Forfatter Emne: Julekalender historie 1 december  (Læst 4748 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 16 december
« Svar #15 Dato: December 16, 2013, 12:08:17 am »
Julekalender historie 16. december På besøg

Det var mørkt, da Zecelina vågnede med et sæt. Der var noget galt. Hvor var hun? Hun rejste sig op og kiggede, og så kom hun i tanke om billedet og rejsen til Grønland. Nu var Leonora også vågen og smilede til hende.

Nu bankede det på døren og en lille dame kom ind. Hun nejede, og sagde til dem. ”Jeg skulle bede dem være klar om 10 minutter så bliver I hentet.” Så nejede hun igen og gik ud af døren. De kiggede på hinanden og så skyndte de sig at stå op og gik udenfor ud i sneen. Det var koldt. De kunne ikke se nogen hundeslæde. Men så skete der noget.

Der kom noget ned fra himlen og det var ikke en fugl. Det var en kane med 9 rensdyr forrest, og en lille nisse der styrede dem. Han hoppede ned af kanen og bukkede for de to, og sagde, ”godaften de damer, må jeg hjælpe dem op i kanen.”  Og det gjorde han så.

”Er I klar,” han vendte sig om og kiggede på dem. ”Ja, men hvor skal vi hen,” spurgte Leonora. Det var ikke nissen der svarede, det var rensdyret oppe foran. ”Kan De ikke kende mig Fru Leonora.” Hun kiggede igen. ”Jamen, det er jo Rudolf, dig kan jeg jo godt kende. Så kan jeg gætte hvor vi skal hen.” Hun smilede til rensdyret, der havde en rød næse. Zecelina sad helt stille og kiggede bare på dem.

De fløj afsted højt oppe over skyerne. Så fløjtede nissen igen og så landede de foran en stor grotte inde i et isbjerg. Den lille nisse sprang ned af Kanen og hjalp, dem med at komme ned. Han tog også Zecelina, og løftede hende ned, selvom han ikke var meget større end hende. Han smilede til hende. Hun smilede igen, og rødmede. Leonora så det, smilede og sagde ingenting.

Han gik hen til den store grotte, og der var en indgang, han gjorde tegn til dem, at de skulle den vej. De gik længere ind i grotten, og de kom forbi en åbning ind til en anden grotte, og derinde sad en stor isbjørn. Den kiggede på dem. Nissen fulgte dem langt ind i grotten. Til sidst var der lavet en dør, og her bankede han på.

Da der blev sagt kom ind. Bukkede han for damerne og åbnede døren, men før han lukkede den igen, sendte han Zecelina et stort smil. Inde i rummet var et stort skrivebord, og der sad en stor mand. Han rejste sig, og gik hen og gav Leonora et stort knus. Zecelina så først nu, at det var Julemanden.

Han tog hende og satte hende op på skrivebordet, så tog han en stol hen til Leonora, før han igen satte sig ved skrivebordet. ”Nå, det er så den lille nissepige, der vil hjælpe mig så meget, at hun bliver væk, det er ret sejt.” Zecelina bliver helt genert.

”Og dig kære veninde,” smilede han til Leonora. Jeg vidste jeg kunne regne med dig. Det har jeg altid kunnet, men helt ærligt, er jeg på herrens mark. Jeg ved at jeg da jeg var færdig med juleaften sidste år, lagde min tryllepose ind i det hemmelige rum, her i hulen, men da jeg ville hente det, her 1. december var det væk. Der var ingenting. Uden den bliver julen væk, og jeg kan ikke giv de dejlige menneskebørn gaver. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?” Nu smilede han ikke. Han så både træt og ked ud af det.

”Hør nu her, vi giver jo ikke op, først må jeg se dit hemmelige rum, hvor du lagde det sidse år.” Han nikkede, tog hendes hånd og tog hende med hen til en række bøger i en reol. Han trykkede på noget og bøgerne forsvandt og nu så man det hemmelige rum. Her stod et skab, som han åbnede med sin nøgle, han havde i en kæde om halsen.

Han flyttede sig, så Leonora kunne kigge ind i skabet. Først kiggede hun, der var ingen tegn på at nogen havde prøvet at åbne det. Der lå heller ikke noget spildt pulver. Hun nikkede, og gjorde tegn til at hun var færdig. Så gik de ud, og Julemanden trykkede på knappen, så stod der igen en reol med en masse bøger.

De satte sig ned igen. ”Der er ikke tegn på nogen er brudt ind, og det er en god ting, men klokken er blevet meget. Tror du der er et sted hvor vi kan sove?”  Hun smilede til Julemanden.  Han trykkede på en lille knap, og nu kom den lille nisse ind, der havde fløjet dem herhen. ”I har jo hilst på Halolaganais, vi kalder ham bare Halo, det er det nemmeste. Han ved jo godt hvad I hedder.” Zecelina smilede og rødmede. ”Se,” fortsatte han, ”vi har et lille kammer, med alt hvad i skal bruge,” så rejste Julemanden sig, og hjalp Leonora op af stolen, medens den unge nisse, hjalp Zecelina.

De blev vist ind i et værelse, et lille kammer, ved siden af Julemandens kontor. Der var alt hvad de skulle bruge, og snart lå de under dynerne. Zecelina tænkte på den Halo, medens Leonora tænkte på de kun havde 8 dage til juleaften.


Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 17 december
« Svar #16 Dato: December 17, 2013, 12:12:01 am »
Julekalender historie 17. december Julemandens værksted

Det var blevet mørkt igen, da Julemanden kom for at vække Leonora og Zecelina.  Da de var klar gik de sammen udenfor. Det var koldt, og der var meget sne. De gik rundt om isbjerget, og omme bag ved var der bygget en form for hus, eller nok nærmere en fabrik.

De gik ind og der var mange nisser, ja, der var nisser over det hele, og de lavede legetøj, det var jo Julemandens værksted, de var kommet til. Zecelina smilede til dem, for hun kendte nogle af nisserne. Det var her hun havde fået at vide at Julemanden manglede sin tryllepose.

Hun begyndte at huske, hvordan de grinede af hende, da hun sagde, at hun ville finde Julemandens tryllepose. Hun blev gal og gik ud, her begyndte hun at kigge efter spor, og hun var så optaget, at hun ikke opdagede hun blev væk, og var alene ude, et sted hun ikke kendte.

Leonora og Julemanden gik sammen. ”Jeg kan se at I stadig laver legetøj,” sagde hun. Julemanden smilede. ”Ja, men jeg ved jo ikke hvad børnene ønsker sig, så det er bare for at lave noget.” svarede han. ”Ja,” hun kiggede sig omkring. Hun lagde mærke til en lille nisse. Han stod alene, og så ikke glad ud. ”Hvem er det,” spurgte hun Julemanden og kiggede over på den lille nisse. ”Det er Hyssesisdalius, vi kalder ham Hysse, fordi han let bliver gal, og så råber og skriger han. Men han er også meget alene, fordi de andre nissebørn er trætte af at han skriger. Vi prøver at lære ham at være glad, men det er han ikke.” Sluttede Julemanden.

”Jaså, må jeg snakke med ham,” spurgte Leonora. Han nikkede. Hun gik hen til den lille nisse. ”Halløj,” sagde hun. ”Jeg hedder Leonora, hvad hedder du?” Han kiggede overraket på hende. ”Fra hvem skulle du spørge,” skreg han, og så løb han hen og gemte sig under et bord. Leonora smilede bare til ham. ”Lad være, jeg dur ikke,” han skreg højt og så løb han ud af døren.

Leonora lod ham være og gik tilbage til Julemanden.  ”Der er noget galt med den lille nissedreng, du skal holde øje med ham, det er vigtigt,”  sagde hun. ”Du har ret, det vil jeg gøre.”

De gik hen til Zecelina, der bare stod og tænkte. Hun var hel i sine egne tanker. Hun smilede da de kaldte på hende. Sammen gik de ud af bagdøren. ”Det var her jeg så nogle spor og begyndte at følge dem. Se,” hun pegede, ”der er de igen, sporene, ikke så små som mine, men heller ikke store”. De kiggede i sneen og så sporene.  ”Hvem eller hvad mon det er? spurgte Julemanden.

”Bim, bam, bim bam,” lød det. Leonora kiggede på ham. Han smilede og sagde bare,” det er klokken der kalder, der er pause for Værkstedsnisserne. Og så skal vi alle sammen have risengrød.” Zecelina sprang højt op i luften af glæde. ”Jah, jeg elsker risengrød, lad os gå over i spisestuen.” De skyndte sig over sneen og ind i den store spisestue. Der sad allerede en masse nisser. De spiste risengrød, de andre satte sig og snart var de også optaget af at spise. Efterhånden som de var færdige med at spiste, snakkede de og grinede.  Det var hyggeligt, et kort øjeblik, glemte de alt om Julemandens tryllepose.

Da de var færdige, sagde Leonora. ”Klokken er mange, og vi må hellere begynde at gå over til vores sovested, for vi skal tidlig afsted og hjem i morgen. Men,” hun kiggede over på Julemanden. ”Du skal ikke være bekymret, vi skal nok finde din pose.” Han nikkede og smilede, og så gik de over i soveafdelingen.   Julemanden sagde godnat, og så gik han.

Leonora og Zecelina, kom hurtigt af tøjet og i seng. Leonora lå og tænkte på at der kun var 7. dage til juleaften.


Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 18 december
« Svar #17 Dato: December 17, 2013, 11:40:20 pm »
Julekalender historie 18. december Hjem igen

De vågnede tidligt, og kom hurtigt op og fik pakket, og snart stod de udenfor sammen med Julemanden. Han smilede til dem, men Leonora kunne godt se, han så træt og ked ud af det. Hun smilede til ham. ”Du skal ikke være bekymret, vi skal nok klarer det, men hvor er for resten forældre til Zecelina?”  Hun stod og snakkede med nissen der havde fløjet dem hertil i kanen.

Julemanden sagde stille, hun har ingen familie, vi ved ikke hvor hun kommer fra, hun dukkede bare op en dag udenfor, ligesom Hysse. Bare med nogle dages mellemrum. Mærkeligt” Leonora nikkede. ”Nå, vi må sige farvel for nu, og du skal nok høre fra mig,” sagde hun og gav Julemanden et stort kram.

De satte sig op i kanen og Nissen lagde deres bagage om bag ved, men han rynkede brynene, da han så der lå et stort tæppe deromme, så tænkte han, det nok var Julemanden der havde glemt det. Han kravlede op og kiggede sig over skulderen og så fløj de, med rensdyrene.

