Forfatter Emne: Er Morten på frierfødder?  (Læst 730 gange)

Vintersne

  • Gæst
Er Morten på frierfødder?
« Dato: Marts 01, 2015, 08:44:26 am »
Er Morten på frierfødder?

http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/olsen-dyhr-angriber-morten-oe-vil-ikke-i-regering-med-den-mand/5441784

"Med den radikale leder Morten Østergaards kurs på flere centrale områder skal SF ikke nyde noget af at gå i regering med hans parti.

Sådan lyder det fra SF’s formand, Pia Olsen Dyhr."

Har den radikale Morten Østergaard luret det næste valgresultat af, som betyder at han kommer ud i kulden i fire år?

Jeg mener, at han med sin nuværende ændrede politiske kurs, er ved at gøre klar til et samarbejde med blå blok, i stedet for rød stue!

Pia Olsen Dyhr (SF), vil ikke i regering med den evindelige vendekåbe De Radikale efter næste valg!

Kan vælgerne da ikke snart få skubbet R ned under 2%, så ikke de kan gøre mere skade i dansk politik?

Hvad mener du?

Offline GuBBi

  • Administrator
  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2218
  • Activity:
    7.8%
  • Country: dk
    • Vis profil
Sv: Er Morten på frierfødder?
« Svar #1 Dato: Marts 01, 2015, 12:34:22 pm »
Faktum: De fleste danskere ligger mere eller mindre i midten af dansk politik, og er ikke fordelt i to lejre.

Hvorfor ikke have et parti der reflekterer dette, og som er klar til at samarbejde over midten med dem som har vundet valget, frem for bare at side i den tabende lejr og skrige sin kritik de næste 4 år. At de så tilmed har et ret nuanceret blik på mange ting er bare en fordel.

Men det er jo netop dette nuancerede blik der gør at de bliver så kritiserede fra begge kanter. Hver lejr sidder med deres ideologiske flag, og slår begge to mod midten i dansk politik. Både højre og venstrefløjen rakker ned på de radikale, fordi de er den største politiske trussel for hver af de yderliggående lejre.
Hver af de yderste politiske fløje så åbenbart hellere at der var en ultra rød og en ultra blå lejr, og mellem dem var ingenmandsland. Det åbenlyse problem er at både den ultra røde og den ultra blå politik er rigtig usund. Både når det kommer til personlige friheder, men ikke mindst økonomien.

Det har altid været de radikales styrke at de kan samarbejde med dem der nu sidder på magten. Det er sådan de har fået deres politik igennem, og det er en politik der har hjulpet Danmark. Især på det økonomiske område er der slet ingen konkurrence i hvilket parti der er bedst for Danmark. Men også på en lang række områder omkring personlige friheder og demokratiske principper har de radikale stået meget fast.

Det sidste er at de radikale faktisk holder ord (Langt mere end nogle af de andre partier). Det hænger sammen med at de meget sjældent LOVER hvad de vil gennemføre. De fremlægger istedet for en realistisk plan over hvad de vil kæmpe for.

Så ja, jeg er radikal, og jeg er glad for at de radikale altid vil forsøge at få sin politik igennem, selv når de ikke sidder i regering. Det er langt mere modent end at sidde i den modsatte lejr og skrige sin utilfredshed.

Vintersne

  • Gæst
Sv: Er Morten på frierfødder?
« Svar #2 Dato: Marts 02, 2015, 04:40:17 pm »
Jeg mener at De Radigale har ødelagt for meget i dansk politik gennem tiderne!

De er ekstremt svære at danse med - uanset hvilken side, de så lige holder med i en periode!

Det er også derfor, at der ikke kan gennemføres en ordentligt politik, fordi de sidder og trækker i den modsatte retning hele tiden!


Offline GuBBi

  • Administrator
  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 2218
  • Activity:
    7.8%
  • Country: dk
    • Vis profil
Sv: Er Morten på frierfødder?
« Svar #3 Dato: Marts 02, 2015, 05:54:52 pm »
Med "modsat retning" mener du vel mod midten. Og hvad skulle der være galt ved at lade den førte politik reflektere et gennemsnit af befolkningen, snarere end 51% af befolkningen?

Men hvad er det for en "ordenlig politik" du synes der ikke kan gennemføres? For den økonomiske politik kommer i topform når de radikale sidder på styrepinden. De kan godt lave tiltag der kan gøre ondt nu og her, men de betyder som regel bedre økonomi på længere sigt. For mig at se er vores største politiske problem at de fleste partier er alt for kortsigtede, så jeg synes kun det er rart når der bliver tænkt i lidt længere perspektiver.

Men det kan sagtens være at de er svære at danse med, for det ser jeg bare som et udtryk for at de er hårde at forhandle med. Og det kan jeg ikke se som andet end et kompliment.