Forfatter Emne: Julekalender historie 13. december Santa Lucia  (Læst 1229 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 13. december Santa Lucia
« Dato: December 12, 2012, 10:06:53 pm »
Julekalender historie 13. december Santa Lucia

Det var atter mørkt på den gamle gård. Alt var stille og dog. Inde fra det gamle pigekammer sang en gammel stemme.

Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia
 
Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia

Loppe stod udenfor døren og lyttede. ”Halløj, du er nok i godt humør i nat, siden du synger,” sagde han. ”Kender du ikke den sang,” var Leonoras svar, for det var jo hende der havde sunget. Men det gjorde Loppe ikke. ”Det er jo Santa Lucia og det er hendes dag i dag.  Og det er faktisk en sørgelig historie.” svarede hun.

”Jamen fortæl den,”  sagde han ivrigt. ”Jamen så skal vi gå ned i den gule stue.” Loppe var lidt forvirret. ”Hvorfor det.” Han lignede et stort spørgsmålstegn. ”Det får du at vide når vi er dernede,” smilede hun bare. ”Okay, lad os smutte,” lød det ivrigt fra Loppe.

Han sprang ned af Leonoras seng og sammen gik de ned i den gule stue. Loppe kiggede lidt nervøst omkring, for lige der sov de to mennesker, Olde og Elsa samt den gamle hund Stella.
”Hov, her er jo både mennesker og hund,” sagde han hviskende. ”Og hvad så?” svarede Leonora, ”de sover jo, og så kan de ikke se os.” Loppe sukkede, ”men Stella kan mærke os.” Leonora smilede. Stella løftede hovedet, knurrede stille og lagde sig ned igen og faldt i søvn. Leonora satte sig i den gamle lænestol og Loppe kravlede op i den anden.

”Her er så historien om Santa Lucia,” begyndte Leonora. ”Vi skal meget, meget langt tilbage i tiden, helt til år 300. Lucia var både ung, smuk og rig. Hun boede på Sicilien.  Hendes mor var meget syg og ingen kunne gøre hende rask. Lucia havde hørt, at der ved den hellige Agates grav skete mirakler, og hun fik sin Mor til at tag med. De knælede foran graven og bad. Her faldt Lucia i søvn og drømte at den hellige Agate sagde hende. ”Hvorfor beder du mig om noget du selv kan gøre din Mor rask med din tro.”

Da Lucia vågnede var hendes Mor rask. Hun bad sin Mor om hun måtte give al den rigdom hun skulle arve til de fattige. Og det fik hun lov til. Da hendes Far hørte det, blev han meget vred og slæbte hende til den romerske ret.

’Her skulle hun ofre til de gamle romerske guder, men det ville hun ikke. Hun ville kun gøre det Gud forlangte af hende. De ville slæbe hende for en dommer, men de kunne ikke flytte hende. Man bandt hendes ben og arme samme og sendte bud efter 1000 mænd, de skulle flytte hende men det kunne de ikke, så sendte de bud efter 1000 okser og de kunne heller ikke flytte hende.

Dommeren udbrød, ”hvad er det for en tryllekraft, der gør at 1000 mænd og 1000 okser ikke kan flytte en pige?” Lucia svarede, ”Det er ikke tryllekraft, men Kristi kraft. ”Så stak dommeren sværdet i Lucia og hun døde. Senere blev hun gjort til helgen.

Lucia betyder lys og det er grunden til, at vi laver Santa Lucia optog på Santa Lucias helgendag den 13. december og Lucia bærer brændende lys. Det er en skik der er kommet fra Sverige og sangen jeg sang kom også fra Sverige. Her inde i stuen har gårdens døtre gået ind so Lucia brud og det var så smukt. Den gule stue herinde var feststuen, og her har været holdt mange fester,” sluttede Leonora. ”Hvor var det synd for Santa Lucia, men det var en god historie, og den er virkelig, ” svarede Loppe. 

”Ja, og ved du hvad,” sagde Leonora. ”I dag er det menneskemanden Hermans fødselsdag. Han bliver 57 år.” Loppe grinede, ”Det er jo ingenting, for både du og jeg er meget mere gammel.”

”Du har ret,” svarede hun, ”men er man et menneske, er man halv gammel, når man er 57. Vi må nok hellere stikke af for nu kommer Olde og Elsa,” sluttede hun. I det de gik ud af døren, vågnede Elsa og Olde. ”Sig mig, har du ikke på fornemmelsen, at der var nogen i stuen før?” sagde Elsa. ”Det er sikkert Leonora,” gabte Olde.

”Leonora og Loppe fnisede stille, de skyndte sig  op for at sove, medens de talte dagene , men nu er der kun 11 dage til juleaften.



            


Campanule

  • Gæst
Sv: Julekalender historie 13. december Santa Lucia
« Svar #1 Dato: December 13, 2012, 08:23:21 am »
Så er jeg ikke engang halvgammel endnu  :biggrin: