Forfatter Emne: Lukkeloven  (Læst 1260 gange)

Campanule

  • Gæst
Lukkeloven
« Dato: September 30, 2012, 10:18:20 am »
Jeg er nok egoistisk, for jeg har mulighed for at handle i hverdagen. Men jeg synes, det er dejligt, lukkeloven er væk. Og selv om hk siger sådan, så kunne man vel godt forestille sig, der blev flere jobs til studerende eller hvad?

Citér
HK: Lang åbningstid giver ikke flere jobs

Ophævelsen af lukkeloven vil ikke give flere faste arbejdspladser til de butiksansatte, mener fagforeningen HK Handel.

Fra i morgen er der frit slag for butikkerne til at holde åbent om aftenen og i weekenden og specielt de store detailhandelskæder udvider åbningstiden. Netto holder f.eks. åbent hver dag fra kl. 8-22.

Men det giver næppe flere jobs, mener formanden for HK Handel i Østjylland, Cliff Præstegaard.

- De ansatte bliver bare fordelt ud på en længere åbningstid. Butikkerne har gennem længere tid målt på - og de vil de fortsætte med - hvor mange kunder, der kommer i hvilke tidspunkter. Og så fordeler de de ansatte inden for de tidsrum.

- 1. oktober får folk jo ikke mere i lønningsposen, så omsætningen vil være den samme, siger Cliff Præstegaard. 

Han frygter også, at butikkerne vil erstatte faglært personale med billigere, ufaglærte ungarbejdere.

Kilde: http://www.dr.dk/P4/Aarhus/Nyheder/Aarhus/2012/09/30/081107.htm

Offline MacAlli

  • Jr. medlem
  • **
  • Indlæg: 88
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: Lukkeloven
« Svar #1 Dato: September 30, 2012, 11:04:28 am »
Nu skal jeg selvfølgelig ikke kunne sige, hvordan det bliver, når vi får en lille i huset, men som det er nu, så kan jeg fint klare mine indkøb indenfor de normale åbningstider - og handler aldrig om søndagen (de søndage, der har været åbent) af respekt for de ansatte. Butikkerne har åbent, når der er kunder. Hvis der ingen kunder er, kan det ikke betale sig at have åbent. Så enkelt håber jeg da, det er.

Jeg tror også, det bliver ungarbejderne, der får de fleste af de skæve tidspunkter, men ikke alle, for som HK skriver, så bliver de ansatte jo bare fordelt over de nye åbningstider - de sælger jo ikke mere fremover. Og hvad med den enlige mor, der er kassedame? Det er jo ikke fordi børnehaver og lign. udvider åbningstiderne tilsvarende ... Så skal man altså være sikker på at have et ok netværk, for at få barnet passet indtil kl. 22 på en hverdag - og så skal man hente barn, der allerede sover, og køre hjem derfra.

Jeg tvivler dog på, det er alle steder, butikkerne vil udvide åbningstiderne. Supermarkederne vil nok, men ikke alle, så snart vi kommer udenfor de største byer. Jeg tror ikke, det kan betale sig. Og mht. de "almindelige" butikker (tøjbutikker og lign.) så bliver det sikkert også kun i storcentrer og i f.eks. København og Aarhus at åbningstiderne bliver forlænget. I de mindre byer, er der nok ikke kundegrundlag nok til det.


Campanule

  • Gæst
Sv: Lukkeloven
« Svar #2 Dato: September 30, 2012, 02:12:27 pm »
Jeg er enig i, at det ville være bedre, hvis institutioner også holdt åbent. Det burde være en naturlig følge. Og busserne kunne købe måske 2 gange i timen om søndagen i stedet for nu kun 1. Altså hvis det bredte sig og skabte flere jobs

Kenneth

  • Gæst
Sv: Lukkeloven
« Svar #3 Dato: Oktober 09, 2012, 03:09:08 pm »
Vi har i Døgnnetto haft åbnet fra 08:00 til 24:00 hver dag.

Igemmen langtid, så det kommer ikke bag på os, at flere butikker nu holder længere åben.

Men mange steder, kan det ikke betale sig for butikker at holde længere åben.

Løn er dyre, og der skal flere penge i kassen, før butikkerne kan få det til at hænge sammen.

Så flere vælger at holde lukket søndag, fordi der ikke kommer så mange kunder, og fordi det er dyrt i løn.

Men i fremtiden har butikkerne åbent 24/7.

Folk skal bare ændre deres indkøbs vaner, sådan så de handler sent, i stedet for efter arbejde.

Men det er godt, at lukkeloven er nedlagt, så kan butikkerne selv bestemme, hvornår de vil have åbent.

Og alt i alt, så kommer det til kunderne til gode.

Dem der arbejder i butikkerne, mister noget familie liv på det, fordi når de kommer hjem, er børn og kone gået i seng.


Campanule

  • Gæst
Sv: Lukkeloven
« Svar #4 Dato: Oktober 09, 2012, 06:10:01 pm »
Jeg har nogle venner, som begge er i forretning. De har 2 små børn, og de er helt afhængig af bedsteforældre til at hente dem og passe dem ved sygdom o.lign. Det kan jeg godt se er et problem