Vis indlæg

Denne sektion tillader dig at se alle indlæg oprettet af dette medlem. Bemærk at du kun kan se indlæg der er oprettet i områder du i øjeblikket har adgang til.


Emner - genuine Troll

Sider: [1]
1
Tøsehjørnet / Nogle dage kan man aldrig vågne, :)
« Dato: Oktober 25, 2017, 12:01:39 pm »



 :girl_blum2:  :girl_wink:

2
Fri Debat / Trolls og stakkels små mennesker-
« Dato: Juli 26, 2017, 02:22:34 pm »
Emne:
Trolls og stakkels små mennesker,   :girl_to_take_umbrage:

   
Hvad er en troll?

En troll i relation til internettet er en person, der på debatfora, Facebook, Google Plus og i blogkommentarer skriver indlæg, hvis eneste formål er at provokere og ofte mistænkeliggøre en eller flere af debatdeltagerne. Ofte – men ikke altid – mener en troll slet ikke det, han/hun skriver. Det handler udelukkende om at afspore en debat og gøre den til et skænderi. Og allerede her ser vi de første psykopatiske træk – nemlig nydelsen ved at bringe andre mennesker i affekt samt glæden ved at afspore en ellers sober og saglig diskussion.

Bemærk, at der er stor forskel på den begavede provokatør, der via skarpe holdninger bringer andre aspekter ind i en debat og den mere psykopatisk betonede troll. Sidstnævnte er altid virkelighedsbenægtende og undlader altid at forholde sig til indiskutable fakta.

Trolls ses som oftest optræde anonymt, men der er undtagelser. Jeg diskuterede dette fænomen med en psykolog engang, som kom med den tankevækkende udtalelse, at den ikke anonyme troll i virkeligheden er den mest problematiske af slagsen. Dette begrundede hun med, at trolls, der optræder i eget navn, ofte er dem med de mest udtalte psykopatiske træk. De har ganske enkelt ikke empati eller forestillingsevne til at indse, at de skader sig selv ved deres optræden. Den anonyme troll er derimod oftest klar over, at han/hun er på gyngende grund og ønsker derfor ikke at stå ved egen identitet. Ikke særligt sympatisk heller – men dog forståeligt.

Mange tror, at en troll er en type menneske, der er udviklet på grund af og i samhørighed med internettet. Intet kunne være mere forkert. Trolls har altid været der og i mange varianter. Du kan møde dem på diskoteker og værtshuse, hvor de provokerer sig frem til et slagsmål. Du møder dem ude på motorvejen, hvor de – uden hensyn til de risici, de påfører andre – hygger sig med at ligge i overhalingssporet med en hastighed, der på deres speedometer er præcist den tilladte. Og du møder dem på møder i skolen, i sportsklubben og masser af andre steder, hvor de finder fornøjelse i at chikanere. Internettet har blot gjort deres verden så utroligt meget nemmere. Og det er, hvad denne artikel handler om. Jeg skrev om emnet tilbage i januar 2008, og nu gør jeg det sørme igen.
Hvem udsættes for trolls?

I teorien kan alle debatterende internetbrugere risikere at blive udsat for trolls, men oftest er det mere fremtrædende personligheder, der rammes. I følge omtalte psykolog hænger det sammen med to fakta:

    De fleste mennesker med en vis karisma har et ditto temperament, og som følge deraf er de lettere at ophidse og hopper nemmere på limpinden så at sige.
    Stort set alle trolls lider af svære mindreværdskomplekser, og mennesker med succes er derfor mere udsatte for deres angreb, der ganske enkelt skyldes misundelse og afmagt over egen utilstrækkelighed.

Her er det dog vigtigt at slå fast, at selv de mest ydmyge deltagere i en debat på nettet bliver ofre, når en troll sætter sit spil i gang, for den debat, de gerne så som en udvikling, overtages af meningsløsheder. Derfor er alle deltagere i en given debat direkte eller indirekte ofre for angreb fra en troll.
Er trolls farlige?

Nej – som udgangspunkt er de ikke farlige for andet end måske dit blodtryk. Der KAN være undtagelser, hvor en troll begynder at sende direkte trusler.
Se mere her,  :girl_smile:
http://thomasrosenstand.dk/troll-internet.html

Sider: [1]