din-debat.dk

Forleden dag blev jeg svinet til. Ikke af en "kunde", men derimod af en kollega! DET sker ikke så tit.

Forhistorien er kort den, at jeg arbejder i en stabsfunktion, mens han (en tidligere "chef") arbejder "ude i marken".

En sag havde været inde og vende i vores afdeling, men sagen blev trukket tilbage og sendt retur til "driftsafdelingen".

Min kollega genoptog sagen, og fik et brev fra en sagfører, som mente at jeg havde givet carte blanche til såda-og-sådan, og nu mente kollegaen, at jeg var årsag til, at han fremstod minde heldigt, samtidig med at jeg havde bundet ham på hænder og fødder i relation til sagføreren.

Det havde vi så en lang telefonisk drøftelse af, hvor vi udvekslede synspunkter. Til sidst løb han tør for argumenter og gik over til skældsord, idet han udtrykte at jeg trængte til at forlade elfenbenstårnet og komme ud i det virkelige liv! Hertil måtte jeg jo så svare, at jeg sådan set tidligere haft tilsvarende arbejdsopgaver som han bested, at jeg valgte at overhøre hans bemækning og at det stod ham frit for at handle lige som han ville.

Så var den samtale ligesom slut.

Utroligt som voksne mennesker (og han er voksen iflg. fødselsåret) tér sig, især i en telefon. Nå, men jeg er ikke den eneste som er mindre begejstret for hans "tone" internt. Mage til klaphat skal man lede længe efter.

Nej, det lyder da bestemt ikke særlig voksent, konstruktivt eller samarbejdsfremmende...
og I burde da ellers netop stå sammen når I er kolleger...

Jeg undrer mig også ofte over voksne mennesker som kan agere på et plan jeg finder meget lidt voksent eller konstruktivt. Jeg har ikke en masse gode råd, men vi er jo alle forskellige og vi har jo på rigtig mange måder, og ikke mindst gennem vores job, berøringsflade med mange forskellige mennesker. -Der skal jo være plads til os alle, meeen tolerancen skal naturligvis gå begge veje.

-og så lige et citat jeg læste i går: "Intolerance skal ikke bekæmpes med intolerance men med kærlighed"