Forfatter Emne: Julekalender historie 3. december  (Læst 474 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 3. december
« Dato: December 03, 2015, 12:09:29 am »
Julekalender historie 3. december

Det var atter mørkt omkring den gamle gård, men der var ikke helt stille, for menneskene var ikke gået i seng endnu. Oppe på loftet var den lille nisse vågen. Han lyttede til Leonora, hun sov tungt, hun snorkede.  Han tog forsigtigt sit tøj også overtøjet, og så listede han ud gennem døren. Denne gang var der ingen der kaldte på ham, så han skyndte sig i det fjerneste hjørne på loftet, væk fra Leonoras pigekammer.

Han om hurtigt i tøjet, så listede han sig hen til trappen. Han kiggede forsigtigt ned, men han så trapperne var store, der var langt mellem dem, når man er en lille nisse. Han spekulerede på hvordan han kom ned, så fik han en ide.

Han gik hen til væggen og der stod en papkasse, den skubbede han hen til trappen. Så kravlede han op på den, og op på gelænderet, han holdte godt fast og så kurede han ned. Han nåede lige at få øje på en hund, han havde jo lært at de kunne se ham, så han holdt fast så han stoppede. Men hvad var det, bag hunden gik et lille menneske dreng og en menneske pige. De kiggede begge to lige op på ham. Han holdt vejret.

De to små menneske børn kunne se ham.  De gik ud i køkkenet og det gjorde hunden også, så Nissen skyndte sig ned fra gelænderet og løb ud i udestuen og ud gennem døren. Han nåede lige at høre, den lille menneskedreng sige, ”Mormor, der er en nisse oppe på trappen, den sidder på gelænderet.” Mormor smilede. ”Ja, ja” Men nu var det den lille pige. Hun sagde til sin Mormor, ”det er altså rigtigt jeg så den også.” ”Kom nu, vi skal ind i seng,” svarede Mormor, og så gik de ind i soveværelset.

Nissen stod ude i en indhegning, det var en hundegård. Først tænkte han, at han var fanget, men så kom han til at tænke på han jo var en nisse, og gik igennem hegnet. Så stod han ude i en stor have. Der var træer udenom, og masser af græs, selvom det jo var december måned. Han kiggede sig rundt omkring. Når man er en nisse så kan man jo se godt, også selvom det er mørkt.

Han gik hen til træerne og gik igennem dem, nu kom han ud til hestefolden, der var jo mark så han fortsatte, og snart var han så langt væk han ikke kunne se gården mere.  Han smilede og dansede, nu var han fri igen. Han gik over en å, og kom ind i en lille skov. Her gik han ind, for nu ville han bare trylle lidt. Han kiggede op mellem træerne.
Han så en stor stjerne. Det var sjovt, den ville han skyde ned, med sin trylleremse. Han smilede for sig selv, for han syntes det var sjovt. Han kiggede op mod himlen og så sagde han. ”Kære stjerne, nu falder du ned.” Det var som kom der et lyn på himlen og så blev det mørkt. Meget mørkt også for en nisse. Der lød et brag, og så blev der stille.

Nissen var bange, han gemte sig bag et træ. ”Hallo,” sagde Træet. ”Hvad laver du.” Nu græd nissen stille, ”jeg ved det ikke, jeg er bange, hvad skal jeg dog gøre.”  Træet rystede sig, ”hvor bor du”. Nissen hulkede ”oppe hos Leonora.” Nu rystede træet sig igen, og så svarede han, ”du skal skynde dig hjem, før det bliver lyst, og håbe på Leonora ikke har opdaget noget, og hvis hun har, må du fortælle det hele, skynd dig så afsted, du skal den vej.” Træet pegede med sine grene.

Nissen løb den vej tilbage, og kort tid efter kunne han se gården igen. Han pustede men skyndte sig, alt hvad han kunne.  Med et blev han stoppet, foran ham stod Lærke, gårdkatten. ”Du skal skynde dig op, for Leonora har ledet efter dig, Hop op på min ryg,” Hun lagde sig ned, så han kunne kravlede op og så holdt han fast.

Lærke løb henover gården og så sprang hun op, så hun kunne kravle op på taget, og herfra gik hun hen til Leonoras vinduet. Det var ikke lukket helt, så hun kunne vippe det op. Hun lagde sig ned i vindueskamme og han skyndte sig, at kravlede ned. Leonora lå i sin seng og sov.

Han tog hurtigt, sit tøj af og kravlede i seng. Han faldt hurtigt i søvn. Leonora sov ikke. Hun smilede tilfreds over han var kommet tilbage igen og så tænkte hun, at nu var der kun 21 dage til juleaften.