Din-debat.dk => Fri Debat => Emne startet af: Alice efter November 30, 2013, 09:51:42 pm

Titel: Julekalender historie 1 december
Indlæg af: Alice efter November 30, 2013, 09:51:42 pm
1.   december 2012 Leonora får besøg
 
Det er langt ude på landet, og det er mørket.  Udenfor er det kun oplyst af stjerner på himlen og den hvide sne, der dækker jorden.  Derude går en lille skikkelse. Det er ikke et menneske, det er meget mindre.  Det var en lille nissepige. Hun havde en lang rød kappe på, støvler og en rød nissehue.

Hun stoppede op. Stod stille.  Trak sin kappe tætter om sig. Hun rystede af kulde, det var koldt. Hun græd stille. Hvor skal jeg gå hen. Tænkte hun.  Så løftede hun hovedet.  Derude var et lys. Måske kunne hun finde noget læ der. Hvorfor er jeg her, og hvor er hjemme. Hun kunne ikke helt huske det. Nå det var lige meget nu. Hun skyndte sig videre.

Kort tid efter kom hun hen til lyset. Det var en stor gammel gård. Hun gik om bag huset.  Der var et rækværk for, men det betyder ikke noget når man er en nisse.  Hun gik igennem.  Lige i det samme blev havedøren ind til huset åben. To hunde kom løbende ud og i døren stod en menneskedame med to små menneskebørn.

Den største af hunden gik rolig hen til hende.  Han lod som om han kiggede ned i jorden, så mennesket ikke kunne se hvad han lavede.  Så trak han forsigtig i nissepigens kappe. Han fik hende hen bag en gammel stol, så hun ikke kunne ses. Så slap han og gik over i det andet hjørne, hvor han tissede. Mennesket sagde, ”hvor er du dygtig, Bølle.” Nu lød det fra den lille menneskedreng. ”Mormor, se der er en nisse,” han pegede hen i hjørnet, hvor den lille nissepige stod.  Hun rystede af skræk.  Bølle, som den stor hund jo hed, kom hen til hende.  Han gjorde tegn med sit hoved, hun skulle løbe ind i huset.

Hun stod et øjeblik, så smuttede hun bag om menneskedamen, og skyndte sig hen under trappen, hvor hun krøb sammen.  ”Mormor, Mormor, det er en nissepige, og nu er hun kommet ind.” Råbte den lille menneskedreng.  Mormor, der var menneskedamen, hun smilede bare og sagde, ”kom, nu går vi i seng, så skal jeg læse en historie for Jer om en nissepige.”  Sammen gik de ind bag ved.

Bølle trak tiden ud.  Den gamle hund gik hen under trappen.  ”Du skal kravle op på min ryg, så hjælper jeg dig op på trappen,” sagde han til nissepigen.  Hun nikkede, han lagde sig ned, så hun bedre kunne kravle op på hans ryg.  Da hun var kommet op, hold hun godt fast i hans pels. Han rejste sig forsigtigt op. Nu kunne hun nå trappen og sprang derop.  Hun kiggede på ham.  ”Du skal bare finde et sted at sove oppe på loftet, så skal jeg nok give Leonora besked om du er der.” Han vendte sig om for at gå.
Da han var væk fra trappen kaldt menneskedamen på ham. Han begyndte at gø. Og kort tid efter lød der også gøen inde fra den anden stue.  Bølle skyndte sig ind i til menneskedamen.

Oppe på loftet gik nissepigen hen i det ene hjørne. Her tog hun sin rygsæk af, og sin kappe. Hun stod og kiggede lidt rundt.  Det var et stort loftsrum, men der var to døre, ind i hver side. Hun satte sig ned og pustede lidt ud, og så begyndte hun at græde.
I medens det skete, var der hund der svarede Bølle, og hun hedder Steffi. Hun boede i den anden ende af huset sammen med mennesket Alice, og den gamle kat Elvis.  Han lå og sov. Steffi gik over til ham. Hun puffede blidt til ham med snuden. Han åbnede øjnene og kiggede på hende.  Steffi fortalte at Bølle havde givet en besked. ”Der var kommet en nissepige, og hun var oppe på loftet nu og hun havde brug for hjælp.”

Elvis lyttede.  Så gik han til vinduet, her begyndte han at jamre.  Han miavede, så det lød højt.  Udenfor sad en lille gråstribet hunkat.  Hun hed Lærke, og boede over i stalden.  ”Hallo,” sagde hun.  Så grinede hun, ”de tror jeg er over i stalden, men jeg er jo en Houdini, udbryder dronningen.  Hvad er der galt.” Elvis der havde ventet på hende fortalte at de havde fået besøg af en pigenisse og hun var oppe på loftet, og at de skulle give Leonora besked.  Lærke nikkede, og svarede: ”Den klare jeg.”  Så skyndte hun sig af sted.

Hun sprang op på taget, og gik hen til det ene af de små vinduer.  Her bankede hun på med sin pote.  Et kort øjeblik efter blev vinduet åbnet.   Det var en gammel dame, men ikke en menneskedame. Det var Leonora, og hun var et spøgelse. Hun boede oppe på loftet i det gamle pigekammer.

”Halløj, det jo Lærke, kom indenfor,” sagde hun.  Lærke smuttede hurtigt ind af vinduet og så fortalte hun Leonora om nissepigen på loftet.   Leonora åbnede straks døren ud til det store loftsrum.  Lærke løb rundt og fandt hurtigt den lille nissepige.  Nu kom Leonora også.  ”Hallo, lille nissepige, hvem er du, og hvad laver du her og hvorfor er du ked af det.” spurgte hun.  Nissepigen hulkede bare.
Leonora tog hende op i sine arme, og med Lærke i hælene gik de ind i Leonoras pigekammer.  Hun kiggede hen på Lærke. ”Du må hellere stikke af, så du kan nå at komme over i stalden, før menneskene vågner,”  Lærke nikkede.  Leonora åbnede vinduet og Lærke smuttede ud på taget.  Kort tid efter var hun oppe på staldens tag, og så forsvandt hun.

Leonora klædte den hulkende nissepige af.  Pakkede hende ind i et varmt tæppe.  Og lagde hende på sengen, så gik hun ud på loftet og fandt en gammel barnevogn. Den kørte hun ind på sit kammer, og så lagde hun den lille nissepige derned.  Hun var faldet i søvn.   
Leonora gik tilbage til sin egen seng.  Hun klædte sig hurtigt af og lå nu og tænkte over, hvad der mon var sket med den lille nissepige, men så smilede hun. Der var jo 23 dage til juleaften, så der var god tid til at finde ud af det. Kort tid efter sov hun også.






Titel: Julekalender historie 2 december 2013
Indlæg af: Alice efter December 01, 2013, 11:14:03 pm
Julekalender historie 2. december Zecelina

Det var atter mørkt på den gamle gård. Menneskene var gået i seng, men oppe på loftet i det gamle pigekammer, rejste det gamle spøgelse, Leonora sig. Hun gik stille hen og kiggede ned i den gamle barnevogn, og her sov den lille nissepige stadig.

Hun åbnede øjnene og satte sig forskrækket op. Leonora smilede til hende, ”tag det roligt, jeg er Leonora, og er et gammel spøgelse. Du er på den gamle gård, og her bor mennesker og dyr, udover mig. Hvad hedder du og hvorfor er du kommet?” Spurgte Leonora.

Jeg hedder Zecelina, og jeg er en nissepige. Jeg hørte at julemanden havde mistet sin tryllepose, og jeg har faktisk altid fået at vide jeg ikke var noget, og derfor ville jeg finde julemandens tryllepose, så alle ville syntes jeg var dygtig. Jeg troede at hvis jeg bare gik ud for at lede ville jeg finde den, men det gjorde jeg ikke. I stedet kom jeg alt for langt hjemmefra og kunne ikke finde tilbage, derfor fortsatte jeg bare. Så blev jeg kold og bange, og til sidst fik jeg øje på lys og gik mod det for at finde et sted af hvile og sove. Nu finder jeg aldrig julemandes tryllepose, og jeg kan ikke komme hjem, for så driller de mig alle sammen, hvad skal jeg dog gøre.” Hun så ud som om hun skulle til at græde igen.

Leonora smillede beroligende til hende. ”Hør nu her,” sagde hun. ”Jeg kender Julemanden, så nu bliver du her, og så hjælper vi dig. Det er jo vigtigt, ellers kan vi jo ikke holde jul, for så kan julemanden jo ikke komme ud med gaverne. Du sagde at du så menneskene i går, og de må ikke se dig.”

”Jamen, det gjorde den lille dreng i går, han så mig.” afbrød Zecelina. ”Ja, og nu skal du hører. Det er mest de voksne, der ikke må se dig. Det er fordi de voksne tro ikke på nisser, men det gør børnene og det var derfor lille Elias kunne se dig i går. Men Mormor Else ikke kunne. Og da du er en nisse kan du snakke med alle dyrene og det var derfor Bølle hjalp dig i går.”

”Ser du,” fortsatte Leonora. Du er en nisse og jeg er et spøgelse, derfor så sover vi om dagen og er vågne, når menneskene sover, så kan vi gå rundt over de hele uden at møde mennesker.” Zecelina havde siddet stile og lyttet. Der lød en banke på det lille vindue. Leonora rejste sig og gik hen for at lukke op. Det var Lærke, gårdkatten.

Leonora smilede. ”Er du nu stukket ud igen, Houdini.” Lærke spandt og grinede. ”Ja, jeg skulle jo vide hvordan det gik med den lille nissepige, der kom i går.” Hun gik hen til Lærke. ”Hej, jeg hedder Zecelina, og du hedder Houdini?”  Leonora lo. ”Nej,” svarede hun. ”Det her er Lærke. Hun er en gårdkat, men hun kan altid finde en vej ud, derfor kaldes hun nogen gange for Houdini, han var en udbryder konge.”

Lærke satte sig ved Zecelinas ben.  ”Har du det god,” spurgte Lærke. Zecelina nikkede.  Leonora sagde: ”Zecelina var gået ud for at finde Julemandens tryllepose. Den er blevet væk, og vi skal finde den før juleaften, for ellers bliver der ingen jul.” ”Hvordan kan vi hjælpe,” Lærke sprang op. ”Du skal komme igen i morgen for så skal du hjælpe mig med at sende et brev til julemanden, og så skal vi vise Zecelina rundt, så hun kan lærer at finde rundt,” sluttede hun.

”Det skal jeg nok, og jeg må hellere kommer over før Else menneskemor kommer og fodre os. Vi ses i morgen.” Og så åbnede Leonora vinduet og Lærke forsvandt. Vi må også hellere komme i seng,” sagde Leonora og så gik Zecelina over til den gamle barnevogn, hun tog sit tøj af, og kravlede op i barnevognen.

Leonora gik også i seng. Zecelina lå og tænkte på at det var lige det rigtige sted hun var kommet til og nu var der jo 22 dage til juleaften, så de havde god tid il at hjælpe Julemanden og hun var ikke alene mere. Hun faldt i søvn med et smil på læben.

Titel: Julekalender historie 3 december
Indlæg af: Alice efter December 02, 2013, 10:55:34 pm
Julekalender historie 3. december På besøg hos menneske Alice

De var atter mørk på den gamle gård, men oppe på loftet var Leonora vågen og oppe. Hun sad ved sit bord og skrev et brev, men hun skrev ikke med en blyant eller en kuglepen. Hun brug en fjerpen og blæk. Det var det man skrev med da hun var menneske for mange, mange år siden. Dengang var der ikke blyanter, kuglepenne eller computer.

Zecelina var vågen, hun stod hurtig op og kravlede ned af den gamle barnevogn. Hun gik over til Leonora.  ”Så,” sagde Leonora, og lagde brevet sammen og lagde det i sin forklæde lomme. Hun gik altid med et stort forklæde på. Så rejste hun sig op, lige i det samme bankede det på vinduet. Leonora skyndte sig at åbne det, og ind kom Lærke.

”Hej,” sagde hun. ”Er I klar.” De to andre nikkede. ”Vi skal først ned til Alice, er du klar til det, Lærke, du slås jo altid med Steffi.”  Lærke grinede. Det er bare noget vi gør for sjov. Den dag du kom,” hun pegede på Zecelina. ”Da var det Steffi, der vækkede Elvis og fik ham til at kalde på mig, så vi er da gode venner, men menneskene ved det bare ikke.” Leonora smilede, og så gik de alle tre ud på loftet. Leonora tog Zecelina og satte hende op i forklæde lommen ved siden af brevet. Sådan gik de ned i stuen.

Da de stod nede i stuen satte Leonora Zecelina ned på gulvet. Hun løb ud i udestuen og fortalte det var her hun var kommet ind. Men de skulle til den anden side, først fortalte Leonora, ”se nu her. Dette her er den store stue og til den anden side her, ligger køkkenet, og så er der gangen og her inde bag ved bor mennesket Else med hundene Bølle og Sille. I køkkenet bor også Pipper, hun er en dværgpapegøje. Men kom nu, vi skal til den anden side, vi skal ind til det andet menneske der bor her, det er Alice. ”

De gik ud i den lille gang og ind, hvor der også var en dør ud til gården, men de gik ind af den til Alices stue. De hørte Steffi knurre og Alice sagde hun skulle være rolig. De skyndte sig ind. Leonora gjorde tegn til Steffi at hun skulle være rolig. Så tog hun den lille pose, der lå i hendes anden lomme. Det var tryllestøv, hun og lid og pustede det udover Alice, medens hun sagde, ”sov godt.” 

Nu smilede hun til Steffi og kiggede også over på katten Elvis, der lå i sengen sammen med Alice.  ”Så nu sover hun godt og vi kan snakke.  Jeg skal bruge en konvolut men hvor har Alice dem hende.” Elvis kravlede væk fra Alices arm, hvor han havde ligget. ”Det ved jeg,” han sprang op på skrivebordet. ”Der ligger nogen i den anden skuffe, men jeg kan ikke åbne den.” sagde han.  Leonora gik hen til ham, og åbnede skuffen og hun fandt hurtigt de hun søgte, så lagde hun breve i og kiggede sig omkring.

”Hvad mangler du,” spurgte Steffi. ”Noget at skrive med, men jeg kan ikke se noget blæk og fjer.” Steffi kiggede på hende. Så sprang hun op på skrivebordet, til Elvis, og nu kom Lærke også derop. Over bag ved stod et lille kop med kuglepenne og Steffi og en op. ”Her, den kan skrive, jeg ved det, for hver gang Alice har en hugger jeg den og bider den i stykker.” Lærke grinede og gik ind under maven på Steffi og hen og nussede hende på snuden.

Leonora lo. ”Hør hvad med om I kom ned fra skrivebordet.” Så skrev hun til Julemanden fra Leonora på konvolutten. Hun gav brevet til Lærke. ”Vil du aflever det til den gamle brevugle, du ved jo hvor han bor, ude i det store træ.” Lærke nikkede. Så gav hun Steffi et nusseknus, og Leonora åbnede et af vinduerne og Lærke forsvandt.

