Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - Rudolf

Sider: [1] 2 3
1
Fritid / En Juleferie
« Dato: December 24, 2014, 12:15:24 am »
Julen 2009 tror jeg aldrig jeg glemmer.
Det var på Senior Højskolen i nr. Nissum. Vi mødte op den 21/12 og huggede os vældigt frem til d. 24. Lillejuleaften var vi på udflugt til Bovbjerg fyr og så den mest fantastiske solnedgang over Vesterhyavet.
Den 24 begyndte normalt, men eftermiddagen var sat af til kirkegang, hvis nogen skulle have lyst.
Det havde vi og kirken var propfuld. Så blev det spisetid og vi fik lækker andesteg og Ris a la mande - med mandelgave. Det var det gaveræs der var.

Efter lidt hyggesnak samles vi alle nede foran døren til foredragssalen. Den var låst. Hvilke hemmeligheder havde mon for os.???

Spændingen blev udløst. Døren gik op og vi skuede det flotteste juletræ der stod der fra gulv til loft og strålede med alle sine lys.

En del gik om træet, aqndre blev siddende, men vi sang alle en del af julens elskede salmer og sange.

Så var der kaffebord med pebernødder og andet juleknas, hvorefter vi gik hver til sit lidt efter lidt.

Juledag sov vi længe og eftermiddagen var sat af til kirkebesøg i Lemvig eller almindelig afslapning og hyggesnak.
Anden juledag begyndte fredeligt med lidt sang og morgengymnastik, inden formiddagens program.

Eftrmiddagen var sat af til en tur i Klosterheden Plantage for de der havde lyst. Vi var mange.

Vi blev kørt ud i kanten af plantagen, og skulle derfra trave et par km
 gennem skoven ned til Møllesøen hvor vi skulle have vore medbragteKaffe/Kakao. Altsammen anført af Lisbeth. Hun var lærer på skolen, med uddannet præst - hendes mand var sognepræst i nærheden.

Men det var hende der førte an. Ind gennem skov en, ned over engen***** men hvad pokker var det. Engen var oversvømmet og vi gik i vand til over anklerne. Tilmed skulle vi ovcer en  bæk der var gået over sine bredder.

Okay okay, vi kom frem, men tog dog den medbragte kaffe med hjem på skolen, så vi kunne nyde den med tørt fodtøj på.

Lød der et ramaskrig?? Nej nej. Eneste reaktion var en plakat på opslagstavlen:."Tilmelding til Lisbeths frømandskursus, ledsaget af en flot tegning.
Delv Lisbeth grinede af dem..

Hun forklarede at hu Lillejuleaften (med vores fantastiske solnedgag) selv havde travet turen igennem uden problem. Men det havde altså regtnet i tre samfulde dage.

Resten af ferien gik efter samme recept og vi kom godt ind i det nye år.

Ved afskeden faldt der rigtig mange knus og klem..

Det her ikke reklame for Senior Højskolen i Nr. Nissum - slet ikke. Den er tilmed blevet total røgfri indendørs.

Rygere pådrager sig lungebetændelse  ved ar stå ude i snestorm for at få et sug.!!

2
Familie, børn og parforhold / Er Du ensom – eller er du bare alene-
« Dato: December 11, 2014, 04:03:11 pm »
Er Du ensom – eller er du bare alene-

Ikke mange4 vil indrømme de er ensomme. Det vil føles som at anklage de pårørende for at svigte. Nej tingene er som de er, og det er der ikke noget at gøre ved. De unge har jo så travlt med deres. Og jeg har det jo godt nok.

Og sådan er det. Disse alene mennesker ses overalt. På gaden og i indkøbscentret – og ved busstoppestederne hvor de står og vener på bussen. Måske veksler et par ord med andre alenemennesker. Fortrinsvis om vejret.
Hvorefter de skynder sig ind i bussen og sætter sig på hvert sit sæde – og forretter sit ærinde enkeltvis.

Hvad nu hvis nogle af disse kunne finde sammen om et eller andet.? Måske spise sammen en gang imellem. Eller gå tur iblandt.

Måske følges til et af de arrangementer som ældresagen laver.