De fløj hurtigt, og de blev fløjet derhen hvor de først så kajakken der havde sejlet dem videre, så de var næsten hjemme. Han landede, og så hjalp han dem ud. Han gik om bag ved for at tag bagagen ud til dem. Han syntes han hørte noget, men rystede på hoved. Og gav bagagen til Leonora og Zecelina.

Leonora smilede til ham, og så gik hun lidt væk, så han kunne sige farvel til Zecelina. Hun gik forbi slæden, for hun ville tag et sidste kig på sneen og isbjergene. Hun standsede, gik lidt tilbage, jo, nu hørte hun det igen. Hun kiggede på slæden, så gik hun hen bagved, og fik øje på det store tæppe. Hun var hurtig og hev tæppet væk, og nu så hun en lille nisse lå rullet sammen, han sov.

Hun kaldte på de andre. De kom hen til hende, hun sagde ikke noget, men lagde fingeren på læben, for de skulle tie stille. Med et vågnede den lille nisse, han satte sig forskrækket op.

”Hej Hysse, hvad laver du her?” spurgte Leonora. ”Jeg vil ikke være der mere, jeg duer ikke til noget, jeg vil være sammen med dig, ligesom Zecelina. Jeg vil ikke med tilbage, må jeg ikke godt komme med dig,” udbrød han med gråd i stemmen.

Leonora kiggede på nissen der fløj kanen, ”kan du ikke give Julemanden besked, så tager vi ham med til gården og han kommer hjem igen juleaften.”

Nissen nikkede, ”hvad hedder du for resten,” fortsatte hun. Han smilede til hende. Jeg hedder Robiniliton, kaldet Robini.” Han bukkede dybt, først for Leonora og så for Zecelina og så nikkede han til Hysse. Så sprang han op på kanen og fløj afsted.

”Kom,” Leonora gjorde tegn, ”nu skal vi tilbage til gården.” Så gik de hen til det sted, hvor der lå en kajak. Hun tog dem i hånden, og så gik de sammen ud af billedet, og nu stod de igen på loftet på den gamle gård.

De gik ind på Leonora pigekammer. Hun bad dem vente, satte sin bagage, og gik ud på loftet igen. Hun kom ind med en lille gammel dukkevogn. Hun satte den over i hjørnet. Så sagde hun til Hysse. ”Her kan du sove, og du skal gøre som jeg siger, for ellers bliver du sendt hjem, har du forstået det.” Han nikkede. ”Der er få ting du skal huske. Du må ikke gå ud om dagen, for menneskene må ikke se dig, og slet ikke, voksne mennesker. Det er meget vigtigt du husker det. Og er der ellers noget, kan du spørge Zecelina eller mig. Er det i orden.”  Han nikkede igen, og for første gang så hun ham smile, hun syntes der var noget bekendt ved det, men slog det hen igen.

”Lad os så komme i seng.” Og det gjorde de. Inden længe lå de alle i seng, barnevogn og dukkevogn og sov. Lille Hysse, lå og tænkte på, at han da havde 6 dage til juleaften.

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 19 december
« Svar #18 Dato: December 19, 2013, 12:17:43 am »
Julekalender historie 19. december

Det var atter mørk på den gamle gård. Oppe på loftet sov de stadig, det havde været en lang tur. De blev vækket da Lærke bankede på vinduet.  Hysse vågnede op og gav et forskrækket hyl fra sig. Leonora smilede beroligende til ham og åbnede vinduet, så Lærke kunne komme ind.

Hun sprang ned på gulvet og hen til Leonoras seng, som hun sprang op i. Så fik hun øje på Hysse, der bare sad helt stiv af skræk i den lille dukkevogn, som han havde sovet i.  Lærke sagde goddag. Han bare kiggede. Zecelina var også vågen og hun sad og grinede.

Leonora smilede til ham og sagde så: ”Tag det nu roligt, det er bare Lærke. Hun er en gårdkat, og vi kalder hende også Houdini, fordi hun er en udbryder dronning. Hun bor over i stalden sammen med Missepige og ponyerne. Dem møder du nok. Og Lærke, det her er Hyssesisdalius, vi kalder ham bare Hysse, han er en nisse fra Julemandens værksted. 

”Hvad skete der på Jeres rejse,” spurgte Lærke og Leonora fortalte hende det. Lærke lyttede og så fortalte hun. ”Medens I har været væk, har jeg gået på jagt om natten, og jeg har set flere af de spor herude rundt omkring. Det så ud som om, vedkommende ikke vidste hvad vej han eller hun skulle gå. Der lå også nogle få af dem her.”  Hun tog fire små korn ud, som hun havde lagt ind i sin pels.

Leonora tog dem og kiggede på dem. ”Mærkeligt, meget mærkelig, hvordan mon de er endt her. Hvordan er de kommet fra Julemandens hemmelige rum og hertil. Det er virkelig mærkeligt.” Hun rystede på hovedet. ”Nogen må have taget Julemandens tryllepose og så er vedkommende på en eller anden måde endt her, og har tabt nogle af trylle kornene undervejs. Men hvem og hvorfor? Er det en der vil ødelægge julen, eller en der ikke ved hvad det betyder, det må vi finde ud af.” Leonora stoppede og kiggede på de andre, der bare havde siddet og lyttet.

