Mit råd til hende var:
Ring til instituionen, tal med "rette vedkommende" (d.v.s. den der havde ringet efter hende), forklar på en pæn måde, at du sådan set havde sagt nej til noget andet arbedje (men det egentlig ir-relevant!), og spørg hvor meget løn du får for de aflyste timer. Ikke noget med at true med at man ikke gider arbejde for dem mere osv.
Svaret: Noget i retning af, at man ikke havde tænkt sig at udbetale løn. (Jeg har jo ikke overværet samtalen, og ville ikke presse min datter for meget). Lederen er langtidssyg, og det er en anden ansat der fungerer i mellemtiden.
Imens havde min datter/kone ringet til såvel "Frie Børnehaver" (hvor institutionen hører under) samt til FOA. Frie Børnehaver var ikke i tvivl om at der skulle betales, og FOA sagde "aflysning senest dagen før!", ellers koster det.
Jeg har tænkt mig:
1) Nu afventer vi lige den 1., og ser om hun får løn! Hvis hun får løn, så er det muligt, at min datter en anden gang vil påtage sig arbejde for dem. Hvis ikke - så er løbet vist kørt!
2) Jeg skriver et brev til institutionen i en pæn tone, forelægge fakta, og bede om svar på, hvorfor institutionen/den lønansvarlige ikke vil honorere de timer, min datter var bestilt til. Når man tænker på pædagogers strejkelyst ved nedskæringer osv....

. Så kan lederen af institutionen få brugt en time ved computeren! Og hvis vi intet hører, så skal jeg nok forstå at rykke på "passende vis" for et skriftligt svar!
3) Hvis det ikke virker, så går jeg videre til (den forældrevalgte) bestyrelsen i institutionen. De får lige et brev, så kan formanden sætte sig til PC´en. Det kunne jo tænkes, at bestyrelsen enten bliver irriteret over den slags, eller også har forståelse for, at "dem der sidder yderst på grenen" også skal behandles anstændigt.
Hvad mener I om den fremgangsmåde?
Kreative forslag modtages.
Min indstilling: De skal ikke få lov til at slippe af sted med den slags, "bare" fordi der er tale om et ungt menneske, "bare" fordi der er tale om en vikar som ikke er fast-ansat. Det lille stunt har kostet min datter ca. 400 kr. for det andet arbejde hun dermed sagde nej til, penge hun godt kan bruge.
Ja, jeg er skuffet. Pædagoger har så skide travlt med at strejke ved nedskæringer osv., fx. har jeg hørt bemærkningen engang jeg ikke kunne aflevere mine børn i en anden børnehave: "Det er for jeres børns skyld..". Gu´ er det da ej. Har man nogensinde hørt om P-vagter der strejker, for at bilisterne kan få bedre parkeringsforhold? Nej vel!
Når det kommer til aflønning af de lavest lønnede, dem med de mest usikre "ansættelse", så kender nærigheden åbenbar ingen grænser.
"Frænde er frænde værst".