Forfatter Emne: Julekalender historie 8. december  (Læst 885 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 8. december
« Dato: December 08, 2015, 12:04:15 am »
Julekalender historie 8. december

Det var atter mørkt på den gamle gård, der var også stille, for alle sov. Menneskene var gået i seng og oppe på loftet sov både Leonora og Spir. Med et lød et brag ude fra loftrummet. Leonora og Spir satte sig forskrækket op, og kiggede på hinanden.

”Skynd dig herover, så tager jeg dig i lommen og så går vi ud for at se hvad der er sket derude. Han skyndte sig og sad hurtigt i hendes lomme og de gik ud gennem døren. Leonora stod og lyttede. Så gik hun over mod den gamle skorsten. 

Lige foran dem sad en underlig nisse, han havde jo gråt tøj på og en kost, og så sad han nede på gulvet. Han så ikke glad ud. Leonora smilede. ”Halløj, hvem er du og hvad vil du her.” Nissen rejste sig op og børstede sit tøj.

”Ih, altså det hårdt at bruge skorsten, jeg falder altid. Nå, men jeg hedder Nissekost. Det er fordi jeg altid fejer for andre og har min kost med.  Og faktisk er jeg også lidt træt, for i går var jeg til nissebal, selvom det jo ikke var som det plejer, vi var jo alle sammen grå. Nå, men hvem er I så, for der er jo også en nede i lommen. Det er en nisse, men det er du ikke. ” Han kiggede op på Leonora.

Hun smilede til ham. ”Nej, det er jeg ikke. Jeg er et spøgelse og hedder Leonora.” Nissekost, sprang et par skridt tilbage. ”Et spøgelse,” Hans stemme rystede. Leonora lo. ”Tag et roligt, jeg er et godt spøgelse og hedder Leonora. Og jeg er gode venner med Julemanden. Ham den lille her i lommen er Spir, det bliver han kaldt. Men hvorfor er du her.”

Han rystede på hovedet. ”Det ved jeg faktisk ikke, så må det være dig der skal det her brev fra Julemanden.” Han trak et brev op fra sin lomme og rakte det til hende. Hun åbnede det og så smilede hun. ”Ja, det er jo klart. Julemanden skriver til mig, at det jo kan være at stjernen ligger under sneen og så kan du feje de væk med din kost. Men kom med os, ind i mit pigekammer.

” Hun gjorde tegn til ham, og så gik han efter hende.
Hun gik gennem døren, men han blev stående udenfor. Han bankede på døren. ”Kom ind,” svarede Leonora, men han kom ikke ind, bankede bare en gang til. Leonora sukkede, så åbnede hun døren og han stod bare og kiggede, og så gik han ind.

Leonora satte Spir op på sin seng, og så spurgte hun Nissekost. ”Sig mig, hvorfor gik du ikke med ind.” Han kiggede forbavset på hende. ”Jamen jeg kunne jo ikke nå håndtaget.” Nu lo både Leonora og Spir. ”Altså, du er da en nisse, ikke sandt.” Han nikkede. ”Jamen nisser kan jo gå gennem døren og det troede vi du også gjorde. Og som du kunne se, så kan spøgelser også gå gennem døre.”

Han blev rød i hovedet. ”Åh nej, det havde jeg glemt.”  Leonora smilede beroligende til ham. ”Vi går ikke ud før i morgen, så du kan også bare sove herinde. Først skal jeg spørge dig om noget. Den der kost der, den kan da ikke feje meget sne, den er jo ikke så stor.”

Nu smilede han, for det vidste han da noget om. ”Nej, det er ikke så stor, men det vokser eller bliver mindre, alt efter den opgave, der er. Nogle gange skal jeg bruge en meget lille kost, og andre gange en kæmpe, så enten vokser den eller bliver mindre. Så det er ingen problem.”

Det begyndte at tude udenfor. Det var vinden der tog til. Leonora kiggede ud af vinduet over mod de store træer. ”ÅH nej, det bliver vist en ordentlig omgang storm, så jeg håber Lærke er inde, men det tror. Hun er en klog gårdkat, der ikke går ud i sådan et vejr. Og det gør vi heller ikke.”

Begge nisserne nikkede. Nisse kost spurgte nu. ”Når du er et spøgelse, hvorfor er du så her? Eller må jeg ikke spørge om det?” Leonora nikkede. ”Det må du da gerne. Altså det her er en meget gammel gård. Dengang var der ikke badeværelse, der var ingen computer, og meget andet menneskene har i dag. Jeg arbejde som ung pige på gården, og hjalp både med vasketøjet, at passe børn, laver mad også at malke køer og meget andet.
Så mødte jeg en gårdmands søn en dag. Han var så flot. Vi blev hemmelige kærester, for han måtte jo ikke være sammen med en fattig pige som mig.

Og ja, så skete det. Jeg skulle have en baby. Jeg var jo meget ung, så det var en slem tur medens jeg ventede barnet. Og ham den flotte. Ja, han skred, sådan er det jo tit.

Jeg mistede min baby, og så blev jeg meget syg og meget ked af det, og så lå jeg heroppe og her døde jeg helt alene. Siden den dag, har jeg været et spøgelse. Og når nogen lukkede min dør, eller larmede på loftet, så lavede jeg lidt ballade. I dag er det ikke ret tit, for menneskene her kender mig og ved hvordan det skal være. Ja, sådan blev jeg et spøgelse.  Og her er faktisk dejligt, og menneskene her er søde. Der er også mange søde dyr. Ja, det var det, og nu skal vi i seng.”

Hun satte Spir over til hans seng, og så gik hun ud på loftet og kom tilbage med en anden skotøjsæske og den var også lavet som en lille seng. ”Jeg er altid klar, for det sker jo næsten hver december at jeg får besøg af en eller flere nisser.”

Hun satte den lille ”seng” et stykke fra Spir, og så bad hun også Nissekost om at gå i seng. Det gjorde han. Spir lå allerede i sin seng. Leonora var også kommet op i sin, og kravlede ned under den store tunge dyne. Snart sov de alle tre. Leonora drømte om at der kun var 16 dage til juleaften.

Offline hanne

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 591
  • Activity:
    0%
  • Country: 00
  • Køn: Kvinde
    • Vis profil
Sv: Julekalender historie 8. december
« Svar #1 Dato: December 08, 2015, 01:20:17 pm »
Alice hvor får du alle historier fra hyggeligt at læse.
religion er roden til al ondskab på jorden
og skulle forbydes.

Offline Tigermanden

  • Hyper medlem
  • *****
  • Indlæg: 4928
  • Activity:
    11.2%
  • Country: 00
  • Køn: Mand
  • Jeg er Muslim og Kommunist.
    • Vis profil
    • DKP
Sv: Julekalender historie 8. december
« Svar #2 Dato: December 08, 2015, 09:17:44 pm »
Hej Alice, herhjemme synes vi, der er så hyggeligt at læse med. Vi ser frem til de resterende kapitler.
Midlerne er underordnede.

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Sv: Julekalender historie 8. december
« Svar #3 Dato: December 08, 2015, 11:25:47 pm »
Altså jeg får den inde i mit hoved. Og jeg kan røbe at den dag jeg skulle sende det første afsnit, havde jeg ikke skrevet et ord. Jeg sidder hver aften og finder på og skriver ind, og så lægger jeg det ud.