Jeg vover lige pelsen og opretter et indlæg - hvori det ikke som udgangspunkt er tiltænkt specifikke folkeslag, racer, trosretninger eller bestemte politiske holdninger..- allerede dér begynder det sikkert at blive kedeligt for nogle, men - here we go:Jeg/vi har voksne børn - alle er de i faste forhold, og hver for sig forældre til vores ialt 6 børnebørn...Mit spørgsmål går på mine svigerbørns forældre... - de der 8-10 mennesker (nogle af dem er skilte og nye 'pap-bedster' er så slæbt med ind i systemet)... -- SKAL man pinedød være bedstevenner med sine børns svigerforældre..?- naturligvis ses vi af og til når der er div. sammenkomster - og det er da osse hyggeligt nok..- udover fællesskabet omkring børn og børnebørn har vi intet tilfælles med disse mennesker - ja, det vil sige, tre af dem passer rigtig godt sammen med min hustru og jeg - vi bor tæt på hinanden, har samme alder, interesser - livssyn osv. - og ses derfor af og til 'privat' og i helt andre sammenhænge..- et par andre af 'dem' er liiige en anelse for tørstige efter min smag... - andre igen er sgu så højrøvede, og det lyser ud af dem at de ikke er helt tilfredse med at deres lille pusse-pige skulle indgå et forhold og få børn - med noget så 'ækelt' som en arbejder-søn.. - alligevel har vi, om end nødtvungent - en form for kontakt kørende med dem alle - på Facebook, LinkedIn mm. - og her ser det da også ud som om det hele er 'åh-så-dejlig-en-stor-familie'...Det er sgu lidt svært - feks. at forklare en super-sød og dejlig svigerdatter at man egentlig ikke orker at være i selskab med hendes forældre alt for længe af gangen - - og næsten lige så svært at finde på en undskyldning når de så skriver at de: - 'liiige kommer forbi i weekenden nu de er på de kanter.. - fordi de jo har ferie ligesom os, og at I jo bor så dejligt ude på landet - og så kan vi jo lige få en hyggelig frokost sammen..!'GRRR..!!Fruen og jeg er absolut IKKE u-sociale mennesker, vi elsker at have gæster - feste og få god mad og en lille én eller tre...! - Vi magter sgu bare ikke højtråbende drukmåse, fattigfine madammer eller jaloux, pylrede voksen-drenge-mødre...!- vi orker kort sagt ikke at skulle påduttes 'familie' som vi ikke selv har valgt - men kun ser fordi vores dejlige svigerbørn nu engang blev sat i verden af dem...- er vi galt på den, eller det okay at vælge fra - hvor langt skal man strække sig for 'familieidyllen'...? - hvad gør I andre som evt. måtte genkende situationen..?
Fedt skrev: 'men der går en sælsom panik i mig, når man skal tale med mennesker, der absolut ikke kan bidrage med noget nyt eller lærende'- det er der ikke noget 'overlegent' i at mene, Fedt.. - og så længe det bare er på 'tjit-tjat-nuveauet' - så er det såmænd heller ikke noget problem at omgås de kære mennesker..Jeg har det sgu også svært med mennesker uden bare en lille smule vid - eller med udtalt mangel på almindelig fatteevne og situationsfornemmelse... - feks. som ham min ene 'familieven' som mener at det da højner humøret i ethvert selskab, når han storgrinende udbasunerer fra samlingen af sine mange store præstationer i livet - 'at have kørt i hundredevis af små-kæferter hjem uden at blive snuppet'- og så madammen, der bare sidder med sit pis-gule, afblegede grydehår - og hoster gennem sin Grøn Look nummer 19 den formiddag.. - og fniser af mandens fine præstationer og siger: - 'Ja, du er en værre én, er du'...!Jeg har det ganske fint med næsten alle slags mennesker - som håndværker kommer jeg i alle slags hjem, og det er som regel rart og hyggeligt at sludre med mine kunder - - det er da også hyggeligt at få en sludder for en sladder med bagerdamen, taxichaufføren, de unge knallertbøller - eller sågar den lokale EL-politiker , en Lørdag formiddag inde på torvet..- dem er jeg til gengæld så heller ikke tvangsindlagt til at besøge - eller få besøg af i tide og utide...
Citat fra: Floridor efter August 14, 2015, 09:42:23 pmFedt skrev: 'men der går en sælsom panik i mig, når man skal tale med mennesker, der absolut ikke kan bidrage med noget nyt eller lærende'- det er der ikke noget 'overlegent' i at mene, Fedt.. - og så længe det bare er på 'tjit-tjat-nuveauet' - så er det såmænd heller ikke noget problem at omgås de kære mennesker..Jeg har det sgu også svært med mennesker uden bare en lille smule vid - eller med udtalt mangel på almindelig fatteevne og situationsfornemmelse... - feks. som ham min ene 'familieven' som mener at det da højner humøret i ethvert selskab, når han storgrinende udbasunerer fra samlingen af sine mange store præstationer i livet - 'at have kørt i hundredevis af små-kæferter hjem uden at blive snuppet'- og så madammen, der bare sidder med sit pis-gule, afblegede grydehår - og hoster gennem sin Grøn Look nummer 19 den formiddag.. - og fniser af mandens fine præstationer og siger: - 'Ja, du er en værre én, er du'...!Jeg har det ganske fint med næsten alle slags mennesker - som håndværker kommer jeg i alle slags hjem, og det er som regel rart og hyggeligt at sludre med mine kunder - - det er da også hyggeligt at få en sludder for en sladder med bagerdamen, taxichaufføren, de unge knallertbøller - eller sågar den lokale EL-politiker , en Lørdag formiddag inde på torvet..- dem er jeg til gengæld så heller ikke tvangsindlagt til at besøge - eller få besøg af i tide og utide... Derfor min konklusion om dig og gårdmand svin, i må være meget tålmodige, gode mennesker. Det er netop den måde, man bliver tvangsindlagt til familie sammenkomster, igen og igen og for mit vedkommende, var jeg sgu ved at blive alkoholiker, fordi familien kom så tit. Når man skal have en flaske sprut, inden man skal snakke med moster yrsa, eller onkel kedelig, så er man ude på et skråplan.De andre, du skriver om, det er jo livet og så har man noget at fundere over!! eks. Det er sgu godt, "ham der" ikke tilhører min familie.
Forfatter
Emne: Børnenes svigerfamilie, venner - 'familie' eller hvad...? (Læst 2113 gange)