Lærke hoppede op til Hysse, men han blev bange og skreg. Lærke skyndte sig at flytte sig igen. ”Gå væk,” skreg han. ”Jeg dur ikke, kan du ikke se det. Lad mig være i fred.” Zecelina gik over til ham. Hun kravlede op i hans dukkevogn, hvor han stadig sad. Så tog hun ham i sine arme og vuggede ham, medens hun sang en vuggevise for ham.

Leonora smilede til Lærke. Og Hysse faldt til ro, og det varede ikke længe før han faldt i søvn, og Zecelina gik forsigtig ned af hans dukkevogn igen. Leonora og Lærke smilede til hende. ”Det var godt og rigtig gjort, du var dygtig,” sagde hun til hende.

Zecelina smilede glad. ”Han er faktisk lidt lige som mig. Vi blev begge fundet og ingen ved hvor vi kommer fra. Og vi er også tit blevet drillet. Jeg forstår ham lidt, men hvorfor vil han ikke snakke med nogen. Og hvorfor siger han, at han ikke dur til noget. Vi dur alle til noget, alle kan noget, og det skal vi bare tro på, men det gør han ikke. Vi må lære ham det.”

Leonora smilede til Zecelina. ”Det må jeg sige, du er jo en klog lille nissepige, det må du ikke glemme.” Lærke smilede også og sagde så. ”Jeg må nok hellere komme tilbage, og så vil jeg tænke over noget af det vi har snakket om i dag. Vil du lige lukke mig ud, og sige til Hysse, at jeg ikke ville forskrække ham. Jeg ville bare snakke med ham.”

Leonora gik hen og tog Lærke op, og gav hende et knus. ”Det skal jeg nok, og det vidste jeg også, han er bare en lille bange nissedreng, og vi må lære ham, ikke at være bange. Nu skal jeg åbne vinduet.” Og så satte hun hende op. Lærke løb ud på taget, og snart var hun væk i den mørke nat.

”Nå,” sagde Leonora. Mon ikke vi to også skal gå i seng.” Zecelina nikkede og snart var de gået i seng og så lå Leonora og tænkte på hun kun havde 5 dage før det var juleaften.


Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 20 december
« Svar #19 Dato: December 19, 2013, 11:34:43 pm »


Julekalender historie 20. december Væk fra gården

Det var atter mørkt på den gamle gård, men klokken var ikke så mange at menneskene var gået i seng. Oppe på loftet sov Leonora og Zecelina stadig, men Hysse var vågen. Han satte sig forsigtig om i den gamle dukkevogn.  Han sad et øjeblik og tænkte. Han ville ikke blive her, han ville ikke blive nogen steder hvor der var andre. Han ville væk og finde et sted, hvor han kunne være alene.

Han tog sit tøj under armen og listede så ud på loftet, henne i det hjørne der lå længst væk, klædte han sig på.  Så listede han ned af trappen, og her sad han og kiggede på menneskene og hundene.  Han kig forsigtig hen og kiggede ud af vinduet. Udenfor lå der sne over det hele. Han løb tilbage til trappen, for han måtte tænke. Hvis han gik ud her, så ville man hurtig finde hans spor, og det ville han ikke. Så smilede han, nu vidste han hvad han skulle gøre.

Han listede op på loftet igen. Oppe på loftet var en skorsten. Det blev ikke brugt, men var bare ikke pillet ned. Der var en lille lem. Han åbnede det, og gik derind. Herinde fra lukkede han lågen, så ingen kunne se ham. Så kravlede han op af skorstenen. Han var jo en nisse, og selvom han ikke var Julemanden, så kunne han godt klatre op af skorstenen.

Da han var kommet helt op, kravlede han ned på taget, men sørgede for at det var på den modsatte side, som Leonoras værelse.  Han kravlede rundt og kom om til bagsiden af huset.  Her sad han lidt og tænkte på hvordan han skulle komme videre. Så fik han øje på træerne.

Han tog tilløb og sprang over på den nærmeste gren. Herfra kunne han klatre fra træ til træ og til sidst var han kommet et godt stykke væk fra gården, og så kravlede han ned på jorden, ned på sneen.

Han gik lidt rundt, vidste egentlig ikke, hvor han ville hen. Han tænkte han måtte finde et sted, hvor han kunne sove. Og det skulle være et sted som ikke kunne ses af mennesker og helst heller ikke af dyr. For så kunne det ende med han blev fundet og det ville han ikke.

Til sidst kom han hen til et sted, hvor der stod nogle træer. Her var også et der var væltet. Han gik rundt og kiggede på det. Der var et hul i det, nærmest som en lille hule. Han kravlede derind. Og her syntes han var et godt sted at gemme sig. Han lagde sig i den ene ende og han var så træt, at han faldt i søvn næsten med det samme.

Oppe på loftet var Leonora og Zecelina for længst vågen og de opdagede hurtigt, at han var væk.  De snakkede lidt sammen og blev enige om han nok var gået på opdagelse.  Så de sad bare og snakkede om det de havde fundet indtil nu, og hvad der mon var blevet af Julemandens tryllepose.

Tiden gik, og der kom stadig ikke nogen Hysse. Nu begyndte de at blive nervøse. Hvor var han? Til sidste, sagde Leonora, ”Nu er klokken mange, og vi kan ikke gøre noget nu, for menneskene vil snart vågne.  Er han her ikke i morgen, begynder vi at lede efter ham. Men nu skal vi i seng.

