Forfatter Emne: Julekalender historie 13. december  (Læst 705 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 13. december
« Dato: December 13, 2015, 12:16:32 am »
Julekalender historie 13. december

Det var atter mørkt på den gamle gård. Alt var stille. Men oppe på loftet havde Leonora haft travlt. Hun havde været nede i stuen og snakke med nogle Engle. Og så havde hun ventet på at menneske Else skulle falde i søvn og givet hende noget sovepulver.

De to små menneske børn var stadig hos deres Mormor. Dem vækkede Leonora og tog med op på sit kammer. Her sad de på hendes seng og ventede på de to små nisser skulle vågne.  Da de gjorde det blev de meget overrasket over at se de to menneskebørn.

”Jamen, hvad.” stammende Spir.  Leonora smilede. ”Det er den 13. december i dag, og det er en speciel nat, derfor har jeg en overraskelse til Jer. Men klæd Jer nu på, for vi skal ned i stuen.” De to nisser kiggede på hinanden og så skyndte de sig at stå op.

Så gik de endelig ned i stuen.  Ella hviskede til Leonora på vej ned. ”Hvis der er nogen der skal gå Luciabrud, så kan jeg også det, for jeg har gjort det i børnehaven i denne uge.” Leonora så overrasket på det lille pigemenneskebarn. ”Jamen, så når vi har fået de andre til at sætte sig i sofaen, skal jeg nok vise dig ud til de andre piger, men du må ikke røbe noget, de andre ved det ikke.”

Ella var stolt, og kunne næsten ikke vente. Endelig sad både Elias og nisserne i sofaen. ”Kom Ella, jeg har lige noget du skal se,” sagde Leonora og tog hende i hånden. Ude bagved stod nogle piger og ventede, men Ella kunne ikke rigtig se dem, for der var ikke tændt lys.

Leonora gav hende til den største af pigerne og hviskede noget til hende. Ella ventede, så gik Leonora og pigen gav Ella en hvid kjole uden på hendes nattøj, og så fik hun et lys i hånden, og blev sat ind i rækken hvor hun passede. For pigerne stod efter hvor høje de var. Den højeste først. Ella var ca. i midten.

De ventede på et tegn. Endelig kom det. Og den første pige, gik hen og tændte alle deres lys, og hendes egne, hun havde 4 lys i en krans på hovedet. Hun gik foran igen og gjorde tegn og de gik langsomt ind i stuen medens de sang.

Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia
 
Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia

Nu trådte den første pige frem og begyndte at fortælle, og nu så Ella og de andre i sofaen, at det var ikke piger, det var nogle engle, de var så flotte. Så startede hun med at fortælle.

”Vi skal meget, meget langt tilbage i tiden, helt til år 300. Lucia var både ung, smuk og rig. Hun boede på Sicilien.  Hendes mor var meget syg og ingen kunne gøre hende rask. Lucia havde hørt, at der ved den hellige Agates grav skete mirakler, og hun fik sin Mor til at tag med. De knælede foran graven og bad. Her faldt Lucia i søvn og drømte at den hellige Agate sagde hende. ”Hvorfor beder du mig om noget du selv kan gøre din Mor rask med din tro. ”

Da Lucia vågnede var hendes Mor rask. Hun bad sin Mor om hun måtte give al den rigdom hun skulle arve til de fattige. Og det fik hun lov til. Da hendes Far hørte det, blev han meget vred og slæbte hende til den romerske ret.

’Her skulle hun ofre til de gamle romerske guder, men det ville hun ikke. Hun ville kun gøre det Gud forlangte af hende. De ville slæbe hende for en dommer, men de kunne ikke flytte hende. Man bandt hendes ben og arme samme og sendte bud efter 1000 mænd, de skulle flytte hende men det kunne de ikke, så sendte de bud efter 1000 okser og de kunne heller ikke flytte hende.

Dommeren udbrød, ”hvad er det for en tryllekraft, der gør at 1000 mænd og 1000 okser ikke kan flytte en pige? ” Lucia svarede, ”Det er ikke tryllekraft, men Kristi kraft. ”Så stak dommeren sværdet i Lucia og hun døde. Senere blev hun gjort til helgen.

Lucia betyder lys og det er grunden til, at vi laver Santa Lucia optog på Santa Lucias helgendag den 13. december og Lucia bærer brændende lys. Det er en skik der er kommet fra Sverige og sangen vi sang kom også fra Sverige. ”

Så vendte Engleen og Ella sig om og medens de sang igen gik de ud. De kunne høre dem synge hele vejen ud:

Nu bæres lyset frem
stolt på din krone
rundt om i hus og hjem
sangen skal tone
nu på Lucia-dag
hilser vort vennelag
Santa Lucia, Santa Lucia
 
Her ved vor ønskefest
sangen skal klinge
gaver til hver en gæst
glad vil du bringe
skænk os af lykkens væld
lige til livets kvæld
Santa Lucia, Santa Lucia

Leonora gik ud til dem, sagde mange tak, og tog først Ella ind til de andre i stuen og bagefter gik hun igen ud til Englene og hjalp dem op på plads og gjorde dem til engle igen. Menneske Else samlede på Engle og havde fået nogle stykker efterhånden, og det var dem der gik og sang sammen med Ella.

Leonora gik igen ind til de andre og satte sig på sofaen. ”Ud over det er Santa Lucia dag, så har det jo også været en lidt anderledes dag i dag.” Hun kiggede på Elias og Ella. ”Det ved jeg,” sagde Elias. ”Jo, det er fordi det kunne have været Alices mands fødselsdag, men han er død og Alice fortalte det var mere end 10 år siden.

Hun kunne ikke forstå der var gået så lang tid. Vi har ikke set ham, men det er okay, han kunne have fødselsdag for så får vi lækker flødekage. Og det smager godt.” Ella nikkede med et smil. Det syntes hun også.
”Ja, I har ret,” fortsatte Leonora. ”Jeg kendte ham, for han var her da jeg lærte familien at kende.” Ella kiggede på Leonora. ”Var vores Oldemor, her så også den gang.” Leonora smilede til hende. ”Ja, det var hun, en sød gammel dame.

I ved godt at det I ser og oplever her sammen med os, det må I ikke fortælle de voksne mennesker, ikke sandt.” De nikkede begge to. ”Det er en hemmelighed, men hvornår skal I hjem.” Leonora kiggede på de to menneskebørn.

Nu var det Ella der svarede. ”Ikke i morgen men i overmorgen, så hvad skal vi lave i morgen.” Nu lo Leonora. ”skal vi ikke sige det er en overraskelse som I ser i morgen. Jeg lover Jer det bliver lige så sjovt som i nat. Og nu må vi hellere få Jer ind igen, så I kan nå at sove lidt, før I skal op.”

De to sprang ned af sofaen og Leonora tog de to små nisser op og satte dem i sine lommer. Så gik de ind på Mormor Elses værelse. Her kiggede Bølle og Sille op da de kom ind. Leonora hjalp børnene i seng. Så gav hun Else noget vågn op pulver. ”Du vågner du skal”, sagde hun. Så vinkede de farvel og Leonora og de to nisser gik op.

Det varede ikke længe, så sov de og Leonora tænkte lige før hun faldt i søvn, at nu er der kun 11 dage til juleaften.