”Så” sagde hun til Zecelina. ”Nu skal vi to op igen, så vi er væk før menneskene vågner. Tak for hjælpen i to. Nu må I hellere gå i seng igen, før jeg giver Alice vågn op pulveret. Elvis kravlede op og lagde sig i Alices arm, Steffi lagde sig nede ved hendes ben. Leonora gik hen til Alice, tog lid pulver op af lommen og pustede det ud over Alice, og sagde så, ”vågn op når du skal”. De to andre sov næsten før Leonora og Zecelina var nået ud.

Da de nåede trappen satte Leonora Zecelina i lommen og sammen skyndte de sig op på det gamle pigekammer. Udenfor gik Lærke hen til det store gamle træ og råbte på uglen. Det varede ikke længe, så fløj den ned og landede foran hende. ”Goddag hr. Ugle,” sagde hun. ”Jeg har et brev til dig fra Leonora, hun vil gerne have at Julemanden får det, hurtigst muligt, kan du klare det.” Hun gav uglen brevet. Han tog det i næbbet og svarede, ”det skal jeg nok, men jeg flyver i morgen nat, for jeg har været ude hele natten.” Lærke sagde tak til ham, for nu skulle hun skynde sig over i stalden før nogen opdagede hun havde været væk. Hun løb og Uglen fløj tilbage til træet.

Oppe på loftet lå Leonora og tænke på nu havde de kun 21 dage til juleaften og så skulle de hjælpe julemanden, så vi fik jul igen. Hun vidste at de ville de nok kunne nå, og hun smilede stille og sov.

Titel: Julekalender historie 4 december
Indlæg af: Alice efter December 03, 2013, 11:25:13 pm
Julekalender historie 4. december 2013 På besøg i stalden

Det var atter mørkt på den gamle gård. Alt var stille, selv Leonora og Zecelina sov stadig. De blev vækket af Lærke, der bankede på ruden. Leonora rejste sig og lukkede hende ind. ”Sover i stadig, skal I ikke op.” spurgte hun. Leonora gabte. ”Jo det skal vi jo faktisk, men jeg er lidt træt i dag. Sig mig Lærke, kunne du ikke vise Zecelina lidt rundt på gården i dag. Over i stalden, og lidt udenfor, men husk nu I skal være inde før menneskene vågner.” Lærke spandt af glæde. ”Det vil jeg gerne, hvad siger du?” Hun spurgte Zecelina der også var vågnet og nu kravlede ud af den gamle barnevogn. ”Det vil jeg gerne,” var hendes svar.  Leonora vinkede til dem.

Men de stod og kiggede på døren. ”Altså, det er jo nemmere for Jer at tag vinduet, men ellers så er du jo en nisse Zecelina og kan gå i gennem døren. Nu skal jeg lukke Jer ud af vinduet, og du kravler op på ryggen af Lærke og holder godt fast, når hun går ned af taget.”  De to skyndte sig hen til vinduet og Zecelina kravlede op på ryggen af Lærke og holdt godt fast i hendes pels.

De kravlede ud på taget og Lærke løb hurtig hen på det sted, hvor hun vidste hun kunne komme ned i gården.  Hun kravlede ned af, og så sprang hun. Hun landede som hun skulle på fire poter. Zecelina skulle til at kravle ned, men Lærke gjorde tegn at hun skulle blive. Så løb hun over gården, porten ind til den ene store lade, kunne ikke lukkes helt, der var ikke meget plads, men Lærke kunne sagtens komme ind.

Hun løb over i hjørnet, der stod en maskine, den kravlede hun op på og så sprang hun op på en bjælke, og gik hen til et lille hul i muren, hun kravlede ind, og nu kom hun ind i stalden. Hun kravlede op på bjælkerne og løb hen af dem.  Hun kom hen til den sidste boks og dernede stod en pony. Lærke kaldte på ham. ”Hallo Corry, vi vil gerne ned, hjælper du os.” Corry kiggede op. Han vrinskede. Så løftede han forbenene og stejlede, så Lærke kunne springe ned på hans ryg. Hun holdt fast i hans man. Han stillede sig ned igen, og gik over til kanten af boksen, og her kravlede Lærke ned af ryggen på ham, og sprang ned i stalden.

”Så, her kan du kravlede ned,” sagde hun til Zecelina. Og det gjorde hun.  Hun følte sig meget lille, da hun kiggede op på ponyerne. ”Halløj, Lærke, hvem har du med der?” spurgte Corry.  ”Ja, det er Zecelina, hun er en nissepige. Og den første store der, er Corry, han er den eneste dreng. Så er der Mia, Cockie, Buffy og den lille er Myra.”  Zecelina smilede genert til dem. Myra kiggede ud af boksen, hun kunne lige nå det, hun var ikke meget større end en stor hun, det havde hun hørt menneske Alice fortælle. ”Ja,” vrinskede hun, ”nu er jeg ikke den mindste.” De andre ponyer grinede højt. ”Ih, Myra, du er altså en pony, og den lille der er en nisse, der er altså forskel,” lød det fra Buffy.

”Miav,” lød det ude bag ved, og ind kom en kat, med sort og lang pels. ”Det der er min veninde, det er Missepigen”.  Corry vrinskede, ”veninde og veninde, i slås da næsten altid.”  Lærke grinede bare. ”Hvad skal du lave her på gården, ” spurgte Buffy, hun var altid nysgerrig.  Zecelina var genert, så Lærke svarede for hende. ”Vi skal hjælpe julemanden med at finde sin tryllepose, for den er blevet væk og uden den er der ingen jul.” Der lød en vrinsken frem dem. Corry svarede, ”så ved vi hvad der skal ske i december måned.” De snakkede og hyggede sig derover i stalden.

Oppe på loftet sad Leonora bare og slappede af. Der lød et brag ude fra loftrummet. Leonora rejste sig og skyndte sig derud. Hen ved siden af skorsten, sad en lille fyr, og mumlede. ”Av, hvorfor falder jeg altid ud af skorstenen på den måde.” Leonora lo. ”Halløj, og hvem er du så, og hvad laver du her.”  Han rejste sig op, og børstede sit tøj af. ”Undskyld frue,” han bukkede for Leonora. Jeg er nissefinder Corneliusisus, men de kalder mig bare Corni. Det er nemmere.”  Leonora gjorde tegn til ham om at følge med, og sammen gik de ind på hendes pigekammer.

”Vi mangler en lille nissepige, hun har været væk nogle dage, hun skrev bare at hun ville hjælpe Julemanden, så gik hun ud, og vi hørte et bump og siden har ingen set hende. Vi er bekymret og derfor sendte de mig ud.” Leonora nikkede. ”Det må være Zecelina, hun er her, hun er over i stalden nu, men jeg tror det bedste vil være hvis hun bliver her, indtil juleaften. Er det rigtigt at Julemanden har mistet sin tryllepose,” spurgte hun.

Han nikkede, og tænkte sig om. ”Du har nok ret, vi har meget travlt, og skal finde den pose, hvis vi skal redde julen, så hvis du vil passe på hende, er vi glade.” Leonora nikkede, ”det skal jeg nok, og jeg har skrevet til Julemanden, og venter på svar. Vi skal nok hjælpe med at lede herfra, jeg har mange venner her på gården.” Nu smilede Corni og så sagde han. ”Jeg må hellere skynde mig af sted så hun ikke ser mig og så giver jeg besked i Nissejuleland. Vi ses.” Han bukkede for Leonora og så gik han gennem døren og kort tid efter var han forsvundet gennem skorstenen igen.

Over i stalden var hyggede Lærke og Zecelina sig med ponyerne. Myra var kommet ud af sin boks og Lærke hjalp den lille nisse med at komme op på ryggen af hende og så red hun på Myra, hun lo af glæde, de havde det så sjovt. Men lige med et lød det fra Corry. ”Klokken er mange, I skal over og Myra du skal ind i din boks.” Lærke surmulede, ”vi har det lige så sjovt, men du har ret.” De fik Myra ind i boksen og Zecelina kom ned fra hendes ryg. Hun kravlede op på ryggen af Lærke. Og med Corrys hjælp kom de op på bjælkerne og så løb Lærke hurtigt ud af stalde og over til Leonoras vindue.

Hun stod klar, og lukkede hurtigt Zecelina ind af vinduet og du skal skynde dig tilbage, før menneske Else kommer. Lærke vinkede og skyndte sig tilbage. I medens skyndte de to andre sig i seng. Kort tid efter lå Zecelina og tænkte på hvor sjovt de havde haft det. Og der var stadig 20 dage til juleaften. Hun faldt i søvn med et smil.
Titel: Julekalender historie 5 december
Indlæg af: Alice efter December 04, 2013, 11:58:25 pm
Julekalenderen den 5. december 2013

Det er atter mørkt på den gamle gård. Alt var stille, selv oppe på loftet sov de stadig. De blev vækket da det bankede på vinduet. Leonora åbnede vinduet, hun troede det var Lærke, men det var det ikke. Det var den gamle ugle der fløj ind af vinduet.  Han landede på gulvet foran Leonora. Hun lo, det var jo ikke dig jeg troede ville ind, men velkommen til Hr. Ugle. Han bøjede hovedet for hende.

”Godaften frue, jeg har svar med tilbage til dem fra Julemanden. Jeg syntes jeg ville aflevere det med det sammen. Her er det.” Han tog et brev ud af sine fjer. Leonora smilede og tog brevet og gik over for at læse det.

”Der var ellers en frygtelig larm oppe ved Julemanden. Alle gik rundt for at lede efter trylleposen, og selv nisserne fra fabrikken var ude og lede, og der var ingen der arbejdede. Alt var kaos.” Leonora rystede på hovedet. ”Det er ikke godt. Vi må tænke, og finde ud af hvad vi kan gøre,” sagde hun.

Der lød igen en banken på vinduet, det var Lærke. ”Godaften,” sagde hun. ”I ser ud til at hænge med ørene, det er ligesom menneske Else, jeg hørte hun sagde til Alice, over i stalden, at hun slet ikke er i julehumør.  At hun ikke gider jule i år, og det går da ikke, vel,” spurgte Lærke.

”Nej, du har ret Lærke, vi må gøre noget ved det, lad os gå ned og se hvad vi kan gøre.” Zecelina og Lærke var straks klar, men Hr. Ugle svarede. ”Hvis I ikke har noget imod det vil jeg gerne ud, jeg har det bedst ude i naturen, for det er jo der jeg bor.” Han bøjede hovedet for Leonora. Hun smilede til ham. ”Tak for hjælpen, nu skal jeg lukke dig ud.” Hun åbnede vinduet og han fløj ud og afsted i natten.

Leonora, Lærke og Zecelina gik ned i stuen. Leonora kiggede sig omkring. De to store nisser var stillet op, der var også hængt lys op i loftet, men over på bordet stod en kasse med mere julepynt.  Leonora tog lidt tryllestøv og pustede på de to store nisser.

”Godaften,” sagde Nissemor.  ”Som I kan se, er hun ikke helt i julehumør, men vi ved ikke hvad vi kan gøre for at hjælpe.” Nissefar nikkede bare. Leonora smilede. ”Se,” lød det fra Lærke, ”her er en smuk julestjerne.” Hun pegede i kassen.

Leonora tog den op, og man kunne se at hendes gamle hoved tænkte så det nærmest knagede. Så smilede hun. ”Lærke, kan du komme op på den der bjælke og hænge stjernen i vinduet. Sådan lige i midten.” Den lille kat var stolt og glad. ”Naturligvis kan jeg det,” og hun var hurtig oppe på bjælken og hang der, medens hun hængte julestjernen op i vinduet. Den så flot ud der.

Lærke var hurtig nede på gulvet igen. ”Kom,” de gik ud i menneske Alices gang. Her fandt Leonora en stjerne til, hun kiggede på Lærke og kort tid efter hang den oppe på Alices dør ud til gården. ”Nu må de da blive i julehumør,” spandt Lærke.

Leonora åbnede døren og så løb Lærke ud og over i stalden. Hun gik ind til Zecelina, der var blevet inde i stuen. Her var hun kravlet op på bordet og havde fundet nået rødt karton og en saks, det var god nok en stor saks til hende. Hun fandt også en blyant og så tegnede hun et hjerte. Hun måtte stå op, for at holde på blyanten. ”Hvad er det du har gang i,” spurgte Leonora.

”Jeg vil lave to julehjerter og ligge et inde ved bordet hos Alice og et inde ved Else, så kommer de helt sikkert i julehumør, men jeg har lidt svært ved at klippe dem ud, for jeg er for lille til saksen.” Leonora kiggede på den. ”Lad mig.” Så klippede hun de to julehjerter ud, og Zecelina skrev på begge to. God jul.

De gik først ind til menneske Alice. Da de gik gennem døren knurrede Steffi, men da hun så hvem det var, lagde hun sig igen. Elvis løftede bare hovedet og vinkede med sin potte. Leonora lagde hjerte på bordet ved siden af Alice. Steffi kiggede bare, så nikkede hun. Leonora og Zecelina listede ud igen. De gik ind og gjorde det samme ved menneske Else, og her mødte de også Bølle og Sille.

Så gik de op på loftet og snart lå de og sov. Zecelina drømte om en dejlig juleaften. Og der er kun 19 dage til.
Titel: Julekalender historie 6. december
Indlæg af: Alice efter December 05, 2013, 11:46:39 pm
Julekalender den 6. december 2013 På rejse

Oppe på loftet lå Zecelina, hun kunne ikke sove. Hun lå og tænkte på, hvad menneskene syntes om deres julehjerte. Hun rejste sig forsigtigt og kiggede over til Leonora, hun sad stadig, hun snorkede. Zecelina tog sit tøj og kravlede stille ned af den gamle barnevogn, så skyndte hun sig gennem døren og ude på loftet tog hun sit tøj på. Så listede hun ned af trappen.

Hun kunne høre menneskene, de var ude i køkkenet. Men hun kunne ikke komme derned. For på 4 sidste trin var en låge for. Den var både for at hundene ikke kunne gå op, men også for de to små menneske børn, når de var på besøg, de måtte ikke gå op på første sal.

Hun sad og krøb sammen. Hvordan skulle hun komme ned i stuen? Så slog det hende og hun var lige ved at grine. Hun var jo en nisse, hun kunne gå gennem en dør, så kunne hun også gå gennem denne lille låge. Hun gik gennem den, og kom helt ned i stuen, hun løb ind under trappen og gemte sig.

Menneskene Alice og Else kom ind i stuen, sammen med Bølle og Sille. Bølle mærkede med det samme der var noget, og fik øje på hende. Han gav hende tegn til at blive der. Alice og Else satte sig i hver sin sofa. Else sagde til Alice, ”der var sket noget mærkeligt inde hos hende i nat. Der lå et julehjerte på mit bord og ude på døren i gangen hang en stjerne, men jeg har ikke hængt den op.” Alice kiggede på hende og svarede så, ”også mig, det var det samme inde hos mig.” De kiggede på hinanden.  ”Det er enten nisser eller Leonora,” Alice grinede. Else rejste sig op, ”nu skal jeg afsted.” Hun gik direkte hen mod Zecelina. Hun blev bange, smuttede om bag Else og kravlede ned i en taske der stod ved sofaen. Bølle kiggede forskrækket derhen, men kunne ikke gøre noget.

