Forfatter Emne: Syg af frugt og grønt  (Læst 1151 gange)

Campanule

  • Gæst
Syg af frugt og grønt
« Dato: September 30, 2012, 10:12:35 am »
Så må de stille skrappere krav til leverandørerne - det er da for dårligt, at hver 5. bliver syg

Citér
Over de seneste år er 45.000 danskere blevet syge af at have spist frugt og grønt, der er importeret fra udlandet.

Men Fødevarekontrollen halter bagefter på området, skriver Berlingske.

For hver tredje gang frugt eller grønt bliver trukket tilbage, er det allerede for sent: Varen er både købt og fortæret, viser Fødevarestyrelsens opgørelser fra 2006 til nu ifølge avisen.

- Kontrolsystemerne er ikke fulgt med det stigende antal udbud af frugt og grønt, siger professor ved DTU Fødevareinstituttet Jeffrey Hoorfar til Berlingske.

Forretninger har ansvaret

 Fødevarestyrelsens beredskabschef, Kim Sisgaard, erkender, at det er uheldigt, at varerne har ligget på hylderne i noget tid, før de bliver trukket tilbage. Men han tilføjer, at varernes kvalitet er virksomhedernes ansvar.

Også Fødevareminister Mette Gjerskov (S) siger, at ansvaret ligger hos supermarkederne.

I virksomhederne har de dog ikke tid til at vente på, at Fødevarestyrelsen får svar på prøver, siger kvalitetschef Karin Frøidt fra Coop.

- Særligt med frugt og grønt er vi nødt til at få varerne ud i butikkerne hurtigt, så de bevarer friskheden.

- Hvis vi i vores stikprøver så opdager bakterier eller pesticidrester, som ikke bør være der, trækker vi selvfølgelig varen retur hurtigst muligt, siger hun til Berlingske.

De 45.000 sygetilfælde svarer til, at hver femte, der bliver syg på grund af en fødevarer, har spist frugt eller grønt fra udlandet, der har indeholdt salmonella, campylobacter eller pesticidrester.

Kilde: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/09/30/0930062909.htm

Offline carmen

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 137
  • Activity:
    0%
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
    • Klub-SUK
Sv: Syg af frugt og grønt
« Svar #1 Dato: November 11, 2012, 04:17:57 pm »
Det er selvfølgelig en ting, at man bør kunne stole på at de varer man køber er i orden. Men tænker også at forbrugeren selv, har et ansvar for, både at opbevare og tilberede råvaren ordentligt.

Kærlig hilsen
Carmen
De smukkeste ting i verden kan ikke ses eller røres.  De skal føles i dit hjerte

Campanule

  • Gæst
Sv: Syg af frugt og grønt
« Svar #2 Dato: November 18, 2012, 08:10:08 am »
Helt enig - hygiejnen stopper ikke, fordi varen lander i vores køkken