Forfatter Emne: pædagogstuderende  (Læst 1133 gange)

Offline hejsara (OP)

  • Nyt medlem
  • *
  • Indlæg: 1
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
pædagogstuderende
« Dato: April 09, 2013, 04:03:27 pm »
Vi er pædagogstuderende, og er ved at lave en opgave, hvor vi skal bruge jeres meninger og synspunkter på den pædagogiske opgave i en børnehave.

1. Hvad vil du mene, at det vil sige at gå ned i børnehøjde? Er det okay, i en presset situation at være mindre pædagogisk, og evt. hæve stemmen, og bruge bandeord?

2. Bliver børn gladere ved at være ude? Er det godt for børn? og hvorfor? Kunne man evt. finde andre alternativer, end at være ude?

3 Er det i orden at bruge meget tid på at promovere sin børnehave, hvis den er luknings truet? - altså der bruges meget tid på at promovere børnehaven i åbningstiden, mens børnene er tilstede, så det tager den pædagogiske tid fra børnene? (Fx at man tager billeder af børnene, ligeså snart der er en sjov aktivitet, og sætter dem ind på sociale medier, med det samme så alle som tjekke hjemmesiden kan se de gode ting som børnene laver i den børnehave. Tager ud i dagplejen og uddeler balloner, eller planlægger deres gåture efter hvornår dagplejen er på legepladsen)

Offline MacAlli

  • Jr. medlem
  • **
  • Indlæg: 88
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: pædagogstuderende
« Svar #1 Dato: April 09, 2013, 09:27:34 pm »
Min datter er kun ½ år, så jeg har ikke børnehaver tæt inde på livet, så kan kun svare ud fra, hvad jeg synes nu - og sådan noget kan jo nemt ændre sig, når man selv får det helt ind på livet 

1:Ja, det er okay at hæve stemmen, hvis et barn f.eks. virkelig har overtrådt grænserne for hvad man må. Bandeord bør ikke bruges, men som en der er slem til at bande, har jeg nok forståelse for, hvis der lige ryger et enkelt ord med i farten, selvom det ikke burde.

2: Ja og ja! Hvorfor? Tjaa, frisk luft er sundt, og man bliver træt på en anden måde end ved at sidde inde og "lumre" en hel dag. Alternativer vil nok være nogle "sportsagtige" lege indendørs, så børnene stadig får bevæget sig meget, men det er stadig ikke et helt godt alternativ til frisk luft.

3: Jeg er stor modstander af at lægge billeder på de sociale medier af børn - der ikke er ens egne. Det skal 100% være forældrene, der bestemmer, om billeder af ens barn skal lægges på nettet! At man planlægger en gåtur efter, hvornår dagplejen også er ude, kan jeg ikke se problemet i? Det er jo ikke dagplejen eller hendes børn, der kan gøre hverken fra eller til om en børnehave bliver lukket. Forældrene er der jo ikke. Og så længe børnene kommer ud på en gåtur kan det være hip som hap, om der er en bagtanke med tidspunktet.

Offline Landboen

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2871
  • Activity:
    0.8%
  • Country: bs
    • Vis profil
Sv: pædagogstuderende
« Svar #2 Dato: April 10, 2013, 02:52:45 pm »
1. Hvad vil du mene, at det vil sige at gå ned i børnehøjde? Er det okay, i en presset situation at være mindre pædagogisk, og evt. hæve stemmen, og bruge bandeord?

At hæve stemmen over for børn kan muligvis være nødvendigt, men jeg er ikke sikker på at det har den ønskede effekt!
Prøv at stille dig foran et spejl og skæld ud som du ville gøre over for et barn, med hævet stemme osv. Og se hvordan du så ser ud i ansigtet. Hvis unge griner af dig, eller har svært ved at holde masken, så forstår du det når du ser dit eget spejlbillede!
Bandeord.... Dem skal man pr. definition afholde sig fra at bruge. Det lyder ikke godt, og der er ikke nogen som helst grund til at hjælpe ungerne på vej til et grimt sprog - det er der så rigeligt af i forvejen - desværre.

2. Bliver børn gladere ved at være ude? Er det godt for børn? og hvorfor? Kunne man evt. finde andre alternativer, end at være ude?

Ja, børn bliver både gladere og sundere af at være ude og lege. Hvorfor vil du finde alternativer? Pædagogerne har OGSÅ godt af frisk luft - og man sover meget bedre om natten når dagen har været tilbragt ude i den friske luft.
Biblioteker, svømmehaller (som kræver SÅ meget opsyn), eller museer…. Men mulighederne begrænses jo af den tid man kan tillade sig at være væk fra børnehaven med ungerne!



3 Er det i orden at bruge meget tid på at promovere sin børnehave, hvis den er luknings truet? - altså der bruges meget tid på at promovere børnehaven i åbningstiden, mens børnene er tilstede, så det tager den pædagogiske tid fra børnene? (Fx at man tager billeder af børnene, ligeså snart der er en sjov aktivitet, og sætter dem ind på sociale medier, med det samme så alle som tjekke hjemmesiden kan se de gode ting som børnene laver i den børnehave. Tager ud i dagplejen og uddeler balloner, eller planlægger deres gåture efter hvornår dagplejen er på legepladsen)

I en tid, hvor der i forvejen, netop fra pædagogernes side, bliver råbt så højt op om, at man ikke har tid nok til ungerne, så ville det nok være noget af et selvmål at bruge ungernes tid til den slags lobbyvirksomhed.
Det er jo heller ikke tilfældige forbipasserende der har indflydelse på om en børnehave bliver lukket eller ej - det er de ansvarshavende politikere i kommunen. Brug jeres fritid til at skrive til dem, skrive læserbreve til lokalaviserne osv.
 
At lægge billeder af andres børn ud på, citat; ”sociale medier” eller en anden offentlig tilgængelig hjemmeside er no go.  Personligt ville jeg blive edderspændt rasende.
At man søger samvær og fællesskab med den andre børnepassere i området er der intet galt i – men tiden skal bruges på børnene, ikke til en minidemo af frustrerede pædagoger.
Mennesker kræver ytringsfrihed som kompensation for tankefrihed, hvilken de sjældent bruger.

Søren Kierkegaard - 5. maj 1813 – 11. november 1855