Else kom tilbage og tog tasken, som Zecelina havde gemt sig i, og så gik hun ud i Alices gang, og helt ud i gården. Hun kiggede forskrækket op af tasken. Den blev sat ind på forsædet i en bil. Zecelina vidste ikke hvad en bil var. Alice spurgte Else, om hun kom tidligt hjem i dag, og det gjorde hun. Så satte hun sig ind i bilen og kørte med Zecelina.

Hun rystede af skræk, hun lå bare der. De kørte og kørte. I medens begyndte Bølle at hylle, og Lærke kom om til vinduet. Han fortalte hvad der var sket. De blev enige om ikke at gøre noget før de så om Zecelina kom med hjem igen, når Else kom hjem.

Else kørte ind på sit arbejde, og der var hun et par timer, så sagde hun farvel og kørte igen. Zecelina var stadig i tasken. Efter et stykke tid stoppede de igen. Else og sin taske og Zecelina, Hun gik ind i Fakta. Hun tog en kurv, satte tasken op i og gik så og fandt rugbrød, mælk, kattemad og æbler, som hun lagde i kurven. Så kom hun hen til et sted. Og Zecelina ved ikke helt hvad der skete, men hun så Else tog noget op af sin taske, gav nogen noget, tog en pose og lagde tingene derop i, og så gik hun ud i bilen igen. Hun havde jo bare betalt for varerene, men det vidste en lille nissepige jo ikke noget om.

De kørte afsted igen. Zecelina krøb helt ned i tasken, hvor hun bare sad og ventede, hun var meget bange. Efter nogen tid standsede bilen igen. Else tog noget kattemad op af posen, og så lukkede hun bildøren. Zecelina kiggede forsigtig op af tasken og så Lærke oppe på taget. Hun gjorde tegn til at hun skulle blive hvor hun var. Nu pustede Zecelina lidt ud, for hun havde set en hun kendte, mon hun var kommet hjem.

Hun ventede i tasken, og så kom Else tilbage, tog posen med tingene og sin taske og så gik hun ind. Zecelina kunne se de var i Alices gang, de var hjemme igen. Hun blev så glad og lette. Else satte tasken på det sted hvor hun havde taget den og så gik hun ud i køkkenet, og det samme gjorde Alice der var kommet ud for at lukke op. Bølle gik hen og snusede til tasken. Så gjorde han tegn til hende, hun skulle gå over til trappen og han gav hende sin ryg, så hun kunne komme op på trappen. Hun vinkede til ham. Han skyndte sig væk fra trappen og ud i køkkenet til de andre.

Zecelina skynde sig op på loftet. Her klædte hun sig af, så listede hun ind i det gamle pigekammer. Leonora sov stadig. Hun kravlede op i den gamle barnevogn, helt ned under dynen, hun var så træt hun hurtigt faldt i søvn.

Det blev mørkt og stille på den gamle gård. Oppe på loftet var Leonora vågen, og Lærke bankede på vinduet og kom ind. Hun kiggede over mod barnevognen.  Leonora lo, hun vil slet ikke op, hun må være meget træt i dag.” Lærke nikkede, men tænkte, det var der vist også en grund til, men hun sagde ikke noget.  Kort tid efter smuttede Lærke ud igen. Leonora tænkte så kunne hun jo også tag en lang søvn. Så hun gik i seng igen og tænkte på der kun var 18 dage til juleaften.

Titel: Julekalender historie 7 december
Indlæg af: Alice efter December 06, 2013, 11:31:05 pm
Julekalender historie 7. december 2013 Gæster

Hen på eftermiddagen vågnede Leonora, ved der var larm nede i stuen. Hun listede op og gik hen til trappen. Hun gik lidt ned så hun kunne se stuen. Her løb to små menneskebørn rundt og sang og legede. Leonora smilede. Det var Elses to børnebørn Elias og Ella.

Elias, sagde til sin mormor. ”Det er altså rigtig, den aften var der en nissepige, jeg så det selv.” Ella nikkede, ”også mig,” sagde hun. ”Jamen se deroppe, der hænger en kravlenissepige,” Mormor pegede op på væggen. Men Elias var stædig. ”Nej, ikke sådan en nissepige, en rigtig nissepige, ”blev han ved. Alice kom ind og spurgte om de blev i nat, de to små råbte i munden på hinanden. ”JA,”

Leonora listede op igen, og kort tid efter lå hun i sin seng, og hun tænkte på at hun var nød til at gøre noget. Kort tid efter sov hun.

Nu var det igen blev mørk på den gamle gård og alt var stille. Oppe på loftet var Leonora og Zecelina vågne. De sad og snakkede. Leonora fortalte hende om børnene nede i stuen og som nu sov inde hos Mormor. ”Vi må gøre noget og jeg tror vi kan få de to små til at hjælpe. Menneske børn har en god fantasi, måske skulle vi gå ned, og tag dem med ind i stuen og snakke med dem, vil du med?” Zecelina nikkede bare. Hun forstod ikke helt hvad Leonora ville, men det gjorde ikke noget.

Sammen gik de ned og ind til Menneske Else. Hun lå og sov sammen med de to små Elias og Ella. Leonora smed lidt tryllepulver på Else og sagde bare, sov godt. Så vækkede hun Elias og Ella. De kiggede forskrækket på hende og fik så øje på Zecelina.  ”Hej,” sagde Elias og smilede til hende. ”Det der er min ven, hun hedder Leonora og jeg hedder Zecelina. Vil I med ind i stuen så vi kan snakke sammen uden Mormor vågner,” spurgte hun. De nikkede begge to og gik så med dem ind i stuen.

De satte sig alle sammen på sofaen, Elias hjalp den lille nissepige op. ”Hør her, ”sagde Leonora. ”Kender I julemanden,” de nikkede begge to. ”Godt, ”fortsatte hun. Han har mistet sin tryllepose og uden den kan han ikke komme ud med julegaver. Vi skal hjælpe ham med at finde den. Vil I hjælpe os?” spurgte hun.

Elias sagde straks, ”ja, det vil jeg gerne, hvordan kan vi hjælpe?” Så lød det, ”også mig, jeg er en stor pige nu, jeg er 3 år,” det var Ellas svar. Leonora smilede. ”Det er godt begge to. Det er vi meget glade for.

I kan se Mormor har hængt mange nisser op, og I skal hjælpe med at finde dem alle sammen, for de skal også hjælpe os. Vi kan ikke komme ret meget her ned fordi Mormor ikke må se os.” Elias brød ind, ”jamen hun tror ikke på I er her,” Leonora lo. ”Nej,” fortsatte, for hun kan ikke se os, det er kun Jer der kan, fordi I er børn og tror på nisser og julemanden. ”

Elias kiggede op på hende. ”Du er ikke en nisse og du er ikke en julemand, men du ligner gamle Alice, men du ser bare endnu mere gammel ud,” sagde han. Leonora lo højt. ”Ja, du har ret, jeg er gammel. Og mere gammel end Gamle Alice. Jeg er et spøgelse. Det er fordi jeg har været et menneske ligesom Alice og Else, men så blev jeg syg og døde, og nu er jeg så et spøgelse. Jeg har boet sammen med de to mennesker i mange år, men de ved det ikke,” hun smilede til børnene.

”Nu skal I to ind til Mormor Else og i seng igen, for I skal jo op om lidt. Og det går ikke I er væk når hun vågner. Men næste gang I er her, kommer vi ind og henter Jer igen.” ”Jubi,” råbte de begge to. ”Rolig nu,” lo Leonora, ”I må ikke vække Mormor.” Sammen gik de ind til Mormor Else, Leonora smed lidt tryllestøv på hende og denne gang sagde hun kun, ”vågn når du skal.” De to små kravlede forsigtigt op og lagde sig hos Mormor igen. Kort tid efter sov de.

Leonora og Zecelina gik hurtigt op og de gik straks i seng. Snart sov de begge to og tænkte på de nu kun havde 17 dage til at hjælpe Julemanden i.
Titel: Julekalender historie 8 december
Indlæg af: Alice efter December 07, 2013, 11:30:52 pm
Julekalender historie 8. december 2013 Stormen

Det var atter mørkt på den gamle gård, men der var ikke stille, for udenfor hylede vinden højt. Oppe på loftet var både Leonora og Zecelina vågne, og nede hos menneskene sov de heller ikke, det kunne de ikke for stormen. Menneske Alice spurgte Menneske Else om de ikke skulle tag en kop storm kaffe og det gjorde de så.

Zecelina var kommet over og sad ved sigen af Leonora på hendes seng. ”Det var egentlig meningen vi skulle have ledt efter julemandens tryllepose, men det bliver nok ikke i dag. Så det må vente, vi har jo også noget tid endnu,” sagde Leonora. Der lød et ordentlig hyl fra et vindstød, Zecelina krøb indtil hende.

Med et lød der et ordentlig brag. Zecelina skreg. ”Rolig,” sagde Leonora. ”Vi er nød til at gå ud og se hvad der er sket,” fortsatte hun. ”Vi skal have det varmeste tøj på vi kan finde, skynd dig al det du kan. Vi skal være med når Else går ud for at kigge, for det gør hun medens Alice står i døre og lyser med sin telefon.”

Zecelina brød ind. ”Men hvordan skal vi komme ned, når menneskene er derude?” Leonora smilede til hende. ”Er du ikke en nisse, og er jeg ikke et spøgelse?” spurgte hun med et glimt i øjet. Hun rødmede og nikkede. ”Vi kravler ud af vinduet og så flyver vi efter Else. Kom nu.” Zecelina var stadig ikke tryg, ”vil vi ikke blæse væk, jeg er jo ikke ret stor?” spurgte hun. Leonora tog hende og satte hende i sin store frakkelomme. Så fandt hun et bælte, der hørte til en gammel kjole, med den band hun hende fast. ”Så nu falder du ingen steder og jeg er et spøgelse, så jeg blæser kun derhen hvor jeg vil,” berolige hun.

Hun åbnede vinduet, kravlede ud på taget, lukkede vinduet til, og så sad hun deroppe og kiggede ned. Nu kom menneske Else ud, hun var pakket godt ind, og havde en lille lommelygte med. Hun gik over i stalden, og for ikke at vække ponyerne, så kiggede hun ind af kattelemmen, men alt var roligt, og der var ikke sket noget der. Så hun skyndte sig tilbage til Alice, der stod i døren. Så gik hun ind.

Leonora fløj ned i gården. Vi må finde ud af hvad der skete. Hun kiggede sig omkring i mørket. Grenen dansede i træerne, og flagstange dansede med fra side til side, men den stod der stadig. Affaldskasserne stod også hvor de skulle. Hun fløj om bag ved laden og stalden. Det blæste og gav sig, men der var ikke sket noget. Hun så at rækværket, der var for at ponyerne ikke skulle løbe ud i gården men ned i folden, den var væltet. Det var ikke det der havde givet det brag.

Hun fløj ned af grusvejen, og her var heller ikke noget. Zecelina sad i lommen og kiggede ud, men hun var meget bange, men hun sagde ikke noget. Hun kunne ikke lide vindens hylen, og selvom hun var bundet godt fast var hun alligevel bange for at falde ud, og blæse væk.

Leonora vendte om og fløj tilbage igen. Hun kunne ikke se der var sket noget. Det var svært at høre andet end vinden. Nu fløj hun rundt om huset, om i haven, og her syntes hun der var noget, noget andet end lyden af vinden og stormen, eller orkanen, det var Leonora sikker på, hun havde jo oplevet nogle stykker af dem. Det var Zecelina der først så det. Hun prøvede at råbe til Leonora men det kunne hun ikke, så hun trak i stedet i hendes store frakke. Leonora kiggede ned på hende, hun pegede. Nu så hun det også.

”Åh nej, ikke det,” sukkede hun. Så fløj hun derhen. Der lå det. Det store gamle træ. Det var knækket helt over. Træet lå der og græd. Hun landede ved siden af det og lagde hånden på den gamle stamme. ”Rolig gamle ven, der er jo stadig lidt af dig tilbage. Her vil du opleve børnene hoppe og lege på dig. Nu skal du bare slappe af.” Det gamle træ, hulkede, ”er du sikker på det, er der stadig noget af mig tilbage.” Leonora smilede til ham. ”Det er jeg helt sikker på, læg dig nu til at sove, som du plejer, orkanen kan ikke gøre dig mere nu.” Træet smilede til hende. Så faldt det i søvn.

Leonora vendte sig om og fløj tilbage for klokken var blevet mange og de skulle væk før menneskene kom. Snart var hun inde på sit pigekammer. Hun bandt bælte op og satte Zecelina op i den gamle barnevogn. Så klædte de sig af og gik i seng. Leonora sov hurtigt, men det var lidt svære for Zecelina, hun havde været bange, men var alligevel blevet beroliget og nu tænkte hun kun på der var 16 dage til juleaften, og snart sov hun også.
Titel: Julekalender historie 9 december
Indlæg af: Alice efter December 08, 2013, 11:07:43 pm
Julekalender historie 9. december 2013 Træet

Det var atter mørkt på den gamle gård og alt var stille som det plejer. Oppe på lofter var Leonora og Zecelina stået op. De snakkede om hvad de skulle lave. Leonora sagde, ”lad os allerførst tag ud og se til det gamle træ, der faldt i går.” Zecelina sukkede og så spurgte hun. ”Hvorfor det?” Hun lød ikke begejstret. Leonora smilede til hende.

”Det var så ked af det, vi skal bare tjekke, at alt er i orden. Lad os komme afsted.” De skyndte sig, og snart var de nede i gården. Og så gik de om til det gamle træ. ”Halløj, du gamle træ,” sagde hun. Træet prøvede at vifte med sine grene, men det kunne den ikke.

”Åh det ved jeg ikke, men hvorfor faldt jeg om, jeg har stået i så mange år, og været i så mange storme og orkaner, uden at falde. Hvad skete der. Kære gamle spøgelse, kan du finde ud af det?” Træet lød stadig ked af det.

”Du har egentlig ret, var der ikke noget der var knækket på dig før. Det kunne jo være på din stamme.” Svarede hun. Og hun tog Zecelina op af sin lomme, hvor hun havde siddet. ”Kom,” sagde hun. ”Du er så lille, kan du gå hen og se om der var noget galt, der fik træet til at falde.” Zecelina nikkede. Leonora satte hende ned på jorden.

Først gik hun rundt og kiggede ned i jorden, der var dækket af sne. Hun kiggede efter spor. Med et så hun noget. Det var meget små spor og de førte hen til træstammen. Hun kaldte på Leonora. ”Se, lige her,” hun pegede på de små bitte spor. Leonora bøjede sig ned og kiggede. Så fulgte de sporet og gik helt hen til den gamle stamme. Hun kiggede og så fik hun øje på et lille bitte hul i træstammen, det var svært at få øje på, hvis man ikke lige kiggede efter noget. Leonora løfte Zecelina op, så hun kunne kigge ind i det lille hul.

