Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - IdaGert

Sider: [1]
1
Nej, men til gengæld ved vi, at vi går på røven, hvis ikke der tages fat på at udvise de mange kriminelle udlændinge!   :girl_to_take_umbrage:

Få lige fat i de kriminelle udlændinge først.

Hvorfor er det at udlændingene er kriminelle? Langt de fleste undersøgelser viser at både indvandrere og efterkommere heraf ligger markant højere på skalaen end etniske danskere. Og det giver da sig selv!

I medierne bliver det præsenteret som en overraskende nyhed, og diskursen beskriver at indvandrere tilbringer for meget tid i de forkerte miljøer. Men det giver da også sig selv! De tilbringer da tid der hvor staten har placeret dem.

Den danske stat har ladet titusinder af flygtninge og indvandrere komme til Danmark og har tilbudt dem de sociale ydelser, så de kan få en hverdag til at fungere. Men når det danske samfund så samtidigt vælger at placere de nytilkomne i store boligkvarterer, de såkaldte ”udsatte områder” eller ”ghettoer”, så er det da klart at en negativ udvikling finder sted. Der opstår en fuldstændigt segregation fra samfundet og de møder aldrig de normer og værdier vi dyrker i Danmark. Heraf opstår et kriminelt miljø.

Indvandrere bliver dumpet i ghettoområder med andre af deres ”art”, og så kan de ellers forsøge at udvikle sig derfra. Så måske løsningen ikke er ”At få fat i de kriminelle udlændinge”, men i stedet integrere dem bedre i samfundet?
Enhver med den mindste smule fornuft vil kunne se at det ikke fungerer helt optimalt. Man kunne beskrive problematikken: ”Menneskers adfærd påvirkes af de forventninger som omgivelserne giver udtryk for.” Og man kan da hurtigt få et rimeligt klart indtryk af hvilken holdning der hersker til indvandrere i det her debatforum.

Indvandreres adfærd påvirkes altså af hvilken indstilling de mødes med i det danske samfund. Men når så mange debattører på denne side udtrykker alskens slags negative holdninger om integrationspolitikken, forbedres situation jo ikke ligefrem.

Det danske samfund formår at lade indvandrere komme til landet, men ikke at integrere dem ordentligt. En vellykket integration kunne gavne det danske arbejdsmarked og den danske økonomi, hvilket ville give større vækst og give mere frihed i det danske samfund. Herunder ville en vellykket integration også betyde at færre ville være på de såkaldte gratisydelser vi flittigt forærer til gud og hvermand. For at bruge det fine udtryk, så ville danskerne ikke "gå på røven" hvis der foregik en ordentlig integration. Løsningen er altså ikke at ”få fat i de kriminelle udlændinge”, eller at udvise dem, men nærmere at sørge for at de ikke har muligheden for at udvikle sig til kriminelle. Om man vil det eller ej, er der flere etniciteter i Danmark end danskere.

Og så kan man snakke nok så meget om hvor forfærdeligt det er at en voksen kvinde forsøges voldtaget, men dette ville ikke ske hvis gerningsmanden havde sit værdisæt og sine grænser afbalanceret efter danske normer...

Sider: [1]