løst til. De påstår at dette er vores "naturlige" tilbøjeligheder.
Problemet er at det er en sandhed med enorme modifikationer, og det kan have enorme og negative konsekvenser for folk der lytter til de her råd. For ja, lyst til sex med andre end sin partner er helt naturligt, men det er jalousi også! Jalousi er ikke noget samfundet har opfundet, men er præcis ligeså mejslet ind i vores natur som sexual-lysten. Fordi jalousi giver ekstremt god evolutionær mening. Og jeg kan demonstrere det. For næsten alle civilisationer og samfund i historien har haft monogame forhold, og når sådan noget opstår på tværs af kulturer betyder det at det er vores biologi der spiller ind, og ikke bare samfundsroller.

Folk der følger de her sexologers råd kan risikere at ødelægge ellers stabile forhold. Nogle mennesker har ingen jalousi af betydning og for dem kan et åbent forhold være fint, men det er ikke utroskab! Utroskab består i at gå bag om ryggen på sin partner, og bryde tillid. Og det er i bund og grund hvad sexologer tit opfordrer til. Og et forhold uden tillid er slet ikke et forhold. Og hvis vi som samfund normalisere at gå bag om ryggen på sin partner, eroderer vi samtidig tilliden i alle forhold, og ikke bare i de få hvor der måske er noget galt.

Så jeg synes sexologer skal holde deres kollektiv med fri sex til dem der har lyst til det, og lade være med at give rådgive nationen i en ekspertrolle før de har taget et kursus i evolutionær biologi, så de har bare en lille smule anelse om hvad de snakker om.

[politisk ukorrekt]

Jeg har en høne at plukke med sexologer generelt (eller dem af dem der passer på det følgende). Har tit set dem i medier hvor de beskriver hvordan lyst er en naturlig følelse, og derfor BØR mennesker være deres partnere utro, og jalousi er da noget fjollet noget der bør ignoreres, og at vi som art bare bør have sex med hvem vi har løst til. De påstår at dette er vores "naturlige" tilbøjeligheder.
Problemet er at det er en sandhed med enorme modifikationer, og det kan have enorme og negative konsekvenser for folk der lytter til de her råd. For ja, lyst til sex med andre end sin partner er helt naturligt, men det er jalousi også! Jalousi er ikke noget samfundet har opfundet, men er præcis ligeså mejslet ind i vores natur som sexual-lysten. Fordi jalousi giver ekstremt god evolutionær mening. Og jeg kan demonstrere det. For næsten alle civilisationer og samfund i historien har haft monogame forhold, og når sådan noget opstår på tværs af kulturer betyder det at det er vores biologi der spiller ind, og ikke bare samfundsroller.

Folk der følger de her sexologers råd kan risikere at ødelægge ellers stabile forhold. Nogle mennesker har ingen jalousi af betydning og for dem kan et åbent forhold være fint, men det er ikke utroskab! Utroskab består i at gå bag om ryggen på sin partner, og bryde tillid. Og det er i bund og grund hvad sexologer tit opfordrer til. Og et forhold uden tillid er slet ikke et forhold. Og hvis vi som samfund normalisere at gå bag om ryggen på sin partner, eroderer vi samtidig tilliden i alle forhold, og ikke bare i de få hvor der måske er noget galt.

Så jeg synes sexologer skal holde deres kollektiv med fri sex til dem der har lyst til det, og lade være med at give rådgive nationen i en ekspertrolle før de har taget et kursus i evolutionær biologi, så de har bare en lille smule anelse om hvad de snakker om.

Det er selvfølgelig sandt, at det er ganske biologisk naturligt BÅDE at ville have sex med mange partnere OG at være jaloux - selvom det kan virke lidt som en selvmodsigelse. Men mennesket er nok her lidt simpelt og dobbeltmoralt af natur. På den ene side er det naturligt at være utro, fordi man biologisk set er sådan indrettet at man gerne drages imod attraktive mennesker - og på den anden siden er det naturligt at ville forhindre ens partner i at drages mod andre. Lidt et paradoks, synes jeg.

Og selvfølgelig skal man respektere, at nogle er meget jaloux indrettede og derfor ikke trives i åbne forhold. For vi mennesker er forskellige. Selv er jeg lige omvendt. Jeg har aldrig været jaloux og det kan jeg sige med 100% ærlighed. Det rager mig en høstblomst, om en evt. partner har sex med andre mennesker - ligesom jeg selv kræver min ret til også at have det. Derfor er jeg kun til åbne forhold og KAN slet ikke med monogami. Men sådan er vi forskellige, og hvis du, GuBBi, eller andre har det modsat, må man jo respektere det. Det vigtigste er ikke at trække noget ned over hovedet på andre.