For det kan være kedeligt altid at traske rundt alene. Eller være alene ved bordet.  Eller komme alene ind i et fyldt lokale, hvor alle de andre lader til at kende hinanden. De knevrer løs i hvert fald.

Men hvordan få skabt den kontakt mellem disse mennesker. Man går jo ikke bare hen og spørger en vildt fremmed om han/hun har lyst til at foretage sig et eller andet med en selv. Så ville man forekomme desperat.

Men hvis nu der fandtes en opslagstavle et sted, hvor man kunne skrive:” Hej. Jeg er en kvinde på 73 år der bor i højvangen. Jeg kunne godt tænke mig at finde 2-4 personer at spise sammen med regelmæssigt på skift hos hinanden.

Eller jeg er en mand på 71 år der bor i Vrold. Jeg elsker at gå ture i skoven, men vil gerne have nogen at følges med – mænd eller kvinder. Bare nogen at dele oplevelsen med.
Eller – kun fantasien sætter grænser.

Men hvor kunne sådan en tavle hænge så alle kan se den, og vil den ikke blive fyldt med alskens vås, om forsvundne hunde eller bortløbne katte. Jo sikkert. Men hvad gør det. Det får bare folk til at holdeøje med hvad der sker rundt omkring.

Og hvad med de ældre enlige. Ville de turde reflektere på sådan et opslag. Ja nogle vil, men ikke alle.  Men så har de pårørende der måske lige ser, at her er der noget der kan passe til vores kære. Hjemme4hjælpere og lignende kunne måske også få ideer.

Og hvor så ville det være passende at anbringe sådan en tavle.
 Svaret ligger ligefor. I det ugentlige annonceblad som bliver omdelt til hver eneste husstand i landet. De kan oven i købet lave det sådan at den er rettet mod lokalområderne – for det er der det foregår.

Hvad mener Du???



3
Fri Debat / Rudolf
« Dato: April 18, 2014, 12:39:05 am »
Jeg skal gerne indrømme, at jeg ikke er til storpolitik. Det eneste jeg kan bidrage med der, er formodninger og gisninger.
Men Musenfryd har på Facebook spurgt om nogen ville være med til at genoplive din-debat.dk.

Jeg ved godt jeg ikke har været særlig flittig på det sidste, men hvis nogen vil være med, skal jeg nok se at oppe mig.
Jeg er ikke så god til at stille spørgsmål op - jeg kan meget bedre lide at fortælle om mit liv - og hvad jeg husker af det[.O=g jeg har det som soluret. Jeg husker kun de lyse timer.
Så derfor kan jeg godt komme til at lyde som en fandens karl, med tjek på det hele.

Men det er bare en illusion. Jeg laver lige så mange fejl, som de fleste - og det er af ens fejltagelser man bliver klogere. Men når jeg så har lært deraf glemmer jeg dem

Men nu vil jeg starte en tråd kaldet Vædebro og fortælle lidt om hvad jeg har oplevet der siden jeg kom dertil i 1946 som 13 årig.  Det kan nok give anledning til spørgsmål vil jeg tro, og jeg skal nok besvare efter bedste evne.
Hvis nogen har lyst kunne vi måske få gang i din-debat.dk  igen
Vi må respektere at Musenfryd har travlt andetsteds, og nok ikke kan være her helt så meget mere. Men det bør ikke holde os tilbage./size]

4
Samfund- & Kultur / Sku' vi ikke se at komme hinande4n lidt mere ved.!
« Dato: November 06, 2013, 01:18:47 pm »
Skulle vi ikke se at komme hinanden lidt mere ved.!

Dette indlæg drejer sig ikke om ar beklage sig over et eller andet, som andre burde tage sig af. Nej det er noget som vedrører os amme – måske mest de ældre enlige.

Men enlige findes i alle aldre. Og ingen går og skilter med det. Spørger man dem, siger de at de har det fint.  Kun få vil udstille deres savn. Og man får ikke venner ved at beklage sig.!

Men ingen tvivl om at der sidder mange enlige rundt omkring - Måske din nabo  der godt bruge en eller flere at snakke med. Måske nogen at gå i byen med eller nogen at lave mad til og spise sammen med.

