Forfatter Emne: Julekalender historie 11. december Jumbo  (Læst 1225 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 11. december Jumbo
« Dato: December 10, 2012, 11:20:18 pm »
Julekalender 11. december Jumbo

Så er det igen blevet nat på den gamle gård. Leonora og Loppe sidder inde i stuen og kigger rundt. ”Ih altså,” siger Leonora, i nat kan jeg altså ikke finde på noget vi skal lave.”
”Næ,” Loppe giver hende ret, og sidder og kigger ned på sine fødder, der vippede op og ned. ”Det er altså kedeligt, Hvad er det for en fyr, der står deroppe på reolen,” spørger han. ”Det er en elefant,” fortalte Leonora. ”Ham kan vi lege med,” var Loppes svar.

”Holly, bully, vully, vib,” sagde han og nu kunne elefanten oppe på reolen snakke. ”Halløj, jeg hedder Jumbo og er en elefant,” De andre fortalte hvem de var, og så fortsatte Loppe. ”Det er da et underligt navn.”
”Næ,” svarede Jumbo, det er et almindeligt navn for en elefant, næ, men Dumpo, det er et mærkeligt navn foren elefant.” ”Hvem er Dumbo?” Loppe lød nysgerrig.

”Det er en elefant, der var meget ung og havde enormt store og alle gjorde nar af ham. Men en aften var hans lillebroder væk,” fortalte Jumbo. Så fortsatte han, ”Alle elefanterne ledte efter ham. Dumbo spurgte om han ikke skulle hjælpe, men ingen tog sig af ham. Så begyndte han at bevæge sine store ører, bare fordi han var ked af at alle var efter ham og ikke regnede ham for noget.

Med et løftede han sig op og fløj. Han brugte sine ører og kom hurtigt frem. Han kiggede ned, og så fik han øje på sin lillebroder. Han fløj forsigtigt ned og landede på jorden, ved siden af sin broder, der stod og græd. Dumbo tog sin lillebroder med sin snabel og satte ham op på sin ryg, også fløj han hjem med ham. Alle blev glade, og Dumbo var en helt, og der var aldrig mere nogen der drillede ham med hans store ører,” sluttede Jumbo.

”Hold da op en historie,” Loppe var imponeret. ”Jeg vil også være en helt, men hvad er det der hænger foran dig,” spurgte han. ”Det er en snabel,” smilede Jumbo. Loppe var stadig nysgerrig, og spurgte videre, ”Hvad kan man bruge sådan en til?”

”Trut trutte rut,” lød det. ”Ih altså den jo trutte, du har et horn med snabel,” lo Loppe. ”Ja, men den kan mere,” sagde Jumbo. ”Mere,” Loppe lød imponeret. ”Ja, kan du få vandet i hundeskålen op til mig,” spurgte Jumbo. ”Ja, det kan jeg da godt,” svarede Loppe og tryllede hundevandskålen op til Jumbo.

Han stak sin lange snabel ned i den og sugede vandet op, løftede sin snabel og sprøjtede vandet ud, så det lignede et springvand og ramte Loppe. Leonora lo, og det gjorde Loppe også. ”Både horn og springvand i en snabel, det er sejt,” Loppe lød benovet.

”Klokken,” sagde Leonora. ”Vi må af sted, farvel Jumbo og tak for historien,” sagde Loppe og så sagde han sin trylleremse. Nu var Jumbo igen stille.
Sammen gik Loppe og Leonora ind på hendes værelse. ”Ih, hvor har jeg lært meget om elefanter i nat,” sagde Loppe.

”Ja, og det skal du altid huske at gøre, at lærer noget, sådan bliver man klog,” belærte Leonora. ”Men nu må du gå for jeg skal i seng. ”Nat, nat,” svarede Loppe og forsvandt ud på loftet. Han gik rundt og tænkte på alt det han allerede havde oplevet med Leonora her i december måned. Hvad mon de skulle lave i morgen? Det er ikke godt at vide, tænkte han, og så var han også træt, og kravlede op i den gamle barnevogn og kort efter sov han og dømte om der nu kun er 13 dage til juleaften.