Forfatter Emne: Julekalender historie 18. december  (Læst 619 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 18. december
« Dato: December 18, 2015, 12:18:56 am »
Julekalender historie 18. december

Det var atter mørkt på den gamle gård. Alt var stille. Oppe på loftet var Leonora, Spir og Nissekost vågen og de skyndte sig i tøjet. De pakkede også lidt ekstra tøj. Der var koldt oppe i Grønland, hvor Julemanden boede.

Leonora havde snakket med Uglen og sagt at de kom derop på en anden og hurtigere måde. Og hun havde forklaret ham hvordan, så det var helt i orden. Men det vidste nisserne ikke. Hun havde også snakket med Lærke og aftalt at hun blev herhjemme og holdt øje, når hun gik på jagt.

Da de havde fået varmt overtøj på ventede nisserne på at Uglen skulle komme. Leonora smilede til dem. ”Han kommer ikke, for vi skal ikke flyve med ham.” Nu var nisserne forvirrede.

”Jamen, skal vi da ikke afsted,” spurgte Spir skuffet. ”Jo, det skal vi, men bare ikke med Uglen. Vi skal ned i stuen, ned til det gamle billede fra Grønland.” Så tog hun de to små nisser og satte dem i sine lommer, og så gik de ned i stuen.

Oppe på væggen bag sofaen hang et billede, der var ingen tvivl om det var fra Grønland. Der var bjerge, men der var også vand og en mand med en kajak. Leonora pegede. ”Se, det skal vi med.”

Nisserne blev mere og mere forvirrede. ”Jamen, hvordan,” det var igen Spir der spurgte.  Leonora smilede. ”Er jeg ikke et spøgelse, og er I ikke nisser. Naturligvis kan vi komme derind. Hold nu godt fat i min lomme, og så går vi ind og hilser på Grønlænderen med kajakken og hører om vi kan få et lift.”
De holdt fast, og før de kunne nå at sige noget var de inde i billedet.

Leonora sagde goddag til manden i Kajakken, og fortalte, hvem hun var og hvad hun skulle. Manden smilede til hende. ”Jeg hedder Malik. Og jeg ved godt hvem I er, og hvor I skal hen. Julemanden har fortalt mig det, og bedt mig hjælpe Jer.

Vi når ikke helt derhen i nat, men vi har fundet et sted I kan sove, når vi når der til.” Så hjalp han Leonora op i kajakken. Nisserne holdt godt fast, de var bange for at falde ud af hendes lommer. De var jo så små, sådan som nisser nu er.

Malik sørgede for at de alle sad godt og sikkert. Han var god til at sejle en kajak. De var hurtigt ude på havet. De sejlede forbi de bjerge de havde set på billedet, og nu var de næsten omme bagved dem. Det var koldt, men det var meget smukt.

Nisser kendte godt Grønland, de var jo nisser. Men alligevel nød de synet af de store bjerge. De så også nogle isbjørne. Det var meget spændende. De sejlede rundt og nu var de omme på den anden side af bjergene.

Med et sejlede Malik ind til kysten. Da de kom ind, var der nogle flotte hunde foran en slæde. Nisserne strakte sig op for at kigge. De elskede at kører med hundeslæde. Og de her hunde så flotte ud, de glæde sig meget.

Malik hjalp Leonora op af kajakken og så hjalp han hende op og på hundeslæden. Han stillede sig selv bagved, og sagde en lyd. Hundene var straks klar, og så begyndte de at løbe. Nisserne kiggede op af lommen og alt hvad de kunne se, var sne, sne og mere sne.

Efter et stykke tid kom de til et stort bjerg. Et stykke op af bjerget var der en lille flok huse, de lignede mest hytter. Her kørte Malik op med hundeslæden. Så snart de standsede kom en lille dame ud. Hun hilste på dem med et smil. Hun kunne ikke snakke ret meget dansk, men det gjorde ikke noget, for var man et spøgelse eller en nisse, så kunne man snakke og forstå alle sprog.

Malik havde hjulpet Leonora op af hundeslæden, og sagt pænt farvel, for han skulle tag sig af hundene. De skulle jo have mad og vand, og hen til deres sovested. Leonora og nisserne kom med ind i den lille hytte. De blev vist ind på et lille værelse. Der lå et par madrasser og nogle store varme tæpper klar til dem.

Leonora sagde pænt tak, og at de ville gå til ro med det samme, for de havde haft en lang nat og det ville de også få i morgen. Den lille dame nikkede og sagde sov godt, så gik hun ud.

Leonora satte nisserne ned på gulvet og hen til det sted hvor de skulle sove. De skyndte sig alle tre at klæde sig af, og kravlede ned under tæpperne. Det varede ikke længe før de to nisser sov. Leonora tænkte på at de kun havde 6 dage til juleaften, og så sov hun også.