Eller spille kort eller ludo eller hvad ved jeg. Kun fantasien sætter grænser.
Det ville være nærliggende at oprette en hjemmeside med der formål, at skabe kontakt mellem interesserede,  Det har bare den skavank at mange ældre ikke har computer eller er på nettet.

Ældresagen sender i forvejen meget materiale ud til medlemmerne flere gange om året. Der kunne sagtens være en lille pjece med men en anvisning om hvad man kunne gøre.
Samme pjece kunne udleveres til læger, hjemmepleje og ligge fremme hvor folk ellers færdes.

Men effekten vil selvfølgelig afhænge af hvorledes befolkningen reagerer  på det.
Tænker du f.eks. på om nogen i din nærhed godt kunne bruge lidt selskab i blandt. Måske nogen i din familie. Eller tænker du bare, at det ikke kommer dig ved.

I hvert fald vil jeg gerne høre din mening om sagen, da jeg mener at ensomhed er en dum ting, som kan friste folk til at gå til lægen, bare for at få en at snakke med – og ellers være skyld i megen dårligdom.

Dette indlæg har jeg bragt på flere medier, fordi jeg gerne vil i kontakt med så mange som muligt.

5
Politik / Akrivitet
« Dato: November 04, 2013, 03:11:22 pm »
Ja der bliver efterlyst noget mere aktivitet der på d-d, så her er et forsøg.
Er der politikere du absolut ikke kan døje eller modsat er der nogen du gerne vil rose.

For mit eget vedkommende er Lars Løkkes utroværdighed under lavmålet, og da næsten hele partiet bakker ham op, er de ligeså utroværdige. Men det er deres problem.

Mener vi at der sidder nogle forkerte på taburetterne, skal vi nok lige huske på, at vi jo selv har valgt dem. Så må vi bare stemme på de rigtige næste gang. Men hvem er så det? Lad os høre dit bud. :buba:


6
Almen / En underlig historie
« Dato: Maj 29, 2013, 10:17:19 pm »
Ja det er en underlig historie, som jeg stadig grunder over - om end jeg ikke kan gøre noget ved den.

Det startede i 2006, hvor jeg arvede en slat penge, nok til at jeg kunne købe mig en trehjulet knallert med diverse udstyr.

På vejen hjem fra forhandleren kørte jeg hjem gennem skoven og ville lige nyde synet af min nyerhvervelse. Så jeg stoppede og tog styrthjelmen af - og først da jeg kom hjem opdagede jeg at jeg havde tabt mine briller.

Nå jeg måtte jo bare have et par nye, så jeg begav mig til optikeren, som ville foretage en synstest.
Men det voldte lidt besvær og optikeren rådede mig til øjenlæge for noget tydede på at jeg havde en smule grå stær. Hvad øjenlægen bekræftede, men dog ikke så meget at man kunne operere for det endnu. Men jeg skulle fortsat gå til kontrol hvert halve år.

Nå jeg så jo udmærket med de tabte briller, så jeg fik et par nye på den gamle recept. Med det billigste stel de havde. For det var jo nok kun midlertidigt jeg skulle bruge dem.

Men i 2008 da jeg stillede til kontrol var der kommet ny øjenlæge, og da han havde kontrolleret sagde han: "Det her er tidsspilde, du behøver ikke at komme igen før du selv mærker en ændring.

Og sommetider syntes jeg at mærke en ændring for så dagen efter at mene, at jeg så sgu meget godt. Blot var jeg irriteret over det billige stel der dansede rundt på næsen.

Men det gik såmænd meget godt så jeg kom i tvivl om der var noget i vejen. Men den grå stær brugte jeg flittigt når telefonsælgere ville prakke mig et avisabonnement på.


Men så i september 2012 gik det helt agurk. Jeg begyndte at se dobbelt og mine briller kunne jeg ikke bruge mere. Jeg fandt et par gamle læsebriller i en skuffe, men jeg skyndte mig at bestille en tid hos øjenlægen, for det her var da i den grad en ændring. Men der var selvfølgelig et halvt års ventetid.