De gik i seng og lå og tænkte på at der kun er 4 dage til juleaften.

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 21 december
« Svar #20 Dato: December 20, 2013, 11:38:57 pm »
Julekalender historie 21. december Hvor er Hysse

Det er atter mørkt på den gamle gård. Oppe på loftet er Leonora vågen, og hun har set at Hysse ikke er kommet tilbage. Hun vækkede Zecelina. Leonora sagde, ”vi må skynde os. Medens du klæder dig på, vil jeg lige flyve ud og se om der er spor efter ham.”

Som sagt så gjort. Hun åbnede vinduet og kravlede ud på taget. Her sad hun og kiggede ud over den hvide sne, nede i gården, men der var ingen spor af ham.

Hun kravlede ind igen. Zecelina stod klar. ”Nu går vi ned og du går ind til Steffi og Elvis og beder dem om at se efter ham, og det samme gør jeg med Bølle og Sille. Så mødes vi i stuen og går sammen over i stalden.”

De gik ned og fik hurtigt fortalt de 4 inde, hvad der var sket, og så gik de sammen over gården mod stalden. De kiggede efter spor, men der var ingen.  De så med et at der gik noget oppe på taget, det var Lærke, der var på vej ud fra stalden. Hun sprang ned til dem.

De fortalte hende, at de ledte efter Hysse. Hun gik straks med dem ind i stalden. Corry, der havde vagten. Vrinskede straks, indtil han så hvem det var. ”Hej, Fru Leonora og Zecelina, hyggeligt at I kom forbi.” Han bukkede sit store flotte pony hoved for hende.

Hun smilede, men så blev hun igen alvorlig. ”Hør her, alle sammen. Det er vigtigt. Da vi besøgte Julemanden, var der en lille nisse, der sneg som med uden vi vidste det. Han har været hos os siden, men da vi vågnede i går, var han væk, og vi har ikke set ham siden.  Vi kan heller ikke finde nogen spor af ham, derfor vil vi bede Jer om hjælp. Vil I kigge efter ham eller efter spor, og give besked hvis I finder noget. Det er lige meget om det er om dagen eller om natten. Vi skal bare finde ham.”

Lærke brød ind. ”Han hedder Hysse og er en meget bange og nervøs nisse. Så vi skal være forsigtige, hvis vi finder ham, for ellers bliver han bange.”  Leonora nikkede. ”Ja, du har ret, skal vi ikke sige, at hvis I finder noget, er det dig Lærke, der giver besked, for du er hurtig og kender vejen op til mig.” Hun kiggede over på Lærke.

Nu var det Lærke der nikkede. Corry tog ordet. ”Hvis han ikke er kommet til i morgen aften, må ind af os løbe ud for at lede, vi er hurtige.”  Lækre udbrød. ”Ja, og jeg kan sidde på ryggen af Jer for jeg har gode øjne om natten.” Leonora nikkede. ”God ide, det er det vi gør. ”

De hørte en lyd og kiggede. Det var Missepigen. ”Hej,” sagde hun. ”Jeg hørte det, oppe fra høloftet og jeg har været hele vejen rundt og kigget på særlige gemmesteder, men han er ikke her oppe.”

Leonora smilede til hende. ”Supert, så ved vi det. Jeg er glad for I hjælpe os.”  Der lød en hulken, der var Zecelina der sad I Leonoras lomme og hun græd stille. ”Hør nu her,” udbrød Leonora. ”Det hjælper ikke, vi skal løse problemet, at græde, hjælper os ikke med at finde ham. Så nu må du være en stor nissepige og hjælpe i stedet for at græde. Tror du, det kan lade sig gøre.” Zecelina tørrede sine tåre og kiggede op på Leonora og nikkede.

”Klokken er mange og vi må tilbage. Vi ses i morgen.” Alle ponyerne og Lærke og Missepigen sagde farvel. Så gik de ud gennem porten, over gården og så fløj Leonora op på taget og de klatrede ind på Pigekammeret.

De blev enige om at gå i seng, så de kunne være klar til at høre om de andre har set spor af ham i morgen.  Zecelina sov snart men Leonora lå bare og tænkte på hun ikke havde meget tid, hun skulle både finde Hysse og Julemandens tryllepose, så det kunne blive jul og der var kun 3 dage til juleaften.

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 22 december
« Svar #21 Dato: December 22, 2013, 12:35:06 am »
Julekalender historie 22. december Hysses spor

Det var atter mørkt på den gamle gård. Oppe på loftet var Leonora og Zecelina oppe, de havde hurtigt set, der stadig ikke var noget spor af Hysse. ”Nu skal vi skynde os, vi skal finde ham i nat.” sagde Leonora.  De fik hurtigt tøj på, og Leonora satte Zecelina ned i lommen, og her sad hun, så hun lige kunne kigge ud.

Hun kravlede ud på taget og fløj ned i gården og gik over i stalden.  Så snart de kom derind lød det, ”noget nyt.” Leonora kunne kun ryste på hovedet. ”Hør her, jeg har lagt en plan. Vi skal bruge to af Jer.” Hun pegede på ponyerne. ”Vi skal bruge Corry og Buffy.  Jeg tager Corry og I to,” nu pegede hun på Lærke og Missepigen. ”I tager Buffy.