Her fik hun øje på noget, der var noget inde i stammen. Hun vendte sig igen mod Leonora. ”Jeg må ind i stammen, men du må holde fast i mig, så jeg kan komme ud igen.” Leonora tog bæltet af sin frakke, bandt det om Zecelina, og så holdt hun fast i den anden ende, medens hun kravlede ind i stammen.

Der var meget mørkt, men Zecelina var jo en nisse og de har gode øjne, der ser godt i mørke. Så efter et øjeblik kunne hun se. Helt inde i midten lå der noget, der var det hun havde set udefra. Hun var så lille hun bare kunne gå rundt derinde, så hun gik hen. Hun tog det op, og vidste ikke hvad det var. Hun holdt godt fast i det, så hun ikke tabte det, og hev i bæltet, og begyndte at gå tilbage og Leonora hjalp hende op.

Zecelina gav hende det hun havde fundet inde i stammen. Det lignede et meget lille korn. Leonora kiggede nærmere på det, så lød der et dybt suk. ”Det var pokkers,” hun nærmest talte med sig selv. Så kiggede hun op. ”Vi må have fat på Julemanden i morgen. Kan du se hvad det er. Zecelina kiggede også på det, og med et nærmest råbte hun. ”Er det et tryllekorn?” Leonora nikkede.  Nu spurgte det gamle træ, ”er der noget, har I fundet ud af hvorfor.”

Leonora sagde, ”ja, der var et tryllekorn inde i din stamme, der må have været nogen, eller noget inde i dig, da du faldt. Men nu må du lære at sådan er det. Du kan ikke gøre noget ved det. Du må lære at få det bedste ud af det. Vi kommer snart og besøger dig igen, og vi glemmer dig ikke,” sluttede hun med et smil. Så satte hun igen Zecelina op i sin lomme. Det lille tryllekorn, lagde hun i sin anden lomme, i den lille hemmelige pose, hun havde der, og så fløj hun tilbage til gården og snart var de begge to igen oppe i det lille pigekammer.

Leonora havde en lille æske og her lagde hun det lille tryllekorn og så gik de begge i seng. Hun lå og tænkte på at hun kun havde 15 dage til det var juleaften og hun skulle finde trylleposen og hjælpe Julemanden med at redde julen. Så faldt hun i søvn.
Titel: Julekalender historie 10 december
Indlæg af: Alice efter December 09, 2013, 11:25:15 pm
Julekalender historie 10. december Hjælp

Det var mørkt udenfor men det var ikke nat. Oppe på loftet sov Leonora og Zecelina. Med et lød der en masse ballade udenfor. De rejste sig op samtidig, og kiggede på hinanden. Leonora stak sin små fødder i et par små tøfler, så gik hun hen til vinduet og kiggede ud.

Dernede i gården gik de to mennesker og lyste og Menneske Else råbte højt. Medens menneske Alice grinede og sagde ”bare tag det roligt. Vi skal nok finde på noget, lad os gå over og fodre ponyerne og gårdkattene først, så finder vi en løsning.”  Men Else var gal, sparkede til alting og råbte, ”jeg smadre døren.”

Leonora gik væk fra vindue og så lo hun. ”Skynd dig at klæde dig på, det her skal vi se, de to har lukket sig ude, de kan ikke komme ind.” Else råber og Alice griner af hende. Det er sjovt.” De fik hurtigt tøj på, og Leonora kravlede ud af vinduet og havde Zecelina i lommen.

Hun fløj ned og landede i gården. Her stod hun lidt. Zecelina stak hoved op og spurgte. ”Kan de ikke se os.” Leonora smilede. ”Nej, jeg er jo et spøgelse og de kan ikke se mig.”  Zecelina kravlede ned i lommen igen. Men ikke længere end hun kunne se ud.

Nu kom Else og Alice ud af stalden. Else var stadig gal. Hun sparkede til alt det hun kunne. Alice skældte ud, og bad hende tag det roligt. ”Vi kan starte med at se om der er nogle af vinduerne vi kan åbne på en eller anden måde.” De gik rundt og kiggede, men de kunne ikke se der var nogle steder at de kunne komme ind. ”Jeg henter en hammer og smadre et vindue,” råbte Else. Men Alice lo bare. ”Det går ikke, prøv at tag en dyb indånding og slap af. Så kan du bedre tænke,” sagde hun.

Leonora og Zecelina lo, ”Vi må hjælpe dem. Jeg går ind og låser Alices dør op, først. Bagefter må vi få dem til at prøve at åbne den.” Zecelina nikkede. Leonora gik ind gennem døren, det kan man jo når man er et spøgelse, og så stod hun i Alices gang. Her låste hun døren op.

”Nu skal vi have dem herom,” sagde hun. Leonora stak hoved gennem døren og kaldte på Bølle og Sille. ”Kan I ikke gå herom og gø, vi skal have dem herom til døren.” Det gjorde de. Der var en frygtlig larm. Nu gjorde hun det samme og fik også Steffi til at gø.

Udenfor gik de stadig rund, og kunne ikke finde en måde at komme ind på. De hørte hunden gø. De gik tilbage og om i gården igen.  Else gik hen til døren indtil Alices gang. Hun kiggede på vinduerne i døren for at se om der var nogen der kunne åbnes. Alice går ikke så godt, hun var også gået op på trinet, og var ved at falde, så gjorde hun det, hun plejer at gøre. Hun tog fat i håndtaget, og var ved at falde ind af døren, der gik op.

Hun gav et forskrække skrig fra sig, og så begyndte hun at grine. Else vendte sig om og sagde bare, ”det er ikke noget at grine af, vi kan ikke komme ind. ”Alice grinede bare og svarede. ”Kan du ikke se det, jeg er inde, jeg forstår det ikke, for jeg låste døren, det er jeg sikker på.” Else kiggede forbavset, og så begyndte hun også at grine.

”Vi skulle tro det var et spøgelse, måske Leonora eller en nisse.” sagde Alice. De gik ind og kort tid efter lavede de kaffe, og så gik de ind for at drikke dem. Alice indtil Steffi og Elvis, og Else ind til Bølle og Sille.

Leonora fortalte Zecelina. ”Vi skal lige ud og give en besked til i morgen” Zecelina sad stadig i frakke lommen. De gik ud og Leonora stillede sig nede foran et stort gammelt træ, her kaldte hun. ”Hr. Ugle, er du hjemme.” Der landede en stor ugle på jorden foran dem.

”Godaften Fru. Leonora, kan jeg hjælpe Dem med noget.” Leonora smilede til ham. ”Ja, hr. Ugle, jeg skal have sendt et brev af sted til Julemanden i morgen, vil du kigge op til mig og sørge for at han får det.” Uglen nikkede med sit smukke hoved. ”Naturligvis, vi ses i morgen,” og så bredte han sine store vinger ud og fløj tilbage i træet.

Leonora fløj op på taget og kravlede ind af det lille vindue. Hun tog Zecelina op af lommen og satte hende over i den gamle barnevogn. Hun gabte. ”Vi kan lige så godt gå i seng nu, det har været en lang aften.” sagde hun.

Snart sov de begge to. Zecelina drømte der kun var 14 dage tilbage til juleaften.

Titel: Julekalender historie 11 december
Indlæg af: Alice efter December 10, 2013, 10:57:49 pm
Julekalender historie 11. december Et spor

Det var atter mørkt og stille på den gamle gård. Leonora var vågen og sad oppe og skrev et brev til Julemanden.  Da hun var færdig tog hun det lille korn de havde fundet frem. Hun sad og kiggede på det da Zecelina vågnede.

Leonora lagde det lille korn ned i kuverten til Julemanden. Så bankede det på vinduet, det var den gamle Ugle. Leonora lukkede den ind.  Den landede på gulvet, og vendte sig mod hende. Hun lukkede kuverten og gav den til uglen, der gemte den i sine fjer og Leonora lukkede den ud af vinduet. Lige i det samme kom Lærke gående hen af tag ryggen.

”Halløj Leonora og Hr. Ugle, jeg kommer nu,” råbte hun. Leonora lod hende komme ind og sagde farvel til den gamle Ugle, der fløj afsted. ”Jeg har en nyhed, vi har et spor,” røg det ud af hende. ”Rolig nu,” smilede Leonora. Zecelina kravlede op på hendes seng og sad der og kiggede spændt på Lærke.

”Nu skal I hører,” hun kunne næsten ikke vente med at begynde. Hun havde ventet så længe på det skulle blive nat, så hun kunne komme herop og fortælle det. ”I ved godt at menneske Alice går med Steffi om morgenen og nogen gange den korte tur, hvor hun bare give hende den lange snor på, så hun bliver stående og Steffi går rundt. Det gjorde hun også til morges, men der skete noget, så snoren sprang og Steffi stak af, og det er hende I skal spørge om resten. Skal vi ikke gå ned til hende og Elvis,” sluttede hun.

De skyndte sig ned. Da de kom ind til menneske Alice, gav Leonora hende sove støv, og så spurgte hun Steffi, hvad der var sket. Elvis spandt og satte sig op på skrivebordet for at følge med. Steffi satte sig i vindueskarme, det var hendes yndlingsplads.

”Ja,” begyndte hun. ”Som I har fået at vide sprang min snor, og lige med et var jeg fri, og jeg benyttede mig af det og løb ud over marken.  Jeg vidste ikke hvor jeg ville hen, men løb bare over marken, og så kom jeg om på den anden side af træerne og her var det jeg kunne lugte, der var noget, og så fik jeg øje på dem.

Det var nogle små spor i sneen, de var dog ikke helt så små som dine,” hun kiggede over på Zecelina, ”men ikke så store som mennesker og det lugtede heller ikke af mennesker. Jeg ville egentlig gerne have været lidt mere på eventyr, men jeg var klar over, at jeg havde fundet et spor, og så da jeg fandt dette,” henter du det,  du ved hvor det er,” hun kiggede på Elvis der sprang ned af skrivebordet, og op på den øverste hylde på reolen, her tog han noget i munden og forsigtigt, spyttede han det ud foran Leonora.

Hun tog det op, og så det var den samme slags korn, eller tryllekorn, som det første de havde fundet.  Hun kiggede over på Steffi, ”fortæl videre.” Det gjorde hun så.  Jeg tog det forsigtigt i munden og løb tilbage til gården og Menneske Alice, var glad for at se mig igen, så hun skældte ikke engang ud, og da jeg kom ind skyndte jeg mig, at give det til Elvis, der gemte det så ingen kunne finde det, før vi fik snakket med Jer.”

Leonora nikkede. ”I har gjort det godt, det her er et vigtigt spor, og det skal vi følge op på. Det her kan betyde at nogen har fundet Julemandens tryllepose, men at der må være noget galt, for hvem det end er, så taber de nogle af tryllekornene. Gad vide om de ved hvad det er de har der?” Leonora tænkte højt.

Hun smilede og sagde så. ”Der sker ikke noget uden det er godt for noget, for havde du ikke sprunget snoren, så havde du aldrig fundet det spor. Du har en god næse og I to er et godt par.” Elvis gik hen til Steffi, og stillede sig foran hende og så nussede de snuder, medens han spandt. Leonora og Zecelina lo. 

”Nu er det vist tiden at vi skal op, jeg tager det lille korn med op, og så snakkes vi ved, I må hellere gå i seng igen, før jeg giver menneske Alice sit vågn op når du skal pulver. Og det gjorde de så.

Leonora og Zecelina skyndte sig op. Leonora lagde kornet i sin lille æske og så gik de i seng.  Zecelina syntes de var komme langt, men der var jo alligevel kun 13 dage til juleaften.

Titel: Julekalender historie 12 december
Indlæg af: Alice efter December 11, 2013, 11:06:54 pm
Julekalender historie 12. december 2013 Til julebal

Det var atter mørkt på den gamle gård. Leonora var stået op, og hun havde lige været nede og ordne noget. Zecelina var vågen da hun kom tilbage. ”Nu skal du skynde dig at klæde dig på, for vi har travlt i dag,” sagde Leonora. ”Du skal også have dit overtøj på, for vi skal også over i stalden, men først skal vi ned il menneskene, og vi starter hos Menneske Else, og bagefter hos Alice.”

Da Zecelina havde fået tøj på gik de ned og da de kom ned fra trappen, sagde Leonora. ”Du ved du er en nisse, og så kan du også remser, har du lært dem, kender du dem, med at få ting til a tale?” Spurgte hun.

”Ja,” svarede hun, ”det kan jeg, hvem skal jeg sige det til.” Leonora pegede på 4 nisser, der stod på trappen, det var porcelæns nisser. Zecelina stillede sig foran dem. ”Vubitududidei, tal til mig,” sagde hun. Straks blev de fire nisser levende og den første begyndte. ”Hej, vi er klar, jeg vil dog lige præsentere os. Vi er fire brødre. Ham der er Trompeten, den anden er Trommen, ham den sidste der, er Harmon, og jeg er Sanger. Vi kender Dem Fru Leonora men den lille der, er jo også nisse.” De bukkede alle 4 for dem. Leonora smilede. ”Den lille der, er Zecelina, og nu er vi klar. I venter her, medens jeg henter resten.” Så gik hun.

Hun gik over til Menneske Else, her gav hun Else noget drømme pulver, og så bad hun Bølle og Sille om at komme med. Bagefter gik hun over til Alice og fik Steffi og Elvis med. Sammen gik de ind til de andre der ventede i stuen. Sammen gik de alle over i stalden.

Leonora gik først ind og stod i den store port, så de andre kunne gå igennem. ”Hallo, er I vågne,” spurgte hun. Ponyerne og gårdkattene. ”Ja, vi er da,” svarede Corry, og vrinskede til de andre. Det var fordi han havde vagt.

”Nu skal I høre. Jeg har taget nogle venner med, og jeg syntes vi fortjener en lille pause, derfor skal vi have et julebal. De 4 nissefyrer her, vil spille for os, men først skal vi have åbnet Jeres bokse, så I kan komme ud og danse med.” Hun åbnede lågen, først for Corry, så var det Mia, så Cockie, Buffy og til sidst lille Myra. Gårdkattene var også kommet frem.

”Fint, nu er vi her alle sammen” sagde Leonora, så hjalp hun de 4 nisser op på en balle hø, og der stod de så. Hun gjorde tegn til dem, at de kunne begynde at spille. Og det gjorde de. Først spillede de, Til julebal i nisseland. Corry bukkede for Leonora, der lo, og så dansede de to ud. Så var det Cockie og Mia, der dansede. Buffy kiggede ned på Myra, og sagde så, ”det betyder jo, det er os to.” Men Myra rystede på hovedet. ”Jeg kan da ikke danse, se på mine skæve ben.” Buffy kiggede på hende og hendes ben. ”Ja, og, du har jo 4 ben, og du kan gå, ikke sandt, så kan du også danse,” så puffede hun til Myra og snart glemte hun alt om sine skæve ben og bare dansede og dansede. Elvis gik hen til Lærke og bukkede for hende. ”Hvorfor ikke,” spandt hun. Missepigen kiggede rundt, ”må jeg få lov,” sagde hun til Sille. Der kiggede forbavset. ”Du er en kat.” Missepigen, spandt, ”ja, og derfor kan vi da godt danse,” og det gjorde de. ”Det er fint, så er der kun os to, tilbage, vil du danse med mig,” sagde Bølle og kiggede op på Steffi, der bare smilede til ham, og så begyndte de også og danse.

