Forfatter Emne: Julekalender historie 13 december  (Læst 742 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 13 december
« Dato: December 13, 2014, 12:27:24 am »
Julekalender historie 13 december Santa Lucia

Det var atter mørkt på den gamle gård, men oppe på loftet var der ingen hjemme, men det vidste gårdens dyr, for Leonora havde fortalt dem det.

De tre beboer fra loftet var i byen. Og de var oppe før end de plejede, fordi de var på en skole. Her skulle ske noget særligt den dag. Leonora vækkede de to små nisser tidligt. Medens de klædte sig på fortalte hun, at den 13 december var noget særlig på flere måder. Ud over det de skulle se om lidt, betød denne dag noget særligt for Menneske Alice, hjemme på gården.
Den dag kunne hendes mand nemlig have haft fødselsdag, han kunne være blevet 67 år, Men han blev kun 57. Derfor tænker hun på ham og spiser en kage sammen med Else for at fejre hans fødselsdag og snakke om ham. Det er nu ikke det de skal se noget om på skolen. Hun sagde de skulle skynde sig.

Da de var færdige pakkede de deres ting sammen og så satte Leonora igen de to små nisser op i sine lommer, hun bad dem være helt stille for nu gik hun ned til menneskene. Leonora gik forsigtig ned, ikke helt ned. Hun var højt oppe, så højt at hun kunne nå den store lampe oppe i loftet. Den var lavet, så det så ud som om der var to skåle. Den ene nederst og den anden modsat, på den måde var der et hul i mellem dem. Hun kiggede ned, der var mange mennesker nede under.

Hun gik forsigtig hen, så hun kunne nå ledningen, og hun kravlede ud, holdt fast i den, medens hun klatrede hen til lampen. Hun kravlede forsigtigt op i den. Så kiggede hun om nogen havde set hende, det var der ikke. Hun satte de to små nisser op, så de kunne kigge ned, og så gik lyset ud.

Nu kom der gående nogle menneske piger klædt i hvidt, den første havde 4 lys i en krans oppe på hovedet og et lys i hånden. De andre piger, der gik bag efter hende, havde et lys i hånden, og så sang de.

Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia
 
Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia

Pigen med de 4 lys i håret, trådte et par skridt frem og begyndte at fortælle.

”Vi skal meget, meget langt tilbage i tiden, helt til år 300. Lucia var både ung, smuk og rig. Hun boede på Sicilien.  Hendes mor var meget syg og ingen kunne gøre hende rask. Lucia havde hørt, at der ved den hellige Agates grav skete mirakler, og hun fik sin Mor til at tag med. De knælede foran graven og bad. Her faldt Lucia i søvn og drømte at den hellige Agate sagde hende. ”Hvorfor beder du mig om noget du selv kan gøre din Mor rask med din tro. ”

Da Lucia vågnede var hendes Mor rask. Hun bad sin Mor om hun måtte give al den rigdom hun skulle arve til de fattige. Og det fik hun lov til. Da hendes Far hørte det, blev han meget vred og slæbte hende til den romerske ret.

’Her skulle hun ofre til de gamle romerske guder, men det ville hun ikke. Hun ville kun gøre det Gud forlangte af hende. De ville slæbe hende for en dommer, men de kunne ikke flytte hende. Man bandt hendes ben og arme samme og sendte bud efter 1000 mænd, de skulle flytte hende men det kunne de ikke, så sendte de bud efter 1000 okser og de kunne heller ikke flytte hende.

Dommeren udbrød, ”hvad er det for en tryllekraft, der gør at 1000 mænd og 1000 okser ikke kan flytte en pige? ” Lucia svarede, ”Det er ikke tryllekraft, men Kristi kraft. ”Så stak dommeren sværdet i Lucia og hun døde. Senere blev hun gjort til helgen.

Lucia betyder lys og det er grunden til, at vi laver Santa Lucia optog på Santa Lucias helgendag den 13. december og Lucia bærer brændende lys. Det er en skik der er kommet fra Sverige og sangen jeg sang kom også fra Sverige. ”
Så vendte pigen sig om og medens de sang igen gik de ud. De kunne høre dem synge hele vejen ud:

Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia
 
Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia

Menneskene klappede, og lyset blev tændt. Menneskene snakkede og så gik de ud og ind i et andet rum, hvor de kunne drikke kaffe og kakao og spise æbleskiver. Da det sidste menneske var gået sat Leonora igen de små nisser i sine lommer, så kravlede hun tilbage af ledningen. Hun gik så hen til et lille vindue. Hun kiggede sig rundt omkring og satte så de to små nisser op i vindues kammen, og bad dem tag deres varme tøj på.

Nu tog hun dem i sine store lommer og så kravlede hun ud på taget. Denne gang gik de ikke i byen, det var alt for farligt, for der var stadig mennesker. Hun fløj hen til torvet, og her satte de sig på den bænk, hvor uglen havde sat dem af. Hun satte nisserne ned på bænken, men hun holdt hele tiden øje med der ikke kom mennesker. De hørte vingerne sussen og så kom han. ”Godaften, og tak fordi du kom, vi skal skynde os, før der kommer mennesker”.

Uglen nikkede, Leonora kravlede først op på ryggen af den uglen, så rakte hun ud, efter de to små nisser og satte dem foran sig. Uglen lettede hurtigt og lige i det der kom gående to mennesker med hinanden i hånden, fløj de væk fra torvet.
”Phuha, det var i sidse øjeblik”, sagde hun. De tog nisser kiggede en sidste gang tilbage mod byen og så var de igen ude på markerne og det tog ikke lang tid, før uglen landede foran det store kastanjetræ. Leonora sprang ned, og tog så de to små nisser ned fra ryggen af uglen.

”Tusind tak for hjælpen”, Uglen rystede med vingerne og nikkede, så fløj han op på sin plads, der hvor han boede. Han var lidt træt, han var jo ikke nogen ung ugle mere. Leonora tog de to små nisser i lommen og så skyndte hun sig. Hun fløj op til deres vindue, og åbnede det.

Hun kravlede ind og satte de to små nisser på sengen. De tog deres overtøj af. ”Så nu skal vi i seng, før menneskene står op, skynd Jer lidt”. Det gjorde de og snart lå de i deres små skotøjs æske senge. De lå og hviskede lidt om hvad de havde oplevet, og inden de faldt i søvn tænkte de på, at nu var der kun 11 dage til juleaften.