Jeg har selv læst lidt om åndsforskeren Martinus´kosmologi. Han har bl.a. en teori om menneskets seksuelle polforvandling. I store træk går den teori ud på, at vi mennesker i øjeblikket er ved at undergå en forandring, så vi skifter pol fra at være 100% maskuline ELLER feminine til at være både maskuline og feminine. Martinus mener, at dette forklarer, hvorfor vi ser flere og flere homoseksuelle og også en større accept af homoseksuelle. Samtidig betyder denne polforvandling, at mennesket styres mindre og mindre af dets dyriske instinkter som f.eks. jalousi og begær - og derfor har mennesker i dag nemmere ved at acceptere sidespring og åbne forhold end for 100 år siden. MEN denne udvikling er gradvis og ikke alle er begyndt på den endnu. Det forklarer nok, hvorfor nogle stadig er meget jaloux og monogame - mens andre er polygame og mindre jaloux. Ikke at noget nødvendigvis er bedre end andet - men det forklarer blot, at vi mennesker er forskellige. Ifølge Martinus vil mennesket med tiden blive mindre og mindre monogamt indstillet og mindre og mindre jaloux. For ifølge Martinus´åndslære, er vi alle ét med hinanden. Jeg er du og du er mig. Han er hende og hun er ham (Vi er alle hinanden, så både jeg, Anklageren, Carlo, DerRudi og Trådløse er Tigermanden - ligesom vi alle er både GuBBi, fedt, anti-rød og Torsten Bonfils...altså i åndelig forstand ). Vi er alle sjæle, der inkarnerer her på jorden i en tilfældig krop. Men på et sjæleligt plan er vi alle forbundet og derfor mener Martinus, at det er for indskrænkende kun at tilegne sin kærlighed ét eneste menneske. Det naturlige er i virkeligheden, at alle kan elske hinanden. Så jeg tror, at vi med tiden vil gå mere og mere bort fra det monogame heteroseksuelle ægteskab. Vi vil se flere åben forhold og vi vil også se flere homo- og biseksuelle parforhold, for med tiden vil mennesket indse, at kærligheden ikke kender køn. Derfor er det ifølge Martinus ét fedt, om man er sammen med en mand eller dame. Hvilket jeg også er enig med ham i.

De interesserede kan HER høre et foredrag om menneskets seksuelle polforvandling:

Den seksuelle polforvandling - Fra A- til K-mennesker - Toni Bjerremose

https://www.youtube.com/watch?v=RWfIv5G2rnU

[Anklageren]

Og selvfølgelig skal man respektere, at nogle er meget jaloux indrettede og derfor ikke trives i åbne forhold. For vi mennesker er forskellige. Selv er jeg lige omvendt. Jeg har aldrig været jaloux og det kan jeg sige med 100% ærlighed. Det rager mig en høstblomst, om en evt. partner har sex med andre mennesker - ligesom jeg selv kræver min ret til også at have det. Derfor er jeg kun til åbne forhold og KAN slet ikke med monogami. Men sådan er vi forskellige, og hvis du, GuBBi, eller andre har det modsat, må man jo respektere det. Det vigtigste er ikke at trække noget ned over hovedet på andre.

Jeg synes ikke, at du helt forstår andre.

Hvis man ikke har har en fast partner, hvor man har lovet hinanden noget - så kan jeg ikke se, hvorfor man skulle tænke på andet end seksuelt overførte sygdomme og på at behandle hinanden ordentligt som mennesker.

Så er der ikke andre gode grunde til, at man ikke skulle have sex med alle, som man får lyst til at have sex med.

Der er fordele ved at være ene - og ind imellem ensomhed. Jeg har været enlig meget længe efter at min kone døde, og jeg sov da langtfra altid alene. Det er noget andet.

Det der skiller er, når man bliver enige om: det skal være os to.

[politisk ukorrekt]

Jeg synes ikke, at du helt forstår andre.

Du har nok ret i at jeg ikke forstår monogame mennesker. Dog respekterer jeg deres valg af livsstil. Kan bare ikke helt følge dem. Men de kan så sikkert heller ikke følge mig.

