Forfatter Emne: Julekalender historie 6 december  (Læst 590 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 6 december
« Dato: December 05, 2014, 11:49:11 pm »
Julekalender historie 6. december Postnissen

Det var atter mørkt på den gamle gård, alt var stille. Curioso vågnede og gik ind til Leonora. ”Hvad skal vi lave i nat, ” spurgte han.  ”Tja, først skal vi vente, ” svarede hun. ” Vente på hvem, ” Leonora lo. ”Ingen tvivl, du er nysgerrig, men det er ingen hemmelighed. Vi venter på posten. ”   Nu var Curioso helt forvirret. ”Posten, hvad er posten. Jeg kan ikke huske vi havde sådan en i Italien. ”

Nu lo Leonora endnu højere. ”Altså, I skriver jo også breve i Italien, og når I har skrevet et brev, er der nogen der skal sørge for det bliver bragt ud til den, du har skrevet det til og de er posten. Vores nissepost, han skal have et brev med il Julemanden, og på den måde går det hurtigere end med Ugleposten. Og før du spørger. Ugleposten, er vores gamle ugle der bor ude i det store gamle kastanje træ. Han har føre fløjet med post for os. Men nu er det her brev jo blevet lidt forsinket, derfor den hurtige post, Nisseposten. ”

”Åh, nu forstår jeg, ” svarede Curioso. ”Jeg ville nu gerne se det kastanje træ, og sige godaften til Uglen. ” sukkede han. ”Ja, ” lo Leonora. Du passer til dit navn. Nysgerrig. ” Med et lød der et bump ude på loftet. Curioso kiggede forskrækket over til Leonora.

”Kom, ” hun tog ham og satte ham op i sin lomme og så gik de ud på loftet.  De lyttede og så hørte de nogle sige noget, henne ved den gamle skorsten.  Den var særlig Curioso glad for, den gav varme ude på loftet.  Foran skorstenen, sad en lille mand. Altså en lille nisse. Han havde rød hue på, en stor sort frakke, der næsten var stører end ham selv. Og på fødderne havde han et par grå træsko. På ryggen havde han en lille rygsæk.

Han bandede for sig selv. Leonora smilede, ”godaften post. Er det nu galt med skorstenen. Har du stadig problemer med at komme ud. ” Postnissen nikkede. ”ja, og jeg ender altid med et brag. Og der er æv. ” Leonora smilede til ham, rakte ham sin hånd og tog ham op i sin lomme og satte ham ved siden af Curioso,

Leonora gik ind i sit kammer, med de to små nisser i lommen.  Da hun kom ind satte hun dem på sengen. ”Nå, har du noget nyt, Post, ” spurgte hun.  ”Jo da, ” svarede han. ”Lidt høre man jo rund omkring. Og jeg har hørt at der er problemer oppe hos Julemanden. De har en lille nissepige, deroppe og hun kommer altid galt af sted. Hun er frygtelig nysgerrig og derfor roder hun sig altid ind i noget hun ikke helt har styr på. Julemanden siger hun skulle have heddet Nysgerrig. ” Sluttede han.
Nu lo Leonora. ”Det er sjovt, for vi har det samme problem her. ” Hun pegede på Curioso, ”Ham her, er en nisse fra Italien og hans navn betyder nysgerrig på dansk, og det er han. ” Curioso blev rød i hovedet. Og postnissen kiggede på ham. ”Hvordan er han endt her, ” spurgte han.

Leonora fortalte om hans rejse fra Italien i kufferten.  ”Og det er ham jeg skriver til julemanden om, for vi skal jo også finde ud af hvordan han kommer hjem, hvis han vil hjem. ” Han nikkede over fra sengen. ”Det tænkte jeg nok, ” fortsatte hun, men hun blev afbrudt af nisseposten.

”Jamen det er da nemt. Hvis mennesket han kom hertil med, var på ferie, så er der måske en chance for hun skal af
sted til næste sommer og så skal han da bare op i kufferten igen og så Wupti, er han tilbage i Italien. ” Han smillede tilfreds med sig selv. Leonora nikkede, ”naturligvis, men du skal alligevel aflevere posten til julemanden, for vi skal jo have besked ned til hans familie og venner at han er her indtil sommer, så de ikke bliver nervøs for ham. ”

Nu var det nisseposten der nikkede, ”Og jeg skal nok se at komme af sted igen, så jeg kan nå tilbage til Julemanden i morgen. ” Leonora smilede til ham. ”Kom, ” hun satte de to nisser op i sin lomme igen og gik ud til den gamle skorsten. Her satte hun Postnissen ned. Han bukkede for hende. Og sagde pænt farvel til Curioso. Leonora åbnede lågen ind til skorstenen, og så kravlede han derind. Kort efter lød der et brag og så kunne Leonora lukke lågen igen.  ”Ih, rejser han altid på den måde, ” spurgte han. Leonora sagde at det gjorde han. Hun gik han til den gamle barnevogn og satte ham ned. I den. ”Så nu er det sengetid, og kan du sove godt. Så kan det måske være vi kan se det gamle kastanje træ og uglen i morgen, hvem ved. ” Han smillede glad, hun nikkede og så gik hun ind til sig selv.
Kort tid efter sov hun, og drømte om der kun var 18 dage til juleaften.