De 4 nisser spilede den ene julemelodi efter den anden og de dansede og dansede alle sammen derude på gangen i den store stald. Efter nogen tid, sagde Leonora til Corry, at de skulle stoppe. De gik ud til siden og Leonora satte sig på den stol Menneske Alice brugte når hun var i stalden. ”Ja,” vrinskede Corry. ”Vi er jo ikke helt unge mere.” Hun lo, ”nej, det er synd at sige.” Corry kiggede ud af vinduet. ”Det er vist tid til at vi skal slutte balle, hvis I skal nå tilbage.” Hun nikkede. Så rejste hun sig, og gik over til de 4 nisser, der spillede, hun bad dem stoppe. De andre ude på *”dansegulvet.” stoppede og kigge rundt.

”Halløj, alle sammen. Det har været rigtigt hyggeligt, men klokken er blevet mange og vi skal over før menneskene vågner.  Så sig pænt farvel, og lad os så gå,” sagde hun. De blev en mumlen både med vrinsken, miave og gøen. Så sørgede Leonora for at alle kom i boksen igen. Lærke og Missepigen, forsvandt og snart lå de og sov.

De andre gik over. Først lukkede hun Steffi og Elvis ind og gav Alice vågn op pulver, så gik hun ind med Bølle og Sille, og Else fik også et pulver. Endelig gik hun ind i stuen igen og satte de 4 nisser op på plads. Så kiggede hun på Zecelina, der sagde. ”Vibitiududidei, tie for mig.”  Nu stod de bare på trappen som før.

Leonora og Zecelina gik op, og de var hurtigt i seng. Leonora lå og tænkte på at det i morgen var den 13. december og det var jo en speciel dag og hun glædede sig, og vidst at nu var der kun 12 dage til juleaften.

Titel: Julekalender historie 13 december
Indlæg af: Alice efter December 12, 2013, 11:41:04 pm
Julekalender historie 13. december Santa Lucia

Det var atter mørkt på den gamle gård, men oppe på det gamle pigekammer på loftet, sad Leonora op i sin seng. Hun lyttede. Zecelina var også vågen og satte sig op i den gamle barnevogn. Hun kiggede over på Leonora.  ”Vi skal skynde os, for vi skal ned i den store stue, vi har rigtigt travlt.” De skyndte sig og de var hurtig nede, og Leonora satte sig i sofaen, og det samme gjorde Zecelina.

Nu lød der sang, og ind i stuen kom 6 piger. De var ikke så små som Zecelina og ikke så store som Leonora. Den første pige, havde 4 lys i en krans på hovedet. De andre piger gik efter hende en efter en, med et lys i hånden, medens de sang.

Nu bæres lyset frem

stolt på din krone

rundt om i hus og hjem

sangen skal tone

nu på Lucia-dag

hilser vort vennelag

Santa Lucia, Santa Lucia

Her ved vor ønskefest

sangen skal klinge

gaver til hver en gæst

glad vil du bringe

skænk os af lykkens væld

lige til livets kvæld

Santa Lucia, Santa Lucia

Pigen med de 4 lys i håret, trådte et par skridt frem og begyndte at fortælle.

”Vi skal meget, meget langt tilbage i tiden, helt til år 300. Lucia var både ung, smuk og rig. Hun boede på Sicilien.  Hendes mor var meget syg og ingen kunne gøre hende rask. Lucia havde hørt, at der ved den hellige Agates grav skete mirakler, og hun fik sin Mor til at tag med. De knælede foran graven og bad. Her faldt Lucia i søvn og drømte at den hellige Agate sagde hende. ”Hvorfor beder du mig om noget du selv kan gøre din Mor rask med din tro.”

Da Lucia vågnede var hendes Mor rask. Hun bad sin Mor om hun måtte give al den rigdom hun skulle arve til de fattige. Og det fik hun lov til. Da hendes Far hørte det, blev han meget vred og slæbte hende til den romerske ret.

’Her skulle hun ofre til de gamle romerske guder, men det ville hun ikke. Hun ville kun gøre det Gud forlangte af hende. De ville slæbe hende for en dommer, men de kunne ikke flytte hende. Man bandt hendes ben og arme samme og sendte bud efter 1000 mænd, de skulle flytte hende men det kunne de ikke, så sendte de bud efter 1000 okser og de kunne heller ikke flytte hende.

Dommeren udbrød, ”hvad er det for en tryllekraft, der gør at 1000 mænd og 1000 okser ikke kan flytte en pige?” Lucia svarede, ”Det er ikke tryllekraft, men Kristi kraft. ”Så stak dommeren sværdet i Lucia og hun døde. Senere blev hun gjort til helgen.

Lucia betyder lys og det er grunden til, at vi laver Santa Lucia optog på Santa Lucias helgendag den 13. december og Lucia bærer brændende lys. Det er en skik der er kommet fra Sverige og sangen jeg sang kom også fra Sverige.”

Så vendte pigen sig om og medens de sang igen gik de ud. De kunne høre dem synge hele vejen ud:

Nu bæres lyset frem

stolt på din krone

rundt om i hus og hjem

sangen skal tone

nu på Lucia-dag

hilser vort vennelag

Santa Lucia, Santa Lucia

Her ved vor ønskefest

sangen skal klinge

gaver til hver en gæst

glad vil du bringe

skænk os af lykkens væld

lige til livets kvæld

Santa Lucia, Santa Lucia

”Hold da op, hvor var det smukt, og de piger, de var virkelige smukke,” udbrød Zecelina. ”Ja,” svarede Leonora, det var alfer, dem mødte jeg ude i skoven for nogle år siden, de er smukke. Men udover det er Santa Lucia dag, er det også noget andet, og det vil menneske Alice tænke meget på og hun vil lytte til denne sang og mindes. For i dag kunne hendes mand have haft fødselsdag, men han døde for 8 år siden. Så i aften vil Alice og Else drikke kakao og spise et stykke lagkage og mindes Erling, som han hed.

”For at komme tilbage til Santa Lucia, så er denne her gård meget gammel. Og dengang var dette her, den fine stue, og på denne dag, gik alle gårdens piger, Lucia og det var enten de var familie eller det var pigerne der arbejdede på gården. Det så flot ud, og som pigerne kunne synge, det var så smukt,” Leonora smilede ved tanken. ”Dengang var der jo ikke alt det, som der er i dag.

Vi mennesker dengang havde ikke vand ind, og der var heller ikke nogen vaskemaskine, som mennesker har i dag. Vi hentede vand fra en vandpumpen, der stod ude midt i gården.  Hver dag, måtte vi derud og hente det vand vi skulle bruge. Både det vi skulle bruge i køkkenet, til at vaske os i, og til at vaske tøj i. Så det var meget vand, der skulle ind. Noget skulle jo ud i køkkenet, noget andet skulle vi have over i vaskehuset. Og det var rigtig meget.

Vi havde heller intet badeværelse, så om sommeren når vi skulle vaskes, skete det i en stor balje ude i gården, her sad vi på skift og blev vasket. Først alle børnene og siden de voksne.  Så når det var bade dag, så tog det mange timer og vi brugte meget vand. Ja, sådan var det bare dengang. I dag har menneskene det meget nemmere. Bare se badeværelset, og vand skal de slet ikke hente, de åbner bare og så løber der vand ud af hanen. 

Men selvom der var meget arbejde og mange ting der skulle laves så havde vi det godt. Dengang var der heller ikke fjernsyn, radio, telefon for ikke at snakke om computer. Om sommeren legede vi udenfor, både de store og de små. Og når det var vinter og koldt, så sad vi inde, pigerne syede, eller stoppede strømper og mændene de sad og skar ting i træ. I medens sang vi sammen, det var hyggelig. Så selvom det var anderledes var det også dejligt, og helt ærligt, så ved jeg ikke om jeg ville bytte og leve som menneske i dag.” Hun smilede til Zecelina, der havde siddet helt stille og lyttet medens hun havde fortalt historien.

 ”Hold da op, det er slet ikke som nisserne har det, hverken som I havde det før eller som menneskene har det i dag.” sagde Zecelina.  ”Der er lige lidt mere du skal have med,” afbrød Leonora.

”Ser du, det var ikke kun menneskene der arbejde, du har jo mødt hestene over i stalden, når ja, det er jo ponyer, men de arbejdede også. Har du set den store traktor, der sommetider kører ude i gården og ude på marken.  Ser du, sådan nogen var der slet ikke dengang. Nej, det var hestene eller ponyerne der trak ploven, og de kørte også med folk i en vogn, for dengang var der heller ikke biler, det var en hestevogn, men kørte i.  Hunden var vagthunde, og hjalp også med at få de andre dyr ind fra marken. Og kattene, ja de lavede det samme som de også gør i dag. De fanger mus og rotter. Nå, nu får du ikke mere i dag, for klokken er vist blevet mange og vi skal se at komme op.” sluttede hun

De skyndte sig op, og da de var kommet op i sengen, sagde Zecelina. ”Tak for Santa Lucia og tak for historien, det har været dejligt.” Så kravlede hun ned under dynen og snart efter sov hun og drømte at hun var et menneske, der levede dengang sammen med Leonora.

Men det varede lidt før hun faldt i søvn, for hun lå og tænkte på hvordan hun skulle hjælpe julemanden og hun syntes nu ikke der var så mange dage til. Der var jo kun 11 dage til juleaften. Men så faldt hun også i søvn.

Titel: Julekalender historie 14 december
Indlæg af: Alice efter December 13, 2013, 11:46:23 pm
Julekalender historie 14. december Den kloge nisse

Det var mørkt på den gamle gård. Leonora og Zecelina blev vækket ved der var en der kradsede på deres vindue. Det var Lærke. Leonora stod op og lukkede hende ind, men i dag var hun ikke alene. Hun havde Buddy med. Det var en anden gårdkat. Han havde været væk meget længe, men var nu vendt tilbage som en stor og flot kat.

”Hej, jeg har en besked til Jer. Som I nok ved så sover Elias og Ella jo nede hos Mormor Else. Det er Elias der gerne vil snakke med Jer. Han siger han har fundet en der måske kan hjælpe med at finde Julemandens tryllepose.” Hun kiggede over på Leonora, der sad på sin seng.

”Det lyder godt, men han er jo kun en lille menneskedreng, og vi har jo ikke lang tid til det er juleaften, og vi skal finde den før den tid.” Hun sukkede dyb, så tænkte hun lidt, og fortsatte så. ”Jeg har det, vi skal have tøj på og så gård vi ned og snakker med de to små og med den nisse han tænker på,” sluttede hun.

De skyndte sig at blive færdig og så gik de ned. Leonora bad de andre om at vente inde i stuen og så gik hun ind for at hente de to små menneskebørn. Hun gav Mormor Else sovepulver, og vækkede så de to små, som gik med ind i stuen. Bølle og Sille ville også gerne med, og det fik de lov til.

Elias fortalte straks, han kunne næsten ikke vente. ”Jeg snakkede med Mormor, og spurgte hende om nisserne. Så sagde hun, at ham der,” han pegede på en nisse, der stod på spisebordet. ”Hun sagde han var en klog nisse, så var det jeg tænkte om han måske kunne hjælpe os.” Elias kiggede op på Leonora. Ella var ikke helt modig, men kiggede op på sin store broder og syntes han var sej.

Leonora gik hen og kiggede på ham. Det var en nisse med et langt hvidt skæg, og han havde også briller der sad langt nede på næsen.  Hun pegede på Zecelina der kom hen  og Leonora hjalp hende op på bordet. Her pegede hun på den kloge nisse, medens hun sagde. ”Vubitududidei, tal til mig,” 

Nissen løftede hovedet, så bukkede han for dem, og sagde så. ”Godaften de damer, hvad kan jeg hjælpe Jer med.” Han nikkede også over til Elias og Ella, der sad helt stille og kiggede på dem.

Leonora begyndte, og fortalte ham de ledte efter Julemandens tryllepose. Han lyttede og så spurgte han. ”Ved Julemanden, hvornår han har haft sin tryllepose sidst?” Zecelina svarede. ”Ja, det var sidste år, da juleaften var slut, så tog han det af sit bælte, hvor det plejer at sidde fast. Han lagde det ind i sit hemmelige rum, i hans nissehus. Siden har ingen set det.” Hun trak sig lidt tilbage igen.

”Javel,” svarede den kloge nisse. ”Så skal I høre her. I skal til Julemandens hus, og her skal I kigge i det hemmelige rum, for at se om der er spor, og bagefter tager i til nissefabrikken, og her skal I også kigge efter spor og det samme gør I til sidst der hvor du gik ud for at lede,” han pegede på Zecelina. Hun nikkede bare.

Leonora kiggede på ham. ”Du har ret, vi må en tur til Julens land, for at hjælpe Julemanden og der er ikke meget tid nu. Du skal have mange tak for hjælpen, vi kunne ikke have fundet på det her selv.” Den kloge nisse bukkede bare og smilede.

Leonora gjorde tegn til Zecelina der nu sagde: Vibitiududidei, tie for mig.” Og nu stod nisse på bordet som den plejede. De to små menneskebørn kiggede beundrede på dem. ”Kan du også flyve,” lød det fra Ella. Leonora smilede. ”Ja da, vil I have en tur, så kan I se hvor jeg bor.”

Hun løftede dem op, og så fløj hun op på loftet og gik gennem døren med dem. Her kom de ind på hendes lille pigekammer. ”Hold da op,” udbrød  Elias er det her du bor.” Leonora nikkede.  ”Og nu må jeg flyve Jer ned, for klokken er mange og I skal ligge i Jeres senge hos Mormor Else, når hun vågner.”  Hun fløj dem ned igen, og så gik hun med dem ind til Mormor Else, og de kravlede i seng ved siden af hende, Leonora gav hende vågn op pulver, og før hun gik ud, sov de to små. Hun smilede og listede ud.

Nede i stuen lukkede hun Lærke og Buddy ud, så de hurtigt kunne løbe over i stalden og hun fløj op i Pigekammeret sammen med Zecelina og så gik de i seng. De drømte at der kun var 10 dage til juleaften.

Titel: Julekalender historie 15 december
Indlæg af: Alice efter December 15, 2013, 12:12:50 am
Julekalender historie den 15. december Rejsen

Det var atter mørkt på den gamle gård. Men oppe på loftet var der travlt. Leonora havde vækket Zecelina og sagt hun skulle pakke sin rygsæk, med varmt tøj og tag varme støvler med. Hun gjorde som hun fik besked på, men hun kunne ikke forstå hvorfor. Hun vidste at man ikke sådan uden videre kunne komme til Grønland, og det tog tid, hvis man var et menneske, men hun vidste ikke, hvordan det var når man var et spøgelse.