Jeg fortalte lægen om ændringen og spurgte om sådan en grå stær kunne være en trækfugl der kunne forsvinde igen. Nej så har det ikke været grå stær sagde han.
Men alt andet lige ser jeg nu ligeså godt, som dengang jeg fik mine første læsebriller for 35 år siden.

Gad vide om min defekte nyre også helbreder selv - men det er lidt svært at opdage.  :blind:

7
Familie, børn og parforhold / Mit barnebarn fyldte 30
« Dato: April 23, 2013, 12:04:57 am »
Ja mit ældste barnebarn Jimmy fyldte 30 år i lørdags, og han holdt en vældig fin fest - og er det i grunden noget der er værd at snakke om.

Ja det er det, for han har Aspergers syndrom, og derfor har gået så gruelig meget igennem. Navnlig som dreng indtil han fik stillet den rigtige diagnose, og kom på den rigtige specialskole i Åbybro.

 Et år var han således på cykleferie hos mig i en uge - og vi cyklede meget ogt langt hver eneste dag.
Da han kom hjem, skulle han til kontrol ved lægen der fortalte ham, at hvis han nogensinde skulle ud at cykle måtte det blive bag på en tandem, med en klartseende til at styre,

Det forhindrede ham dog ikke i at melde sig ind i en cykelklub, hvor han kom til at køre landevejsløb.
Han har svært ved at få venner, men dem han får er tilk gengæld rigtige venner - hvad jeg selv kunne forvisse mig om i lørdags hvor der var nogle stykker med.
Han har fået sin studentereksamen, og arbejder nu i et computerfirma.

Det får mig til at tænke på en fødselsdag, kort efter jeg havde fået min første computer. Af og til gik den i sort, og så kunne jeg bare ringe ned i forretningen, hvor jeg så fik at vide hvorledes jeg skulle få den til at virke igen.
Og netop den fredag hvor jeg havde inviteret ham og hans familie til fødselsdagsmiddag skete det at de gik i sort.  Jeg skulle lave mad o.s.v. så det måtte vente til mandagen at få den i gang igen

Men så kom de sgu med et computerprogram som gave - hvad jeg selvfølgelig blev glad for, men måtte beklage at vi ikke kunne afprøve det p.g.a. teknisk uheld. Og så gik jeg i køkkenet, for maden skulle jo på bordet.

Men så kom Jimmy: Morfar må jeg godt se på din computer.? Ja det kan der jo ikke ske noget ved svarede jeg. Den er jo gået i sort alligvel, svarede jeg.
Fem minutter senere kom Jimmy igen: Morfar nu kan din computer ige! Da var Jimmy 12 år

 :Laie_76A:

8
Spørgsmål, knus og klask / Smiley
« Dato: Marts 25, 2013, 10:16:35 pm »
Der er utroligt mange smileys til rådighed. Men det varer en evighed eller to at hente dem. Man skal virkelig ha' tålmodighed, når man vil benytte dem.  :dash2:  Nå denne gang gik det hurtigt.!

9
Almen / Gaveræs
« Dato: Marts 14, 2013, 08:32:54 pm »
Hvordan har i det med gaver. Til familiefester er det ofte sådan at en enkelt gren af familien giver kæmpegaver, mens andre kommer med mere beskedne gaver.

Og så har jeg et problem når man får udleveret gavelister (ønskeseddel) samtidig med indbydelsen. Jeg hader dem.
Enten giver jeg kontanter - til unge mennesker. Eller også forsøger jeg at lave et eller andet selv. F.eks. fotoalbums eller et billedshow på en cd eller, måske får vedkommende et udvalg af mine små skriverier på en cd.

For nylig havde jeg selv rund fødselsdag, somj jeg egentlig helst ville springe over. Men min datter og min niece, insisterede på at vi skulle invitere til et åbenthus arrangement.

De skrev en indbydelse, som jag fik lov til at supplere lidt. Jeg skrev der at jeg intet manglede, og intet ønskede mig. Men hvis folk absolut gerne ville, kunne de forære mig er billede af sig selv og deres familie. Alternativt kunne de gi' mig en flaske Dr. Nielsen eller en Enkelt, da jeg bruger at snuppe sådan en om aftenen inden jeg skal sove.

