Forfatter Emne: Julekalender historie 24 december  (Læst 941 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 24 december
« Dato: December 23, 2014, 11:37:24 pm »
Julekalender historie 24 december Juleaften

Det var atter mørkt på den gamle gård, men alt havde ikke været stille i dag. Menneskene havde haft travlt, og der havde duftet af julemad det meste af dagen. Sidste på eftermiddagen kom gæsterne. Menneske Elses datter, svigersøn og ikke mindst de to små menneske børn på 4 og 5 år.

Der blev spist skøn julemad og senere gået om juletræet medens de sang de kendte julesange. Da det var gjort var der gaver og her gjorde man det at først delte børnene alle gaver ud og ingen måtte åbne, først da alle gaverne var delt ud, åbnede man en af gangen efter tur og fortalte hvor den var fra. 

Så var det endelig tid til a se nærmere på alle de dejlige gaver, og til at lege. Så var det tid til jule desserten og det var naturligvis risalamande med kirsebær sovs. Menneskene havde en dejlig aften og så sagde gæsterne farvel, og kørte hjem.
Menneske Alice og Else tog risengrød og gik over og satte det på loftet over i stalden. Så sagde de godnat og lukkede af. Da de kom ind igen, gik de også op med et skål fuld af risengrød og satte det i det stor loftsrum. Så gik de ned og kort tid efter gik de i seng. Trætte efter en dejlig juleaften.

Leonora havde også haft travlt. Menneskene sov til middag en times tid, og i medens brugte Leonora tiden på at liste over i stalden, selvom det var lyst, hun fik fortalt dyrene det hele og så aftalte de, at hun ville komme og hente dem, der skulle være julefest inde i den fine stue og udestuen. Så gik hun op og lagde sig til at sove,

Da menneskene var gået til ro, stod hun op. Hun vågnede også de to små nisser, der nu havde fået varmen. Hun bad dem klæde sig på men vente i det lille pigekammer indtil hun kom efter dem.

Så gik hun ud på det store loftsrum, hun vækkede de to sæt forældre og bad dem gå med ned. De gik sammen ned i stuen og udestuen. Her bad Leonora dem vente, så skyndte hun sig ind til menneske Alice, gav hende et sovepulver, og tog Steffi med ind, og hun gjorde det også ved Else, og her var det Bølle og Sille, der kom med ind i stuen. Steffi sagde tillykke til Bølle, for han blev 10 år.

Nu skyndte Leonora sig over i stalden og her åbnede hun alle pony boksene og også Lærke og Missepigen kom med. De gik ud i gården og Leonora hentede Buddy, og så gik de over gården hen mod stuehuset.

”Hov”, afbrød Corry, ”vi er jo for store vi kan ikke komme ind, ikke engang af døren”. Leonora lo, ”det må vi gøre noget ved”. Hun rørte først ved Corry, sagde bare kryb, så gjorde hun det samme ved Mia, Myra, Cockie og Buffy, nu var de ikke meget større end Steffi. Så gik de ind alle sammen. Leonora bad Lærke gå op og hente de to små nisser inde på hendes kammer.

Da de kom ned, stod alle dyrene foran dem. De to små nisser vidste ikke rigtig hvad de skulle gøre, men så flyttede dyrene sig og så stod deres forældre foran dem. De to små nisser græd af glæde og kastede sig i armene på deres forældre. ”Men jeg vil altså ikke hjem”, hulkede Nosy. Hendes forældre smilede. ”Det skal du heller ikke og det skal vi heller ikke, for når julen er forbi kommer Julemanden og henter os, og så rejser vi alle sammen til Italien. Nu græd Nosy igen, men denne gang af glæde.
”I må lige vente et øjeblik mere”, sagde Leonora. Så gik hun ind til menneske Alice, og rørte ved nisserne der stod på reolen.

Der var et helt nisseorkester. De gik med hende ind i stuen. Nu var de samlet alle sammen. Inden de kunne nå videre, bankede det på vinduet ude i udestuen, det var Julemanden på sin slæde. ”Ho, ho, Jeg ville bare lige komme forbi og sige Glædelig jul, jeg kommer og henter Jer når julen er færdig”. Så vinkede han og fløj af sted igen.

”Så stiller I Jer op to og to og så går vi rundt om juletræet til musikken og bag efter er dans, fest og hygge. Vi skal have et rigtig julebal”. Hun stillede sig foran med Corry, bagefter kom de to små nisser og deres forældre og så resten af dyrene. Nisseorkesteret startede med Nissernes vagtparade, og da det var slut, fortsatte de med at spille alle de kendte og mindre kendte julemelodier. Der blev festet lige til den lyse morgen.

Så slutte Leonora det hele, og sørgede for at alle dyrene kom tilbage til deres pladser, og i deres rigtig størrelse. Til sidst gik hun op på loftet sammen med resten af nisserne. De gik hurtigt i seng. Og snart sov de alle sammen. Så nu er der kun en ting at sige.

Alle dyrene og menneskene på den gamle gård ønsker Jer alle en rigtig glædelig jul. Og hvem ved, måske kommer vi igen den 1. december






Campanule

  • Gæst
Sv: Julekalender historie 24 december
« Svar #1 Dato: December 24, 2014, 09:58:17 am »
1.000 mange tak for god underholdning og rigtig glædelig jul, Alice