Forfatter Emne: kosttilskud og helbred  (Læst 4278 gange)

Offline musenfryd (OP)

  • Administrator
  • Senior medlem
  • *****
  • Indlæg: 315
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Telefonpasning
kosttilskud og helbred
« Dato: Februar 01, 2016, 03:53:53 pm »
Tager du nogle former for kosttilskud, og oplever du at det rent faktis gør en forskel?
Life's a journey, not a destination

http://prontocallcenter.dk/
hvis der er brug for telefonpasning

Offline lyjse

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 1781
  • Activity:
    5.2%
    • Vis profil
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #1 Dato: Februar 01, 2016, 04:20:45 pm »
Ja - jeg tager http://www.pharmanord.dk/produkter/bio-pycnogenol - jeg læste for 4-5 år siden, at de hjalp på hedeture, og nu kan jeg ikke undvære dem, der er næsten ikke det, de er gode for.

Søg på pycnogenol, der findes meget læsestof.

Derudover tager jeg vitaminer og mineraler, og jeg har erfaring med, at det hjælper.


Offline Landboen

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2873
  • Activity:
    1%
  • Country: bs
    • Vis profil
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #2 Dato: Februar 01, 2016, 04:31:39 pm »
Ja. D-vitaminer i megadosis.
Har været så langt nede at jeg var sikker på at døden var nær. Og der skal jeg ikke ned igen.
Mennesker kræver ytringsfrihed som kompensation for tankefrihed, hvilken de sjældent bruger.

Søren Kierkegaard - 5. maj 1813 – 11. november 1855

Offline musenfryd (OP)

  • Administrator
  • Senior medlem
  • *****
  • Indlæg: 315
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Telefonpasning
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #3 Dato: Februar 01, 2016, 04:36:31 pm »
Ja. D-vitaminer i megadosis.
Har været så langt nede at jeg var sikker på at døden var nær. Og der skal jeg ikke ned igen.

hvilek symptomer gav det?
Ja, jeg kan google, men det er sjovere at spørge en der har prøvet det, og netop det der giver lidt liv i debatten (udover det om I ved nok hvad ;-) )
Life's a journey, not a destination

http://prontocallcenter.dk/
hvis der er brug for telefonpasning

Offline Landboen

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2873
  • Activity:
    1%
  • Country: bs
    • Vis profil
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #4 Dato: Februar 01, 2016, 04:51:04 pm »
Ja. D-vitaminer i megadosis.
Har været så langt nede at jeg var sikker på at døden var nær. Og der skal jeg ikke ned igen.

hvilek symptomer gav det?
Ja, jeg kan google, men det er sjovere at spørge en der har prøvet det, og netop det der giver lidt liv i debatten (udover det om I ved nok hvad ;-) )
Trykken for brystet. Smerter i led og muskler. Åndenød og hjertebanken. Ulidelig træthed.
D-vitaminmangel er ikke at spøge med, og desværre er det sådan, at de fleste læger kun er obs på det hos "tildækkede kvinder med mørk hud".....
De glemmer at mange af os i dagens Danmark har et arbejdsliv der gør, at vi ikke kommer nok ud i solen og får de naturlige d-vitaminer.
Et giganttilskud af d-vitaminer fik symptomerne til at forsvinde efter 8 dage!
Mennesker kræver ytringsfrihed som kompensation for tankefrihed, hvilken de sjældent bruger.

Søren Kierkegaard - 5. maj 1813 – 11. november 1855

Offline Fynbokvinde

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 510
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #5 Dato: Februar 01, 2016, 05:16:52 pm »
Tager du nogle former for kosttilskud, og oplever du at det rent faktis gør en forskel?


Jeg tager Kalk/D-vitamin som tilskud næsten hele året. Jeg gør det for at sikre mig mod skøre knogler i alderdommen. Jeg kan ikke mærke nogen forskel.

Egentlig tror jeg ikke helt på alle de kosttilskud har en mærkbar effekt (udover på pengepungen). Jeg tror det er bedst at få sin sundhed og energi gennem sund og varieret mad.

