Forfatter Emne: Julekalender historie 22. december Uglen og svalerne  (Læst 1191 gange)

Offline Alice (OP)

  • Fuld medlem
  • ***
  • Indlæg: 102
  • Activity:
    0%
    • Vis profil
Julekalender historie 22. december Uglen og svalerne
« Dato: December 21, 2012, 11:51:39 pm »
Julekalender historie 22. december Uglen og svalerne

Det var atter nat på den gamle gård. Leonora var stået op. Hun venter på Loppe. Hvor bliver han dog af? Nu gad hun ikke vente længere og gik ud på loftet. Her lå Loppe og sov endnu,hans ene ben hang ud over barnevognen. Leonora rykkede ham i benet.

”Skal du ikke op, din sovetryne?” spurgte hun. Han satte sig op. ”Er det juleaften nu? Hun lo, ”Nej,ikke endnu, men du skal op alligevel.” Loppe sprang ud af barnevognen. ”Det er snart jul,” sang han og hoppede op og hang i den gamle lysekrone og gyngede. ”Det er snart juleaften.” skrålede han. Leonora lo, og Loppe hoppede ned fra lysekronen. Sikke en energi,” sagde hun. ”Jeg er helt forpustet bare af at se på det.”

”Uue, Uue,” lød det udefra. ”Hvad er det,” spurgte Loppe forskrækket. ”Det er uhyggefuglen,” svarede Leonora med et grin. ”Uhyggefuglen?,” han så bange ud. ”Ha,ha, du skulle bare se hvordan du ser ud,” lo hun. ”Men tag det bare roligt, det er en ugle.”

”En hvad for en?” Nu var han ikke så bange mere. ”Det er en meget klog fugl. Skal vi gå ud og hilse på ham,” spurgte hun. ”Så skal du tag din overfrakke på, for det er koldt udenfor.”

Det havde sneet lidt, men det var næsten smeltet og der var kun tøsjap. Loppe hoppede ned i vandpytten. ”Vil du holde op,” skændte Leonora. ”Du bliver forkølet, hvis dit tøj bliver vådt.” Han sukkede,”øv, man må heller aldrig noget, der er sjovt,” brokkede han sig.

”Uue, ue,” lød det igen. ”Han er inde i urskoven,” sagde Loppe. Uglen sad højt oppe i et  stort gammelt hult træ. Og her sad han så og tudede. ”Holly, bully, vully,,vib,”  sagde Loppe. ”Velkommen til urskoven, hvad kan jeg hjælpe med,” spurgte uglen. ”Godaften Hr. Ugle,” sagde Leonora. ”Kan du fortælle en historie,” spurgte hun.

”Ja, lad mig nu se, nu har jeg det. I foråret fik vi gæster. Det var et par unge svaler. De fløj  rundt ude i gården. Med et fik de øje på en åben dør, det var indtil stalden.

”Kom Skat, sagde han og sammen fløj de ind gennem  døren ind i stalden. Her slog de sig ned og boede. Efter nogen tid kom der også unger i reden, som de havde lavet oppe under taget i laden.

De nye svaleforældre havde travlt. Fatter hentede maden, medens Mutter opdragede ungerne. Der var en god trafik ind og ud af staldøren. Mutter begyndte at lære ungerne at flyve. Det så frygteligt farligt ud første gang de små forlod reden, men det gik godt, og sommeren gik med.

Hen på efteråret pakkede svalefamilien deres ting sammen, kiggede sig en sidste gang om i stalden, og så fløj de ud af laden. De kom ud og fløj lidt rundt ude i gården, men så kiggede de op, og så nogle  af deres svalevenner komme flyvende, og så lettede de og fløj med. De skulle ud på en lang rejse, helt ned til de varme lande, og der er de også nu, men de kommer sikkert tilbage til foråret.” Sluttede Uglen.

”Jamen kommer de da ikke hjem til juleaften?” spurgte Loppe. ”De kan da ikke holde jul dernede. ”Næ,” sagde den gamle kloge ugle, De kommer ikke hjem før til foråret. De kan ikke tåle at være heroppe i kulden.”

”Holde fugle da ikke jul?, spurgte han igen. ”Nej, for vi kender det jo ikke selv, med vi ved da at menneskene holder jul,” sluttede den gamle ugle af. ”Nå, men vi skal op i seng. Godmorgen Hr. Ugle og tak for historien,” sagde Leonora og vente sig mod Loope. Han sagde hurtigt sin trylleremse. Nu tudede uglen igen.

Leonora og Loppe skyndte sig op på loftet. ”Nå, i morgen er der jo lillejuleaften,” så nu er der ikke langt tid til,” Sagde han.  ”Nej,” smilede hun, ”i morgen er det dagen før dagen.”
Loppe gik hen til døren, ”ja og nu går jeg i seng, vi ses i morgen,” og så gik han ud til den gamle barnevogn, og snart sov han og drømte, om at nu var der kun to dage tilbage til juleaften.