Jeeg ville ikke risikere at få en masse vin, som jeg aldrig ville få drukket.

Nu fik jeg 15-16 flasker + en kurv fyldt med lækkerier + et billede af alle mine nevøer og niecer i samlet trop.  :MG_123:

10
Spørgsmål, knus og klask / Ni år gammel
« Dato: Marts 14, 2013, 08:11:17 pm »
I denne måned er det vist, at din-debat.dk fylder ni år. Og hvilke ni år. I temmelig lang tid var der  tryk på herinde, indtil det kogte over.

Vi er enkelte der har hængt på næsten fra starten, og bliver hængende stadigvæk. Sikkert på grund af, at forum'et har haft samme administrator hele vejen igennem.

Det er lidt af en præstation.  :JC_ThankYou:

11
Alt det andet / Øjeblikke man aldrig glemmer.
« Dato: Februar 26, 2013, 04:43:33 pm »
Sådanne har de fleste ad os vel haft så nu vil jeg berette om en halv time i marts måned 1955, som jeg aldrig glemmer før jeg bliver senil.

3 januar 1955 modte jeg i min nye eskadrille i Karup. Første dag for mig og første dag for eskadrillen, for den skulle først etableres.

Personale og materiel kom lidt efter lidt rundt fra de andre flyvestationer. Ligeså jetjagerne. Sidst i februar kom den maskine som jeg skulle passe - og hvilken maskine. Den var malet i amerikanske farver, så den var nem at kende.  Den kom lige fra et fly-værksted i Holland, hvor den var blevet renoveret. Den havde nemlig været med amerikanerne i Korea og fået et par skudhuller i bagkroppen.

Det var spændende - min egen maskine med mit navn malet på lige under pilotens der skulle flyve den.

På en af de første ture den var på, var jeg ude på standpladsen for at tage imod den når den kom hjem.
Og der kom de - de fløj altid 2 og 2, men min var jo nem at kende.
De kom ind over landingsbanen og svingede rutinemæssigt rund for så at lægge an til landing og de gik ned mod jorden og den forreste landede fint. Men min pilot gassede op igen og tog en runde til - og en runde mere - og en mere. Ja han blev ved med at cirkle rundt så den anden maskine nåede at komme hjem.

Jeg sprang over til den for at høre denne pilot om hvad der var galt. Jeg ved det ikke svarede han. Hans radio er i stykker så vi kan ikke snakke med ham.

Og nu så jeg så hvordan hele redningsholdet var linet op langs landingsbanen. Brandbiler og ambulancer, og hver gang han forsøgte at lande kørte de med ham op af banen.

Jeg svedte. Hvad pokker var der galt.? Det var mig der havde klargjort maskinen  - havde jeg overset eller glemt et eller andet. Jeg fik det skidt.

Omsider landede han - næsten på halen. Og en jeep fulgte ham tæt indtil han stoppede. En mand sprang ud af jeepen og løb hen til maskine for så at kigge på næsehjulet. Hvorefter han kørte hjem til brandstationen og piloten begyndte at trille hjem.

Jeg styrtede hen og satte en stige til, så jeg kunne komme op og få at vide hvad der var galt.

Piloten var drivvåd af sved - men også lettet.

Fra sit sæde kan piloten kun se de 2 hjul. Næsehjulet kan han ikke se.  I cockpittet er der 3 små indicatorer der viser om hvert hjul er oppe eller nede eller bare er ulåst. Og indicatoren for næsehjulet viste godt nok at det var låst når det var oppe, men når han ville sænke det viste den bare at hjulet var ulåst.

Han kunne ikke se om det var oppe eller ned eller et sted midt i mellem, så han var nødt til at flyve tankene tomme før han måtte lande. Og da hans radio ikke virkede kunne han ikke spørge nogen om hvad de kunne se.