”Er du klar, så går vi,” sagde Leonora og så satte hun Zecelina op i sin frakke lomme. De gik ud på loftet. Zecelina kiggede ud af lommen og var meget usikker, hvad skulle der ske?

Leonora gik hen i et hjørne af loftet, der stod nogle malerier.  Hun tog den lille nissepige op af lommen, og smilede til hende. ”Nu skal du bare se,” hun rodede lidt i de gamle billeder, og tog et maleri frem. Det var helt klart fra Grønland. Der var bjerge og små kajakker, der sejlede, det var et flot billede.

”Du ved jo jeg er et spøgelse og du er en nisse. Vi kan begge to gå gennem døre og sådan noget, men jeg kan også gå ind og blive en del af et billede, og det er det vi to skal gøre, så vi kan komme til Grønland. ”Kom”, hun tog den lille nissepige i hånden, og så gik de ind i billedet.

”Uh, hvor er det kold”, udbrød Zecelina.  ”Ja,” nikkede Leonora. ”Kom, vi skal ned til vandet, så vi kan få et lift med en af de små kajakker.” Lige i det de kom derned kom en mand gående hen til sin kajak. Manden kiggede på dem. ”Er De Leonora,” spurgte han.  Hun nikkede og smilede til ham. ”Vi har ventet dem, kom lad mig hjælpe dem ombord.” Først hjalp Leonora ned i kajakken og så og han Zecelina og løftede hende ned til Leonora. Til sidst kravlede han selv, derned, og så sejlede de ud.

Han sejlede ud og ind mellem de mange isbjerge. Leonora og Zecelina nød bare turen.  Endelig sejlede han ind til en lille by, der lå inde mellem nogle høje isbjerge. ”Vi skal derop”, han pegede på et stykke inde på land. Så fløjtede han. Og frem kom en ung mand med 8 hunde og en hundeslæde.

De satte sig op på slæden. Den unge mand stillede sig bagved og sagde nogle underlige ord, og så begyndte hunden at løbe.  ”Åh, det kilder i maven,” lo Zecelina. Det gik faktisk hurtigt, og snar var de oppe på i den lille by. Der kom en lille gammel dame hen og bød dem velkommen. ”Goddag, I skal sove hos os, til i morgen, før I skal videre til Julemandens hule.  Jeg kan ikke fortælle Jer hvor den ligger for så er den jo ikke hemmelig mere, men kom ind, så kan i få lidt at spise.” Sammen gik de ind i en lille hytte.

De fik hurtig lidt mad, og Leonora spiste også, men det gør hun jo normalt ikke, for hum er jo et spøgeles. Man siger jo ikke nej, når man er en gæst. Til sidst spurgte Leonora om der var et sted hvor de kunne sove, for de var faktisk lidt trætte. Selvom det var den hurtige rejse gennem et billede, var det alligevel en rejse.

De blev vist over i en anden hyttelige ved siden af, og her var redt en seng op til Leonora og en lille vugge, var der til Zecelina.  Hun spurgte, ”hvad så i morgen?”   Leonora svarede, ”jeg ved det ikke helt, men vi skal i hvert fald finde Julemanden, og så må vi se hvad der sker.”

De klædte sig af  og gik i sengene, de var begge meget trætte, de sov hurtigt og drømte om der kun var 9 dage til juleaften.

Titel: Julekalender historie 16 december
Indlæg af: Alice efter December 16, 2013, 12:08:17 am
Julekalender historie 16. december På besøg

Det var mørkt, da Zecelina vågnede med et sæt. Der var noget galt. Hvor var hun? Hun rejste sig op og kiggede, og så kom hun i tanke om billedet og rejsen til Grønland. Nu var Leonora også vågen og smilede til hende.

Nu bankede det på døren og en lille dame kom ind. Hun nejede, og sagde til dem. ”Jeg skulle bede dem være klar om 10 minutter så bliver I hentet.” Så nejede hun igen og gik ud af døren. De kiggede på hinanden og så skyndte de sig at stå op og gik udenfor ud i sneen. Det var koldt. De kunne ikke se nogen hundeslæde. Men så skete der noget.

Der kom noget ned fra himlen og det var ikke en fugl. Det var en kane med 9 rensdyr forrest, og en lille nisse der styrede dem. Han hoppede ned af kanen og bukkede for de to, og sagde, ”godaften de damer, må jeg hjælpe dem op i kanen.”  Og det gjorde han så.

”Er I klar,” han vendte sig om og kiggede på dem. ”Ja, men hvor skal vi hen,” spurgte Leonora. Det var ikke nissen der svarede, det var rensdyret oppe foran. ”Kan De ikke kende mig Fru Leonora.” Hun kiggede igen. ”Jamen, det er jo Rudolf, dig kan jeg jo godt kende. Så kan jeg gætte hvor vi skal hen.” Hun smilede til rensdyret, der havde en rød næse. Zecelina sad helt stille og kiggede bare på dem.

De fløj afsted højt oppe over skyerne. Så fløjtede nissen igen og så landede de foran en stor grotte inde i et isbjerg. Den lille nisse sprang ned af Kanen og hjalp, dem med at komme ned. Han tog også Zecelina, og løftede hende ned, selvom han ikke var meget større end hende. Han smilede til hende. Hun smilede igen, og rødmede. Leonora så det, smilede og sagde ingenting.

Han gik hen til den store grotte, og der var en indgang, han gjorde tegn til dem, at de skulle den vej. De gik længere ind i grotten, og de kom forbi en åbning ind til en anden grotte, og derinde sad en stor isbjørn. Den kiggede på dem. Nissen fulgte dem langt ind i grotten. Til sidst var der lavet en dør, og her bankede han på.

Da der blev sagt kom ind. Bukkede han for damerne og åbnede døren, men før han lukkede den igen, sendte han Zecelina et stort smil. Inde i rummet var et stort skrivebord, og der sad en stor mand. Han rejste sig, og gik hen og gav Leonora et stort knus. Zecelina så først nu, at det var Julemanden.

Han tog hende og satte hende op på skrivebordet, så tog han en stol hen til Leonora, før han igen satte sig ved skrivebordet. ”Nå, det er så den lille nissepige, der vil hjælpe mig så meget, at hun bliver væk, det er ret sejt.” Zecelina bliver helt genert.

”Og dig kære veninde,” smilede han til Leonora. Jeg vidste jeg kunne regne med dig. Det har jeg altid kunnet, men helt ærligt, er jeg på herrens mark. Jeg ved at jeg da jeg var færdig med juleaften sidste år, lagde min tryllepose ind i det hemmelige rum, her i hulen, men da jeg ville hente det, her 1. december var det væk. Der var ingenting. Uden den bliver julen væk, og jeg kan ikke giv de dejlige menneskebørn gaver. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre?” Nu smilede han ikke. Han så både træt og ked ud af det.

”Hør nu her, vi giver jo ikke op, først må jeg se dit hemmelige rum, hvor du lagde det sidse år.” Han nikkede, tog hendes hånd og tog hende med hen til en række bøger i en reol. Han trykkede på noget og bøgerne forsvandt og nu så man det hemmelige rum. Her stod et skab, som han åbnede med sin nøgle, han havde i en kæde om halsen.

Han flyttede sig, så Leonora kunne kigge ind i skabet. Først kiggede hun, der var ingen tegn på at nogen havde prøvet at åbne det. Der lå heller ikke noget spildt pulver. Hun nikkede, og gjorde tegn til at hun var færdig. Så gik de ud, og Julemanden trykkede på knappen, så stod der igen en reol med en masse bøger.

De satte sig ned igen. ”Der er ikke tegn på nogen er brudt ind, og det er en god ting, men klokken er blevet meget. Tror du der er et sted hvor vi kan sove?”  Hun smilede til Julemanden.  Han trykkede på en lille knap, og nu kom den lille nisse ind, der havde fløjet dem herhen. ”I har jo hilst på Halolaganais, vi kalder ham bare Halo, det er det nemmeste. Han ved jo godt hvad I hedder.” Zecelina smilede og rødmede. ”Se,” fortsatte han, ”vi har et lille kammer, med alt hvad i skal bruge,” så rejste Julemanden sig, og hjalp Leonora op af stolen, medens den unge nisse, hjalp Zecelina.

De blev vist ind i et værelse, et lille kammer, ved siden af Julemandens kontor. Der var alt hvad de skulle bruge, og snart lå de under dynerne. Zecelina tænkte på den Halo, medens Leonora tænkte på de kun havde 8 dage til juleaften.

Titel: Julekalender historie 17 december
Indlæg af: Alice efter December 17, 2013, 12:12:01 am
Julekalender historie 17. december Julemandens værksted

Det var blevet mørkt igen, da Julemanden kom for at vække Leonora og Zecelina.  Da de var klar gik de sammen udenfor. Det var koldt, og der var meget sne. De gik rundt om isbjerget, og omme bag ved var der bygget en form for hus, eller nok nærmere en fabrik.

De gik ind og der var mange nisser, ja, der var nisser over det hele, og de lavede legetøj, det var jo Julemandens værksted, de var kommet til. Zecelina smilede til dem, for hun kendte nogle af nisserne. Det var her hun havde fået at vide at Julemanden manglede sin tryllepose.

Hun begyndte at huske, hvordan de grinede af hende, da hun sagde, at hun ville finde Julemandens tryllepose. Hun blev gal og gik ud, her begyndte hun at kigge efter spor, og hun var så optaget, at hun ikke opdagede hun blev væk, og var alene ude, et sted hun ikke kendte.

Leonora og Julemanden gik sammen. ”Jeg kan se at I stadig laver legetøj,” sagde hun. Julemanden smilede. ”Ja, men jeg ved jo ikke hvad børnene ønsker sig, så det er bare for at lave noget.” svarede han. ”Ja,” hun kiggede sig omkring. Hun lagde mærke til en lille nisse. Han stod alene, og så ikke glad ud. ”Hvem er det,” spurgte hun Julemanden og kiggede over på den lille nisse. ”Det er Hyssesisdalius, vi kalder ham Hysse, fordi han let bliver gal, og så råber og skriger han. Men han er også meget alene, fordi de andre nissebørn er trætte af at han skriger. Vi prøver at lære ham at være glad, men det er han ikke.” Sluttede Julemanden.

”Jaså, må jeg snakke med ham,” spurgte Leonora. Han nikkede. Hun gik hen til den lille nisse. ”Halløj,” sagde hun. ”Jeg hedder Leonora, hvad hedder du?” Han kiggede overraket på hende. ”Fra hvem skulle du spørge,” skreg han, og så løb han hen og gemte sig under et bord. Leonora smilede bare til ham. ”Lad være, jeg dur ikke,” han skreg højt og så løb han ud af døren.

Leonora lod ham være og gik tilbage til Julemanden.  ”Der er noget galt med den lille nissedreng, du skal holde øje med ham, det er vigtigt,”  sagde hun. ”Du har ret, det vil jeg gøre.”

De gik hen til Zecelina, der bare stod og tænkte. Hun var hel i sine egne tanker. Hun smilede da de kaldte på hende. Sammen gik de ud af bagdøren. ”Det var her jeg så nogle spor og begyndte at følge dem. Se,” hun pegede, ”der er de igen, sporene, ikke så små som mine, men heller ikke store”. De kiggede i sneen og så sporene.  ”Hvem eller hvad mon det er? spurgte Julemanden.

”Bim, bam, bim bam,” lød det. Leonora kiggede på ham. Han smilede og sagde bare,” det er klokken der kalder, der er pause for Værkstedsnisserne. Og så skal vi alle sammen have risengrød.” Zecelina sprang højt op i luften af glæde. ”Jah, jeg elsker risengrød, lad os gå over i spisestuen.” De skyndte sig over sneen og ind i den store spisestue. Der sad allerede en masse nisser. De spiste risengrød, de andre satte sig og snart var de også optaget af at spise. Efterhånden som de var færdige med at spiste, snakkede de og grinede.  Det var hyggeligt, et kort øjeblik, glemte de alt om Julemandens tryllepose.

Da de var færdige, sagde Leonora. ”Klokken er mange, og vi må hellere begynde at gå over til vores sovested, for vi skal tidlig afsted og hjem i morgen. Men,” hun kiggede over på Julemanden. ”Du skal ikke være bekymret, vi skal nok finde din pose.” Han nikkede og smilede, og så gik de over i soveafdelingen.   Julemanden sagde godnat, og så gik han.

Leonora og Zecelina, kom hurtigt af tøjet og i seng. Leonora lå og tænkte på at der kun var 7. dage til juleaften.

Titel: Julekalender historie 18 december
Indlæg af: Alice efter December 17, 2013, 11:40:20 pm
Julekalender historie 18. december Hjem igen

De vågnede tidligt, og kom hurtigt op og fik pakket, og snart stod de udenfor sammen med Julemanden. Han smilede til dem, men Leonora kunne godt se, han så træt og ked ud af det. Hun smilede til ham. ”Du skal ikke være bekymret, vi skal nok klarer det, men hvor er for resten forældre til Zecelina?”  Hun stod og snakkede med nissen der havde fløjet dem hertil i kanen.

Julemanden sagde stille, hun har ingen familie, vi ved ikke hvor hun kommer fra, hun dukkede bare op en dag udenfor, ligesom Hysse. Bare med nogle dages mellemrum. Mærkeligt” Leonora nikkede. ”Nå, vi må sige farvel for nu, og du skal nok høre fra mig,” sagde hun og gav Julemanden et stort kram.

De satte sig op i kanen og Nissen lagde deres bagage om bag ved, men han rynkede brynene, da han så der lå et stort tæppe deromme, så tænkte han, det nok var Julemanden der havde glemt det. Han kravlede op og kiggede sig over skulderen og så fløj de, med rensdyrene.

De fløj hurtigt, og de blev fløjet derhen hvor de først så kajakken der havde sejlet dem videre, så de var næsten hjemme. Han landede, og så hjalp han dem ud. Han gik om bag ved for at tag bagagen ud til dem. Han syntes han hørte noget, men rystede på hoved. Og gav bagagen til Leonora og Zecelina.

Leonora smilede til ham, og så gik hun lidt væk, så han kunne sige farvel til Zecelina. Hun gik forbi slæden, for hun ville tag et sidste kig på sneen og isbjergene. Hun standsede, gik lidt tilbage, jo, nu hørte hun det igen. Hun kiggede på slæden, så gik hun hen bagved, og fik øje på det store tæppe. Hun var hurtig og hev tæppet væk, og nu så hun en lille nisse lå rullet sammen, han sov.

Hun kaldte på de andre. De kom hen til hende, hun sagde ikke noget, men lagde fingeren på læben, for de skulle tie stille. Med et vågnede den lille nisse, han satte sig forskrækket op.

”Hej Hysse, hvad laver du her?” spurgte Leonora. ”Jeg vil ikke være der mere, jeg duer ikke til noget, jeg vil være sammen med dig, ligesom Zecelina. Jeg vil ikke med tilbage, må jeg ikke godt komme med dig,” udbrød han med gråd i stemmen.

