Forfatter Emne: Rudolf  (Læst 2726 gange)

Offline Rudolf (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 221
  • Activity:
    0%
  • Country: dk
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Rudolf
« Dato: April 18, 2014, 12:39:05 am »
Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke er til storpolitik. Det eneste jeg kan bidrage med der, er formodninger og gisninger.
Men Musenfryd har på Facebook spurgt om nogen ville være med til at genoplive din-debat.dk.

Jeg ved godt jeg ikke har været særlig flittig på det sidste, men hvis nogen vil være med, skal jeg nok se at oppe mig.
Jeg er ikke så god til at stille spørgsmål op - jeg kan meget bedre lide at fortælle om mit liv - og hvad jeg husker af det[.O=g jeg har det som soluret. Jeg husker kun de lyse timer.
Så derfor kan jeg godt komme til at lyde som en fandens karl, med tjek på det hele.

Men det er bare en illusion. Jeg laver lige så mange fejl, som de fleste - og det er af ens fejltagelser man bliver klogere. Men når jeg så har lært deraf glemmer jeg dem

Men nu vil jeg starte en tråd kaldet Vædebro og fortælle lidt om hvad jeg har oplevet der siden jeg kom dertil i 1946 som 13 årig.  Det kan nok give anledning til spørgsmål vil jeg tro, og jeg skal nok besvare efter bedste evne.
Hvis nogen har lyst kunne vi måske få gang i din-debat.dk  igen
Vi må respektere at Musenfryd har travlt andetsteds, og nok ikke kan være her helt så meget mere. Men det bør ikke holde os tilbage./size]
Jeg behøver ikke af få ret - bare jeg får min vilje

Offline Carlo

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 8566
  • Activity:
    100%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Forkyndende og missionerende ateist og kommunist
    • Vis profil
Sv: Rudolf
« Svar #1 Dato: April 18, 2014, 05:25:11 am »
Men det er bare en illusion. Jeg laver lige så mange fejl, som de fleste - og det er af ens fejltagelser man bliver klogere. Men når jeg så har lært deraf glemmer jeg dem

Den skrue du glemte da du var flymekaniker, glemmer du da ikke. Fortæl os lige den historie, når du er færdig med at bille den møllesten.

Når du har gjort det, så fortæl hvad det er at bille en møllesten.
HVAD RAGER DET OS, hvad Reformskifteren mener. Der bliver ingen dialog, imødekommenhed eller kompromiser.

Campanule

  • Gæst
Sv: Rudolf
« Svar #2 Dato: April 18, 2014, 08:27:21 am »
Det har jeg ikke engang set på facebook - men jeg kommer der næsten heller aldrig, må jeg indrømme. Facebook er ikke lige mig - jeg er vist gammeldags

Offline Rudolf (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 221
  • Activity:
    0%
  • Country: dk
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Rudolf
« Svar #3 Dato: April 18, 2014, 10:17:50 am »
Jeg er vist også lidt gammeldags, jeg kommer kun på Facebook for at følge lidt med i hvad mine børnebørn foretager sig.

Så en gang eller to i løbet af dagen kigger jeg lige ind - og derved har jeg også fået kendskab til Mettes Pronto Callcenter som sluger al hendes tid, men også til at hun af og til savner din-debat.dk.
Jeg behøver ikke af få ret - bare jeg får min vilje

Campanule

  • Gæst
Sv: Rudolf
« Svar #4 Dato: April 18, 2014, 10:46:43 am »
Det er det - børnebørne vil man nok gerne følge. Jeg har så ingen, så det giver mig en grund mindre  :big_boss:

Offline Rudolf (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 221
  • Activity:
    0%
  • Country: dk
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Rudolf
« Svar #5 Dato: April 18, 2014, 01:50:28 pm »
OK Carlo  Jed mindes ikke at haft en løs skrue da jeg var flytekniker, men det kan jeg jo ha' glemt.

Men at bille en møllesten.! Du aner ikke hvad du har sat i gang med den opfordring.!

Begyndelsen til det vi i dag kender som en kværn var blot et par sten af passende facon som man gned mod hinanden med lidt korn i mellem.  Så fandt man ud af, at bruge vandkraft til at dreje den ene sten med, og så havde man en skvætmølle. Små huse ved bækken med skovlhjulet i vandet og de 2 sten oppe i hytten forbundet med en lang aksel.

Og så sad gammelfar der og dryssede korn  ind mellem stenene og sigtede det kværnede mel fra. Han havde nok at gøre med at forsyne en husholdning.

Me4n der hvor der var en stor å fik man nu lavet et stort skovhjul der kunne trække nogle meget større stene, og man kunne stemme vandet op så man fik en større produktion.