Hvis man ikke har har en fast partner, hvor man har lovet hinanden noget - så kan jeg ikke se, hvorfor man skulle tænke på andet end seksuelt overførte sygdomme og på at behandle hinanden ordentligt som mennesker.

Ikke uenig. Synes ej heller, at jeg har sagt noget andet.

Så er der ikke nogen gode grunde til, at man ikke skulle have sex med alle, som man får lyst til at have sex med.

Næh. Dog kommer dilemmaet måske der, hvor man har sex med én, som man ved er sin partner utro. Den kan godt være lidt svær den situation. På den ene side, er det jo ikke éns ansvar, hvis modparten er utro mod en anden person. Men hvis nu en person er gift og har børn o.s.v., så har man måske et medansvar for at ødelægge idyllen i en sådan familie. Eller? Svært spørgsmål....

Selv indlader jeg mig helst ikke med personer, som jeg ved er gift eller er i monogamt forhold. Fordi jeg synes det er lidt lusket - men også for ikke at risikere nogen ballade (har jo ikke lyst til at være en lus mellem to negle). Men er de ugifte eller i et åbent forhold, har jeg ikke noget problem med det. Dog kan det jo ske, at man måske har været sammen med en gift person uden at vide det. En sexpartner kan jo have løjet om den slags. Det er svært at gardere sig imod.

Der er fordele ved at være ene - og ind imellem ensomhed. Jeg har været enlig meget længe efter at min kone døde, og jeg sov da langtfra altid alene. Det er noget andet.

Syntes du skrev, at du lever sammen med en yngre kvinde. Men ok, ikke at det rager mig.

Det med ens holdning til parforhold kan måske ændre sig med alderen. Nu er jeg jo ved at være moden og kan godt mærke, at jeg har fået løbet hornene af mig. Og måske vil jeg langsomt ændre mig og alligevel have lyst til det monogame. Det ved man aldrig. Jeg tænker jo, at jeg har bemærket, at især ældre mennesker ofte er mest harmoniske og lykkelige, hvis de har en fast partner. Det er noget andet, når man er ung og horny hele tiden og tiltrækkes af alle mulige mennesker. DOG har jeg stadig svært ved at se mig som momogam. Men et åbent forhold baseret på tillid og gensidig respekt er jeg ikke afvisende overfor (den slags har jeg jo prøvet - lige nu er jeg dog ej i forhold og det har også sine fordele. Masser af frihed ). Det med at leve i kollektiv og have en 4-5 skiftende partnere lyder dog også tillokkende.

Ej, nu fjoller jeg lidt. Gider ikke kollektiv, det er jeg for individualistisk til....

[Anklageren]

Næh. Dog kommer dilemmaet måske der, hvor man har sex med én, som man ved er sin partner utro. Den kan godt være lidt svær den situation. På den ene side, er det jo ikke éns ansvar, hvis modparten er utro mod en anden person. Men hvis nu en person er gift og har børn o.s.v., så har man måske et medansvar for at ødelægge idyllen i en sådan familie. Eller? Svært spørgsmål....

Jeg synes ikke, det er noget svært spørgsmål, og derfor skrev jeg: ... og på at behandle hinanden ordentligt som mennesker.

Hvis man prøver på at behandle andre ordentligt som mennesker, så kan man ikke forlange mere.

Man kan en sjælden gang tage fejl - men det er jo hverken med vilje eller ondt ment.

[politisk ukorrekt]

Det afhænger også af situationen. Hvis man bevidst indleder et forhold med én, som man ved er gift og har børn, synes jeg det er noget snusket noget.

Men hvis man f.eks. går i swingerklub og man så tilfældigvis dér har sex med en gift mand eller kvinde - uden at vide det - er det noget andet. For der kræves nu engang en forsætlig handling for, at jeg synes, at det er et problem. Hvis man er i swingerklub, kan man jo ikke gå rundt og spørge alle, om de nu er gift eller har en partner.

Der er dog nogle mennesker, der er ret intrigante af natur og decideret tænder på at have sex med utro mennesker. Sådan en person, kendte jeg på et tidspunkt. Han var gay og han pralede ligefrem med, når han havde haft sex med en gift mand uden konens viden. Det syntes jeg var lidt morbidt og bizart. Tror han havde en eller anden brist, siden han ligefrem opsøgte den slags forhold med vilje. Men ifølge ham er der mange gifte mænd, der er biseksuelle og har sex med andre mænd uden konen ved det. Herinde har vi jo også en vis hr. Albert, der tér sig på lignende facon.