Vi ved, at han ikke er kravlet ud ved mit vindue og ikke er gået over gården.” Lærke afbrød. ”Heller ikke bagom stalden her, for jeg har kigget og der er ingen spor af ham.” Leonora smilede til hende. ”Supert gjort, så ved vi det. Så starter vi om ved haven, det er det eneste sted han har kunnet komme ud, når det ikke er de andre steder. Er I klar.” Hun åbnede boksene for Corry og Buffy, så satte hun sig op på Corry sammen med Zecelina, og de to gårdkattepiger, satte sig op på Buffy.

”Det er ikke for noget,” udbrød Corry, men hvordan kommer vi ud. Jeg mener, meget kan man sige om Buffy og mig, men små er vi ikke.” De andre lo højt. ”Nej, det kan man vist ikke sige,” lød det fra Leonora. ”Se nu her.” Hun lagde hånden på lågen, så blev den åben, så kunne de komme ud.

De red straks om bagved, om i haven.  Her standsede de og kiggede sig omkring. ”Hør her,” sagde Corry. ”Hvis jeg var en lille nisse, der ikke ville sætte spor, så var det den her vej, jeg ville tag. Men hvordan er han kommet ud.” Lige med et lød det fra Leonora. ”Naturligvis.  Corry vend dig lige om, så jeg kan se huset.  Ja, sådan har han gjort det.

Altså er han jo en nisse, og noget af det de lærer er at komme ind og ud af en skorsten. Det er det han har gjort. Han er kravlet op af skorstenen, og den vej. ” Corry udbrød. ”Ja, og var jeg ham var jeg hoppet over på træerne og kravlet den vej rundt, til jeg var langt nok væk fra gården. Du har ret, sådan har han gjort.”

Buffy vrinskede. ”Kom den her vej, jeg har før været brudt ud af folden, og det er den her vej, når vi skal ud på marken.” Hun gik tilbage til gården, et stykke ned af vejen og så over marken.

Så snart de var derude, satte de farten op. De red lidt rundt, lige med et råbte Zecelina, ”jeg tror jeg her været her før.” Hun kiggede op på Leonora, der også kiggede rundt. ”Ja, det er jo lige her i nærheden at det gamle træ væltede i stormen. Og her var lige et sted man kunne gemme sig, lad os finde det gamle træ og lede efter Hysse der.”

Det gjorde de, snart kunne de se træet, ligge der hvor det var faldet den aften. De red hen til det, og Leonora sprang ned. ”Hallo, gamle Træ, er du her.” Der lød en rislen med de tomme grene. ”Ja, men I skal være stille, og hør her. Jeg tror I leder efter den lille fyr, der er kravlet ind i det hul, der var der, den dag jeg faldt om. Han har det ikke godt, og han fryser. I skal nok skynde Jer. Men de stor der kan ikke komme ind i hullet.” Leonora rystede på hovedet, ”nej, de to ponyer kan ikke, men Zecelina kan.” Hun tog hende op af lommen.  Og satte hende ned, hende ved det gamle træ.

Zecelina kravlede straks ind i hulet, og her fandt hun Hysse. Han lå helt hende i krogen, og han sov. Hun kunne ikke vække ham. Hun tog fat i hans frakke, og så hev hun ham hen mod det sted, hvor man kunne komme ud. Her skubbede hun ham, så langt frem, at Leonora kunne nå at få fat i ham. Hun trak ham hurtig ud, og kiggede på ham. Han var meget kold. Han var nok bare kold og måske sulten.

Zecelina kravlede også ud. Og hun blev igen, sat ned i Leonoras lomme. Leonora tog Hysse og putte ham ind under sin store varme kappe. Så sprang hun op på Corry, og de gav tegn til Buffy og så skyndte de sig tilbage til stalden. Her fik de hurtigt sat ponyerne og gårdkattene ind hvor de plejer at være, og så skyndte de sig op i det lille pigekammer på loftet.

Leonora lagde Hysse på sin seng, og satte Zecelina ved siden af. Så fandt hun nogle håndklæder, som hun klædte ham af, og pakkede ham godt ind i håndklæderne. Så gik hun ned og ude i køkkenet, lavede hun en kop varm te, og så skyndte sig op igen. Hun satte Hysse op, og så satte hun koppen til hans mund og han åbnede den og drak, lidt af den.

Til sidst lagde hun ham ned i sin dukkevogn, langt ned under dynen. Zecelina gik også i seng, og det gjorde Leonora også. Hun tænkte på der kun var 2 dage til juleaften, hun havde fundet Hysse, men ikke julemandens tryllepose. Hun tænkte på, at det kunne jo stadig nåes, og så faldt hun i søvn med et lille smil.

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 23 december
« Svar #22 Dato: December 22, 2013, 11:36:35 pm »
Julekalender historie 23. december Julemandens tryllepose

Det var atter mørk på den gamle gård. Oppe på loftet var Leonora vågen. Hun havde siddet og kigget på Hysse. Hvad var der galt med den nissedreng? Hvorfor var han løbet væk, ja mere, hvad var han løbet væk fra? Hun vidste det ikke.