Men hvor man intet rindende vand havde måtte man finde på noget andet og det blæste jo næsten altid - og så lavede man vindmøller. Og så var man nødt til at se på selve kværnens konstruktion. Sådan et par glatte sten der gned mod hinanden kunne godt knuse kornet, men det gik trægt og lidt for tilfældigt.
Så var det, at man fandt ud af at lave et hul i midten af den øverste sten så kornet kunne komme den vej ned og så hakkede (Billede) man nogle riller i begge stenene så kornet blev ledet ud med en passende hastighed så det netop blev gruttet til den rigtige formaling alt efter hvad det skulle bruges til.
Disse rille skal have den rigtige retning så kornet bliver ledt ud af og de skal have den rigtige hældning så kornet kan komme op mellem stenene og blive gruttet.

Oprindelig var dette at bilde, møllersvendens arbejde, men efterhånden som elmotoren gjorde det muligt for hver lille bondemand, at have sin egen kværne og grutte sit eget korn, så de stor møller lukkede, og møllersvendene slap op, måtte andre jo tage over.

Min far som var lidt af en Georg Gearløs satte sig for at lære det, og rekvirerede et sæt tegninger fra Dronningborg der fabrikerede mange kværne. Og så skaffede han sig det rigtige værktøj og blev en efterspurgt kværnbilder indtil han blev syg og skulle have invalidepension.

Og det faldt sammen med at jeg blev arbejdsløs i 1956 hvor der ikke var til at få job.
Ja men så må du til at bilde kværne sagde far. Jeg har en lang venteliste. Den må du tage dig af.

Vi kunne lige nå at bilde to kværne inden han skulle på sygehuset, så jeg kunne lære det og så var jeg kværnbilder. En ung en på 23 år - det var folk ikke vant til.

Således kom jeg en dag ud til en ny kunde der havde bestilt far. Han var skeptisk om nu sådan en ung knægt kunne gøre det ordentlig - Ja og hvad vil det så koste.
Jeg spurgte ham så hvem der havde bildet kværnen sidst og det var en gammel møllersvend der overhovedet ikke forstod at bilde en kværn.
Og hvad tog han så for det spurgte jeg. 10 kr.

Jeg ved ikke hvor meget jeg skal ha' sagde jeg, men nu får du et tilbud. Jeg bilder kværnen og hvis du så ikke er tilfreds så er det gratis. Men hvis kværnen er i orden så betaler du det jeg forlanger.

Det tog 4 timer at bilde den, men så var den samlet igen og vi skulle til at prøve den af.
Kværne var anbragt midt i laden og kornet lå i en dynge i et hjørn4 og skulle fyldes i kværnen med en spand. Og så startede vi op. Bonden stod og følte på det nymalede korn og var godt tilfreds med det, men så måtte jeg lige bede ham om at fylde noget mere korn i for kværnen løb tom.

Mens han var i færd med det måtte jeg så skifte sæk med det gruttede mel i og så skulle han fylde noget mere i, og pludselig stod vi med fire sække færdigmalet grutning og det var hvad han skulle bruge.

Bonden var ophidset og ellevild. Sådan har den aldrig være før sagde han. Jeg plejer at lade den stå og kværne mens jeg røgter køerne.
Jeg forlangte 45 kr. og fik dem.

Men det var dengang. Nu er det stålkværne og slaglemøller der har taget over og de skal ikke bildes.
Jeg behøver ikke af få ret - bare jeg får min vilje

Offline Carlo

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 8566
  • Activity:
    100%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Forkyndende og missionerende ateist og kommunist
    • Vis profil
Sv: Rudolf
« Svar #6 Dato: April 19, 2014, 10:14:07 am »
OK Carlo  Jed mindes ikke at haft en løs skrue da jeg var flytekniker, men det kan jeg jo ha' glemt.

Jo, du fortalte engang en historie om et eller andet kritisk du havde glemt på et fly, og som gjorde dig virkeligt nervøs da du kom i tanker om.

Citér
Men at bille en møllesten.! Du aner ikke hvad du har sat i gang med den opfordring.!

Tak for interessant historie, sådan noget elsker jeg og hører gerne. I mit nabolag har jeg et rigtigt interessant museum i mit nabolag, som jeg virkeligt kan anbefale, hvis man kommer på de egne.

http://www.mekanisk-museum.dk/

Dronningborg Maskinfabrik, ja. Den er en legende inden for produktion af godt kram til landbruget.

http://www.dronningborg.de/historie.htm

Desværre var fabrikken for lille til at kunne klare sig i den internationale konkurrence med de store aktører. Min svoger har en gammel mejetærsker af mærket Dronningborg og det er fremragende kram, selvom den efterhånden er for lille til tidens stordrift.