Leonora kiggede på nissen der fløj kanen, ”kan du ikke give Julemanden besked, så tager vi ham med til gården og han kommer hjem igen juleaften.”

Nissen nikkede, ”hvad hedder du for resten,” fortsatte hun. Han smilede til hende. Jeg hedder Robiniliton, kaldet Robini.” Han bukkede dybt, først for Leonora og så for Zecelina og så nikkede han til Hysse. Så sprang han op på kanen og fløj afsted.

”Kom,” Leonora gjorde tegn, ”nu skal vi tilbage til gården.” Så gik de hen til det sted, hvor der lå en kajak. Hun tog dem i hånden, og så gik de sammen ud af billedet, og nu stod de igen på loftet på den gamle gård.

De gik ind på Leonora pigekammer. Hun bad dem vente, satte sin bagage, og gik ud på loftet igen. Hun kom ind med en lille gammel dukkevogn. Hun satte den over i hjørnet. Så sagde hun til Hysse. ”Her kan du sove, og du skal gøre som jeg siger, for ellers bliver du sendt hjem, har du forstået det.” Han nikkede. ”Der er få ting du skal huske. Du må ikke gå ud om dagen, for menneskene må ikke se dig, og slet ikke, voksne mennesker. Det er meget vigtigt du husker det. Og er der ellers noget, kan du spørge Zecelina eller mig. Er det i orden.”  Han nikkede igen, og for første gang så hun ham smile, hun syntes der var noget bekendt ved det, men slog det hen igen.

”Lad os så komme i seng.” Og det gjorde de. Inden længe lå de alle i seng, barnevogn og dukkevogn og sov. Lille Hysse, lå og tænkte på, at han da havde 6 dage til juleaften.
Titel: Julekalender historie 19 december
Indlæg af: Alice efter December 19, 2013, 12:17:43 am
Julekalender historie 19. december

Det var atter mørk på den gamle gård. Oppe på loftet sov de stadig, det havde været en lang tur. De blev vækket da Lærke bankede på vinduet.  Hysse vågnede op og gav et forskrækket hyl fra sig. Leonora smilede beroligende til ham og åbnede vinduet, så Lærke kunne komme ind.

Hun sprang ned på gulvet og hen til Leonoras seng, som hun sprang op i. Så fik hun øje på Hysse, der bare sad helt stiv af skræk i den lille dukkevogn, som han havde sovet i.  Lærke sagde goddag. Han bare kiggede. Zecelina var også vågen og hun sad og grinede.

Leonora smilede til ham og sagde så: ”Tag det nu roligt, det er bare Lærke. Hun er en gårdkat, og vi kalder hende også Houdini, fordi hun er en udbryder dronning. Hun bor over i stalden sammen med Missepige og ponyerne. Dem møder du nok. Og Lærke, det her er Hyssesisdalius, vi kalder ham bare Hysse, han er en nisse fra Julemandens værksted. 

”Hvad skete der på Jeres rejse,” spurgte Lærke og Leonora fortalte hende det. Lærke lyttede og så fortalte hun. ”Medens I har været væk, har jeg gået på jagt om natten, og jeg har set flere af de spor herude rundt omkring. Det så ud som om, vedkommende ikke vidste hvad vej han eller hun skulle gå. Der lå også nogle få af dem her.”  Hun tog fire små korn ud, som hun havde lagt ind i sin pels.

Leonora tog dem og kiggede på dem. ”Mærkeligt, meget mærkelig, hvordan mon de er endt her. Hvordan er de kommet fra Julemandens hemmelige rum og hertil. Det er virkelig mærkeligt.” Hun rystede på hovedet. ”Nogen må have taget Julemandens tryllepose og så er vedkommende på en eller anden måde endt her, og har tabt nogle af trylle kornene undervejs. Men hvem og hvorfor? Er det en der vil ødelægge julen, eller en der ikke ved hvad det betyder, det må vi finde ud af.” Leonora stoppede og kiggede på de andre, der bare havde siddet og lyttet.

Lærke hoppede op til Hysse, men han blev bange og skreg. Lærke skyndte sig at flytte sig igen. ”Gå væk,” skreg han. ”Jeg dur ikke, kan du ikke se det. Lad mig være i fred.” Zecelina gik over til ham. Hun kravlede op i hans dukkevogn, hvor han stadig sad. Så tog hun ham i sine arme og vuggede ham, medens hun sang en vuggevise for ham.

Leonora smilede til Lærke. Og Hysse faldt til ro, og det varede ikke længe før han faldt i søvn, og Zecelina gik forsigtig ned af hans dukkevogn igen. Leonora og Lærke smilede til hende. ”Det var godt og rigtig gjort, du var dygtig,” sagde hun til hende.

Zecelina smilede glad. ”Han er faktisk lidt lige som mig. Vi blev begge fundet og ingen ved hvor vi kommer fra. Og vi er også tit blevet drillet. Jeg forstår ham lidt, men hvorfor vil han ikke snakke med nogen. Og hvorfor siger han, at han ikke dur til noget. Vi dur alle til noget, alle kan noget, og det skal vi bare tro på, men det gør han ikke. Vi må lære ham det.”

Leonora smilede til Zecelina. ”Det må jeg sige, du er jo en klog lille nissepige, det må du ikke glemme.” Lærke smilede også og sagde så. ”Jeg må nok hellere komme tilbage, og så vil jeg tænke over noget af det vi har snakket om i dag. Vil du lige lukke mig ud, og sige til Hysse, at jeg ikke ville forskrække ham. Jeg ville bare snakke med ham.”

Leonora gik hen og tog Lærke op, og gav hende et knus. ”Det skal jeg nok, og det vidste jeg også, han er bare en lille bange nissedreng, og vi må lære ham, ikke at være bange. Nu skal jeg åbne vinduet.” Og så satte hun hende op. Lærke løb ud på taget, og snart var hun væk i den mørke nat.

”Nå,” sagde Leonora. Mon ikke vi to også skal gå i seng.” Zecelina nikkede og snart var de gået i seng og så lå Leonora og tænkte på hun kun havde 5 dage før det var juleaften.

Titel: Julekalender historie 20 december
Indlæg af: Alice efter December 19, 2013, 11:34:43 pm


Julekalender historie 20. december Væk fra gården

Det var atter mørkt på den gamle gård, men klokken var ikke så mange at menneskene var gået i seng. Oppe på loftet sov Leonora og Zecelina stadig, men Hysse var vågen. Han satte sig forsigtig om i den gamle dukkevogn.  Han sad et øjeblik og tænkte. Han ville ikke blive her, han ville ikke blive nogen steder hvor der var andre. Han ville væk og finde et sted, hvor han kunne være alene.

Han tog sit tøj under armen og listede så ud på loftet, henne i det hjørne der lå længst væk, klædte han sig på.  Så listede han ned af trappen, og her sad han og kiggede på menneskene og hundene.  Han kig forsigtig hen og kiggede ud af vinduet. Udenfor lå der sne over det hele. Han løb tilbage til trappen, for han måtte tænke. Hvis han gik ud her, så ville man hurtig finde hans spor, og det ville han ikke. Så smilede han, nu vidste han hvad han skulle gøre.

Han listede op på loftet igen. Oppe på loftet var en skorsten. Det blev ikke brugt, men var bare ikke pillet ned. Der var en lille lem. Han åbnede det, og gik derind. Herinde fra lukkede han lågen, så ingen kunne se ham. Så kravlede han op af skorstenen. Han var jo en nisse, og selvom han ikke var Julemanden, så kunne han godt klatre op af skorstenen.

Da han var kommet helt op, kravlede han ned på taget, men sørgede for at det var på den modsatte side, som Leonoras værelse.  Han kravlede rundt og kom om til bagsiden af huset.  Her sad han lidt og tænkte på hvordan han skulle komme videre. Så fik han øje på træerne.

Han tog tilløb og sprang over på den nærmeste gren. Herfra kunne han klatre fra træ til træ og til sidst var han kommet et godt stykke væk fra gården, og så kravlede han ned på jorden, ned på sneen.

Han gik lidt rundt, vidste egentlig ikke, hvor han ville hen. Han tænkte han måtte finde et sted, hvor han kunne sove. Og det skulle være et sted som ikke kunne ses af mennesker og helst heller ikke af dyr. For så kunne det ende med han blev fundet og det ville han ikke.

Til sidst kom han hen til et sted, hvor der stod nogle træer. Her var også et der var væltet. Han gik rundt og kiggede på det. Der var et hul i det, nærmest som en lille hule. Han kravlede derind. Og her syntes han var et godt sted at gemme sig. Han lagde sig i den ene ende og han var så træt, at han faldt i søvn næsten med det samme.

Oppe på loftet var Leonora og Zecelina for længst vågen og de opdagede hurtigt, at han var væk.  De snakkede lidt sammen og blev enige om han nok var gået på opdagelse.  Så de sad bare og snakkede om det de havde fundet indtil nu, og hvad der mon var blevet af Julemandens tryllepose.

Tiden gik, og der kom stadig ikke nogen Hysse. Nu begyndte de at blive nervøse. Hvor var han? Til sidste, sagde Leonora, ”Nu er klokken mange, og vi kan ikke gøre noget nu, for menneskene vil snart vågne.  Er han her ikke i morgen, begynder vi at lede efter ham. Men nu skal vi i seng.

De gik i seng og lå og tænkte på at der kun er 4 dage til juleaften.
Titel: Julekalender historie 21 december
Indlæg af: Alice efter December 20, 2013, 11:38:57 pm
Julekalender historie 21. december Hvor er Hysse

Det er atter mørkt på den gamle gård. Oppe på loftet er Leonora vågen, og hun har set at Hysse ikke er kommet tilbage. Hun vækkede Zecelina. Leonora sagde, ”vi må skynde os. Medens du klæder dig på, vil jeg lige flyve ud og se om der er spor efter ham.”

Som sagt så gjort. Hun åbnede vinduet og kravlede ud på taget. Her sad hun og kiggede ud over den hvide sne, nede i gården, men der var ingen spor af ham.

Hun kravlede ind igen. Zecelina stod klar. ”Nu går vi ned og du går ind til Steffi og Elvis og beder dem om at se efter ham, og det samme gør jeg med Bølle og Sille. Så mødes vi i stuen og går sammen over i stalden.”

De gik ned og fik hurtigt fortalt de 4 inde, hvad der var sket, og så gik de sammen over gården mod stalden. De kiggede efter spor, men der var ingen.  De så med et at der gik noget oppe på taget, det var Lærke, der var på vej ud fra stalden. Hun sprang ned til dem.

De fortalte hende, at de ledte efter Hysse. Hun gik straks med dem ind i stalden. Corry, der havde vagten. Vrinskede straks, indtil han så hvem det var. ”Hej, Fru Leonora og Zecelina, hyggeligt at I kom forbi.” Han bukkede sit store flotte pony hoved for hende.

Hun smilede, men så blev hun igen alvorlig. ”Hør her, alle sammen. Det er vigtigt. Da vi besøgte Julemanden, var der en lille nisse, der sneg som med uden vi vidste det. Han har været hos os siden, men da vi vågnede i går, var han væk, og vi har ikke set ham siden.  Vi kan heller ikke finde nogen spor af ham, derfor vil vi bede Jer om hjælp. Vil I kigge efter ham eller efter spor, og give besked hvis I finder noget. Det er lige meget om det er om dagen eller om natten. Vi skal bare finde ham.”

Lærke brød ind. ”Han hedder Hysse og er en meget bange og nervøs nisse. Så vi skal være forsigtige, hvis vi finder ham, for ellers bliver han bange.”  Leonora nikkede. ”Ja, du har ret, skal vi ikke sige, at hvis I finder noget, er det dig Lærke, der giver besked, for du er hurtig og kender vejen op til mig.” Hun kiggede over på Lærke.

Nu var det Lærke der nikkede. Corry tog ordet. ”Hvis han ikke er kommet til i morgen aften, må ind af os løbe ud for at lede, vi er hurtige.”  Lækre udbrød. ”Ja, og jeg kan sidde på ryggen af Jer for jeg har gode øjne om natten.” Leonora nikkede. ”God ide, det er det vi gør. ”

De hørte en lyd og kiggede. Det var Missepigen. ”Hej,” sagde hun. ”Jeg hørte det, oppe fra høloftet og jeg har været hele vejen rundt og kigget på særlige gemmesteder, men han er ikke her oppe.”

Leonora smilede til hende. ”Supert, så ved vi det. Jeg er glad for I hjælpe os.”  Der lød en hulken, der var Zecelina der sad I Leonoras lomme og hun græd stille. ”Hør nu her,” udbrød Leonora. ”Det hjælper ikke, vi skal løse problemet, at græde, hjælper os ikke med at finde ham. Så nu må du være en stor nissepige og hjælpe i stedet for at græde. Tror du, det kan lade sig gøre.” Zecelina tørrede sine tåre og kiggede op på Leonora og nikkede.

”Klokken er mange og vi må tilbage. Vi ses i morgen.” Alle ponyerne og Lærke og Missepigen sagde farvel. Så gik de ud gennem porten, over gården og så fløj Leonora op på taget og de klatrede ind på Pigekammeret.

De blev enige om at gå i seng, så de kunne være klar til at høre om de andre har set spor af ham i morgen.  Zecelina sov snart men Leonora lå bare og tænkte på hun ikke havde meget tid, hun skulle både finde Hysse og Julemandens tryllepose, så det kunne blive jul og der var kun 3 dage til juleaften.
Titel: Julekalender historie 22 december
Indlæg af: Alice efter December 22, 2013, 12:35:06 am
Julekalender historie 22. december Hysses spor

Det var atter mørkt på den gamle gård. Oppe på loftet var Leonora og Zecelina oppe, de havde hurtigt set, der stadig ikke var noget spor af Hysse. ”Nu skal vi skynde os, vi skal finde ham i nat.” sagde Leonora.  De fik hurtigt tøj på, og Leonora satte Zecelina ned i lommen, og her sad hun, så hun lige kunne kigge ud.

Hun kravlede ud på taget og fløj ned i gården og gik over i stalden.  Så snart de kom derind lød det, ”noget nyt.” Leonora kunne kun ryste på hovedet. ”Hør her, jeg har lagt en plan. Vi skal bruge to af Jer.” Hun pegede på ponyerne. ”Vi skal bruge Corry og Buffy.  Jeg tager Corry og I to,” nu pegede hun på Lærke og Missepigen. ”I tager Buffy.

Vi ved, at han ikke er kravlet ud ved mit vindue og ikke er gået over gården.” Lærke afbrød. ”Heller ikke bagom stalden her, for jeg har kigget og der er ingen spor af ham.” Leonora smilede til hende. ”Supert gjort, så ved vi det. Så starter vi om ved haven, det er det eneste sted han har kunnet komme ud, når det ikke er de andre steder. Er I klar.” Hun åbnede boksene for Corry og Buffy, så satte hun sig op på Corry sammen med Zecelina, og de to gårdkattepiger, satte sig op på Buffy.

