Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Beskeder - cookiedough2

Sider: [1]
1
Religion-& Filosofi / Sv: Danmark bør modtage 100.000 muslimer årligt
« Dato: September 10, 2017, 10:08:49 pm »
I dette debatindlæg bliver der lagt en helt masse argumenter på bordet om hvorvidt vi skal åbne grænserne og lade indvandrere, flygtninge og asylansøgere, komme ind i vores land.

Disse argumenter er alle gode i forhold til fælles kultur, nyskabende samfund og integration som kunne fører til nye kulture og traditioner. Det som vi glemmer at nævne, er økonomi og sociale ydelser. Her er en fin grænse mellem hvad der ønskes i vores land og hvad er muligt. For hvor end vi (og også jeg) har lyst til at lukke alverdens folk ind over grænserne, gør Danmarks økonomi det umuligt. For at en indvandre skal kunne blive ordentligt integreret i vores land er der forskellige stadier personen eller familien skal igennem. F.eks. skal indvandreren have et sted at bo det første lange stykke tid indtil der bliver sat hånd om deres sag. Et andet eksempel er at det forventes at personen kan lærer det basale i det danske sprog, så de vil kunne trives i vores samfund, og kunne kommunikere med os om jobmuligheder og andet. Alt det nævnte, er en nødvendighed for at en person kan blive integreret i Danmark. Problemet er at det koster mange penge for den danske stat at sørge for undervisning, husly, personale til opholdshusene osv. Da vi ikke kan forvente at de selv kan betale for alt dette, er det noget vi skal stå sammen om at betale. Der er derfor 2 (grove) steder vi kunne finde pengene: 1) Det kunne gøres gennem en højere skat? Det er danskerne vidst IMOD! For de færreste vil hæve skatten, men derimod fjerne noget af den (såsom topskat) 2) Ellers kunne vi skærer? Problemet ved dette er: hvor skulle vi så sparer de penge, det vil tage at integrere indvandrere. For indtil videre, er flere hospitaler, plejehjem, daginstitutioner og socialydelser blevet skåret markantigt ned, så det har skabt nye udfordringer i vores samfund.

Vi som samfund har ikke pengene og ressourcerne til at åbne grænserne med mindre indvandrerne lever i en adskillelse (segregation) af os andre, og de derfor skulle klarer sig selv indtil de kunne får job (på egen hånd) og komme ind i samfundet. MEN SÅDAN ER VI IKKE! For er det virkelig kommet så vidt at vi skulle tage så drastiske metoder i brug, og ikke hjælpe? For vi VIL gerne hjælpe. Vi kan bare ikke.

Hvis vi kigger lidt ind i fremtiden og ser på Danmarks befolkning, viser Danmarks statistik, at gennemsnitsalderen er steget gevaldigt, og stiger stadig. Dette er blandt andet pga. medicinsk udvikling. Dette kan (med tryk på kan) blive en udfordring, da der derfor skal være flere penge til ældrepleje og medicin til ældre. Hvis vi så oven i købet lukker flere folk ind, skal der også være medicin og plejehjemspladser til dem selvfølgelig. Dette vil gøre at vi skal finde ENDNU flere penge på længere sigt for jo flere ældre, jo flere penge skal staten øse op med. Udover dette, vil indflyttere i vores land også få børn, som også skal have daginstitutioner, skole og uddannelser.

Ifølge Danmarks statistik, vil Danmarks befolkning være steget med omkring 1 Mio. mennesker når vi når 2060.

Så for at opsumere, skal vi før vi åbner grænserne, have fundet en løsning på den danske økonomi og hvem der forsørger og betaler for indvandrerene i Danmark så de kan integreres hurtigt og uden komplikationer, så vi ikke ender i et adskilt samfund, men ét samlet, med nye fælles kulturer og traditioner.

Sider: [1]