Jeg kendte også til en skummel kvinde på et tidspunkt. Hun var gift og havde et barn på en 5-6 år - og havde så sex med 10-12 forskellige mænd uden at manden vidste det. Det var et rygte, der efterhånden spredtes i lokalområdet, så mon ikke manden senere fandt ud af det? (ved det dog ikke). Så det er ikke kun mænd, der kan være slemme.

[lyjse]

politisk ukorrekt

Din fantasi fejler da ikke noget, det er langt ude syntes jeg, men hver sin "fornøjelse" 

I gamle dage, blev folk gift af praktiske grunde, det var ikke altid kærligheden - der var årsagen.

Hvis nogen vælger, at leve i et åbent forhold, vil jeg også kalde det for praktisk.... der må være en årsag til, at de ikke bare vælger at være singler.. måske det er rart, at være 2 om arbejdet i et hjem.. eller det kan betale sig økonomisk.. fælles om udgifterne.

Men hvis man har oplevet ægte kærlighed, føler man ikke trang til andre partnere.

Kærligheden kan visne og dø - ja - men så må man være ærlig, og ikke gå bag ryggen af sin partner !!

Man skal give sin ægtefælle / samlever friheden til, at vælge ny partner, i stedet for at holde ham/hende for nar !!

Dem der er utro, og ikke fortæller sandheden, vil gerne både blæse og have "mel i munden" - for det er dog meget lettere.. men de er nogle vatnisser - føj !

Utroskab er modbydeligt, og dem det går ud over, glemmer det aldrig.

[politisk ukorrekt]

politisk ukorrekt

Din fantasi fejler da ikke noget, det er langt ude syntes jeg, men hver sin "fornøjelse" 

Hvad for noget af det, jeg har skrevet i denne tråd, opfatter du som fantasifuldt?

Jeg har bare beskrevet min opfattelse af virkeligheden.

1. Martinus er ikke min fantasi. Han er en anerkendt internationalt kendt åndsforsker, der ved hvad han taler om.
2. Bøssen, jeg taler om, har jeg skam snakket med i virkeligheden, så hans beretninger er ej fake. Well, medmindre han er fuld af løgn. Ligesom Albert.
3. Kvinden, der var utrod med (mindst) 10-12 mænd, kan jeg også bekræfte eksisterer i virkeligheden.

I gamle dage, blev folk gift af praktiske grunde, det var ikke altid kærligheden - der var årsagen.

Ligesom i de muslimske samfund i dag.

Hvis nogen vælger, at leve i et åbent forhold, vil jeg også kalde det for praktisk.... der må være en årsag til, at de ikke bare vælger at være singler.. måske det er rart, at være 2 om arbejdet i et hjem.. eller det kan betale sig økonomisk.. fælles om udgifterne.

Tja, jeg synes at det er praktisk nok, at man kan have en partner og lidt hjemlig hygge - og samtidig være en fri fugl. Det er jo en livsstil som passer mange nu om dage.

Men hvis man har oplevet ægte kærlighed, føler man ikke trang til andre partnere.

Hmm, sådan ser jeg ikke nødvendigvis på det. Kærlighed er efter min mening også at give slip og give sin partner frihed og albuerum. Hvis man har ejerfornemmelser overfor sin partner mener jeg ikke, at det er ægte kærlighed, men mere kødligt begær, fordi man er jaloux, hvis andre får fingeren i partnerens krop.

Men ok, måske har jeg så bare ej oplevet ægte kærlighed, siden jeg aldrig har følt hang til at eje nogen. Hvem ved....

Kærligheden kan visne og dø - ja - men så må man være ærlig, og ikke gå bag ryggen af sin partner !!

Man skal give sin ægtefælle / samlever friheden til, at vælge ny partner, i stedet for at holde ham/hende for nar !!

Bestemt enig her. Hellere forlade sin partner end at være utro og lyve. Men mange mennesker kan godt lide trygheden ved parforholdet og er derfor ikke parate til at opgive denne tryghed, også selvom de ikke erotisk er tiltrukket af partneren længere. Trump har f.eks. indrømmet, at han ikke tænder på kvinder, der HAR født. Ergo tænder han ikke på sin kone Melania længere. Men det er måske af praktiske årsager, at de holder hinanden ud...

Dem der er utro, og ikke fortæller sandheden, vil gerne både blæse og have "mel i munden" - for det er dog meget lettere.. men de er nogle vatnisser - føj !