Jeg har i næste to år spist/drukket  meget ingefær (ikke som kosttilskud). Jeg har aldrig været meget syg, men det sidste år har jeg slet ikke været syg, kun haft lette forkølelser. Det tillægger jeg ingefæren.
« Senest Redigeret: Februar 01, 2016, 05:18:43 pm af Fynbokvinde »

Offline fedt

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 1595
  • Activity:
    1%
  • Tvivl er begyndelsen til visdom
    • Vis profil
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #6 Dato: Februar 01, 2016, 05:35:26 pm »
Ja. D-vitaminer i megadosis.
Har været så langt nede at jeg var sikker på at døden var nær. Og der skal jeg ikke ned igen.

D-vitamin er fedtopløseligt. Det vil sige, at det ikke kan opløses i vand og udskilles med urinen. I stedet kan det ophobes i kroppens fedtdepoter og ved meget store indtag medføre forgiftningstilstande i kroppen.
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm
Nogle mennesker siger, at sex er det bedste i verden; men så har de aldrig prøvet at være skidetrængende

Det er mig

  • Gæst
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #7 Dato: Februar 01, 2016, 05:36:36 pm »
Ja. D-vitaminer i megadosis.
Har været så langt nede at jeg var sikker på at døden var nær. Og der skal jeg ikke ned igen.

D-vitamin er fedtopløseligt. Det vil sige, at det ikke kan opløses i vand og udskilles med urinen. I stedet kan det ophobes i kroppens fedtdepoter og ved meget store indtag medføre forgiftningstilstande i kroppen.
http://www.netdoktor.dk/vitaminer/vitamind.htm

Ikke kun det, kroppens D vit, funktion bliver døvn

Offline ak31

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 638
  • Activity:
    0.4%
  • Country: 00
  • Tigermanden der døde
    • Vis profil
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #8 Dato: Februar 01, 2016, 05:55:48 pm »
Jeg føler mig sund og rask, men da jeg skiftede læge fik jeg mit første heldbreds tjek.
Blodprøven viste, at jeg manglede kalk og D vitamin. Jeg nægtede at tro at jeg kunne mange D vitamin da vi ofte spiser på terrassen og er meget i haven.
Har man passeret de 50 år er nok en god ide med lidt ekstra kalk.
Tigermanden nu igen i fuld kamplyst

Smil, og verden smiler igen.

Offline Fynbokvinde

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 510
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #9 Dato: Februar 01, 2016, 06:10:36 pm »
Jeg føler mig sund og rask, men da jeg skiftede læge fik jeg mit første heldbreds tjek.
Blodprøven viste, at jeg manglede kalk og D vitamin. Jeg nægtede at tro at jeg kunne mange D vitamin da vi ofte spiser på terrassen og er meget i haven.
Har man passeret de 50 år er nok en god ide med lidt ekstra kalk.


Man kan godt komme til at mangle D-vitamin om vinteren, da man ikke optager noget fra solen fra November- Marts i norden da solen står for lavt på himmelen. Men ofte kan kroppen tære på D-vitamindepot  i vintermånederne samt man kan få lift gennem noget kost.

Faktisk burde kroppen selv kunne optage kalk nok gennem kost hvis man spiser mange varieret grønsager. Men selvom jeg spiser ret sundt, har jeg det alligevel også bedst med at supplere med kosttilskud.

Offline fedt

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 1595
  • Activity:
    1%
  • Tvivl er begyndelsen til visdom
    • Vis profil
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #10 Dato: Februar 01, 2016, 06:21:14 pm »
D-vitamin regulerer calciumkoncentrationen i blodet nøje. Er calciumkoncentrationen i blodet for lav, kan det blandt andet medføre muskelkramper. D vitamin sikrer også den rigtige balance i immunsystemet, og menes knyttet til kroppens generelle energiniveau og humøret samt blodsukkerreguleringen. Enkelte studier dokumenterer desuden en potentiel evne til at forebygge visse kræftformer.