HVAD RAGER DET OS, hvad Reformskifteren mener. Der bliver ingen dialog, imødekommenhed eller kompromiser.

Offline Rudolf (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 221
  • Activity:
    0%
  • Country: dk
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Sv: Rudolf
« Svar #7 Dato: April 19, 2014, 03:21:59 pm »
Citér
Carlo skrev

Jo, du fortalte engang en historie om et eller andet kritisk du havde glemt på et fly, og som gjorde dig virkeligt nervøs da du kom i tanker om.
Nej det var ikke noget jeg havde glemt, men jeg vidste ikke om det var noget jeg havde overset.

Men sagen er, at jeg netop var blevet autoriseret klarmelder af Thunderjet og netop været med til at oprette en ny Eskadrille. D.2/1-1955.
Jagerne og mandskabet kom drattede sådan lidt efter lidt forskellige steder fra. Jager nr. 4 skulle være min - altså den skulle jeg passe. Den kom i slutningen af februar lige fra et hovedværksted i Holland og den var malet i amerikanske farver så den var let genkendelig.

Det var min debut som klarmelder så en smule nervøs var jeg altid - men en dag gik det helt agurk. Vi havde sendt 2 maskiner op, og da vi ventede dem hjem var jeg selvfølgelig ude på pladsen for at se dem lande.
De kom ind over og fløj rundt en gang som de plejede og så lagde de an til landing, og så var de nede -  men hvad pokker. Min maskine gassede op og lettede igen, fløj en gang mere rundt og landede så. Men igen en ommer. Det blev han ved med, så længe at den anden maskine nåede at komme hjem på standpladsen.

Jeg sprang over til ham for at få en forklaring - men nej. Hans radio er i stykker så vi kan ikke snakke med ham fortalte denne pilot. Men hvis han skal nødlande skal han flyve tankene tomme.

For pokker, hvad mon der kunne være galt tænkte jeg, og sommerfuglene i maven blev til en hel spurveflok.
Og nu kunne jeg se hvordan redningskøretøjer var linet op ude ved startbanen, og hver gang han forsøgte at lande for der en Jeep af sted ved siden af ham. For hel hu ****. da osse.

Omsider landede han da også - næsten på halen. Og Jeepen kørte op på siden af ham da han stoppede. En mand sprang ud og vekslede et par ord med Piloten og gik derpå hen og kiggede lidt på næsehjulet, hvorefter de kørte hver til sit.

Piloten kom hjem og jeg fløj om af stigen for at høre hvad der havde været galt. Og fandt en pilot helt gennemblødt af sved og meget bleg.
Men han kunne da tale.

Inde i cockpitten på sådan en maskine er der 3 små vinduer med små skilte bag. e skal vise hvor understellet er henne. Om det er oppe og låst eller om det er ned og låst, eller om det er på vej opad eller nedad - og altså ulåst.

Og næsehjulets indicator viste at det var ulåst når det skulle være nede. Så han anede ikke om det kunne bære når han satte det til jorden. Og da hans radio var defekt kunne han heller ikke spørge nogen om hvordan det så ud.

Nå det kunne vist ikke være noget jeg havde gjort galt, men det skulle jo undersøges. Og det viste sig at være en lille tap der skulle påvirke en kontakt, der blot skulle have en dråbe olie..

Men det er rigtigt at jeg var skide nervøs mens det stod på. Det var den længste halve time i mit liv. Tænk nu hvis det var gået galt og ingen kunne fastslå hvad der var årsagen og det var mig der havde meldt maskinen klar.

Og det skete jo jævnligt den gang at maskiner styrtede ned med en dræbt pilot til følge.

En kammerat i en anden Eskadrille klarmeldte en maskine der styrtede ned i Rold Skov. Den blev spredt over flere tønder land.
Underoprydningen fandt man blandt vragdelene en skruetrækker. Ingen anede hvor den kom fra. det kunne være bondemanden der havde tabt den, men teoritisk kunne den være glemt i cockpittet på maskinen, og være gået i klemme ved højderoret.
Min kammerat var i forhør i 2 lange dage og fik næsten et nervesammenbrud.[/size]

Jeg behøver ikke af få ret - bare jeg får min vilje

Offline musenfryd

  • Administrator
  • Senior medlem
  • *****
  • Indlæg: 328
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Telefonpasning
Sv: Rudolf
« Svar #8 Dato: April 22, 2014, 06:43:19 pm »
Skøn tråd Rudolf!
Og det behøver ikke være politik det hele, erindringer og fortællinger er mindst lige så godt. Mindst!
Life's a journey, not a destination

http://prontocallcenter.dk/
hvis der er brug for telefonpasning