Det kradsede på vinduet, det var Lærke.  Leonora lukkede hende ind og Zecelina vågnede. ”Jeg har en nyhed, noget du måske kan bruge. Vil du også lukke min ven ind, han hedder Buddy.” Leonora åbnede vinduet igen og lukkede Buddy ind. Det var en stor flot sort og hvid gårdkat. 

”Det er faktisk ikke mig, men Buddy, der har nyheden,” sagde Lærke.  Han kom frem, bukkede for Leonora. ”Du kender mig nok ikke mere, men da jeg var lille og vi lige var flyttet hertil boede jeg også her, men jeg blev væk. Den gang var jeg bare en ung kat, nu er jeg en hankat.” Leonora nikkede, ”jo jeg kan godt huske dig, Buddy, dejligt at se dig igen. Hvilken nyhed har du?”

”Jeg går lidt på de forskellige gårde her i området, og da jeg gik i går, så jeg nogle spor, som jeg ikke har set før. De var lidt større end den lille frøken, ” han bukkede til Zecelina. Hun blev lidt forlegen over at blive kaldt lille frøken.

Buddy fortsatte. ”Jeg fulgte dem og kom til det gamle træ, der var væltet, og jeg gik lidt omkring og bagved så jeg, at der var nogen der havde gravet noget ned.  Jeg blev nysgerrig, og så begyndte jeg at grave, og jeg fandt denne her.” Han tog en lille pose frem, han havde gemt den i sin store pels, for han var en langhåret kat.

”Jeg viste den til Lærke, og hun blev helt vild, og sagde jeg skulle komme med herop, og vise den til Dem.” Hun bukkede igen for Leonora og rakte hende, den lille pose.  Hun tog den og kiggede i den. Så smilede hun. ”Det er jo den. I har reddet julen, men hvordan er den endt her, og hvem.”

De hørte en høj hulken, og vendte sig om. I dukkevognen sad Hysse op og han holdt hænderne for ansigtet og græd. ”Nej, nu må du altså holde op, fortæl nu, hvad er der sket. Er det dig der tog Julemandens tryllepose, og hvorfor. Nu tager du sig sammen som en stor nisse, for det er du, og ingen bliver vred på dig. Vi vil bare gerne vide, hvad der skete. Fortæl nu.” Sluttede Leonora

Zecelina kravlede op i barnevognen til ham. Hun lagde armen omkring ham. ”Fortæl nu,” sagde hun stille. Så begyndte han at fortælle. ”Jeg blev altid drillet fordi jeg ingen forældre har, og de sagde alle sammen jeg var dum og ikke duede til noget. Så da jeg sidste år så Julemanden tag sin tryllepose af og lægge den i det hemmelige rum, så jeg mit snit til at tag den, medens han vendte sig om. Han så det ikke, men låsede bare rummet, og jeg gemte mig. Da han gik ud, smuttede jeg bagefter.

Jeg tog posen med og gemte den, og legede med den engang imellem, men jeg turde ikke vise den til andre. Da det så blev den 1. december og Julemanden ville tjekke sit udstyr blev der ballade.  Jeg opdagede at jeg havde ødelagt julen. Jeg var bange og gik bare rundt og så kom jeg langt hjemmefra og det blev stormvejr. Jeg så det gamle træ, gemte mig til stormen var over og gravede posen ned, og så ledte jeg og fandt hjem igen.

Ja, og resten kender I. Jeg var så ked af det, og følte jeg ikke hørte til hos Julemanden mere, så jeg stak af sammen med Jer da I skulle tilbage, men turde heller ikke blive her, så jeg stak af, og fandt igen det gamle træ, der var væltet og her har jeg bare, ligget og uden at vide hvad jeg skulle gøre. Jeg er ked af det og glad for I fandt mig og trylleposen, for jeg kunne ikke huske hvor jeg havde gravet den ned.  Nu vil I nok sende mig væk så kan jeg gå tilbage til træet.” Han begyndte at græde igen.

Leonora gik hen til dem. Zecelina sad stadig og holdt om ham. Leonora tog ham op, smilede til hende. ”Hør nu her, dit lille fjols. Du tror da ikke vi vil sende dig væk. Nu skal du høre. Når Lærke og Buddy går så får de trylleposen med, og sender den Express med uglen, så har julemanden den i morgen og kan sagtens nå at få styr på julegaverne, og så bliver der alligevel jul.

Og hør nu, selvom du ikke har nogen forældre, så er du alligevel noget værd, ligeså meget som alle andre. Det kan godt være du ikke er helt som dem, men du er noget værd på din måde. Og du kan også noget, alle kan noget, glem aldrig det, og se så at blive en glad ung nissedreng. For resten så er der jo andre end dig, der ingen forældre har, det her Zecelina heller ikke. Og jeg har snakket lidt med Julemanden, og han er faktisk sikker på, selvom I ikke kom samme dag, så tror han I er søskende, så du har da en søster.”

Hysse rejste sig fra Leonora og løb over til Zecelina og gav hende en stor krammer. De andre smilede.  ”Klokken er mange, så I to må hellere skynde Jer ud til Uglen med trylleposen, og så komme tilbage til stalden. Og vi skal i seng, for i morgen er det juleaften. Og til Jer to tak for hjælpen og vil I lade et ord sive om vi holder Julefest heroppe i morgen.

Vi kommer rundt og henter Jer.” Så gav hun Buddy trylleposen igen og lukkede dem ud af vinduet. De skyndte sig om til et stort træ og råbe på Uglen og gav ham posen og forklarede hvad der var sket, og bad ham aflevere det med det samme, og han fløj afsted med det samme.

