Forfatter Emne: Stoler du på DF  (Læst 543 gange)

Propov

  • Gæst
Stoler du på DF
« Dato: September 23, 2015, 09:35:53 pm »
"De enkelte kommuner skal forpligtes til at opsætte retningslinjer for en værdig ældrepleje". 

Sådan lød det blandt andet fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, under valgkampen.

Læs også: DF bidrager til omfattende nedskæring af ældreplejen

Næstformand Peter Skaarup sagde, at de ældre er ikke selv i stand til at gøre de ting, som vi andre kan gøre.

- Derfor er der brug for, at man fra folketingets side siger til kommunerne, at der er nogle krav til, hvordan I behandler jeres ældre. Det skal ikke være et spareobjekt, lød det under valgkampen.

Læs også: Enhedslisten: Dansk Folkeparti svigter de ældre

Og det er netop udtalelser som den fra partitoppen i Dansk Folkeparti sammenholdt med, at en undersøgelse fra Politiken viser, at partiet har stemt for besparelser på området ude i kommunerne, der nu giver anledning til massiv kritik på både Christiansborg og blandt vælgerne.

Enhedslisten anklager Dansk Folkeparti for hykleri, når de lover bedre forhold for landets ældre, men samtidig er med til at skære i midlerne på området.

Læs også: OVERBLIK: Det mener dit parti om ældre og sundhed

Undersøgelsen lavet af Politiken viser, at Dansk Folkeparti siden 2011 har stemt for nedskæringerne på ældreområdet 57 af de 66 kommuner, hvor udgifterne per ældre borger er blevet skåret ned.

- Sagen er, at DF ikke er noget velfærdsparti. De opfører sig fuldstændig som Socialdemokraterne, når de siger, at det er bedre, at de er med til at skære ned, ellers er der bare nogle andre, der gør det. DF har i årevis bakket op om den tidligere Venstre regerings økonomiske politik, som blev videreført af RSSF-regeringen og som nu bliver videreført af Lars Løkke. Kernen i denne politik er, at skattelettelser – og mest til de højtlønnede og de rige – er vigtigere end velfærd. Så skidt med, hvordan vore ældre, der har knoklet for at opbygge vores samfund, bliver behandlet, siger Enhedslistens ældreordfører Finn Sørensen.

Læs også: Masser af varm luft og valgløfter til de ældre

Også blandt tv2.dk’s læsere er der kritik af Dansk Folkeparti.

En af TV 2s Facebookbrugere, Jens Bräuner, skriver for eksempel, at det ikke jo ikke er byrådspolitikerne, der har afgivet løfterne, som de bliver sat til at føre ud i livet.

Læs også: 'Uværdigt og umenneskeligt': Sådan kan man ikke behandle ældre

- Når først de sidder i byrådet, så må og skal der føres realitetspolitik - og ikke hensigtspolitik. Bortset fra det, så er det her jo bare et bevis på, at Danmark ikke har råd til den velfærdspolitik, som ALLE PARTIER siger er rimeligt, skriver han på TV 2 Nyhedernes Facebook.

Samme kritik lyder fra Lonny Lage Frandsen, der også mener, at løfterne fra Christiansborg ligger for langt fra virkeligheden i kommunerne.

- Borgen har jo selv bestemt at kommunerne skal spare x-antal procent om året UANSET hvad, alt imens de stiller sig frem som de rene gavemænd/kvinder og lover flere penge, skriver hun på Facebook.

Og ifølge Dansk Folkepartis finansordfører René Christensen, er det da heller ikke med deres gode vilje, at partiet er med til at skære i udgifterne til ældre. I kommunens budgetaftale for 2015 valgte et flertal at skære 2 procent af udgifterne.

- Det har jeg det rigtig skidt med. Jeg synes slet ikke, det er fair, man skærer i ældreudgifterne. Vi har haft minusvækst, så det er den virkelighed, vi lever i, siger han til Politiken.

DF’s næstformand, Peter Skaarup, afviser, at DF-toppen lover ældre noget, partifæller i kommunerne ikke kan leve op til.

- Vi udsteder en retning. Vi vil gerne give flere penge til de ældre. Men under SR-regeringen kom der næsten ingen penge ud i kommunerne, som kunne have været brugt på de ældre, siger han til Politiken