Hvis calciumniveauet er for lavt, vil biskjoldbruskkirtlerne afgive en øget mængde parathyroidea-hormon, der stimulerer nyrerne til at aktivere D-vitaminet i nyrerne.
Nogle mennesker siger, at sex er det bedste i verden; men så har de aldrig prøvet at være skidetrængende

Offline lyjse

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 1781
  • Activity:
    5.2%
    • Vis profil
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #11 Dato: Februar 01, 2016, 09:08:10 pm »
Hej til jer, der tager kalktilskud, tag aldrig kalk uden magnesium !

http://www.vitalraadet.dk/304+M52c95e110e4.0.html


Kalktabletter som monoterapi øger risikoen for blodprop i hjerte og hjerne.

Citér
I forgårs offentliggjorde British Medical Journal i deres webudgave en videnskabelig artikel med ovenstående dystre budskab.
 
1.471 raske kvinder over 55 år blev tilfældigt opdelt i to grupper, en på 732, som i 5 år indtog et tilskud af calciumcitrat, og en gruppe på 739, som tog placebo.
 
I disse fem år blev de undersøgt hvert halve år, og for hvert år der gik, fjernede de to grupper sig fra hinanden med statistisk sikkerhed.
 
Det viste sig, at der i gruppen, som indtog kalktabletter, var betydelig stigning i risikoen for blodprop i såvel hjernen som hjertet.

Citér
De fleste, som har erfaring med brugen af mineraler i sygdomsforebyggende øjemed er udmærket klar over, at man aldrig må tage calcium uden at tage magnesium samtidigt.

http://sund-forskning.dk/artikler/kalk-0/
Citér
Giv aldrig kalk uden magnesium. Kalktilskud bør gives sammen med magnesium, D-, B- og C-vitamin, folinsyre og evt. saltsyretabletter, alt efter situationen. Ifølge M.D. Robert P. Heany anbefales det at skære kalktilskud væk hver tredje måned, da kroppen (knoglerne) skal have signal om, at der er en nedgang i kalkindholdet, for at kunne genopbygge optimalt. 

For mit vedkommende tager jeg ikke kalktilskud, men kun magnesium / zink /  stærk C-vitamin /  D-vitamin/ stærk B-vitamin og betacaroten.

http://www.magasinet-sundhed.dk/sundhed/artikler/nyt-mangelmineral-magnesium/
Citér
"Magnesium er ikke alene afgørende for vores knogler, men for alle kroppens muskler, hormonbalancen og psyken. Så der forskes rigtig meget i magnesium for tiden,"

Jeg begyndte at tage magnesium, for nogle år siden, på grund af hjertebanken og kramper i benene - det hjalp næsten omgående.

Offline Anklageren

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 14499
  • Activity:
    97.6%
  • Country: gl
  • Køn: Mand
    • Vis profil
Helbredet afhænger af hvad man spiser
« Svar #12 Dato: Februar 01, 2016, 09:13:40 pm »
Jeg er begyndt at købe kød engang imellem for variationens skyld, men jeg har ellers selv fisket og skudt den kød jeg spiser i de sidste ca. ti år.

Det vil sige, at jeg skyder 5 rensdyr om året, nogen sneharer og som regel edderfugle, da jeg ikke har haft meget held med gæssene.

Så fisker jeg laks, ørreder, torsk osv.

Nu er det snart godt at bo heroppe, for lyset er godt på vej tilbage, og snart bliver ikke længere mørkt. Det er meget dejligt, når det er lyst hele tiden - og man vænner sig til det fordi det sker gradvist, så man kan godt sove, selvom det er lyst. Jeg har dog persienner, så solen ikke skinner mig i hovedet om natten.

Det er ikke så sjovt om vinteren, når det kun er lyst omkring middag, her hvor jeg bor, men det varer heldigvis kun et par måneder. Det hjælper lidt, at der er sne - så månen og nordlyset gør, at man nogen gange kan se alligevel.

Jeg bor sammen med en grønlænder(inde), og hun er en ret "oprindelig" grønlænder. Det skal forstås på den måde at der er mange grønlændere som er et produkt af TV, Internettet osv, som i de fleste lande, men sådan er hun ikke vokset op. Hun har lige spist noget, der hedder qasaruaq, som betyder rensdyrmave.

Nu kan man godt forestille sig at det er noget der svarer til "kallun" på dansk, men det er faktisk indholdet i maven, hun spiser.

Det er ikke hvilket som helst indhold, for hun sorterer vældigt i det, når jeg har skudt et rensdyr, og sorterer det mest "lækre" fra, som hun bærer over fjeldet i en hinde fra maven, som omtrent er på størrelse og form som en fodbold.
Det er, om jeg så må sige fermenteret på forhånd, så det kommer i fryseren og kan holde sig længe, når det bliver tøet op. Jeg har ikke smagt det, men rensdyret er udvælgende med, hvad det spiser, så det er udsøgte planter, der er i massen.

Det er ikke sikkert, du synes, det er en delikatesse - jeg gør ikke. Det er heller ikke meget udbredt - og nogen grønlændere her kender det ikke - mens andre gør. Hun kan nu meget godt lide det, og jeg har vænnet mig så meget til det, at jeg ikke længere flygter fra lugten.

Her bliver der spist mange tørrede fisk af forskellige arter, og de er mere eller mindre fermenterede. Grønlænderne skelner imellem vintertørret fisk - og sommertørret fisk, hvor vintertørret fisk er at foretrække. De bliver hængt op, hvor solen kan skinne på dem uden at de er saltede, og det ændrer smagen og lugten. De lugter ikke specielt godt, men smager bedre.

Tørret torsk (saarullik) er en almindelig spise, og jeg synes de smager bedst, når de er delvist tørrede. Sådan en vintertørret torsk, som er delvist tørret, smager godt.

På den samme måde er det almindeligt at tørre ørred (eqaluk), plettet havkat (Qeeraq) og lodde (ammassaat).
Med undtagelsen af lodden, så bliver de "flækket", og tørret med skind på, så de hænger sammen ved halen. De tørres med skindet indad - hængt op ved halen. Kødet bliver af og til ridset med en kniv, så de danner terninger, når de tørres (store fisk).

Rygning i fjeldet er en anden almindelig metode til at konservere ørred, laks og rensdyr på. Det kan være boven på rensdýret, der bliver saltet og røget.

Det er nogen specielle røgeovne, som er bygget i fjeldet engang i tidernes morgen, og der er en røgkanal på 4-6 meter, som er bygget af flade sten og overdækket med græstørv. Den ender i et røgkammer, som er et hul i jorden på omkring 1 M², og 1 meter dyb. Røgkammeret dækkes over med skind eller presenning under rygningen.
Så hænger man de flækkede fisk eller rensdyr op på stænger.

Man tænder op med revlingelyng (sortebær lyng), og røgen skal være kold når den når røgkammeret, så ildstedet må ikke blive for varmt. Der skal gerne røges i to døgn.

Det smager vældig godt, og meget bedre end det jeg får røget i brugsen i en moderne røgeovn.

Jeg byggede en moderne udgave sidste sommer nedenfor hvor jeg bor, og den består af et krydsfinerskammer på omkring 1 kubikmeter og et tre meter langt aluminiumsrør, som man bruger til isolering af rør.

Man salter ørreder (ishavsrøding) i tønder, og så vander man dem ud og kommer dem i lage - omtrent ligesom sild.
Alle grønlændere spiser kuanneq (kvan) især om foråret og ellers om sommeren - og de spises normalt rå som slik, og kan syltes. De bliver også brugt til at lave immiaq (hjemmebryg) af.

Jeg ved tilfældigvis, at det var de første haveplanter man dyrkede i Norden, men nu står de nævnt som giftige i visse billedfloraer, men det er de ikke. I Nordsverige har jeg set, at de stadig dyrkes, og de er særlig søde. De smager heller ikke ens her, hvor der nogen steder er mere søde kvan.

På latin hedder kvan Angelica archangelica, og det betyder engleurt i dobbelt forstand, så det må være noget i retning af ærkeenglens urt. Islændinge og nordmænd elsker dem da også.

Så spiser man sorlaq (rosenrod), hvor det mest er rodknoldene man spiser, og de er på størrelse med små korte gulerødder, men vokser vandret.

Birkerørhat som der er hvor der vokser dværgbirk, smager godt - omtrent som den hjemlige svamp: Karl Johan, men de er mindre. Her er også mange støvbolde, som spises mens de ikke er ret udviklede.