Oppe på loftet var de gået i seng. Hysse havde fået lov til at sove i barnevognen sammen med Zecelina.  Leonora smilede da hun lå i sin seng. Nu var det juleaften i morgen og alt var i orden. Så faldt hun i søvn.

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 24 december
« Svar #23 Dato: December 23, 2013, 11:18:38 pm »
Julekalender historie 24. december Juleaften

Det var atter mørkt på den gamle gård og alt var stille nu, det havde det ikke været ret meget i dag. Allerede fra morgenstunden, begyndte det at lugte af julemad. Det lugtede af andesteg og flæskesteg. Der blev lavet julemad og pyntet juletræ. Det hele blev gjort klar juleaften.

Hen på eftermiddagen kom familien og der blev hygget. Hen på aftenen blev der spist julemad, og efter opvasken blev der gået om juletræet og sunget de gode gamle julesange og salmer. Sluttet som altid med Højt fra træets grønne top og nu er det jul igen.

Så kom det som menneskene altid glædede sig til, der skulle deles gaver ud.  Alle gaverne blev delt ud, men ingen måtte åben dem endnu. Først da den sidste gave var delt ud, måtte de åbne en efter tur, og fortælle, hvad det var og fra hvem. Det gik der en del tid med. Bagefter gik menneske Alice, Else og alle børnene først over i stalden, gav alle dyrene lidt ekstra og Else kravlede op, og satte en skål risengrød til nisserne, og bagefter gjorde de det også til de nisser der boede på loftet.

Da de kom ind igen, var der juledessert risalamande med en mandel i, og en mandelgave.  Der blev spist op, selvom man jo også havde spist meget julemad. Så blev der bare hygget, og hen på aftenen, sagde familien farvel og kørte hjem.

Menneske Else, gik hurtig ind til sig selv og i seng, og Menneske Alice, havde givet sig selv noget der hedder en dvd, og den putter hun i en maskine og ser billeder, der var vist nok noget der hed en Cirkusrevy, som hun grinede meget af, og da den var færdig, gjorde hun også sig selv klar til at gå i seng, og så blev der endelig ro.

Men nu begyndte det oppe på loftet. Leonora gik ned og tog en gren af juletræet, det tog hun op på loftet, hvor Zecelina og Hysse, havde rykket lidt rundt på tingene så der var plads, når gæsterne kom. Her i midten satte Leonora den gren hun havde hentet, og med lidt tryllestøv, fik hun lavet det om til et flot og smukt juletræ med den store stjerne i toppen.

Så gik hun først over i stalden, og her hentede hun Lærke, Missepigen og ponyerne Corry, Mia, Cockie, Buffy og lille Myra. De gik sammen over gården, da Corry vrinskede. ”Altså vi kan komme gennem døren, men vi er alt for store til at komme op.”  Leonora lo. ”Det er ingen problem.” Hun kastede tryllestøv på dem, og straks var de ikke større end hundene.

Da de kom ind, hentede hun først Steffi og Elvis, og gav Menneske Alice  noget tryllestøv, så hun ikke vågende, før de kom tilbage. Hun hentede også Sille og Bølle, og gav også Menneske Else tryllestøv, og så gik de alle sammen op på loftet. Hun tog lige musik nisserne med også.

Da de kom op havde nisseren hente julegrøden, som Menneskene havde været oppe med. Inden de kom videre bankede det på vinduet. Leonora åbnede og det var Julemanden. Han parkerede kanen, med rensdyrene og Rudolf foran, uden for og så kravlede han ind. ”Godaften alle sammen. Jeg kunne jo ikke fortsætte mit julearbejde, hvis jeg ikke kom forbi og sige tak til Jer alle sammen. Mange tak for hjælpen. Og til Jer to,”  han kiggede på Zecelina og Hysse.

”Når julen er færdig, som kommer I to hjem, og I kan bo hos mig. I er mine børn.” ”Jamen, jeg,” begyndte Hysse. Julemanden smilede og lagde fingeren foran munden. ”Du skal ikke sige mere, alt er i orden. Og nu vil jeg bare ønske Jer alle en rigtig glædelig jul, og de to gaver her, kan du ligge dem ned i morgen, så de kan finde dem. Det er en ekstra gave til de to små menneskebørn, der jo også har hjulpet. God Jul.” Så kravlede Julemanden ud af vinduet og fløj vinkede afsted med kanen.

Leonora smilede, ”og nu skal vi spise.” Hun tryllede julegrøden, så der både var mad som ponyer, hunde og katte kunne lide og naturligvis risengrøden til nisserne.  De spiste og snakkede og så begyndte musik nisserne at spille julemusik og alle sang og dansede til den lyse morgen.

Så fulgte Leonora dem alle tilbage og gjorde ponyerne store igen, og gav menneskene tryllepulver til at vågne.  Så gik hun op på loftet, og sammen med nisserne gik hun i seng og faldt i søvn med et smil for nu var julen reddet.

Til sidst ønsker alle på den gamle gård.  Leonora og nisserne, hundene, kattene og ponyerne samt menneskene

Alice og Else Jer alle og Jeres familier og dyr.  En rigtig glædelig jul og hvem ved, på gensyn 1. december 2014.