Forfatter Emne: Julekalender historie 9 december  (Læst 728 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 9 december
« Dato: December 08, 2014, 11:18:30 pm »
Julekalender historie 9 december Historie nat i stalden

Det var atter mørkt på den gamle gård. Alt var stille men oppe på loftet var de vågne. Leonora har sagt til de to små nisser at de skulle tag deres varme tøj på, for hun ville vise dem, det gamle kastanje træ, hvor den gamle ugle boede. De var begge to meget ivrige og skyndte sig.

Kort tid efter gik de sammen ud, og ned i gården. De tog vinduet, det var det nemmeste oppe fra Leonora pigekammer. Hun havde sat de to små nisser i sine stor lommer, og så fløj hun ned og de landede nede i gården.

”Hvor skal vi hen, spurgte de to små nisser”. Leonora smilede, ”vi skal ud til det gamle kastanje træ, og se lidt på det”. Hun tog de to små nisser op af sin lomme og satte dem ned i sneen, foran et stort træ.

”Hej, hvad laver I ude”, lød det fra Lærke, der kom løbende hen til dem. ”Vi skal se det gamle kastanje træ og møde uglen”, svarede Curioso. ”Det var en skam for vi har historie aften om lidt, det er rigtig sjovt, vil I ikke med”. Leonora kiggede ned på den lille kat og de to små nisser. Så svarede hun. ”Det her tager ikke så lang tid, så hvis du løber ind i stalden kan du sige til dem, at vi er på vej”.

Lærke nikkede og løb afsted. Med et lød lyde af vinger. Det var den gamle ugle. ”Godaften Fru Leonora er det dem”, sagde han og bukkede dybt med sit hoved for hende. ”Ja, det er os, jeg lover de to små her, at vise dem kastanje træet og lade dem hilse på Dem, Hr. Ugle”.

Han kiggede ned i sneen og så de to små nisser der kiggede lidt nervøst op på ham. Uglen nikkede og så fløj han op i træet igen. ”Kom”, Leonora putte de to små i sin lomme igen, og så fløj hun over til stalden.

Hun gik gennem den store låge og så stod de derinde. Der blev en vrinsken som godaften fra dem alle 5, og Lærke kom springende, også Missepigen var med. ”Hvor er vi glade for I kom, for i nat er det Missepigen der skal fortælle om Buddys tip, tip oldefar der hed Karl. Er I klar, ” spurgte hun.

”Vent lidt”, afbrød Corry. I to små i Leonoras lomme, vil I ikke op på ryggen af mig, så I bedre kan følge med, så kan Leonora sidde på menneske Alice stol. Hvad siger I til det”. De to små nisser kiggede op på Leonora. Hun tog dem ind af gangen, så bøjede Corry sit store hoved og hun satte dem derop, så løb de op og satte sig på ryggen af ham. Leonora satte sig på stolen.
Der var en spand, hvor ponyernes mad var i, der sprang Missepigen op. Hun var lidt genert, men når man er en sort langhåret kat, er der ingen der kan se det, hvis man rødmer lidt. Så begyndte hun.

”Det er mange år siden og det var Buddys tip, tip oldefar der hed Karl, den gang var han ganske ung. Her begynder historien så. Vi har kaldt den højt at flyve.

Ude på landet bor Bigfoot. Han er en stor hane. Bigfoot bor i Hønsegården, sammen med et harem af høns. Det er nu ikke så tit at han holder til der. Nej, han kan bedst lide at spankulerer rundt ude i gården, her sker næsten altid noget og her er masser af liv.

Tidligt en tirsdag morgen, startede han som sædvanlig med at gale klokken 5, det var der nu ikke rigtig nogen der tog sig af.  Ud på morgenen begyndte kattene at dukke op. Karl var den største af kattene, og han kom gående med sin veninde Kisser.
”Se den hane, ham der Bigfoot, han tror han er en pokkers til karl og ejer hele gården, det skal jeg nok lave om på”, sagde Karl til Kisser. Hun kigger beundrende på ham, ”Er du slet ikke bange for ham”, spørger hun, medens hun spinder kælent. ” Bange for HAM, nej det er jeg ikke”, svarer Karl, medens han går hen mod Bigfoot.

Han løfter stolt sin hale lige i vejret. Han var bange, men det skulle de andre ikke se. Nu var de andre katte også kommet ind i gården, for det var snart morgenmad tid. Bigfoot kigger på Karl, han var klar når han kom. Karl gør sig klar og springer hen mod Bigfoot, han flytter sig og giver Karl et ordentligt hak på tuden med sit næb.

Karl hyler af smerte, Kisser kommer hen til ham.  ”Gør det ondt”, spøger hun, medens alle de andre katte hyller af grin.  Bigfoot galer højt. ” Jeg er den største”. 

”Ja, ja” siger den gamle kloge kat Nusser, der også var Karls far. ”sådan kan det gå når man skal vise sig og spille kong smart over for sin veninde, det ender altid galt.  Husk det børn”, lød hans kloge ord dengang.  Karl sagde, han aldrig mere vil gøre sådan noget. NÅ ja, det gjorde han heller ikke, før næste gang. Men Bigfoot, ja han spankulerer sikker stadig rundt på gården og galer ”Jeg er den største”.

”Se det var den historie”, sluttede Missepigen. ”Det var en god historie”, sagde Curioso. ”Ja, det gjorde du godt Missepigen. Og nu skal I to ned i lommen for klokken er mange, men hvem ved måske kommer vi med til flere historie nætter”. Hun gik hen til de to små nisser oppe på ryggen af Corry. Han bøjede hoved, og de kurrede ned og Leonora fangede dem og satte dem igen i lommen. ”Tusind tak for i nat”, sagde hun og vinkede til de 5 ponyer og de to gård katte. Det samme gjorde de to i lommen.

Så gik de ud gennem lågen og kort tid efter var de i Leonora kammer. ”Så kan I sove godt”, sagde hun, da hun satte dem ned på sin seng. De o små nisser skyndte sig og snart lå de i hver deres seng. Lille Nosy, lå og tænkte på at her var vist ikke så kedeligt som hun havde troet. Og hun skulle være her 15 dage før det var juleaften.