Forfatter Emne: Julekalender historie 8 december  (Læst 597 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 8 december
« Dato: December 07, 2014, 11:03:29 pm »
Julekalender historie 8 december Besøg igen

Det var atter mørkt på den gamle gård. Oppe på loftet var Curioso vågen og var gået ind til Leonora og Nosy. De sad på Leonoras seng, og hun sad på en stol og var ved at flette sit lange grå hår. De ville bare ligesom lærer hinanden at kende.

Der lød et bump oppe på taget. De kiggede forvirret på hinanden. Så bankede det på vindue og udenfor stod Julemanden. Leonora åbnede det, men der var et problem, Julemanden var for stor, og nok også lidt for tyk. Men han trykkede på den første knap i hans jakke og straks, blev han på størrelse med de små nisser og nu kunne han komme ind.

Da kan kom ind i det lille kammer, sagde han bare. ”HO HO.” Leonora smilede. ”Godaften Julemanden, det var dejligt at du kunne komme på besøg. ” Han kiggede sig lidt rundt. ”Du må være den lille nisse fra Italien, og hvem har vi så her. ” Nosy prøvede at gøre sig mindre end hun var. ”Hvor kunne du dog finde på at stikke af sådan pigebarn, og skræmme livet af din familie”. Hun så ned og sagde så svagt. ”Jeg hørte i snakkede om en nysgerrig nisse fra Italien og så tænkte jeg ham vil jeg gerne snakke med, og jeg har jo set hvordan Nisseposten kommer frem, så jeg gjorde bare det samme”.

Leonora og Julemanden smilede til hinanden. ”Nå”, svarede Julemanden, ”det kan vi jo ikke gøre noget ved nu, men Leonora, kan du godt have dem begge to, indtil efter juleaften, for jeg tror du måske kunne lære lille Nosy et og andet. Og hvem ved, det kan da også være de to unge nisser kan lære noget af hinanden”. 

Leonora lo, ”kære Julemand, du ved da det ikke er første gang jeg har besøg af sådan to ung nisser. Så det kan jeg naturligvis godt og det vil glæde mig”. Julemanden kiggede igen på de to unge nisser. ”Skønt, og I to, I har at lytte til Leonora og gør som hun siger. Husk på hun er et klogt gammelt spøgelse”.

”Hvad var det vi kunne høre før du kom ned”, spurgte Curioso. Julemanden lo, ”det er selvfølgelig mine rensdyr. Ved I for resten af for nogle år siden, var det lige før jeg ikke kunne komme ud med julegaverne. Rudolf, som I sikkert har hørt om, han blev frygtelig forkølet og hans næse kunne ikke lyse, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre men kom så i tanke om at Leonora havde skrevet om et dyr, hvis næse også kunne lyse, og så kaldte de ham faktisk Rudolf.

Jeg skyndte mig at flyve hen til Leonora og fandt hendes Rudolf, og han var meget ensom, og havde kun det ønske at hjælpe mig og det gjorde han den nat, så vi kan sige at både den Rudolf hernede på jorden og Leonora reddede julen det år. Ja, det glemmer jeg ikke.

Og så må I undskylde, men jeg har faktisk travlt i den tid, så jeg må hellere komme videre. Vil du lukke mig ud, Leonora og tak for hjælpen”.

Leonora åbnede vinduet og Julemanden kravlede ud. Da han stod ude på taget drejede han igen på sin knap, og nu var han så stor som en julemand nu skal være. Han gik op til sine rensdyr og sin slæde, der holdt oppe på taget.
De hørte kanen sætte af, og kiggede ud af vinduet og så den flyve af sted. De kiggede på hinanden. ”Er du virkelig så gode venner med Julemanden”, spurgte Nosy. Leonora nikkede med et smil. ”Ih ha”, udbrød hun. ”Klokken er jo blevet mange og vi skal i seng. Så af sted med dig Curioso, og dig unge dame, over i seng”.
Det gjorde de så. Leonora lå i sin seng og tænkte på besøget af Julemanden og at nu var der jo kun 16 dage til juleaften.