”Det er ikke for noget,” udbrød Corry, men hvordan kommer vi ud. Jeg mener, meget kan man sige om Buffy og mig, men små er vi ikke.” De andre lo højt. ”Nej, det kan man vist ikke sige,” lød det fra Leonora. ”Se nu her.” Hun lagde hånden på lågen, så blev den åben, så kunne de komme ud.

De red straks om bagved, om i haven.  Her standsede de og kiggede sig omkring. ”Hør her,” sagde Corry. ”Hvis jeg var en lille nisse, der ikke ville sætte spor, så var det den her vej, jeg ville tag. Men hvordan er han kommet ud.” Lige med et lød det fra Leonora. ”Naturligvis.  Corry vend dig lige om, så jeg kan se huset.  Ja, sådan har han gjort det.

Altså er han jo en nisse, og noget af det de lærer er at komme ind og ud af en skorsten. Det er det han har gjort. Han er kravlet op af skorstenen, og den vej. ” Corry udbrød. ”Ja, og var jeg ham var jeg hoppet over på træerne og kravlet den vej rundt, til jeg var langt nok væk fra gården. Du har ret, sådan har han gjort.”

Buffy vrinskede. ”Kom den her vej, jeg har før været brudt ud af folden, og det er den her vej, når vi skal ud på marken.” Hun gik tilbage til gården, et stykke ned af vejen og så over marken.

Så snart de var derude, satte de farten op. De red lidt rundt, lige med et råbte Zecelina, ”jeg tror jeg her været her før.” Hun kiggede op på Leonora, der også kiggede rundt. ”Ja, det er jo lige her i nærheden at det gamle træ væltede i stormen. Og her var lige et sted man kunne gemme sig, lad os finde det gamle træ og lede efter Hysse der.”

Det gjorde de, snart kunne de se træet, ligge der hvor det var faldet den aften. De red hen til det, og Leonora sprang ned. ”Hallo, gamle Træ, er du her.” Der lød en rislen med de tomme grene. ”Ja, men I skal være stille, og hør her. Jeg tror I leder efter den lille fyr, der er kravlet ind i det hul, der var der, den dag jeg faldt om. Han har det ikke godt, og han fryser. I skal nok skynde Jer. Men de stor der kan ikke komme ind i hullet.” Leonora rystede på hovedet, ”nej, de to ponyer kan ikke, men Zecelina kan.” Hun tog hende op af lommen.  Og satte hende ned, hende ved det gamle træ.

Zecelina kravlede straks ind i hulet, og her fandt hun Hysse. Han lå helt hende i krogen, og han sov. Hun kunne ikke vække ham. Hun tog fat i hans frakke, og så hev hun ham hen mod det sted, hvor man kunne komme ud. Her skubbede hun ham, så langt frem, at Leonora kunne nå at få fat i ham. Hun trak ham hurtig ud, og kiggede på ham. Han var meget kold. Han var nok bare kold og måske sulten.

Zecelina kravlede også ud. Og hun blev igen, sat ned i Leonoras lomme. Leonora tog Hysse og putte ham ind under sin store varme kappe. Så sprang hun op på Corry, og de gav tegn til Buffy og så skyndte de sig tilbage til stalden. Her fik de hurtigt sat ponyerne og gårdkattene ind hvor de plejer at være, og så skyndte de sig op i det lille pigekammer på loftet.

Leonora lagde Hysse på sin seng, og satte Zecelina ved siden af. Så fandt hun nogle håndklæder, som hun klædte ham af, og pakkede ham godt ind i håndklæderne. Så gik hun ned og ude i køkkenet, lavede hun en kop varm te, og så skyndte sig op igen. Hun satte Hysse op, og så satte hun koppen til hans mund og han åbnede den og drak, lidt af den.

Til sidst lagde hun ham ned i sin dukkevogn, langt ned under dynen. Zecelina gik også i seng, og det gjorde Leonora også. Hun tænkte på der kun var 2 dage til juleaften, hun havde fundet Hysse, men ikke julemandens tryllepose. Hun tænkte på, at det kunne jo stadig nåes, og så faldt hun i søvn med et lille smil.
Titel: Julekalender historie 23 december
Indlæg af: Alice efter December 22, 2013, 11:36:35 pm
Julekalender historie 23. december Julemandens tryllepose

Det var atter mørk på den gamle gård. Oppe på loftet var Leonora vågen. Hun havde siddet og kigget på Hysse. Hvad var der galt med den nissedreng? Hvorfor var han løbet væk, ja mere, hvad var han løbet væk fra? Hun vidste det ikke.

Det kradsede på vinduet, det var Lærke.  Leonora lukkede hende ind og Zecelina vågnede. ”Jeg har en nyhed, noget du måske kan bruge. Vil du også lukke min ven ind, han hedder Buddy.” Leonora åbnede vinduet igen og lukkede Buddy ind. Det var en stor flot sort og hvid gårdkat. 

”Det er faktisk ikke mig, men Buddy, der har nyheden,” sagde Lærke.  Han kom frem, bukkede for Leonora. ”Du kender mig nok ikke mere, men da jeg var lille og vi lige var flyttet hertil boede jeg også her, men jeg blev væk. Den gang var jeg bare en ung kat, nu er jeg en hankat.” Leonora nikkede, ”jo jeg kan godt huske dig, Buddy, dejligt at se dig igen. Hvilken nyhed har du?”

”Jeg går lidt på de forskellige gårde her i området, og da jeg gik i går, så jeg nogle spor, som jeg ikke har set før. De var lidt større end den lille frøken, ” han bukkede til Zecelina. Hun blev lidt forlegen over at blive kaldt lille frøken.

Buddy fortsatte. ”Jeg fulgte dem og kom til det gamle træ, der var væltet, og jeg gik lidt omkring og bagved så jeg, at der var nogen der havde gravet noget ned.  Jeg blev nysgerrig, og så begyndte jeg at grave, og jeg fandt denne her.” Han tog en lille pose frem, han havde gemt den i sin store pels, for han var en langhåret kat.

”Jeg viste den til Lærke, og hun blev helt vild, og sagde jeg skulle komme med herop, og vise den til Dem.” Hun bukkede igen for Leonora og rakte hende, den lille pose.  Hun tog den og kiggede i den. Så smilede hun. ”Det er jo den. I har reddet julen, men hvordan er den endt her, og hvem.”

De hørte en høj hulken, og vendte sig om. I dukkevognen sad Hysse op og han holdt hænderne for ansigtet og græd. ”Nej, nu må du altså holde op, fortæl nu, hvad er der sket. Er det dig der tog Julemandens tryllepose, og hvorfor. Nu tager du sig sammen som en stor nisse, for det er du, og ingen bliver vred på dig. Vi vil bare gerne vide, hvad der skete. Fortæl nu.” Sluttede Leonora

Zecelina kravlede op i barnevognen til ham. Hun lagde armen omkring ham. ”Fortæl nu,” sagde hun stille. Så begyndte han at fortælle. ”Jeg blev altid drillet fordi jeg ingen forældre har, og de sagde alle sammen jeg var dum og ikke duede til noget. Så da jeg sidste år så Julemanden tag sin tryllepose af og lægge den i det hemmelige rum, så jeg mit snit til at tag den, medens han vendte sig om. Han så det ikke, men låsede bare rummet, og jeg gemte mig. Da han gik ud, smuttede jeg bagefter.

Jeg tog posen med og gemte den, og legede med den engang imellem, men jeg turde ikke vise den til andre. Da det så blev den 1. december og Julemanden ville tjekke sit udstyr blev der ballade.  Jeg opdagede at jeg havde ødelagt julen. Jeg var bange og gik bare rundt og så kom jeg langt hjemmefra og det blev stormvejr. Jeg så det gamle træ, gemte mig til stormen var over og gravede posen ned, og så ledte jeg og fandt hjem igen.

Ja, og resten kender I. Jeg var så ked af det, og følte jeg ikke hørte til hos Julemanden mere, så jeg stak af sammen med Jer da I skulle tilbage, men turde heller ikke blive her, så jeg stak af, og fandt igen det gamle træ, der var væltet og her har jeg bare, ligget og uden at vide hvad jeg skulle gøre. Jeg er ked af det og glad for I fandt mig og trylleposen, for jeg kunne ikke huske hvor jeg havde gravet den ned.  Nu vil I nok sende mig væk så kan jeg gå tilbage til træet.” Han begyndte at græde igen.

Leonora gik hen til dem. Zecelina sad stadig og holdt om ham. Leonora tog ham op, smilede til hende. ”Hør nu her, dit lille fjols. Du tror da ikke vi vil sende dig væk. Nu skal du høre. Når Lærke og Buddy går så får de trylleposen med, og sender den Express med uglen, så har julemanden den i morgen og kan sagtens nå at få styr på julegaverne, og så bliver der alligevel jul.

Og hør nu, selvom du ikke har nogen forældre, så er du alligevel noget værd, ligeså meget som alle andre. Det kan godt være du ikke er helt som dem, men du er noget værd på din måde. Og du kan også noget, alle kan noget, glem aldrig det, og se så at blive en glad ung nissedreng. For resten så er der jo andre end dig, der ingen forældre har, det her Zecelina heller ikke. Og jeg har snakket lidt med Julemanden, og han er faktisk sikker på, selvom I ikke kom samme dag, så tror han I er søskende, så du har da en søster.”

Hysse rejste sig fra Leonora og løb over til Zecelina og gav hende en stor krammer. De andre smilede.  ”Klokken er mange, så I to må hellere skynde Jer ud til Uglen med trylleposen, og så komme tilbage til stalden. Og vi skal i seng, for i morgen er det juleaften. Og til Jer to tak for hjælpen og vil I lade et ord sive om vi holder Julefest heroppe i morgen.

Vi kommer rundt og henter Jer.” Så gav hun Buddy trylleposen igen og lukkede dem ud af vinduet. De skyndte sig om til et stort træ og råbe på Uglen og gav ham posen og forklarede hvad der var sket, og bad ham aflevere det med det samme, og han fløj afsted med det samme.

Oppe på loftet var de gået i seng. Hysse havde fået lov til at sove i barnevognen sammen med Zecelina.  Leonora smilede da hun lå i sin seng. Nu var det juleaften i morgen og alt var i orden. Så faldt hun i søvn.
Titel: Julekalender historie 24 december
Indlæg af: Alice efter December 23, 2013, 11:18:38 pm
Julekalender historie 24. december Juleaften

Det var atter mørkt på den gamle gård og alt var stille nu, det havde det ikke været ret meget i dag. Allerede fra morgenstunden, begyndte det at lugte af julemad. Det lugtede af andesteg og flæskesteg. Der blev lavet julemad og pyntet juletræ. Det hele blev gjort klar juleaften.

Hen på eftermiddagen kom familien og der blev hygget. Hen på aftenen blev der spist julemad, og efter opvasken blev der gået om juletræet og sunget de gode gamle julesange og salmer. Sluttet som altid med Højt fra træets grønne top og nu er det jul igen.

Så kom det som menneskene altid glædede sig til, der skulle deles gaver ud.  Alle gaverne blev delt ud, men ingen måtte åben dem endnu. Først da den sidste gave var delt ud, måtte de åbne en efter tur, og fortælle, hvad det var og fra hvem. Det gik der en del tid med. Bagefter gik menneske Alice, Else og alle børnene først over i stalden, gav alle dyrene lidt ekstra og Else kravlede op, og satte en skål risengrød til nisserne, og bagefter gjorde de det også til de nisser der boede på loftet.

Da de kom ind igen, var der juledessert risalamande med en mandel i, og en mandelgave.  Der blev spist op, selvom man jo også havde spist meget julemad. Så blev der bare hygget, og hen på aftenen, sagde familien farvel og kørte hjem.

Menneske Else, gik hurtig ind til sig selv og i seng, og Menneske Alice, havde givet sig selv noget der hedder en dvd, og den putter hun i en maskine og ser billeder, der var vist nok noget der hed en Cirkusrevy, som hun grinede meget af, og da den var færdig, gjorde hun også sig selv klar til at gå i seng, og så blev der endelig ro.

Men nu begyndte det oppe på loftet. Leonora gik ned og tog en gren af juletræet, det tog hun op på loftet, hvor Zecelina og Hysse, havde rykket lidt rundt på tingene så der var plads, når gæsterne kom. Her i midten satte Leonora den gren hun havde hentet, og med lidt tryllestøv, fik hun lavet det om til et flot og smukt juletræ med den store stjerne i toppen.

Så gik hun først over i stalden, og her hentede hun Lærke, Missepigen og ponyerne Corry, Mia, Cockie, Buffy og lille Myra. De gik sammen over gården, da Corry vrinskede. ”Altså vi kan komme gennem døren, men vi er alt for store til at komme op.”  Leonora lo. ”Det er ingen problem.” Hun kastede tryllestøv på dem, og straks var de ikke større end hundene.

Da de kom ind, hentede hun først Steffi og Elvis, og gav Menneske Alice  noget tryllestøv, så hun ikke vågende, før de kom tilbage. Hun hentede også Sille og Bølle, og gav også Menneske Else tryllestøv, og så gik de alle sammen op på loftet. Hun tog lige musik nisserne med også.

Da de kom op havde nisseren hente julegrøden, som Menneskene havde været oppe med. Inden de kom videre bankede det på vinduet. Leonora åbnede og det var Julemanden. Han parkerede kanen, med rensdyrene og Rudolf foran, uden for og så kravlede han ind. ”Godaften alle sammen. Jeg kunne jo ikke fortsætte mit julearbejde, hvis jeg ikke kom forbi og sige tak til Jer alle sammen. Mange tak for hjælpen. Og til Jer to,”  han kiggede på Zecelina og Hysse.

”Når julen er færdig, som kommer I to hjem, og I kan bo hos mig. I er mine børn.” ”Jamen, jeg,” begyndte Hysse. Julemanden smilede og lagde fingeren foran munden. ”Du skal ikke sige mere, alt er i orden. Og nu vil jeg bare ønske Jer alle en rigtig glædelig jul, og de to gaver her, kan du ligge dem ned i morgen, så de kan finde dem. Det er en ekstra gave til de to små menneskebørn, der jo også har hjulpet. God Jul.” Så kravlede Julemanden ud af vinduet og fløj vinkede afsted med kanen.

Leonora smilede, ”og nu skal vi spise.” Hun tryllede julegrøden, så der både var mad som ponyer, hunde og katte kunne lide og naturligvis risengrøden til nisserne.  De spiste og snakkede og så begyndte musik nisserne at spille julemusik og alle sang og dansede til den lyse morgen.

Så fulgte Leonora dem alle tilbage og gjorde ponyerne store igen, og gav menneskene tryllepulver til at vågne.  Så gik hun op på loftet, og sammen med nisserne gik hun i seng og faldt i søvn med et smil for nu var julen reddet.

Til sidst ønsker alle på den gamle gård.  Leonora og nisserne, hundene, kattene og ponyerne samt menneskene

Alice og Else Jer alle og Jeres familier og dyr.  En rigtig glædelig jul og hvem ved, på gensyn 1. december 2014.