Utroskab er modbydeligt, og dem det går ud over, glemmer det aldrig.

Jeg taler heller ikke for utroskab - men for åbne forhold. Hvilket er forhold, hvor man på forhånd er ærlig om at man ikke søger det monogame. Men er man først gået ind i det monogame, er jeg enig i, at man ikke dyrker noget ved siden af. Og hvis man gør, er det bedre at krybe sammen og tilstå og forlade hinanden.

[Anti-rød]

Martinus var lige så vanvittig som scientology.
Hvis du ligger under for den slags, er der ikke noget at sige til, du ser reptil-alians m.v.

[lyjse]

politisk ukorrekt

Ja, det er ham Martinus...

Jeg har selv læst lidt om åndsforskeren Martinus´kosmologi. Han har bl.a. en teori om menneskets seksuelle polforvandling. I store træk går den teori ud på, at vi mennesker i øjeblikket er ved at undergå en forandring, så vi skifter pol fra at være 100% maskuline ELLER feminine til at være både maskuline og feminine.

Jeg ved godt, at vi hører og ser meget om kønsskifte - men det sker da ikke sådan lige, der skal en operation til.

Og jeg tror, det har været sådan altid, at nogen følte, de var født i en forkert krop, eller var homoseksuelle , de turde bare ikke springe ud, som de gør i dag, fordi tiden er en anden og ikke fordi "vi skifter pol".

Folk må leve som de vil, hvis de er enige om det, men så bør de ikke sætte børn i verden !

Børnene har ikke valgt en far og en mor, der ligger med alle andre - det er noget rod !

Børn har heller ikke valgt to fædre  - eller to mødre - eller en far, de aldrig får at vide - hvem er.

Vi ser så mange unge, der søger deres far eller mor, det betyder meget for dem, at vide hvor de kommer fra.

Kærlighed er at elske et andet menneske, i medgang og modgang.

Selvfølgelig kan man elske flere mennesker, man elsker da sine børn og sine forældre / søskende ( de fleste gør)

Men hvis man elsker sin samlever, går man ikke bag ryggen,  på personen - og er utro.

Det er vi enige om.

Men elsker man sin partner, har man ikke lyst til andre.

[GuBBi]

Det vigtigste er ikke at trække noget ned over hovedet på andre.

Lige præcis det her! Og det irriterer mig helt enormt når en eller anden sexolog går på skærmen som en eller anden autoritet på emnet og erklærer den ene form at leve på som objektivt bedre end den anden. Det handler om den sociale kontrakt to mennesker laver, og de står kun til ansvar overfor hinanden, og så skal udefrakommende, om de er præster eller sexologer, holde deres irrelevante moralske fordømmelser for sig selv! Sexologen der erklærer monogami for forkert, er på ingen måde bedre end præsten der erklærer homoseksualitet for en synd. De er to alen af samme stykke.

Jeg har selv læst lidt om åndsforskeren Martinus´kosmologi. Han har bl.a. en teori om menneskets seksuelle polforvandling. I store træk går den teori ud på, at vi mennesker i øjeblikket er ved at undergå en forandring, så vi skifter pol fra at være 100% maskuline ELLER feminine til at være både maskuline og feminine. Martinus mener, at dette forklarer, hvorfor vi ser flere og flere homoseksuelle og også en større accept af homoseksuelle. Samtidig betyder denne polforvandling, at mennesket styres mindre og mindre af dets dyriske instinkter som f.eks. jalousi og begær - og derfor har mennesker i dag nemmere ved at acceptere sidespring og åbne forhold end for 100 år siden.

Her tror jeg vores enighed stopper. Helt fra starten, for hvad er en "åndsforsker"? Hvordan forsker man i noget der i sin definition ligger uden for det fysiske univers' rammer?
Jeg så kun en bid af videoen men jeg fik altså nogle scientology-vibes fra den. Altså præsentation af hokus-fokus med brug af pseuduvidenskabelige udtryk og illustrationer for at budskabet går lettere ind. Bliver ikke bedre af at hele "filosofien" (Synes jeg er meget generøs at bruge det ord om det) tydeligvis er en religion, for på tavlen står der "reinkarnation og karma". Desuden blev der, i det jeg så, ikke præsenteret hverken beviser eller modsatrettede hypoteser. Argumentationen var "sådan er det, for det har ham her fyren skrevet".