Det var bare en lille kontakt der skulle ha' en dråbe olie så det var ikke noget der kunne lægges mig til last. Og næste dag fløj den igen uden problemer.   :big_boss:

12
Fra medierne / En halvgammel krage bider fra sig
« Dato: Februar 25, 2013, 08:51:33 pm »
http://www.jyllands-posten.dk/protected/premium/viva/article5215154.ece

En artikel om at opdage man er blevet halvgammel, skrevet af en dame på 54 - for dælen da osse. Det vil jo sige at mine børn i dag er halvgamle - hva' er jeg så.? helgammel.
Nå skidt jeg lever jo nok indtil jeg dør.

Men hvordan har i det med alder. Drømmer i om den evige ungdom, eller et fredfyldt og hyggeligt otium.
Eller ser i bare sandheden i øjnene.

13
Almen / Hvornår bliver man voksen?
« Dato: Februar 19, 2013, 04:14:29 pm »
Det lader vente på sig. Nu er jeg lige fyldt firs så det burde da være på tide.

Okay - jeg har da optrådt voksent ved flere lejligheder, men oftest føler jeg mig som en stor dreng.

Og man kan da ikke være voksen, når man stadig lyder sit kælenavn fra babytiden.
Jeg blev døbt Rudolf fordi min grandonkel der hed Rudolph, lige var død.

Som baby der skulle lære at tale kunne jeg ikke sige Rudolf, men kom med nogle lyde der lød som Rulle - og det hænger stadig ved. Familien kalder mig aldrig andet. De ved dårligt hvem Rudolf er.  :JC_stupid:

14
Familie, børn og parforhold / Bedsteforældre ??
« Dato: November 16, 2012, 07:53:29 pm »
En aften så jeg spørg Charlie. En kvinde skrev ind, at hun havde fået et barn med en mand, som ikke ville ha' noget med barnet at gøre.
Under graviditeten erfarede hun, at han havde yderlig tre børn med tre forskellige kvinder. Hvoraf han kun havde forbindelse til det ene barn. Så langt så godt.

Men nu kommer denne mands forældre, og de vil gerne ha' kontakt med hendes barn, som de jo rettelig mener er deres barnebarn - og hvordan skal hun nu takle det, spørger hun.

Det er vist det man kan kalde et godt spørgsmål.!!
:connie_29: :connie_29:

15
Samfund- & Kultur / Hvorfor anlægger mænd skæg?
« Dato: November 11, 2012, 11:48:53 pm »
Jeg syntes af og til at dette forum virker lidt kedeligt – der sker ikke rigtig noget.

Jeg har derfor besluttet at starte et par tråde med virkeligt seriøse emner. Lidt om menneskelige reaktioner på forhold i dagligdagen.

Her kommer det første:  Hvorfor anlægger mænd skæg?
Det burde være nemt at svare på – men prøv selv at komme med et fornuftigt bud. Eller bare et bud, fornuftigt eller ej.

Jeg selv anlagde skæg en gang i tresserne. Mest fordi vi dengang boede i et gammelt forfaldent hus uden badeværelse og med das i gården og så strejkede min Philipshave. Det resulterede  i et flot rødt skæg som jeg faktisk var lidt stolt af.

Hvad min barber absolut ikke var. Han hadede når han skulle studse det. Men så blev vores yngste søn født, og da han blev stor nok til at komme på armen eller skødet viste han en næsten sygelig interesse for at få de små fingre viklet ind i skægget – og så blev han utrolig stærk.

Næste gang jeg skulle klippes overvejede jeg at væk, og luftede det for frisøren lige så forsigtigt. Og inden jeg kunne nå at fortryde var saksen i gang og det forsvandt.

Næsten samtidig købte vi et hus med badeværelse, så jeg var glat i mange år efter. Jeg kom på efterløn og blev lidt doven – og en dobbelthage var det triste syn i spejlet om morgenen. Og min hud blev mere sart eller ujævn for jeg gik altid rundt med rifter i hovedet.  Så fik skægget lov at stå igen – af lutter dovenskab.

Jeg har købt sådan en skægtrimmer så jeg studser selv skægget jævnligt.

Men hvad mener du? – har du selv skæg eller han din mand. Og hvad mener du årsagerne er til at anlægge skæg, blive langhåret eller klippe sig skaldet-

Giv et bud.!!
 :assassin: :hairy: :hairy:

Sider: [1] 2 3