Politik- & Samfund > Historie

Når Folkedomstolen træder i karakter.

(1/3) > >>

Lunavecchia:
Jeg kom til at tænke på Licensnægteren og hans "de danske dumstole", da jeg faldt over en sag fra 1723, som gik hele vejen fra Herredstinget over Det Nørrejyske Landsting til Højesteret.

I modsætning demokratiet, som til dels blev indført ved enevældens fald i 1849, har retssystemet med  to appelinstanser langt flere år på bagen. Forløberen for Højesteret, Kongens Retterting blev oprettet allerede i Middelalderen i 1200-tallet og afløst af Højesteret i 1661, og det er jo ganske mange år, vi har haft et retssystem med appelinstanser.

Første instans var By- Herreds- eller Birketing, og i sager, der handlede om liv eller ære, havde man ret til at appellere dommen til Landstinget, for Nørrejyllands vedkommende (og Nørrejylland er alt nord for Kongeåen) Landstinget i Viborg, og det var den sag, jeg faldt over, som endte der i anden omgang.
Sagen udspandt sig i Grønning sogn i Salling, og desværre er Tingbøgerne for Salliglands Herredsting fra den tid ikke bevaret. Ligeså er Dombøgerne fra Viborg Landsting heller ikke bevarede for den periode, men jeg fandt alligevel sagen beskrevet i en Justitsprotokol for Landstinghøreren for 1723, hvor vidnesbyrd for de tiltalte fremgik https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19979576#271177,51600767

Det korte af det lange er, at kvinden Dorothea Jensdatter (af nogle) var mistænkt for trolddom, idet disse folk i Øster Grønning mente, at hun var skyld i to bæsters død tillige med, at hun var skyld i to børns sygdom, hvoraf det ene barn var død. En flok bandt hende i hendes hus og forsøgte at få hende til at tilstå ved at true med ild, men det løb løbsk, og alle flygtede ud af huset, og Dorothea Jensdatter brændte sammen med huset.

Der var otte tiltalte i sagen, og ved Viborg Landsting blev to af dem, Christen Thordahl og Karen Tækkers dømt til at miste deres hoved, og deres kroppe til siden at blive kastet på ilden. Den dom blev stadfæstet at Højesteretten. Laurids Nielsen blev dømt til at miste sin fred på Viborg Landsting.
Den dom blev skærpet i Højesteretten til, at han skulle arbejde i jern på Bremerholm på livstid.

Mads Christensen var dømt til at stå åbenbar skrifte for nogle ugudelige ord i forbindelse med hændelsen. Den dom blev stadfæstet af Højesteret, og tilligemed skulle også Maren Anderdatter, Niels Clausen og Christen Clausen samt Anders Nielsen Nørbye udstå Kirkens Disciplin (=åbenbar skrifte), og de sidste to (som ikke fulgte i flok og følge) Peder Tækker og hans datter Inger Pedersdatter blev frifundet, som de også blev det i Landsretten. (Link til Højesteret)
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19977480#269761,51198938

I øvrigt fik både de tiltalte i sagen samt afdøde Dorothea Jensdatters broder, Laurits Jensen, bevilget Beneficium Pauper (fri proces) til at føre sagen ved Højesteret https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=19982364#273698,52246051

Carlo:
Ja, en eller anden form for justits må have fungeret alligevel dengang.

Iøvrigt: jeg læser dine historiske indlæg med største interesse, selv om jeg ikke deltagerså meget i dem.

Lunavecchia:
Retsvæsenet fungerede forbløffende godt på den tid, og det er tiltalende, at også økonomisk mindre bemidlede kunne føre sager, i og med at de fik bevilget fri proces - hvilket jeg har set flere eksempler på.

Carlo:

--- Citat fra: Lunavecchia efter Januar 01, 2019, 03:47:48 pm ---Retsvæsenet fungerede forbløffende godt på den tid, og det er tiltalende, at også økonomisk mindre bemidlede kunne føre sager, i og med at de fik bevilget fri proces - hvilket jeg har set flere eksempler på.

--- Afslutning på citat ---

Året 1723. Danmark var lige kommet igennem en svær krise. Vi havde lige haft Den Lille Istid forinden og landbruget havde været i krise. Jorden var så udpint at befolkningen sultede. Men så kom miraklet som fra himmelen. Støbejern. Bønderne kunne begynde at købe redskaber af jern. Før den tid havde et plovskær kostet flere års indtægt. Med redkaber af det "billige" støbejern kunne bønderne indvinde land og dræne våd jord.

Og så var der kløver, som man tog i brug. En mirakelplante. Den kunne tilføre jorden kvælstof og den kunne øge foderværdien af høet.

Og så kom der kartofler.

Og så tog man destilleringsprocessen i brug. Så var der billig sprut til bønderne.

Det har været ufatteligt svært at drive et justitsvæsen den gang. Man smuttede ikke bare til Viborg eller Hovedstaden med Intercitytoget. Eller sende en e-mail.

Mon den forbedrede justits skulle have noget at gøre med det rigere samfund? Det tror jeg.

Forsvareren:

--- Citat fra: Carlo efter Januar 01, 2019, 04:13:55 pm ---Og så kom der kartofler.
--- Afslutning på citat ---
Og kartoffeltyskere, der omkring 1760 blev inviteret til Danmark af Frederik d. 5. for at hjælpe med at opdyrke den danske hede, hvor kartoflen blev anset for den nemmeste afgrøde at dyrke. Dette havde de dog kun begrænset succes med, og den danske hede blev først for alvor opdyrket efter 1864. Men vi har mange efterkommere af kartoffeltyskerne, hvor efterkommerne stadig dominerer familier som Bitsch, Braüner, Øhlenschlæger og Frank.

Navigering

[0] Emneindeks

[#] Næste side

Skift til fuld version