Te laver man af grønlansk post, som koges 5 minutter, og som er en bitter te. Bedst er det at plukke dem, når de er i blomst omkring Sankt Hans, og så tørre eller fryse dem. De kaldes forkølelsesurt af nogen her.

En særlig delikatesse er krabber, som har meget lange ben på måske 80 cm, og det er benene man spiser. Også kammuslingerne er en delikatesse.

Der er også noget tang, man spiser, og det smager godt, men jeg ved ikke, hvad det hedder. Det har nogen meget lange stilke (måske 5 meter) med meget store blade på, men det er ikke dem, man spiser.

Nogen gange river de sig løs i en storm og driver rundt. Så vokser der nogle små nye blade ud på stilken..
Jeg har hørt om, at man sylter sælspæk i sælmaver, som graves ned i permafrosten, men jeg har ikke set det, og kan ikke huske, hvad det hedder.

Er det muligt at beskæftige sig med et politisk emne på Din-Debat uden at blive beskyldt for at forsvare noget?

Det er mig

  • Gæst
Sv: Helbredet afhænger af hvad man spiser
« Svar #13 Dato: Februar 01, 2016, 10:32:17 pm »
Takker, fantastisk lærerigt post


Jeg er begyndt at købe kød engang imellem for variationens skyld, men jeg har ellers selv fisket og skudt den kød jeg spiser i de sidste ca. ti år.

Det vil sige, at jeg skyder 5 rensdyr om året, nogen sneharer og som regel edderfugle, da jeg ikke har haft meget held med gæssene.

Så fisker jeg laks, ørreder, torsk osv.

Nu er det snart godt at bo heroppe, for lyset er godt på vej tilbage, og snart bliver ikke længere mørkt. Det er meget dejligt, når det er lyst hele tiden - og man vænner sig til det fordi det sker gradvist, så man kan godt sove, selvom det er lyst. Jeg har dog persienner, så solen ikke skinner mig i hovedet om natten.

Det er ikke så sjovt om vinteren, når det kun er lyst omkring middag, her hvor jeg bor, men det varer heldigvis kun et par måneder. Det hjælper lidt, at der er sne - så månen og nordlyset gør, at man nogen gange kan se alligevel.

Jeg bor sammen med en grønlænder(inde), og hun er en ret "oprindelig" grønlænder. Det skal forstås på den måde at der er mange grønlændere som er et produkt af TV, Internettet osv, som i de fleste lande, men sådan er hun ikke vokset op. Hun har lige spist noget, der hedder qasaruaq, som betyder rensdyrmave.

Nu kan man godt forestille sig at det er noget der svarer til "kallun" på dansk, men det er faktisk indholdet i maven, hun spiser.

Det er ikke hvilket som helst indhold, for hun sorterer vældigt i det, når jeg har skudt et rensdyr, og sorterer det mest "lækre" fra, som hun bærer over fjeldet i en hinde fra maven, som omtrent er på størrelse og form som en fodbold.
Det er, om jeg så må sige fermenteret på forhånd, så det kommer i fryseren og kan holde sig længe, når det bliver tøet op. Jeg har ikke smagt det, men rensdyret er udvælgende med, hvad det spiser, så det er udsøgte planter, der er i massen.

Det er ikke sikkert, du synes, det er en delikatesse - jeg gør ikke. Det er heller ikke meget udbredt - og nogen grønlændere her kender det ikke - mens andre gør. Hun kan nu meget godt lide det, og jeg har vænnet mig så meget til det, at jeg ikke længere flygter fra lugten.

Her bliver der spist mange tørrede fisk af forskellige arter, og de er mere eller mindre fermenterede. Grønlænderne skelner imellem vintertørret fisk - og sommertørret fisk, hvor vintertørret fisk er at foretrække. De bliver hængt op, hvor solen kan skinne på dem uden at de er saltede, og det ændrer smagen og lugten. De lugter ikke specielt godt, men smager bedre.

Tørret torsk (saarullik) er en almindelig spise, og jeg synes de smager bedst, når de er delvist tørrede. Sådan en vintertørret torsk, som er delvist tørret, smager godt.