Men det er naturligvis vores kulturer der udvikler sig og ikke vores biologi. Kan ikke udtale mig om vores "ånd" udvikler sig, for jeg har aldrig hørt en god definition af det term. Og jeg tror også at de gamle grækere er en pind i hjulet på den historiefortolkning. Når homoseksualitet er blevet mere almindeligt idag end før i tiden er det fordi det idag er kulturelt acceptabelt. Ham "martinus" fyren lyder iøvrigt præcis så fordømmende som sexologen når han kalder folk med lykkelige ægteskaber for "primitive mennesker".

[politisk ukorrekt]

Her tror jeg vores enighed stopper. Helt fra starten, for hvad er en "åndsforsker"? Hvordan forsker man i noget der i sin definition ligger uden for det fysiske univers' rammer?

Universet er skam da ikke fysisk. Men derimod et slags hologram eller et computerprogram. Det troede jeg da at en videnskabsekspert som dig vidste, hr. GuBBi.

Man kan derfor slet ikke set bort fra den åndelige/spirituelle del af universet og livet. Og det er i mine øjne præcist lige så seriøst at forske i åndsvidenskab som at forske i fysik, kemi eller biologi. Jeg vil nu nok mene, at Martinus har forsket, dersom han siden sit 30 år og helt til sin død som godt 90 årig i 1981 arbejdede flittigt dag ud og dag ind med sine værker. Han har da lagt præcist lige så meget arbejde i det som en hvilken som helst anden forsker.

Jeg så kun en bid af videoen men jeg fik altså nogle scientology-vibes fra den. Altså præsentation af hokus-fokus med brug af pseuduvidenskabelige udtryk og illustrationer for at budskabet går lettere ind. Bliver ikke bedre af at hele "filosofien" (Synes jeg er meget generøs at bruge det ord om det) tydeligvis er en religion, for på tavlen står der "reinkarnation og karma". Desuden blev der, i det jeg så, ikke præsenteret hverken beviser eller modsatrettede hypoteser. Argumentationen var "sådan er det, for det har ham her fyren skrevet".

Der er den stor forskel på Martinus´kosmologi og Scientology, at førstnævnte er modsat sidstnævnte ikke en sekt. Og man kan udforske Martinus uden at give en rød øre, mens Scientology derimod rubber deres følgere for alt, de ejer. Stor forskel på de to ting....

Og ja, jeg er godt klar over, at for dig tæller kun videnskab - vel at mærke den etablerede og anerkendte videnskab. Du har, som jeg har drillet dig med før, vist meget ringe kontakt til din spirituelle og intuitive side, hvorimod din logiske sans - bevares - da bestemt er ganske veludviklet. Jeg mener bare, at du også bør have den spirituelle side med for at forstå verden og hvordan tingene hænger sammen. Hvis du kun stirrer dig blind på videnskaben, så finder du ikke frem til sandheden. Men det er så bare MIN mening. Du er sikkert STÆRKT uenig.

Men det er naturligvis vores kulturer der udvikler sig og ikke vores biologi. Kan ikke udtale mig om vores "ånd" udvikler sig, for jeg har aldrig hørt en god definition af det term. Og jeg tror også at de gamle grækere er en pind i hjulet på den historiefortolkning. Når homoseksualitet er blevet mere almindeligt idag end før i tiden er det fordi det idag er kulturelt acceptabelt. Ham "martinus" fyren lyder iøvrigt præcis så fordømmende som sexologen når han kalder folk med lykkelige ægteskaber for "primitive mennesker".

Hvor har du fundet det citat med, at han kalder folk i lykkelige ægteskaber for primitive mennesker?

Jeg er nu ikke sikker på, at det bare er vor kultur der udvikler sig. Homoseksualitet i det gamle Grækenland var jo ikke rigtig homoseksualitet, som jeg opfatter det. Mænd dyrkede jo ikke sex med andre mænd, men derimod kun med yndlinge - d.v.s. store drenge og unge mænd. Så homoseksualiteten havde mest en opdragende funktion, hvor man indviede den unge mand i seksualitetens mysterier. Jeg tror ikke (men måske tager jeg fejl), at homoseksualiteten blev dyrket fordi mændene som sådan var specielt mere homoseksuelle end mænd er i dag. Nogle var sikkert, mens andre måske gjorde det af pligt. For der var jo noget med, at alle modne mænd af en vis status forventedes at have en ung mand, som de var mentor for, også udi det seksuelle (men sådan set livet i det hele taget). Det har ganske givet lige været noget for Albert, der ville have nydt at have muligheden for at få daglige guffere af en ung slavefyr.