Venskaber af det modsatte køn?

[homofaber (OP)]

Der findes de folk, der siger, at mænd og kvinder ikke kan være venner, rigtige venner, fordi der altid ville være tanken om, om det kan blive til mere. Det er vel rigtigt, at et venskab altid ændrer sig - ofte til det værre - hvis den ene pludselig ønsker mere. Jeg har altid ment, at det ikke passer, men jeg er begyndt at tvivle lidt på det seneste. Er det ofte bare unge mænd, der ikke kan styre sig, der påstår, at mænd og kvinder ikke kan være venner eller er der noget om snakken, at det bliver problematisk, tror I?

[Rudolf]

Selvfølgelig kan mand og kvinde da være venner. Jeg har haft mange kvindelige venner, og kun ganske få kærester.

Men der findes da sikkert nogle som ikke kan.

[Campanule]

Jeg mener helst sikkert mænd og kvinder kan være venner uden det skal føre til mere. Jeg har selv haft mange mandlige venner

Måske er det sværere hvis man er i et parforhold, for ikke alle deler den indstilling

[Landboen]

Selvfølgelig kan M/K være venner.
Men.... Den mindste smule varme følelser (i retning af kærlighed/sex) - så er dét venskab ødelagt.

[Carlo]

Men.... Den mindste smule varme følelser (i retning af kærlighed/sex) - så er dét venskab ødelagt.

Ja, tak for kaffe. Har prøvet det. En veninde som jeg egentligt kendte en del år og som var i et parforhold og hvor jeg derfor ikke skænkede den slags en tanke. Men da hun var blevet single, syntes jeg egentligt at hun var da meget sød, og da jeg også var single på det tidspunkt, så tjaeeeeeee....................... Det syntes hun bestemt ikke. Jeg ser hende da endnu ind imellem, men venskabet gled lidt ud i sandet, også fordi hun fandt en ny kæreste. Jeg følte mig forkastet.

Så en anden ven af hunkøn, som jeg havde. Jeg troede ikke der var andet end venskab, men efter mange år, fandt jeg ud af at hun hele tiden havde gået og håbet på at det blev hende og mig. Jeg følte mig ikke rigtigt tiltrukket af hende, selvom hun var udmærket begavet og så nydelig ud. Men jeg bliver lidt frastødt af piger der roder rundt med parforhold og finder åndssvage kærester. Det gjorde hun, bl a rodede rundt med gifte mænd.

Det blev ikke til noget, selvom hun godt havde kunnet score mig da tiden var inde.

[TurboGnu]

De tætteste venner jeg har, er af modsatte køn.
Tror at det handler meget om at lave en "forventningsafstemning" rimelig hurtigt, så man ved hvor man har hinanden.
Ved godt at følelser kan ændre sig og med tiden gå over i forelskelse, men tror kun det sker, hvis man lader det ske. Indforstået med at det er vigtigt at man forholder sig åbent, også hvis følelserne ændrer sig.

Jeg kan med oprigtighed i stemmen sige at jeg da elsker mine veninder utrolig højt og stadig vide (og lade vide) at det udelukkende er venskabligt ment. Men synes godt at man kan elske en anden person, for den hun/han er, uden at man behøver at tale om at der er tale om en egentlig forelskelse.

Som Susanne Bjerrehus plejer at sige: Venskab er kærlighed i etisk form.

[Landboen]

:-) Og jeg elsker min kat!
Men naturligvis ikke på samme måde som jeg elsker min husbond.