På den samme måde er det almindeligt at tørre ørred (eqaluk), plettet havkat (Qeeraq) og lodde (ammassaat).
Med undtagelsen af lodden, så bliver de "flækket", og tørret med skind på, så de hænger sammen ved halen. De tørres med skindet indad - hængt op ved halen. Kødet bliver af og til ridset med en kniv, så de danner terninger, når de tørres (store fisk).

Rygning i fjeldet er en anden almindelig metode til at konservere ørred, laks og rensdyr på. Det kan være boven på rensdýret, der bliver saltet og røget.

Det er nogen specielle røgeovne, som er bygget i fjeldet engang i tidernes morgen, og der er en røgkanal på 4-6 meter, som er bygget af flade sten og overdækket med græstørv. Den ender i et røgkammer, som er et hul i jorden på omkring 1 M², og 1 meter dyb. Røgkammeret dækkes over med skind eller presenning under rygningen.
Så hænger man de flækkede fisk eller rensdyr op på stænger.

Man tænder op med revlingelyng (sortebær lyng), og røgen skal være kold når den når røgkammeret, så ildstedet må ikke blive for varmt. Der skal gerne røges i to døgn.

Det smager vældig godt, og meget bedre end det jeg får røget i brugsen i en moderne røgeovn.

Jeg byggede en moderne udgave sidste sommer nedenfor hvor jeg bor, og den består af et krydsfinerskammer på omkring 1 kubikmeter og et tre meter langt aluminiumsrør, som man bruger til isolering af rør.

Man salter ørreder (ishavsrøding) i tønder, og så vander man dem ud og kommer dem i lage - omtrent ligesom sild.
Alle grønlændere spiser kuanneq (kvan) især om foråret og ellers om sommeren - og de spises normalt rå som slik, og kan syltes. De bliver også brugt til at lave immiaq (hjemmebryg) af.

Jeg ved tilfældigvis, at det var de første haveplanter man dyrkede i Norden, men nu står de nævnt som giftige i visse billedfloraer, men det er de ikke. I Nordsverige har jeg set, at de stadig dyrkes, og de er særlig søde. De smager heller ikke ens her, hvor der nogen steder er mere søde kvan.

På latin hedder kvan Angelica archangelica, og det betyder engleurt i dobbelt forstand, så det må være noget i retning af ærkeenglens urt. Islændinge og nordmænd elsker dem da også.

Så spiser man sorlaq (rosenrod), hvor det mest er rodknoldene man spiser, og de er på størrelse med små korte gulerødder, men vokser vandret.

Birkerørhat som der er hvor der vokser dværgbirk, smager godt - omtrent som den hjemlige svamp: Karl Johan, men de er mindre. Her er også mange støvbolde, som spises mens de ikke er ret udviklede.

Te laver man af grønlansk post, som koges 5 minutter, og som er en bitter te. Bedst er det at plukke dem, når de er i blomst omkring Sankt Hans, og så tørre eller fryse dem. De kaldes forkølelsesurt af nogen her.

En særlig delikatesse er krabber, som har meget lange ben på måske 80 cm, og det er benene man spiser. Også kammuslingerne er en delikatesse.

Der er også noget tang, man spiser, og det smager godt, men jeg ved ikke, hvad det hedder. Det har nogen meget lange stilke (måske 5 meter) med meget store blade på, men det er ikke dem, man spiser.

Nogen gange river de sig løs i en storm og driver rundt. Så vokser der nogle små nye blade ud på stilken..
Jeg har hørt om, at man sylter sælspæk i sælmaver, som graves ned i permafrosten, men jeg har ikke set det, og kan ikke huske, hvad det hedder.

Offline musenfryd (OP)

  • Administrator
  • Senior medlem
  • *****
  • Indlæg: 315
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Telefonpasning
Sv: kosttilskud og helbred
« Svar #14 Dato: Februar 04, 2016, 03:45:21 am »
Også tak herfra for megen god info.
Jeg skal vist have tjekket mit d vitamin niveau. ..
Og lige høre mere om det med kalk og blodpropper. ..
Jeg tager kalk, men har haft en blodprop i hjernen for nogle år siden ( ja, så har man en undskyldning for at være lidt sær ;-) ), så det skal jeg da lige være obs på
Life's a journey, not a destination

http://prontocallcenter.dk/
hvis der er brug for telefonpasning